Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54371Visninger
AA

23. Trying to get back on the right track again

Eleanor's synsvinkel

Jeg satte mig ind i min bil, og tog mine solriller på. Jeg skulle ned til Louis og hente Mia. Det ville blive mærkeligt at være ved Louis' hus igen.. Havde ikke været der siden vi var sammen, og det er snart nogle måneder siden. Jeg savner ham meget, men det er hans egen skyld, jo. Jeg startede bilen, og kørte ud imod Louis' hus. Til gen gæld, så skal jeg ikke se ham, men bare vente ude foran indtil Mia kom ud. Jeg burde nok skrive, at jeg var på vej. Jeg fik fisket min mobil op af min taske.

To: Mia

Hey smukke. Er ude foran om 10 minutter. xx

From: Eleanor

Jeg sendte beskeden og lagde min mobil i tasken igen. Jeg glædede mig faktisk til at se Mia, da vi ikke har set hinanden siden Louis og jeg gik fra hinanden. Jeg havde allerede planlagt, at vi bare skal slappe af hele dagen i dag, og få snakket om hvad der er sket på det sidste.

Jeg drejede ind på Louis' vej, og dyttede 2 gange, da jeg holdte ude foran. Døren blev hurtigt åbnet, og ud kom Mia.. Hun var blevet endnu tyndere. Hun så næsten uhyggelig ud. Hun halv løb hen imod bilen med et stort smil på læben. Hun åbnede bagklappen, og smed sin taske ind bag i, hvorefter hun lukkede den, og satte sig ind ved siden af mig. "ELEANOR" skreg hun glad, og kastede sine arme om mig. Jeg grinte og gengældte hendes kram. Da hun trak sig fra mig, startede jeg bilen, og kørte hjem imod min lejlighed igen. "Ih, hvor har jeg savnet dig!" sagde hun glad. "Jeg har virkelig også savnet dig," svarede jeg med et smil på læben. Jeg tog mine solbriller af, da solen var forsvundet igen. 

*

Mia's synsvinkel

Da Eleanor og jeg var kommet hjem til hende, havde hun vist mig værelset, som jeg kunne kalde mit de næste par dage. Lige nu sad jeg og forklarede hende alt der var sket siden sidst, men hun lyttede ikke rigtig efter. Eller det lignede det ihvertfald, da hendes øjne lå på min krop konstant. Havde jeg taget så meget på? "El?" spurgte jeg, men fik ikke noget svar. "Eleanor?" sagde jeg højere, og fik hendes opmærksomhed. Hun kiggede forskrækket op på mig, da jeg sendte hende et spørgende blik. "Mia, du er jo blevet sindsyg tynd," sagde hun forsigtigt, som om hun var bange for at sørge mig. Jeg kiggede forvirret på hende. Jeg er da ikke blevet tynd? Jeg kunne godt trænge til at tabe mig lidt mere faktisk. "Jeg mener, du ser næsten uhyggelig ud.." sagde hun igen. Jeg kiggede ned på mig selv, og så på Eleanor. Det kunne hun jo sagtens sige, når hun selv havde drømme kroppen. Jeg kiggede på hendes ben, og så på mine, som faktisk var meget tyndere end hendes. Et øjeblik blev jeg forvirret. Er jeg så tynd? Mine øjne begyndte at svide. Jeg rystede på hoved i benægtelse, men der var tydeligt at se. Det her var gået over gevinst. Tårende løb ned af mine kinder, da jeg kiggede op på Eleanor, som så bekymret ud. "Honey, du bliver nød til at spise noget rigtig mad," sagde hun alvorligt med tårer i øjnene. Jeg kiggede ned. "Mia, jeg mener det seriøst, ellers bliver du nød til at blive indlagt. Jeg nikkede stille, mens tårende løb ned af mine kinder. "Du.. du bliver nød t-til at hj-hjælpe mig" sagde jeg stammende. Jeg kunne se at Eleanor nikkede ivrigt. Hun lagde sine arme om mig. "Men så skal du også selv være villig til at tage imod hjælp.." hviskede hun stille. Jeg snøftede et par gange og nikkede så. Mit største ønske var bare, at jeg kunne være en normal teenager, og spise mad uden at skulle kaste det op hver gang.

Eleanor og jeg havde besluttet at gå ud og handle, så vi kunne lave noget godt aftensmad, som jeg også gad at spise. Det ville blive så svært, at skulle spise igen, men med Eleanors hjælp, så skal det nok gå. Eleanor dejede ind på parkerings pladsen til Sainsburys. "Jeg tænker noget med nogle bøffer, sovs og en god salat," sagde El positivt. Jeg nikkede og smilede som svar. Vi åbnede dørende og gik ud af bilen og gik ind. Vi fandt hurtigt alt hvad vi skulle bruge, og købte noget slik og sodavand til hygge senere på aften. Eleanor betalte efter jeg havde sagt, at jeg nok skulle, men hun insisterede på at betale. Jeg tog fat i en af poserne, og lod Eleanor tage den anden, mens vi gik grinende ud af Sainsburys, da Eleanor prøvede at flirte med en flotte kasse dreng, men blev afvist. "Hvordan skulle jeg vide, at han var 35 år? Han så yngre ud," sagde hun, mens vi begge knap nok kunne gå, fordi vi grinte så meget. Vi fik sat tingende ind i bilen, og var på vej hjem til Eleanor igen.

Vi gik ind i elevatoren der gik op til hendes lejlighed, og hun fik hurtigt låst døren op, da vi kom op til hendes etage. Jeg satte posen på køkken bordet, og begyndte at pakke ud. Eleanor kom ind og hjalp. Vi fik sat tingene på plads, og begyndt så småt at gøre klar til at lave mad sammen. "Ville du lave bøfferne eller salaten?" spurgte Eleanor. "Altså, jeg har aldrig rigtig lavet bøffer før, så tænker at salaten nok er det bedste valg," svarede jeg grinene. Hun fniste lidt af mig, og nikkede som svar.

*
Vi fik lavet maden færdig, og jeg fik en klump i halsen med det samme, da jeg satte mig ned overfor Eleanor. På min tallerken lå der en bøf, lidt sovs og noget salat. Jeg kiggede nervøst over på El, som gav mig et opmuntrende smil. "Du kan godt, smukke" sagde hun positivt og smilede stort til mig. Jeg nikkede langsomt, og begyndte at skærer kødet ud. Jeg tog en bid ind i munden, og tykkede langsomt på den. Det smagte faktisk virkelig godt. Eleanor smilede stort, da jeg blev ved med at spise. Inderst inde vidste jeg godt, at det ville gøre mig tyk, og jeg ikke fortjente det, men jeg ville bare gerne blive normel igen.

Da jeg havde spist op, hjalp vi hinanden med at rydde op. Vi fik gjort rent, og satte os ind i hendes stue med slik, chips, popcorn og sodavand på bordet. Jeg rejste mig op, da jeg skulle ud på toilettet. "Hvad skal du?" spurgte Eleanor hurtigt. Jeg kiggede spørgende på hende. "Tisse?" sagde jeg sjovt. "Jeg går med. Du får ikke lov til at gøre det alene" sagde hun bestemt og smilede til mig. Jeg grinte lidt. Ja, jeg havde trang til at kaste den her mad op, men jeg skulle faktisk tisse.

*
Vi havde sat en komedie film på. Den hed vidst "Just go with it". Den var egentlig sjov nok. Jeg havde ikke kastet op endnu, og min trang blev større og større, men jeg prøvede at ignorere den så godt, som jeg nu kunne. Min mobil vibrerede på bordet. Jeg samlede den op for at se, hvem der havde skrevet.

From: Nialler

Savner dig alleredeeeeeee. Hvordan går det? x

Jesus, han har ikke engang været væk fra mig i 24 timer. Han er nu sød nok.

To: Nialler

Du så mig for mindre end 24 timer siden? ahaha. Men savner da også dig! Jeg har det egentlig meget godt. Jeg skal være hos El de næste par dage, da jeg ikke ville hjem til min familie. x

From: Mia

Jeg lagde min mobil på bordet, og kiggede op på fjernsynet igen. Eleanor og jeg grinte begge to, da der skete noget ret sjovt. Jeg valgte at tage en popcorn, og kaste den på Eleanor. Hun gispede da jeg ramte hende. Jeg prøvede at holde mit grin inde, men det holdte ikke så lang tid, da jeg brød ud i grin. Mit grin stoppede dog hurtigt, da jeg fik en håndfuld popcorn ud i håret. Eleanor skreg af grin, da hun så mit ansigt. Jeg tog resten af skolen, og smed den ud over hende, hvorefter vi begge var færdige af grin. Mit grin stoppede dog, da min mobil ringede. Jeg rakte min arm ud for at få fat i den. Mit smil forsvandt hurtigt da jeg så hvem der ringede. Hvorfor ringer han til mig? Hvordan kunne han overhoved tror, at jeg gider at snakke med ham nu? Han har ignoreret mig i flere måneder, og nu tror han at jeg ville snakke med ham? Hvad har du gang i, Harry?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...