Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54387Visninger
AA

5. An Emotional Night

Idag skulle jeg møde Eleanor. Jeg var ret nervøs. Jeg mener, det var Eleanor Calder. Hvad hvis hun ikke kunne lide mig? Eller at hun synes jeg var tyk? Jeg var faktisk virkelig nervøs. Eleanor er så køn og slank. Hun har præcis den krop som jeg gerne have, og som jeg ved 1000 af andre piger også gerne ville have.

Jeg havde valgt at tage en hvis top på, nogle blå jeans, og havde sat mit hår op i en rodet knold. Jeg fik også langt en let makeup, inden vi skulle afsted. Det var kun mig og Louis der skulle afsted, da Eleanor allerede var på caféen.

"Mia, er du snart klar?" sagde Louis, da han stak hoved ind af døren. Jeg nikkede stille, og tog min mobil. Jeg var virkelig nervøs. Jeg havde også brugt den undskyldning, for ikke at spise morgenmad, da min hals stadig gjorde ondt efter igår. Og lad os bare sige, at jeg ikke skal spise pizza i laaaaaang tid.

Mig og Louis gik ned imod døren, da vi kunne hører et højt og lyst skrig inde fra stuen. Vi begge gik hurtigt derind, og fandt ud af at de andre drenge, havde helt vand ud over Zayn, som vidst lige havde sat sit hår. Latteren spredte sig hurtigt, og fik mig et kort øjeblik til at glemme, hvor nervøs jeg var. "Jeg har lige sat mit hår, og Perrie kommer om lidt!" sagde en skinger stemme, som tilhørte Zayn. Perrie? Hvem er Perrie? Er det Zayns kæreste? Hender fra little m.. Et eller andet. Hende med det blonde hår, med et skær af lilla! Elskede hendes hår.

*

"Rolig Mia. Hun bider ikke," sagde Louis efter vi havde siddet i billen lidt, og jeg ikke kunne sidde stille. "Det ved jeg," svarede jeg hurtigt tilbage, imens jeg kørte mine hænder op og ned af mine lår. "Hvorfor er du så så nervøs?" spurgte han, hvilket han egentlig havde ret i. Jeg havde ingen grund til at være nervøs. Hvis hun ikke kunne lide mig, så kunne hun ikke lide mig, og det kan jeg jo ikke lave om på. Men hvad hvis hun syntes at jeg er tyk? Nervøsiteten kom tilbage. "Hvad hvis hun ikke kan lide mig?" spurgte jeg, da jeg ved han ville blive sur, hvis jeg sagde, at jeg var tyk. "Hun kommer til at elske dig," sagde han helt stille, og lød meget overbevisende.

"Mia, slap nu af," sagde Louis igen, da jeg så helt skræmt ud pga. vi næsten var ved den café Eleanor sad og ventede på. "Hun kommer til at elske dig okay?" sagde Louis igen. Jeg nikkede bare som svar, og tog en dyb indånding, da vi trådte ind på caféen. En flot, slank brunette rejste sig op med et stort smil på læben, og gik hen imod os. Hun kyssede Louis på munden hurtigt, og gav ham et kram. "Du må være Mia?" sagde hun med et smil på læben. Hun lød virkelig sød. "Ja, det er jeg," smilede jeg igen. Helt uventet trak hun mig ind i et kram. "Det er dejligt endelig at møde dig. Louis har fortalt så meget om dig," sagde hun glad. Havde Louis snakket om mig? Jeg kunne ikke lade vær med at smile som en idiot.

Eleanor trak os hen mod et bord, hvor der stod 3 kopper kakao lignede det. Jeg satte mig ned på en stol, hvilket de to andre også gjorde. "Jeg håber du kan lide kakao, Mia. Det var det eneste gode det havde," sagde Eleanor. "Jo tak, jeg elsker kakao," svarede jeg glad, og tog en stor tår af kakaoen.

Eleanor var virkelig let at snakke med. Hun var virkelig sød. Vi havde snakket uafbrudt i en time, imens Louis bare havde siddet på sin mobil. Vi havde allerede aftalt, at vi skulle ud og shoppe en eller anden dag. Vi havde snakket om alt lige fra Starbucks til drenge. Louis havde dog kigget lidt mærkeligt på os, da vi snakkede om sko. Det havde han ikke forstået noget af. Typisk drenge.

*

På vej hjem havde Louis sagt, at jeg var meget gladere idag end jeg pleje. Jeg kunne nu ikke mærke nogle forskel. Eller jo, jeg var glad over at jeg måske endelig har fået en veninde igen. Det kunne godt være, at jeg virkede mere glad af det. Jeg ved nu ikke helt.. Måske? Jeg tænkte ikke rigtig så meget over det. En tanke sad bare fast i mig. Jeg har ikke lyst til mad idag, og klokken var kun 16. Måske kunne jeg slippe for mad, ved at sige jeg havde det dårligt. Jeg kunne i det mindste prøve.

"Er du okay Mia? Du er ret stille," sagde Liam stille. Det her var min chance for at slippe for mad. "Jeg har det bare lidt dårligt," fik jeg sagt. "Hvordan dårligt?" Tis, det havde jeg ikke tænkt på. Hvad siger jeg? Hvordan kan man slippe for mad? "Jeg har ret meget kvalme og ondt i hoved," svarede jeg, og håbede det hjalp. "Har du spist noget idag?" spurgte Niall, som åbenbart havde fulgt med i mig og Liams samtale. Jeg nikkede på hoved, selv om det var en løgn, og det vidste vi alle. "Mia, du skal spise noget. Du slipper ikke for det," sagde Liam. Jeg sukkede lydløs.

"Mia, har du lyst til, at hjælpe med at lave mad?" råbte Harry ude fra køkkenet. Hvorfor skulle jeg hjælpe? Men jeg kunne ikke sige nej. Harry er nu ret sød, så selvfølgelig ville jeg hjælpe ham. "Selvfølgelig," råbte jeg tilbage, og rejste mig fra sofaen, og gik ud i køkkenet. 

"Hvad skal vi lave?" spurgte jeg. Harry vendte sig om, og smilede til mig. "Mac and Cheese," svarede han glad. Fuck nej. Ikke mac and cheese. Der er så mange kalorier. Men det smagte også vildt godt. Jeg smilede bare tilbage, da han ikke skulle få mistanke om noget. Jeg var næsten 100% sikker på, at han havde sagt til Louis, hvad der var sket igår, så jeg må være mere stille næste gang. Jeg gik langsomt over til Harry, som kiggede meget charmerende, hvilket fik mig til at rødme. Hans grin fyldte rummet, hvilket ikke gjorde det meget bedre.

*

Jeg havde faktisk haft en god dag. Jeg havde mødt Eleanor, lavet mad med Harry, fået maden op igen, og lige nu var jeg på vej ud af badet. Jeg fik viklet et håndklæde rundt om mig, og gik ind imod mit værelse. Der lod høje grin nede fra stuen, hvilket fik mig til at smile. Jeg gik ind på mit værelse, og fik noget tøj på. Jeg var ikke rigtig i humør, til at gå ned til drengene. Jeg var faktisk lidt trist. Hvorfor vidste jeg ikke helt, men jeg blev ved med at tænke på min mor. Hun måtte have det fantastisk uden mig. Jeg begyndte at små græde, ved tanken om at de gerne ville af med mig, og da jeg boede hos dem, gav de mig intet opmærksomhed. Ikke for at lyde opmærksomhedskrævende, men fordi alle har brug for opmærksomhed en gang imellem. Mit blik gled langsom ned på min hofte, som var dækket af ar. Alle minder kom tilbage, og et hulk undslap mine læber. Jeg ville ikke have at de skulle hører det, så jeg prøvede at trække vejret dyb, men et hulk mere slap ud af mine læber.

Harry's synsvinkel

Drengene og jeg havde hørt Mia hulke, og det var så blevet enige i, at jeg skulle gå op til hende, da vi havde brugt meget tid sammen på det seneste, og derfor ville hun ha' åbnet sig mest op for mig. Jeg kunne sagtens se deres pointet, så derfor stod jeg uden foran Mia's dør lige nu. Jeg kunne tydeligt hører hendes hulk. Det gjorde ondt på mig. Hun havde været så glad idag, og nu græd hun. Det gav ingen mening. 

Jeg bankede stille på. Der blev helt stille inde på værelset. "Hvem er det?" sagde en meget lav og skrøbelig stemme. "Det Harry," svarede jeg. Hun snøftede et par gange. "Hvad ville du?" spurgte hun igen. "Jeg ville bare lige snakke. Må jeg ikke nok komme ind?" spurgte jeg stille. Hun snøftede en gang til, og åbnede døren for mig. Hendes øjne var helt røde, og det var meget tydeligt at se hun havde grædt i et stykke tid. Derfor sagde jeg ikke noget, men trak hende bare helt ind til mig. Jeg gik stille ind på hendes værelse imens, jeg holdte om hende, og lukkede døren. Idet jeg lukkede døren begyndte hun at hulke voldsomt. 

Jeg fik lagt os ned på sengen, og holdte hende helt ind til mig. Hun var begyndt at falde til ro igen, og hvis jeg ikke tog fejl, så sov hun næsten i mine arme. Det gjorde ondt at se hende sådan her. Jeg vidste ikke hvad der var galt, men det var noget som virkelig rørte hende.

Louis' synsvinkel

Vi havde sent Harry op til Mia, da vi hørte hende græde. Det var efterhånden en time siden nu. Lige i starten var hendes hulk meget høje, men Harry fik hende til at stoppe på en eller anden måde. 

De andre drenge sad og spillede Fifa, men jeg havde ikke rigtig lyst. Jeg ville hellere se om Mia var okay, så jeg gik stille op ad trappen, og hen imod hendes værelse. Der var helt stille derind, og det undrede mig. Jeg åbnede stille døren og stak hoved ind. Harry lå på sengen med Mia i sine arme, som så ud til at sove. Harry nikkede til mig, som et tegn på at hun var okay. Jeg smilede taknemligt, og gik ud igen.

Et kapitel mere. Weee!

Men jeg ved ikke hvor meget tid, jeg har til at skrive i ferien. Har virkelig travlt i ferien, og har ikke én dag hvor jeg ikke skal noget.

-Men jeg ville prøve, at skrive så meget som jeg overhoved kan, så tit jeg kan. (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...