Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54360Visninger
AA

19. Regret and 2 broken hearts

Da jeg vågnede, skyldede fortrydelsen ind over mig. Intet af det der skete igår skulle ha' været sket. Jeg svang langsomt mine ben ud over kanten af sengen, og prøvede så meget som muligt at være stille, da jeg virkelig ikke ville vække Harry. Jeg kunne næsten ikke engang se på ham. Det hele var en stor fejltagelse igår. Jeg skulle ha' droppet ham, da han er min brors bedste ven, og når jeg kommer hjem igen, så ville han ikke have tid til mig.

Jeg fik stille taget noget tøj frem, og gik ud på badeværelset. Jeg skulle bare vaske ham af min krop. Ja, jeg havde da 100% følelser for ham, men jeg tror bare ikke, at de er gengældt. Jeg fik tændt for vandet, og trådte ind under bruseren. Senere ville jeg snakke med Harry. Eller jeg ville ikke, men det var noget som jeg skulle. Jeg blev nød til at fortælle ham, at vi ikke skulle være sammen mere. Eller hvad det nu end var vi var..

Lige da jeg havde fået tøj på, bankede det på badeværelses døren. "Mia?" lød det fra den anden side af døren. Det var Harry. "Mmh?" svarede jeg stille, da jeg godt vidste at det var nu, jeg skulle snakke med ham om det. "Kan jeg lige komme ud?" spurgte han. Han havde sin normale hæste morgen stemme, som var så sød. Jeg gik over og låste døren op, så han kunne komme ind. Jeg gik dog hurtig væk igen, for ikke at kigge ham i øjnene. Han satte sig på toilet brættet, og kiggede bare på mig, som om han vidste, at jeg ville snakke med ham. Jeg tog en dyb indånding, imens jeg satte mit hår op i en rodet knold.

"Alt det der skete igår, det var en fejl.. Og intet af det skulle ha' været sket, Harry. Altså du er min brors bedste ven, og han ville slå os begge ihjel, hvis vi fortsatte det vi har gang i," sagde jeg ud i én lang kører. Harry kiggede lidt ned, og man kunne tydeligt se, at han virkelig tænkte. Jeg gad egentlig ikke at vente på hans svar, så jeg fortsatte med at snakke. "Og desuden så ville det aldrig blive til noget, for når jeg tager hjem igen, så forsætter jeres liv jo, og du ville ikke have tid til mig," Harry snøftede og nikkede. "Jeg kan godt se din pointe, og det er nok også det der er bedst.." svarede han stille, og blev ved med at kigge ned i gulvet. Det gjorde ondt på mig, at se ham sådan der, men sådan måtte det altså bare blive.

*

Vi gik ned til caféteriet i stilhed. De andre drenge skulle vidst allerede være der nede. Jeg kunne godt mærke på mig selv, at jeg var lidt trist, og jeg havde egentlig ikke lyst til at spise, men jeg vidste at drengene ville tvinge mig til det.

Da vi kom der ned, satte jeg mig imellem Niall og Liam, imens Harry satte sig ved siden af Zayn og overfor Liam. Ved siden af Zayn, sad Louis. Morgenmaden stod på bordet, og bare synet gav mig kvalme. Istedet for at tage noget mad, så tog jeg noget vand, og drak det. Drengene havde gang i en samtale om et eller andet band, som hed 5 Seconds Of Summer eller noget i den stil. De skulle vidst mødes med dem, men først når de skulle spille kocerter i England, og det var det et stykke tid til.

Liam puffede til mig,og hentyde til at jeg skulle spise. Jeg rystede stille på hoved og kiggede ned. Han lagde sin hånd på mit lår, og prøvede at fange mit blik, men jeg fortsatte med at kigge ned. Han gav mit lår et klem, så jeg automatisk kiggede op på ham. Hans øjne var fyldte af bekymring. Jeg kiggede på min tallerken, hvor der endnu ikke var noget mad på, og kiggede så på bordet, hvor alt maden stod på. Jeg rystede på hoved, da jeg overhoved ikk havde lyst til at spise noget.

*

Liam havde givet op på det med, at få mig til at spise, da vi også skulle nå et fly. Harry og jeg fik pakket vores ting i en akavet stilhed. Ingen af os havde sagt noget under morgenmaden, men det virkede ikke som om, at drengene havde lagt mærke til noget, så det var vel fint nok. Jeg lukkede min kuffert, og rejste mig op fra gulvet. Jeg kiggede en sidste gang rundt i rummet, for at være sikker på, at jeg ikke glemte noget. Da jeg fandt ud af, at jeg havde pakket det hele, tog jeg min kuffert og satte den henne ved døren, så jeg hurtigt kunne tage den, når vi skulle gå.

Jeg kiggede hurtigt over på Harry for at se hvor langt han var, men blve overrasket da han allerede så på mig, så vi fik øjenkontakt. Jeg kiggede hurtigt væk gen, da hans øjne var helt våde, som han var ved at græde. Jeg kunne tydeligt mærke mine øjne stikke, hvilket betød at hvis jeg ikke fik kontrol over mig selv nu, så ville jeg begynde at græde. Jeg tog en dyb indånding, og rejs mig op, for at hente min kuffert og gå ud af døren. De andre drenge var selv på vej ud af døren, da jeg kom ud.

*

Bus turen hen til lufthavnen var stille og akavet. Jeg havde siddet ved siden af Niall, og kigget ud af vinduet hele vejen. Dog var der en gang imellem en lille tåre der gled ned ovin kind, men jeg havde prøvet at tørre væk diskret, men jeg ved ikke hvor godt det gik, da Niall ville snakke alene med mig i lufthavnen.

Niall's synsvinkel:

Mia havde været ret stille idag, og det samme havde Harry. Det var ret mærkeligt. Jeg havde snakket med de andre drenge om det, men de sagde at de begge sikkert bare var trætte, men jeg fik bekraftet at der var noget galt, da jeg så Mia tørre en tåre væk i bussen. Derfor ville jeg også snakke med hende alene nu. "Mia, har du tid til lige hurtigt at snakke?" spurgte jeg, efter vi havde checket vores ting ind, og var i et ventelokale.  Hun nikkede stille, og gik med mig over imod toiletterne.

Da vi var kommet der ud, lukkede jeg døren på klem. "Er du okay?" spur jeg stille og prøvede at fange hendes øjne, men hun blev ved med at undvige mine. "Jaja, jeg har det fint," svarede hun og smile falsk. Det var tydeligt, at hun ikke var okay. "Mia, jeg så dig græde i bussen.. Please fortæl mig hvad der sker?" sgade jeg stille og tog hendes hånd. Hun kiggede overrasket på mig. "Så du det?.." spurgte hun stille om. Jeg nikkede og kiggede bekymret på hende. Man kunne se at hendes øjne blev fyldt med vand.

Jeg trak hende hurtigt ind til mig, hvor efter hun stille begyndte at græde. Jeg satte os ned, ogvuggede os frem og tilbage, for at berolige hende. "Shh.. Det skal nok gå, hvad end det er der er galt" sagde jeg lavt. Hun begyndte at hulke lavt, og det gjorde ondt at hører på. Mia var som en lillesøster for mig. Eller det var hun for os alle, så det er aldrig rart, at hører en man holder så meget af græde.

Harry's synsvinkel:

Niall var gået ud for at snakke med Mia. Mia.. Selv hendes navn gør ondt at sige. Hun havde virkelig knust mig. Jeg holde jo så fandens meget af hende, og så slutter hun det bare på den måde. Jeg kunne også selv se, at hun var ked af det. Og så irriterede det mig grænseløst, at Niall ville snakke med hende alene. Især når man kunne hører hende græde. Havde hun fortalt ham om os?

Jeg rejste mig hurtigt op, og gik med raske skridt ud til toiletterne, for at se hvad de lavede. Døren stod på klem, så jeg kunne godt se ind. De sad på gulvet. Hun lå i hans arme, og de krammede. Min krop boblede af raseri. Jeg havde den største trang til, at gå ind og gennemtæske Niall. Han skal fande ikke rører hende. Hun er min, og jeg elsk.. Jeg elsker hende.

Zayn's synsvinkel:

Niall var gået ud for at snakke med Mia, og man kunne tydeligt hører at hun græd. Louis var næsten gået amok, da hun begyndte at hulke, men Liam og jeg fik stoppet ham, da hende og Niall sikkert snakkede privat. Harry havde bare siddet og kiggede lige ud i luften med et koldt blik, og en gang imellem fået våde øjne. Han havde også bare rejst sig op og gået ud imod Niall og Mia, men kom dog hurtig tilbage, og så ekstremt vred og trist ud, så ingen af os sagde noget.

Drengene og jeg havde også snakket om, at vi troede de havde noget, altså Harry og Mia. Louis blev ret sur da vi nævnte det, men han kunne jo ikke rigtig gøre noget. Vi tror også, at det er derfor de begge er sådan her idag.. Alså, det kunne jo være, at de er oppe og skændes, og derfor har vi valgt bare at lade det ligge, da vi ikke ville gøre dem endnu mere kede af det, da vi holder så meget af dem begge.

Nyt kapitel. Yes yes.

Igen igen, så undskylder jeg for vente tiden, men som jeg sagde sidst, så har jeg meget travlt lige for tiden. -Men håber stadig, at i kunne lide det. (:

-Emilie xx

~Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...