Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54347Visninger
AA

4. The Media

Jeg vågnede af mig selv idag. Jeg åbnede langsomt øjne, og fortrød det hurtigt. Solen skar direkte ind i mine øjne. Hvorfor var der så stille? Hvad var klokken overhoved? Jeg rakte ud efter min mobil, som lå på natbordet ved siden af min seng. Klokken var 10. Hvorfor var der så så stille?

Jeg svang stille min ben udover sengekanten, og tog et par leggings på. Langsom og stille åbnede jeg døren. Der var utrolig stille i huset. Måske lidt for stille. Jeg gik langsomt ned af trappen, og da jeg kom til stuen kunne jeg hører en svag stemme i fjernsynet. "Og den kendte Harry Styles blev igår eftermiddag set sammen med en ukendt pige. Har Harry en ny ukendt flirt? Nogle rygter siger at det er Louis Tomlinson's søster, mens andre siger, at det er Harrys nye flirt. Vi ville holde jer opdateret." og hvis ikke jeg tog fejl, så var der billeder af mig og Harry på vej hjem i regnvejret fra igår.

"Forhelvede. Det var jo ikke meningen, at hun skulle ud til medierne så hurtigt," lød en stemme irriteret. Hvis jeg ikke tog fejl, så var det Louis, som var sur over, at jeg var kommet ud til medierne. "Lou, vi kan jo ikke gemme hende væk for evigt," sagde Liam. Præcis Liam. Hvis jeg skulle være sammen med dem i 3 måneder, kunne jeg jo ikke undgå at komme i medierne. "Men forhelvede. Hvad tror i ikke min mor siger? Hun har kæmpet for at holde Mia ude af medierne i 4 år, og så er hun her i 3 dage, og er overalt i medierne," Nu lød Louis mindre irriteret bare mere skuffet. Var han skuffet over mig?

Jeg trådte et skridt frem, så de alle kunne se mig. "Er det mig du er skuffet over?" spurgte jeg stille, hvilket fik Louis til at vende sig om hurtigt. Han kiggede på mig, med et mærkeligt blik i øjne. "Nej, Mia det må du ikke t-..." "For hvis det er, så er du helt galt på den! Hvis der er nogle som skal være skuffet her, så er det mig. Du stoppede kontakten med mig i 4 år, fordi du blev kendt. Så var jeg ikke godt nok længere!" halv råbte jeg så alle drengene kiggede forskrækket på mig. Louis blik ændrede sig fra blidt til såret og skuffet, men lige nu var jeg ligeglad, jeg ville bare have en forklaring.

"Hvorfor Louis? Vi havde det bedste forhold, man kunne ønske dig. Hvorfor skulle du ødelægge det?" sagde jeg mens tårerne løb om kamp ned ad mine kinder. "Mia, jeg blev nød til det.." svarede han lavt. "Nej, det du blev nød til var at forlade din kiksede og tykke søster, fordi Management sagde at du skulle!" Råbte jeg. Louis kiggede ned, hvilket var svar nok for mig. "Jeg væmmes ved tanken om dig," hviskede jeg lav, men jeg var sikker på at han hørte det. Jeg vendte mig om og løb op ad trappen og ind på mit værelse. 

Jeg smed mig i sengen, og begyndte at græde. Hvorfor skulle jeg være her? Jeg ville helst bare hjem. Det ikke fair, at han er skuffet over mig! Jeg prøvede at være den bedste søster, jeg overhoved kunne være, men han valgte at stoppe alt kontakt med mig. Jessica sagde den gang, at det var fordi jeg havde brug for at tåbe mig, og jeg lyttede til hende. Jeg følger stadig hendes råd, og nu skal jeg til lægen hver 2. uge for at blive vejet.

Min dør gik langsomt op. "Mia?" lød en irsk accent, og med det samme vidste jeg at det var Niall. "Er du okay?" spurgte han. Jeg ignorerede hans spørgsmål, da jeg vidste at hvis jeg prøvede at svare, så ville min stemme knække. Han satte sig på sengen, og lagde sin hånd på mit ben. "Louis er rigtig ked, af hvad han fik sagt. Han mente det ikke på den måde," sagde han stille. Men det var jo den måde han sagde det på. Han var skuffet over mig, og det vidste jeg, men jeg vidste ikke hvorfor. Det gav ingen mening i mit hoved. Det var ham der havde forladt mig, da jeg aller mest havde brug for ham, men det var ham der var skuffet over mig. Da Niall ikke fik noget svar ud af mig, gik han stille igen.

*

Det bankede stille på min dør, som om personen var bange for, at jeg ville flå hoved af ham? Hvis det var Louis, så kunne jeg godt flå hoved af ham, men nej. Det havde jeg ikke tænkt mig. Døren blev åbnet på klem. Okay, var personen så bange? Louis hoved kom stille til syne. "Mia, må jeg lige snakke med dig?" spurgte han stille om. Jeg sukkede højlydt. "Ærligt Louis, så har jeg ikke rigtig lyst til, at snakke med dig lige nu," svarede jeg stille. Næsten som en hvisken, men han havde hørt det, og kom alligevel ind på mit værelse. Hvem havde givet ham lov til at komme?- Misforstå ikke

"Mia, jeg er ked af at det kom ud på den måde. Jeg er ikke skuffet over dig på nogle måde. Jeg er ked af , at jeg stoppede kontakten med dig, for det fortjener du ikke på nogle måde. Da mor ringede og spurgte, om jeg ikke ville passe på dig i de næste 3 måneder, kunne jeg ikke andet end at smile. Du betyder allerede virkelig meget for mig. Og også drengene," sagde han. Hans ord lød så oprigtige, at jeg ikke kunne lade vær med at smile. Jeg havde lige fået et bitchflip på ham, og han kom og sagde undskyld. "Undskyld jeg fik et bitchflip på dig. Jeg skulle ha' ladet dig forklarer," sagde jeg stille. "Det helt okay. Jeg tænkte på, om du ikke har lyst til, at tage med på café imorgen, og så kan du møde Eleanor- Min kæreste," sagde han glad. Ærligt så havde jeg ikke rigtig lyst. Jeg vidste udmærket godt hvem Eleanor var. Hun var så pæn og havde en perfekt krop, hvilket bare ville få min selvtillid endnu mere i bund, men jeg sagde Ja alligevel, da jeg ikke ville skuffe Louis endnu mere.

Efter mig og Louis havde snakket, ville han have at vi alle skulle spille matador nede i stuen. "Hey, du snyder!" råbte Niall op, da han skyldte mig 17.000, efter som han landte på en grund, jeg havde hotel på. "Nej! Horan, du skal give mig de 17.000 lige nu, ellers kommer der renter på!" sagde helt optaget. Jeg skulle ha' mine 17.000. "Mia, nej! Du snyder så meget," råbte han igen. De andre drenge grinte af os, men vi var ligeglade. "Jo!" råbte jeg. Det endte med at Niall kastede pengene på mig, og så kastede jeg et af de små huse efter ham, hvilke resulterede i at vi havde en krig, hvor vi kastede alt der var efter hinanden. "Av!" råbte Niall, da jeg havde ramt ham på kinden med et hotel. Drengene var flade af grin, og det samme var jeg. "Det får du betalt, Mia! Jeg tager min hævn imens du mindst venter det," råbte Niall, men jeg hørte ikke rigtig efter, da jeg havde problemer med at trække vejret, pga. mit grineflip.

"Skal vi ikke bare bestille Pizza idag. Jeg orker ikke at lave mad," sagde Louis. Alle nikkede undtagen mig, men da de alle kiggede afventende på mig, blev jeg nød til også at nikke. Pizza er vel bedre, end noget der var svært at få op. Vi var igang med at rydde op efter mig og Nialls matador krig. "Mia, må jeg godt lige snakke med dig?" spurgte Harry lavt, så det kun var mig der hørte det. Jeg nikkede stille. Vi var på vej ind på hans værelse. Hvad ville han snakke om? "Er du okay?" spurgte han om efter jeg havde sat mig på hans seng. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvorfor skulle jeg ikke være okay? "Jeg tænkte bare mere, efter det i aftes. Du var ret ked af det," sagde han som om han havde læst mine tanker. Gud ja. Han var kommet ind til mig om natten, fordi jeg havde haft mareridt. Sødt. Jeg nikkede hurtigt, og sendte ham et smil.

"Guys, pizzaerne er kommet!" råbte Liam nede fra gangen af. Mig og Harry gik ud fra hans værelse, og ned i køkkenet. Da vi satte os ned, fik jeg jeg den sygeste trang til, at æde mega meget mad, men jeg gad bare ikke ligge og kaste op hele aften, men da jeg havde spist første stykke kun jeg ikke holde mig selv igen. Jeg elskede pizza. Jeg tror jeg havde spist en halv pizza, og de andre drenge sad og snakkede, imens jeg fik en klump i halsen. Jeg havde lige spist en halv pizza. Skyldfølelsen skyllede ind over mig. "Jeg går i bad," fik jeg hurtigt sagt, og fik alt opmærksomheden, da jeg stormede ud af køkkenet. Det her mad skulle op lige nu. Jeg ville ikke have det i mig mere. Det skulle op lige nu. Jeg løb resten af vejen op til toilettet.

Efter jeg havde kastet op 4-5 gange, bankede det på døren. "Mia, er du okay?" spurgte en stemme som tilhørte Harry. Fuck. Havde han hørt mig. "Ja," svarede jeg bare  kort. "Er du sikker? Det lød som om du kastede op, så jeg ville bare lige tjekke om du v-.." "Jeg har det fint Harry," sagde jeg lidt hårdere end det var meningen jeg skulle. Jeg skyllede munden, og trak ud i toilettet. Låste døren op, og kiggede på Harry. "Mia, er du helt sikker?" Jeg sendte ham et falsk smil og nikkede. Jeg kunne se på ham, at han ikke troede på mig. "Harry, jeg har det fint. Gå nu ned til de andre, så jeg kan komme i bad," sagde jeg og det lød faktisk meget overbevisende. Han nikkede kort og gik. Fuck altså. Jeg tog alt tøjet af og gik ind  under den varme bruser.

Harry's synsvinkel

Jeg var sikker på, at jeg hørte hende kaste op. Altså, jeg mener næsten da. Jeg skulle lige op på mit værelse, då jeg hørte en hosten fra toilettet, og Louis havde jo fortalt, alt det med at hun havde Bulimi. Jeg kunne også tydeligt se på hende, at hun løj. Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre. Skal jeg sige det til Louis?

Jeg gik ned imod stuen, og var meget i tvivl om hvor vidt jeg skulle sige det til Louis eller ikke. Jeg tog min beslutning. Han skulle vide det. Hun skal til lægen om 3 dagen, og hendes mor bliver ikke glad hvis hun har tabt sig. Jeg mener, hun er virkelig tynd. "Louis, kan vi lige snakke?" spurgte jeg. Han nikkede kort og rejste sig op. Han fulgte med mig ud på gangen. "Hvad så?" spurgte han. Jeg fortalte ham hvad der var sket, og jeg kunne tydelig se, at han ikke var glad. Hans øjne var mørkere end de plejede. Ikke fordi han var sur, men fordi han var ked af det.

*

Et stykke tid efter, da Mia var kommet ned, så vi en film. Dog kunne jeg se, at hverken Mia, mig eller Louis fulgte med. Mia kiggede nervøst rundt, da hun sikkert kunne mærke Louis kigge intenst på hende. Han havde ikke fjernet blikket fra hende siden hun kom ned. Og jeg, som har været hans bedste ven i 4 år, kunne se at hans blik var fyldt med bekymrelse og sorg. Han var virkelig ked af det med Mia. Det var tydeligt. Jeg valgte at finde min mobil frem, og gå på twitter. Der var en masse rygter om hvem Mia var, derfor valgte jeg at tweete

@Harry_Styles: "am i not allowed to have a friend who is a girl anymore?"

Jeg var ret træt af at hver gang, jeg blev set sammen med en pige kom der så mange rygter. Der var til at blive sindsyg over.

~~

Lidt drama i dette kapitel. Uhaaa. Hvad synes i? Var det godt, eller bare helt igennem forfærdeligt? Har brug for lidt feedback. :)

~Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...