Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54353Visninger
AA

29. Going back home

I dag var dagen, hvor jeg skulle hjem og bo hos min mor igen. Jeg havde virkelig ikke lyst, men jeg havde ikke rigtig noget valg. "Var det den sidste?" spurgte Louis, da han havde båret alle mine tasker ud i hans bil. Jeg nikkede kort. Tidligere idag havde jeg sagt farvel til alle drengene. Det havde været virkelig hårdt, og jeg græd rigtig meget. Louis sukkede kort. "Mia, det er jo ikke fordi, vi ikke kommer til at se hinanden igen. Vi har en uges pause om en måned," sagde han og smilte til mig. Jeg kiggede på ham og smilte svagt. "Det kommer bare til at blive hårdt uden jer.." Mit blik landede på jorden igen. "Vi kommer også til at savne dig, men det er trods alt kun en måned," sagde han opmuntrende. Han trak mig ind i sine arme, og jeg gengældte hurtigt krammet.

Vi satte os ind i Louis' bil, og han startede bilen, og et suk forlod mine læber igen. Han grinte kort. "Så forfærdeligt er det da ikke, at skulle hjem til mor igen?" sagde han. Jeg nikkede hurtigt. "Jo, det er det sådan set, når jeg ikke er ønsket der, og de tvinger mig i skole igen," svarede jeg surt. "Det er bedst for dig selv, at du starter i skole igen, Mia. Og jeg ved med 100% sikkerhed, at du er ønsket der hjemme," svarede han og smilte opmuntrende til mig.

Da Louis satte mig af, løb min mor ud af døren, og trak mig ind i sine arme. Jeg valgte at lade vær med at gengælde krammet. "Hvor ser du bare godt ud, skat" sagde hun og trak sig fra mig. "Mhm, tak," svarede jeg koldt, og gik over til louis, for at sige farvel. Inden jeg overhoved nåede hen til ham, trillede tårende ned af kinderne på mig. "Mia.." sagde han trist. Jeg snøftede kort, og trak mig selv ind i hans arme. Han strammede grebet om mig, og kyssede mig i håret. "Jeg elsker dig," sagde jeg hæst. "Og jeg elsker dig," svarede han og slap mig. Jeg kiggede på ham en sidste gang, og kunne se hans øjne var blanke. Jeg smilte svagt og tog mine tasker i hånden. Jeg gik direkte forbi min mor, og ind i hendes hus. 

*

En måned senere

Idag hentede Louis mig efter skole, og jeg kunne ikke vente til at se alle drengene igen. Den sidste måned havde jeg savnet dem så meget. Jeg havde brugt meget tid på, at være hos Eleanor, som havde hjulpet mig med at spise. Jeg havde taget 3 kilo på, hvilket var godt. Eller det siger hun ihvertfald. Jeg ved ikke helt, om jeg er glad for det, eller om jeg hadede det? Jeg ved bare, at jeg  har taget på, og folk siger, at det klæder mig, så det må jo være godt på en måde. Jeg kiggede kort over på Amelia, en af mine gode veninder fra klassen. Vi ville begge gerne have fri nu.

De sidste 10 minutter gik så langsomt, men da klokken endelig ringede ud, pakkede jeg mine ting sammen, og gik ud fra klassen. "Ses på mandag, babe," sagde Amelia lige inden, hun forsvandt af syne. "Ses!" råbte jeg kort, og satte min kurs imod parkeringspladsen. Mit hjerte bankede hårdt imod mit bryst. Jeg havde savnet Louis så meget, og jeg kunne ikke vente til, at se ham. Jeg fik hurtig øje på hans bil, og smilet bredte sig på mit ansigt. Han åbnede døren, og steg ud af bilen. Hans smil var ikke til at skjule. Jeg løb de sidste 5 meter, og kastede mig i hans arme. "Hvor ser du godt ud!" sagde han glad. Mit smil blev endnu større, da han sagde det. "Jeg har savnet dig så meget," sagde jeg. "Og jeg har savnet dig," 

Louis parkerede bilen i hans indkørsel, og jeg kunne hurtig se, at alle drengene var her. Et smil bredte sig hurtigt på mine læber. "Glæder du dig?" spurgte han. Jeg kiggede hurtigt på ham og nikkede. "De har ihvertfald glædet sig, især Niall," sagde han smilte til mig. Jeg bed mig kort i læben. Jeg havde virkelig også savnet Niall. Jeg åbnede bil døren, og gik langsomt op mod Louis' hoveddør. Louis åbnede døren, og lod mig gå ind først. Duften af dem alle sammen ramte mig. Jeg sukkede lykkeligt, og smed mine sko og jakke. Louis lukkede døren med et brag, og der blev helt stille inde i stuen.

"Miaaaaaa," råbte en irsk accent, som jeg havde savnet at hører. "Niall," sagde jeg kort, og kastede mig i hans arme. Da jeg slap Niall, kiggede han hurtigt på min krop. "Wauw," sagde han, og kiggede glad på mig. Jeg fniste kort. "Hvor ser du godt ud," lød en stemme bag Niall. Niall flyttede sig, og Liam kom til syne. "Tak!" svarede jeg glad. Han lagde sine arme om mig, og strammede grebet om mig. Harry kom til syne i døren. Hans blik blev overrasket, men ændrede sig til glad. Jeg slap Liam og sprang nærmest ind i Harry's arme. Hans duft gjorde mig nærmest høj. Jeg kunne mærke drengenes blikke på os. Havde han ikke sagt til dem, at vi var 'venner' igen? Det kunne egentlig også være ligegyldigt. Jeg ville bare være i hans arme. "Er i to blevet venner igen?" spurgte Niall forvirret. Jeg trak mig fra Harry. "Det kan man godt sige," svarede jeg og grinte kort. Jeg kiggede op på Harry, som kiggede ned på mig.

"Faktisk, så ville vi gerne fortælle jer noget," sagde Harry, og kiggede på drengene skiftevis. Jeg kiggede forvirret op på ham. Han kiggede forelsket på mig, inden han trak mig ind i et kys. Jeg blev først forskrækket, men derefter kyssede jeg med. Jeg havde savnet ham så meget. Vi trak os fra hinanden, og kiggede begge to på drengenes reaktioner. Liam lignede en der havde set et spøgelse, Niall så faktisk lidt trist ud, mens Louis lignede en, der var klar til, at slå Harry ihjel. "Harry," sagde han advarende. "Louis, jeg ved at du aldrig ville acceptere det, men jeg elsker hende virkelig højt, og jeg ville aldrig kunne sårer hende med vilje," svarede Harry og tog min hånd i hans. Jeg bed mig nervøst i læben. "Mener du der?" spurgte Louis, og så mindre anspændt ud. "Ja," svarede Harry og smilte til mig. "Tillykke, guys!" sagde Liam glad, og trak os begge ind i et kram. "Tillykke," mumlede Niall kort og kiggede nød. "Du har bare at passe på hende," sagde Louis, og trak os begge ind i et kram som Liam lige havde gjort. 

*

"Niall, må jeg lige snakke med dig?" spurgte jeg efter, alle drengene var gået ind i stuen. Han nikkede kort. "Er du okay?" spurgte jeg og kiggede ham i øjnene. "Jeg ville bare ikke have, at du bliver knust igen," svarede han. Jeg smilte til ham. "Det gør jeg ikke, det lover jeg!" sagde jeg glad. Han kiggede på mig og smilte. Han lagde sine arme om mig. Jeg gengældte hurtigt krammet. 

Vi gik ind i stuen, og jeg satte mig oven på Harry og kyssede ham kort på læberne. "Get a roooooom," sang Louis. Jeg grinte og rystede på hoved af ham. Harry lagde sine arme rundt om mig, og strammede grebet. Jeg smilte til ham og nussede ham i håret.

Det her er nok det næst sidste kapitel til Skinny Love. Jeg ved endnu ikke, om jeg laver en 2'er. Det kommer an på om der er stemning for det. (:

~Ikke rettet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...