Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54367Visninger
AA

27. I've missed you

Jeg slog øjnene op, og blinkede et par gange, inden jeg strakte mig. Jeg gabte kort, og rejste mig op. Jeg gik hen imod mit skab. Hurtigt fandt jeg et par Mørke Dr. Denim busker og en hvid tanktop frem. Jeg fik tøjet på, og gik over til soejlet, og fjernede resterne af min makeup, som jeg ikke fik taget af igår. Langsomt gik jeg ned i køkkenet, for at få noget te. Da jeg nåede derud, stod Eleanor og lavede pandekager. Jeg fik kvalme af lugten, men tvang et smil op, da hun kiggede glad på mig. Jeg gik over imod te kanden, og fandt et glas frem. Langsomt hældte jeg noget op i koppen. Jeg fandt sukkeren, og puttede en lille smule i koppen. "Hvad tid kører du mig hjem til Louis?" Spurgte jeg, efter jeg satte mig ned ved bordet bag hende. "Bare når du er klar, og har pakket alle dine ting," svarede hun glad. Jeg nikkede, selvom hun ikke kunne se det.

Eleanor havde tvunget mig til at spise 2 pandekager, og nu havde jeg virkelig kvalme, men jeg prøvede at tænke på noget andet, så jeg var gået igang med at pakke mine ting. Egentlig, så havde jeg ikke lyst til at tage hjem igen, for jeg ville savne Eleanor så meget. Det ville dog blive endnu værre, når jeg skulle flytte helt hjem til min mor igen. Jeg havde kun 3 dage tilbage med drengene, inden de skal videre på Tour. Tanken gjorde mig trist. Jeg ville virkelig savne dem. Specielt Harry.. Ikke fordi han betyder mest, men nu er vi begyndt at snakke sammen igen, så gør det det værre, når vi så skal væk fra hinanden igen. Vi så hinanden igår, og jeg savner ham allerede, så det bliver et rent helvede. Jeg lagde det sidste ned i min taske, og kiggede kort i rummet, for at se om jeg havde glemt noget. Da jeg var sikker på, at jeg havde alt, gik jeg ud i gangen med min taske og satte den der. Kort sukkede jeg og gik ind i sten hvor Eleanor sad.

Jeg smed mig i sofaen ved siden af hende. "Har du pakket?" Spurgte hun, og kiggede på mig. Jeg nikkede langsomt. Hun grinte af mig. "Mia, vi ser jo hinanden om lidt igen. Du kan altid ringe, så henter jeg dig, jo" sagde hun grinene. Jeg kiggede op på hende, og smilte kort. "Men der er jo over 4 dage til," svarede jeg piget og grinene. Hun grinte kort af mig. Jeg rejste mig op, og gik ud i hendes køkken, for at drikke noget vand. "Hvornår skal dig og Harry mødes igen?" spurgte hun. "Det ved jeg ikke helt.. Men jeg håber på snart," svarede jeg og fniste. Jeg tog et glas fra skabet, og hældte noget vand ned i. Hurtigt drak jeg vandet, og stilede glasset i opvaskeren. Jeg gik ind imod Eleanor igen. "Skal vi kører?" spurgte jeg og smilte. "Ja" svarede hun, og rejste sig op.

*

Eleanor stoppede op ude foran Louis' hus. Jeg kiggede på hende og smilte. Hun trak mig ind i et langt kram. Da vi slap hinanden, smilte vi begge kort. "Husk bare ring, hvis der er noget, når du er hos din mor," sagde hun. "Tror mig, det gør jeg også!" svarede jeg. Vi begge grinte kort. Jeg åbnede døren, og gik stille ud. Jeg fik min taske ud af bagage rummet, og vinkede til Eleanor, da jeg var på vej op imod døren til huset. Jeg åbnede døren, og gik hurtigt ind. Jeg smed mine sko, og tog min jakke af. "Louiiiiiiis?" råbte jeg spørgende, for at se om han var hjemme. "Miaaaaaa?" blev der råbt fra stuen. Jeg smilte, og stilede min taske foran trappen. Jeg gik hurtigt ind i stuen, og overfaldte Louis på sofaen, som grinte af mig. "Jeg har savnet digggggg," sagde jeg glad, da jeg lå oven på ham. "Du var væk i 3 dage," svarede han grinende. Jeg prustede irriteret. "Det er også lang tid," svarede jeg mut. "Hvad gør du så, når jeg er væk i 2 måneder?" spurgte han og væltede mig ned fra sofaen. Jeg kiggede sur op på ham, da han var ved at flække af grin, da jeg landede på jorden med et bump. "Jeg ved heller ikke hvordan jeg overlever uden jer," svarede jeg ærligt. Det ville blive så hårdt. "Jeg kommer helt sikkert også til at savne dig," sagde han, da han var færdig med at grine. Han hjalp mig op på sofaen igen, og fniste lidt af mig. "Drengene kommer herhjem senere idag, da vi lige skal finde ud af noget med touren" sagde han og rejste sig op. Jeg nikkede, og rejste mig selv op, for at gå ind på mit værelse med tasken.

Jeg redte mit hår, og skulle til at ligge lidt makeup, da min mave rumlede. Jeg kiggede forskrækket ned, og så på mit spejlbillede, og grinte så af mit ansigtsudtryk, da jeg lignede en der havde set et spøgelse. Jeg gik ud af døren fra mit værelse, og ned af trapperne. "Louis, har vi noget mad?" spurgte jeg, mens jeg gik ud i køkkenet. Der var stille et øjeblik. "J-Ja.." svarede han overrasket, og løb ud til mig. "Skal jeg lave noget mad til dig? Hvad ville du have?" Spurgte han hurtigt, og skubbede mig væk fra køleskabet. Jeg grinte kort af ham. "Jeg kan godt lave mad selv, Lou" svarede jeg grinende, og skubbede ham væk. Jeg kom hurtig frem til, at jeg ville lave nogle æg. Jeg tog 2 æg ud, og fandt en pande frem. "Hvad ville du have til aftensmad?" Spurgte Louis glad. "Hmm.. Hvad med Pizza?" Igen blev der stille. Jeg vendte mig om og kiggede forvirret på ham. Han stod med åben mund, og hev mig ind i et stort kram. Øhm, hvad sker der? Krammer han mig fordi jeg ville have pizza? Jeg grinte kort over tanken. Han slap mig, og kiggede mig kort i øjnene. Hans ansigt lyste op i et smil. "Jeg laver æg til dig." sagde han bestemt og skubbede mig væk. Jeg grinte af ham, og lod ham gøre det, da jeg ikke kunne overskue at diskuterer med ham.

Da jeg spiste den sidste bid æg, satte jeg tallerken ned i opvaskeren, og grinte af Louis, som kiggede fascineret på mig. Jeg gik op på mit værelse, for at ligge makeup. Jeg fik lagt lidt mascara, og besluttede mig for, at jeg ikke gad ligge andet i dag. Jeg kiggede kort på mig selv og sukkede. Jeg kunne godt se, at jeg var tyndt, men jeg er da ikke alt for tynd? Jeg rystede på hoved, for at få tankerne væk. Hurtigt gik jeg ud og nåede knap nok ned af trappen, da det ringede på døren. Jeg åbnede den, og blev hurtigt trukket ind i et kram af Niall. Jeg grinte og krammede igen. Jeg kiggede på Harry, og så jalousien i hans øjne. Jeg grinte kort. Niall slap mig, og gik ind i huset. Louis og Liam krammede mig hurtigt, og gik også ind. Det samme gjorde Harry. Drengene tog deres sko af, og gik ind imod stuen. Harry stoppede op, og trak mig ind til sig, og gav mig et hurtigt kys. Mine kinder blev varme. "Jeg har savnet dig," hviskede han og kiggede mig i øjnene. "I lige måde" svarede jeg, og lagde kort mine læber på hans igen, og gik ind i stuen efter.

*

Da drengene var færdig med at snakke, bestilte vi pizza. Jeg sad og kiggede på min mobil, imens drengene diskuterede en eller anden forbold kamp. Det interesserede mig ikke rigtig, så jeg gad ikke hører efter. Jeg lagde min mobil på mit skød, da det blev kedeligt med længden. Jeg kiggede over på drengene, og fik hurtig øjenkontakt med Harry. Han smilede blidt til mig. Jeg gengældte smilet, og kiggede hurtigt væk, da jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder. Han er så dejlig.

 

Hej alle sammennnn

Erm, der kommer ca. et kapitel om ugen, hvis ikke 2 om ugen. (: Det ville betyde meget, hvis i gad at favorite og like! <3 

~Ikke rettet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...