Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54374Visninger
AA

2. You can't be serious?

Fandme nej.

Jeg skal ikke væk i en hel sommer.

"Det kan i ikke mene?" sagde jeg forvirret. Fandme nej. Jeg skal ikke være sammen med min bror og hans 'venner' i 3 måneder. Nej. "Sender i mig væk i fucking 3 måneder?"

"Mia, det er det bedste for dig. Du-.." mere nåede min mor ikke at sige, før jeg afbrød hende. "Fandme nej! Jeg skal ikke være sammen med Louis i 3 måneder! Det kan du ikke mene!" råbte jeg fortvivlet, og rejste mig så hurtigt op fra stolen, så den væltede og landede med et brag.

"Jo, du skal. Du har ikke noget valg Mia. Mig og din mor har brug for noget tid til, at passe på børnene," sagde Daniel. Min papfar. "Jeg er jo forhelvede også et barn! I kan sku da ikke sende mig væk i 3 måneder!" råbte jeg tilbage. "Mia, du bliver nød til at forstå, Daniel og jeg-..." "Nej!" råbte jeg på vej op af trappen. Jeg skal fandme ikke være sammen med One Direction i 3 måneder. Det ville være en vær teenage piges drøm, men ikke min! Jeg ville helst være fri. 

Jeg gik ind på mit værelse, smækkede døren og smed mig ned i sengen. Jeg nåede knap nok at blinke, før det bankede på døren. "Gå!" råbte jeg, men personen hørte tydeligvis ikke efter, for 2 sekunder efter åbnede døren. "Mia, du skal pakke dine ting. Daniel kører dig ned til Louis om en time," sagde min mor. Da jeg valgte at ignorere hende, gik hun igen og lukkede døren.

Da jeg fik pakket, lagde jeg en let makeup og satte mit hår op i en høj hestehale. Ej, hvor jeg ikke gider det her. Han er jo tydeligvis ligeglad med mig, siden han ikke har kontaktet mig siden jeg var 13. Det er 4 år siden. Mor og Daniel har sikkert tvunget ham til det. Det ville jo ikke være specielt hyggeligt for mig, at komme ned til 5 drenge som ikke gider at have mig hos dem.

"Mia, vi kører nu!" råbte Daniel nede i gangen. Jeg tog min kuffert, tjekkede mig en sidste gang i spejlet, tog min mobil og gik ned til ham. 

*

"Mia, det skal nok blive hyggelig," sagde Daniel efter 20 minutters stilhed i bilen. Jeg valgte at ignorere ham. Jeg gad ærligtalt ikke at diskuterer med ham lige nu. Jeg valgte istedet at kigge ud af vinduet.

Da bilen stoppede, åbnede jeg døren og gik ud så hurtigt som muligt. Jeg ville bare gerne have det her overstået. Daniel havde fået min kuffert ud og gav mig den. Han smilede opmuntrene til mig, men jeg kiggede bare væk, og fokuserede på det enormt store hus, der var lige foran os.

"Hav det nu godt, Mia," sagde Daniel, og fik derfor min opmærksomhed. Han smilede til mig igen. Jeg gloede bare dumt på ham, og gik langsomt op med hoved døren. Da jeg stod foran døren, kunne jeg hører en masse drenge råb inde fra huset af. Jeg havde allermest lyst til, at vende om og gå ind i Daniels bil igen, men da jeg kiggede bagud var han allerede kørt. Wow, han ville hurtig af med mig.

Efter jeg havde banket på, blev der helt stille indenfor. Få sekunder efter blev døren åbnet. Et ansigt jeg ikke havde set i flere år kom til syne. Hans smil blev stort da han så mig. Sig mig havde jeg noget i ansigtet? Hvorfor smiler han sådan? Inden jeg kunne nå at spørge, hvad det var han smilte af, blev jeg trukket ind i et kram. Øh, hvad skete der lige?

"Godt at se dig, Mia!" sagde Louis glad. Okay, jeg er forvirret. Da jeg sendte ham et forvirret blik, grinte han bare af mig. "Kom du skal ind og hilse på de andre drenge," sagde han og trak mig med ind i stuen, hvor der sad 4 drenge på en sofa, med blikket helt opslugt på en eller fodbold kamp. Louis rømmede sig for at få deres opmærksomhed. Da alle 8 øjne blev rettet mod os, kunne jeg mærke mine kinder blive helt varme. Alle drengene rejste sig ivrigt op for at hilse på mig.

"Du må være Mia! Jeg hedder Niall," sagde en blond dreng med en irsk accent og smilede, som så måtte være Niall. Jeg smilede venligt igen. "Liam." sagde en brun håret dreng. "Harry." sagde en dreng med krøller. De populære krøller alle piger var helt væk i. Ja, lidt kendte jeg dem da. "Zayn." sagde den sidste dreng, som havde de dejligste øjne. Da de alle havde hilst, ville Niall, Harry, Zayn og Louis gerne se fodbold kampen, så Liam måtte vise mig mit værelse.

"Så Mia, fortæl lidt om dig selv," sagde Liam imens han tog min kuffert. "Altså jeg hedder Mia-..." flot Mia. Så flot! Som om han ikke vidste det allerede. Flot. Jeg dummer mig allerede, og jeg har kun været her i 10 minutter. "... Og jeg er 17 år. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal fortælle om mig selv.." fortsatte jeg lidt genert. Liam fniste, og sendte mig et roligt smil.

Da vi var kommet op af trappen, gik Liam hen til den sidste dør på gangen, som lå ved siden af toilettet. Han åbnede døren, og til syne kom et normalt størrelse værelse, som åbenbart var mit værelse. Han satte kufferten ved siden af sengen. "Bare kom ned når du vil, de andre begynder at lave mad om lidt," sagde han med et roligt blik. Jeg nikkede, og lod Liam gå ud af værelset.

Jeg fik pakket ud, og var stadig meget forvirret over hvorfor Louis var sådan der, Jeg troede han hadede mig?

"Så spiser vi!" blev der råbt nede under. Jeg tog en dyb indånding, og gik neden under.

*

"Skal du ikke have noget at spise?" spurgte Niall om, da de alle sammen havde taget noget mad. Jeg rystede kort på hoved. "Jeg er ikke rigtig sulten," sagde jeg med et lille smil. Mine øjne mødte Louis'. Han sendte mig et streng blik, og skubbede maden over til mig. Well, jeg gad ikke give et dårligt indtryk, så jeg tog noget mad.

Efter vi havde spist, ville Louis have, at vi skulle ind i stuen og snakke, så de alle kunne lærer mig at kende. Jeg havde virkelig brug for, at få den her mad op lige nu. "Jeg skal lige tisse først," sagde jeg stille. Louis nikkede. Jeg valgte at tage det toilet, som lå længest væk fra stuen, hvilket var det som lå ved siden af mit værelse. Jeg gik der ud og låste døren. Det mad skulle op nu. Jeg lænte min mave op af vasken, da jeg kunne mærke det kom op, satte jeg mig hurtigt ned på gulvet og fik hoved ind over toilettet lige i tide. Efter jeg havde kastet op 2-3 gange, skyllede jeg ud og skyllede min mund med vand.

Jeg gik hurtigt ned til de andre, da jeg ikke ville have, at de skulle undre sig. Alle drengene sad i sofaerne, og havde proppet munden med popcorn. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise, hvilket jeg ikke skulle ha' gjordt, for i det jeg fniste fik jeg al opmærksomheden, og igen blev mine kinder helt varme, og jeg lignede sikkert en tomat.

"Så... 20 spørgsmål?" forslog Harry, imens de andre kiggede afventende på mig. Jeg satte mig ned ved siden af Louis, og nikkede smilende.

"Alder?"

"17"

"Ynglings farve?"

"Blå"

"Ynglings mad?" 

"Suppe"

"Kæreste?"

"Nej"

"Ynglings sanger?"

"Ed Sheeran"

"Ynglings rapper?"

"Eminem"

"Ynglings band?"

"Har intet"

Alle kiggede mærkeligt på hinanden, og så blev der helt stille, indtil Niall udbrød med et "Hvordan kan man ikke have et ynglings band? ALLE har et ynglings band!" med en meget lys stemme, hvilket resulterede i at vi alle grinte højt. Resten af aften brugte vi på, at lærer hinanden at kende og se film.

Klokken var 1 da jeg gik i seng.

Det har faktisk ikke været så slemt. De var ikke så slemme, som jeg havde troet de var. Især ikke Louis. Han hader mig faktisk ikke. Eller også er han bare virkelig god til skuespil? Hvem ved? Men jeg ved ihvertfald, at jeg ikke har noget imod nogle af drengene. De var faktisk meget nede på jorden.

 

~~~~

Såååå første kapitel? Hvad synes i? (: I må gerne give kritik og idéer, da det er min første movelle! (: Undskylder mange gang for tastefejl.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...