Fasia

Håber I kan lide den :-)

0Likes
0Kommentarer
137Visninger
AA

4. Børnenes dal

Børnenes dal lå en dags vandring fra den skøre by. Allerede på lang afstand kunne jeg se dalen, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg var kommet til det rette sted. Da jeg ankom, var der ingen børn at se, der var kun en skov. Jeg tænkte, at jeg bare kunne gå videre, og så gik jeg videre hen ad stien, men da jeg havde gået et stykke tid, bemærkede jeg, at jeg havde været her før. Det var som om jeg havde gået i ring, men hvordan? Jeg vendte mig om for at gå tilbage, men vejen tilbage var forsvundet. Pludselig stod der en dreng foran mig, han spurgte, hvad jeg lavede her. Jeg fortalte, at jeg havde taget ansvaret for at stoppe skyggen. Han ville gerne hjælpe mig, for han var også blevet fanget af skyggen og ført hertil, men han kunne ikke hjælpe mig, for skoven var fortryllet. Det var skyggens værk. Kun voksne kunne komme ud af skoven. Den gjorde ikke kun at man ikke kunne komme ud skoven, men også, at man ikke kunne blive ældre.  Så vi er fanget her for evigt, sagde drengen, men du kan komme med op til det andre. 

Omme ved et af træerne hang en rebstige, så kravlede vi op, og over de første blade var et klatreparadis. Der var svævebaner fra træ til træ, klatretove og hængebroer over det hele. Da vi havde kravlet op til toppen, tog vi en svævebane ned til det største af alle træerne. Da vi ankom, så jeg en kæmpe stol, hvor der sad en dreng. Han spurgte, hvad jeg lavede her. Jeg fortalte ham historien om skyggen og han forstod min opgave. Alle børene ville så gerne væk og blive større, men de kunne ikke slippe væk. Jeg tilbød dem at blive befriet og blive som alle andre.  Det ville de gerne, men hvordan ville jeg dræbe skyggen. Jeg tænkte på, hvordan jeg skulle komme ud. Pludselig tænkte jeg på formeliksiren. Jeg tog den op tog en slurk og ”puff”, så blev jeg til en voksen. Jeg så en sprække ved et af træerne. Jeg sprang ud på en svævebane og susede af sted mod sprækken. Jeg klemte mig ind i sprækken og trådte ud af skoven som lukkede sig bag mig. Jeg havde fundet en vej ud af børnenes dal. Næste mål var vindernes by. Jeg vidste at jeg stod over for en stor udfordring når jeg kom til vindernes by. Kun sejr ville tælle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...