Fasia

Håber I kan lide den :-)

0Likes
0Kommentarer
140Visninger
AA

7. Alt eller intet

Borgen var lige fremme, men for at komme ind til miden af borgen, skulle jeg først forbi to store sorte bevæbnede vagter. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare de store vagter uden et våben så jeg landede og kiggede i bagrummet af den flyvende badering og ledte efter noget, jeg kunne bruge, men pludselig fandt jeg et slangs håndtag, jeg trak i og der åbnede sig et rum. I rummet var der et sværd. Der stod nogen mærkelige tegn på sværdet. Jeg tog en dråbe lyseliksir på sværdet, for bedre at kunne se tegnene. Pludselig begyndte sværdet at lyse og tegnene glødede. De to vagter så det og gik hen mod lyset, jeg skyndte mig at gemme mig henne bag en busk, og da vagterne kiggede væk spurtede jeg hen til porten og ind i borgen.

Inde i borgen var der endnu mere trist og mørkt end udenfor. Der var ingen lys i vinduer. Folk var triste og blege i ansigtet. Alt var trist. Jeg var næsten inde midt i borgen. Ude foran døren stod to vagter mere, jeg kunne se, at de også led. Jeg kiggede på en af vagterne, i hans øjne var der tristhed. Det var lige som om alt håb var ude, der var så mørkt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg kom ind, så fandt jeg en sten og kastede den hen ad gangen. De gik ned for at se hvad det var. Jeg skyndte mig ind. Der var midten. Lige i midten af kammeret var der et hul op gennem loftet. Jeg løb hen og stilede opfindelsen. Nu skulle jeg bare hælde lyseliksiren i. Pludselig åbnede døren sig, og skyggen kom ind. Den så mig straks og svævede hen imod mig. Den rungede vredt til mig ” Du kan ikke vinde, du vil tabe, giv op”.  Pludselig slog skyggen ud efter mig. Den havde også et slags skyggesværd.  Jeg trak hurtigt mit sværd, og slog den, men jeg nåde ikke at slå den, for den var som sunket i jorden. Pludselig kom den bag fra. Hurtigt stak jeg sværdet i skyggen, og skyggen rungede ” Det skal du bøde for”. Så svævede den op i den mørke himmel. Jeg tog hurtigt lyseliksiren, og tændte den. Straks fløj en stråle af lys op i himlen, og den sorte tornado forsvandt, og alt var lyst.

Folk stormede ud på gader og stræder. Alle var glade for at skyggen var død. Jeg kiggede op på himlen, og der var stadig en ring. Jeg løb hurtigt ned til den flyvende badering. Råbte et sidste farvel til Fasia. Og forsvandt i ringen. Og ringen forsvandt med mig. Lidt fortumlet ende jeg pludselig i vindueskarmen. Jeg var hjemme igen, men nu vidste jeg, at ansvar er en ting man skal være stolt af og generthed ikke er farligt. Det var min rejse til Fasia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...