Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54371Visninger
AA

7. Weight-In Day

Pis. Jeg skal til lægen og vejes idag. Det har jeg virkelig ikke overskud til. Hvis jeg har taget på, så spiser jeg ikke i en hel uge. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har virkelig ikke lyst til at tage på. Jeg vejer nok i forvejen. Gad vide hvem af drengene, der tager med ned til lægen. Jeg ville helst gøre det alene, men de insisterede på at en af dem skulle tage med.

Alle drengene sad og så et eller andet i fjernsynet, imens jeg bare sad på min mobil og kiggede på Twitter. Jeg havde fået en del følgere, da folk troede jeg var Harry's kæreste. Vi har ikke fortalt nogle, at jeg var Louis' søster. Der kommer dog flere og flere billeder af mig og drengene, så jeg ved ikke hvor meget længere, vi kan holde det hemmeligt. 

"Hvad tid skal du til lægen, Mia?" spurgte Niall om. "Klokken 12," klokken var 11 nu, så der var kun en time til. "Hvem af jer tager med?" spurgte jeg stille om. "Den du ville have tager med," svarede Louis. Jeg havde ikke lyst til at Harry skulle tage med, da jeg var bange for at jeg havde taget på, så ville han synes jeg var tyk. Og de andre tre drenge kendte jeg ikke så godt endnu. Eller jo, men dem føler jeg mig ikke så tryg med, som jeg gør ved Louis. "Har du lyst til at tage med?" spurgte jeg og kiggede på Louis. "Selvfølgelig," svarede han med et smil, hvilket gjorde mig ret tryg.

Jeg kunne se skuffelsen i Harry's blik. Hvorfor var han skuffet? Ville han gerne ha' været med? Altså, det er jo bare mig, som træder op en vægt, ned af en væg, lægen fortæller hvad der er sket og så hjem igen. Helt specielt er det ikke. Ville faktisk helst gerne slippe for det. Hader det. Især når lægen siger at det er fremskridt, men at jeg så har taget på. Det er jo ikke fremskridt for mig. Så når han siger, at det ikke er så godt, så har jeg tabt mig.

Jeg rejste mig stille op, da jeg stadig var svimmel efter den her nat. Jeg havde været så sikker på, at jeg havde taget på, så jeg lå og kastede op hele natten, og nu er jeg virkelig svimmel og svag. Harry's blik hvilede på mig, så jeg automatisk kiggede på ham og fik øjenkontakt. Han kiggede uroligt og bekymret på mig. Han havde sikkert set mig kæmpe for at komme op ad sofaen uden at vælte. Jeg sendte ham et lille smil, og gik videre langs væggen. Det så ikke ud som om nogle af de andre drenge lagde mærke til det.

*

"Louis, er du klar?" sagde jeg utålmodigt, da jeg helst gerne ville have det overstået. Klokken var 11:45, og Louis tullede bare rundt. Altså, jeg ville gerne afsted nu. "Louiiiiiiiiis," sagde jeg. "Jeg kommer nu!" råbte han og kom løbene fra toilettet. Vi fik sat os ud i hans bil, og kørte så ned imod lægen.

Lægehuset lå ikke så langt væk, men da vi kom kunne vi gå direkte ind til min læge. Jeg fik mig iført den der speciel kåbe, som ikke vejede noget. "Nå, Mia. Så må du gerne træde op," sagde min læge. Jeg bed mig stille i læben, og kiggede over på Louis, som sendte mig et opmuntrende smil. Stille trådte jeg op på vægten. Jeg havde ikke lyst til at se vægten, så jeg lukkede øjne. "Du må godt træde ned igen," sagde min læge imens han skrev noget ned på et papir.

Jeg satte mig stille over ved siden af Louis, og var ved at springe, fordi jeg var så nervøs. "Mia, det ser ikke så godt ud," sagde min læge, hvilket fik en lettelse, men stadig spænding frem i mig. "Du har tabt dig et kilo siden sidst," jeg kunne springe op af glæde, men det ville være akavet. "Det er 1 kilo på en uge. Der skal snart fremskridt ellers bliver vi nød til at indlægge dig," en kold følelse gik igennem mig. Jeg har været indlagt før. Der blev de nød til at give mig sonde-mad, og jeg blev nød til at kaste op i badet. "Du er gået fra 41 til 40 kilo." Yaaaaas! Jeg har noget mit goal weight! Yes man! Endelig! Det har jeg kæmpet så fucking lang tid med.

Louis' synsvinkel

40 kilo. Kun 40 kilo. Hun er omkring 1.65 og vejer 40 kilo. Ja, hun er meget tynd, men havde ikke regnet med 40 kilo. Jeg kunne tydeligt se på Mia, at hun var glad for sin vægt nu. Men hun vejede kun 40 kilo. Vi må holde bedre øje med hende. Jeg ville ikke have, at hun bliver indlagt. Det ville drengene heller ikke. Specielt ikke Harry. De to har fået et specielt forhold, og hvis jeg ikke tager fejl, så har Harry måske lidt følelser for hende. Jeg kan se det i hans øjne, og den måde han kigger på hende.

Vi sad i bilen på vej hjem, imens Mia sang med på alle sangene, og dansede lidt. At hun var så glad gjorde mig glad, men grunden gjorde mig trist. Hun vejer kun 40 kilo. Hun burde mindst veje 55! Aller aller mindst. Hun var 15 kilo mindre end hun burde være. Hun vejede jo det halve af Niall. Jeg ville holde bedre øje med hende, og sørge for at hun ikke kaster op imens vi ikke ser det, men jeg kan jo ikke gå med hende overalt. Specielt ikke hvis vi har koncerter.

Mia's synsvinkel

Endelig var vi hjemme. Jeg var så glaaaaad. Jeg havde tabt det fucking ene kilo, som jeg har kæmpet med i så lang tid. Jeg kunne dog godt se, at Louis ikke var glad. Han var meget stille og trist. Et lille smil kom dog frem hver gang, jeg sang med på en ny sang.

Lige nu stod jeg på mit værelse, og kiggede på min mobil. Jeg var logget ud af Twitter, da jeg havde fået et par hadefulde kommentarer, og det skulle ikke ødelægge mit humor. Jeg gik lidt rundt og nynnede. Jeg nynnede ellers aldrig, så det var lidt mærkeligt. Jeg var nok bare mega glad. Det var jeg seriøst. Intet kunne ødelægge mit humor lige nu. Nu manglede jeg bare 5 kilo, og så har jeg nået mit Ultra Goal Weight. Det kunne jeg sagtens klarer. Hvis jeg kan smide et kilo på en uge, så kom jeg også smide fem på 3 uger. Det tror jeg skal være mit mål.

Harry's synsvinkel

Mia havde virket utrolig glad, da hende og Louis var kommet hjem, men Louis lignede en der havde set et spøgelse, så det kunne umuligt være godt. Det var det heller ikke. Louis havde fortalt, at hun kun vejede 40 kilo. Det var derfor hun var så glad. Hvordan kan man være så glad for, at være omkring 15 kilo undervægtig. Det gjorde ondt inden i, men da jeg hørte hende nynne ovenpå, kunne jeg ikke lade vær med at smile lidt. Jeg havde aldrig hørt hende nynne, så hun måtte være virkelig glad.

Resten af drengene havde reageret som mig. Triste. Ingen af os ville have at hun ender på hospitalet. Vi holdte alle sammen utrolig meget af hende. Hun var en virkelig dejlig pige, og så var også meget smuk. Men også vildt tynd. I mine øjne ville hun være perfekt hvis hun bare tog ihvertfald 10 kilo på.

Drengene var gået igang med at lave mad. Jeg var ikke rigtig i humor til det. Jeg var ærligt blevet lidt trist pga Mia. Jeg havde virkelig ikke lyst til at miste hende. Jeg har hørt om mange af vores Directioners, som er døde af en spiseforstyrrelse. Egentlig, så havde jeg bare lyst til, at kramme en hver af vores fans, som havde det dårligt med sig selv, på et eller andet punkt, og sige til dem at de var perfekte som de er.

Mia gik stadig rundt og nynnede oven på. Hende og Eleanor skulle ud og shoppe imorgen, og det ved jeg, at hun havde glædet sig rigtig meget til. Zayn havde også snakket med Perrie, om at de to skulle mødes på et tidspunkt. Liam havde ikke rigtig snakket med Sophia. Jeg tror de to har problemer lige foreløbig. Han har ihvertfald virket lidt nede, og han har ikke snakket om hende i noget tid.

Klokken var snart 18, og maden var klar nu, men Mia så ud som om hun ikke havde tænkt sig at spise. Derfor tvang jeg hende til det, og efter havde jeg tænkt mig, at underholde hende, så hun ikke kastede op. Planen ville nok gå fint nok, og jeg tror de andre drenge har tænkt sig at hjælpe mig.

Eleanor's synsvinkel

Louis havde ringet til mig, og fartalt hvad der var sket hos lægen. Jeg var virkelig ked af det på hans vegne. Jeg ved hvor meget han holder af Mia, og jeg kunne hører at han var på randen til at græde. Det gjorde virkelig ondt på mig. Og så havde jeg også virkelig ondt af Mia. Hun er fanget i sin egen krop, og tør ikke slå sig løs. Da jeg mødte hende første gang, der var næsten bange fro hende. Hun var virkelig tynd, og så at vide hun har tabt sig mere, gjorde ondt på mig.

Vi skal være sammen imorgen, og så kan det være at jeg kan få snakket lidt med hende. Hun betød ret meget for mig allerede. Hun var en virkelig sød pige, som var meget elskværdig. Jeg kunne dog tydeligt mærke på hende, at hun var nervøs første gang hun mødte mig. Det havde hun ingen grund til overhoved.

Jeg havde glædet mig virkelig meget til imorgen. De ville blive så hyggeligt.

Nu fik jeg også skrevet lidt fra Eleanors synsvinkel af. Yay. Kom med kritiiiik og idéer. (:

~Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...