Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54358Visninger
AA

22. Going Home

Mia's synsvinkel

Jeg små løb op af trapperne, da jeg bare ville op på værelset så hurtigt som mulig. Hvorfor skulle hun også være den sygeste bitch, altså. Var jeg virkelig så tyk, så hun heller ikke gad at spise, hvis hun var mig? Jeg har jo også taget på, og det skal bare ikke ske igen. Måske burde jeg bare faste, og kaste op uanset om jeg har spist eller ej. Da jeg endelig kom til værelset, kom jeg i tanke om, at Niall havde nøglekortet. Fuck mit liv, virkelig. Jeg satte mig ned på gulvet ved døren. Hvorfor skulle alt bare gå galt i dag? Hvis jeg gik ned og spurgte om nøgle kortet, så ville de alle finde ud af, at jeg ikke havde spist. Måske skulle jeg bare spise noget? Det ville være så meget lettere, hvis jeg ikke var så tyk. Jeg fortjener slet ikke mad overhoved. En stikkende følelse begyndte i mine øjne. Tårende trillede ned af mine kinder. Et hulk slap ud af mine læber. Jeg gemte mit hoved i mine hænder.

Niall's synsvinkel

Under morgenmaden var både Mia og Jenna forsvundet og ikke kommet tilbage. Ingen af os havde set dem gå. Jeg var lidt bekymret for dem.. Eller faktisk bare Mia, der var ikke rigtig andre end Harry, som kunne lide Jenna. Hun var virkelig egoistisk. 

Men jeg var bekymret for Mia, da ingen af os så hende spise noget, så hun har garanteret smid den ud ellers er hun igang med at kaste den op lige nu. Derfor løb jeg op imod vores værelse. På vej op af trapperne mødte jeg Harry. Han stoppede mig op. "Hey hey, hvorfor har du så travlt, mate?" spurgte han forvirret. Jeg kiggede ukoncentreret rundt. "Mia har enten ikke spist noget ellers er hun igang med at kaste op," svarede jeg forpustet. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med Harry. Et glimt af tristhed var tydelig i hans øjne, men han kiggede væk og pustede irriteret ud, og lod mig så komme forbi. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvad handlede det der om? Han har overhoved ikke udtrykket nogle følelser omkring Mia siden den dag i lufthavnen. Jeg rystede på hoved og løb videre op af trapperne.

Da jeg endelig var oppe af trapperne, kunne jeg hører en svag hulken. Jeg kiggede forvirret rundt, og så Mia sidde ude foran vores værelse. årh, jeg havde jo nøglekortet. Det havde jeg helt glemt. En lettelse skylede ind over mig, men blev hurtig udskiftet med bekymring, da jeg så på Mia. Hun sad helt krympet sammen, og så sindsyg lile ud, som hun sad der. Jeg gik med forsigtige skridt over imod hende. "Mia?" spurgte jeg forsigtigt. Hun kiggede forskrækket op på mig. Hendes øjne var røde og hævet. Jeg satte mig på hug foran hende. Hun lagde sit hoved ned på hendes knæ og snøftede. Jeg tog fat i hendes hånd, og hjalp hende op og stå, hvorefter jeg låste døren til værelset op. Jeg lukkede døren efter os, hvor hun brød hulkende sammen i mine arme. Jeg lagde mine arme om hende, og gik stille over imod sengen. Hun lagde sig automatisk ned, mens jeg lagde mig ved siden af hende. "Mia, hvad sker der?" spurgte jeg forsigtigt, da jeg ikke ville gøre noget forkert. Hun snøftede og kiggede væk. "Hvorfor skal jeg have det sådan her?" spurgte hun og kiggede stille på mig. Jeg blev næsten forskrækket, da hendes normalt helt lyse øjne, var helt mørke. "Det hele skal nok blive okay, det tager bare sin tid," svarede jeg stille. Hun kiggede væk og lagde sit hoved på min bryst kasse. Jeg ved ikke hvor lang tid vi lå der, men lang tid nok til at vi begge blev vækket af en banken på døren. Jeg rejste mig stille op, for at se hvem det var. Inden jeg åbnede døren, kiggede jeg tilbage på Mia, som så værre ud en tidligere. Jeg sukkede lydløst, og åbnede døren. Louis stod ude foran. "Jeg ville bare lige sige, at husk vi skal hjem idag, så vi skal med bussen mod lufthaven om 2 timer," sagde han med et smil på læben. Vi var alle lettet over, at vi skulle hjem. Vi trængte alle til en pause, så vi kan se vores familie igen. Jeg nikkede som svar, og smilte stort til ham.

*

Mia's synsvinkel

Vi skulle hjem i dag, og jeg glædede mig meget. Jeg kom da helt klart til at savne drengene, men nu var det jo kun én uge. Til gengæld så skal skal Louis og jeg hjem til vores mor og Mark. Som om jeg gad det. De havde sent mig væk, og så tror de at jeg ville komme hjem til dem igen? Det kan de fandme godt glemme alt om, så ville jeg hellere blive hos Louis. Måske kunne jeg tage over til Eleanor istedet for.. Jeg ved bare, at jeg ikke gider hjem til dem igen.

Vi alle var sindsyg trætte efter flyveturen hjem, så vi skulle bare hjem og sove nu. Vi havde sat alle drengene af, så det var kun Louis og jeg tilbage. Jeg gik ud af bilen, og gik om bag i for at få fat i min kuffert, men Louis tog den ud af hånden på mig. Jeg kiggede forskrækket på ham, men han smilte til mig. Jeg sendte ham et lille smil, og gik op imod hans hus. Louis låste døren op. Jeg smed mine sko, takkede Louis for hjælpen, tog min kuffert, og gik op på mit værelse. Klokken var kun 22.30, mon El var vågen? Jeg fandt min mobil frem, og tastede hendes nummer ind. Der gik ikke lang tid før hun tog den. "Mia?" spurgte hun. Jeg sukkede lettet. "Eleanor," svarede jeg med et smil på læben. "Gud, hvor har jeg savnet dig," sagde hun glad. Jeg grinte lidt. "Jeg har virkelig også savnet dig!" svarede jeg. "I har en uges pause nu ikke?" spurgte hun. Jeg nikkede. "Jo, det var faktisk det jeg ville snakke med dig om. Ser du, alle drengene skal hjem til deres familie, hvilket betyder, at det skal Louis og jeg også, og du ved at jeg ikke har det så godt med dem, efter de sendte mig væk, så tænkte på om det var okay, at jeg kom hjem til dig? Bare i et par dage.." spurgte jeg nervøst. Jeg bed mig i læben, da jeg var bange for at hun ville sige nej. "Det kan du selvfølgelig godt! Du skriver bare imorgen, når du har fået pakket dine ting, så kommer jeg og henter dig!" svarede hun glad. Jeg sukkede lettet ud. "Tak, El! Men jeg må smutte nu, er så træt" "Helt i orden, smukke! Ses imorgen," sagde hun og lagde på. Jeg lagde min ned i min seng i 2 minutter, da Louis kom ind. "Hvem snakkede du med," spurgte han med et smil på læben. "El.. Jeg tager hjem til hende i et par dage, Louis. Jeg har virkelig ikke lyst til at se mor og Mark," svarede jeg. Jeg kunne se i hans blik, at han blev sørget ved lyden af Eleanors navn. "Jeg forstår dig godt, men er du sikker på at du ville det? Vi skal jo kun være der i 2 dage," sagde han. "Jeg er helt sikker" svarede jeg med et smil. Han nikkede og sagde godnat. 

- Ikke rettet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...