Skinny Love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mia Tomlinson er en pige på 17 år, men hun er ikke hvilken som helst pige. Hun er nemlig Louis Tomlinson's lillesøster. Mia har altid været gemt væk fra medierne og fansene, og det er der en speciel grund til. Mia lider af Bulimi og depression, derfor ønsker hendes familie ikke at vise hende frem, da de er flove over hende. Eller der er ihvertfald hvad Mia tror. Alt bliver vendt op og ned på, da Mia skal tilbringe hele sommeren hos sin bror og hans band medlemmer. Mia har bestemt ikke lyst til det, da hun føler, at hendes bror ikke kan lide hende. Mia har meget svært ved at åbne sig for andre, da hun har mistet alle sine venner og er meget alene. - Men ville hun kunne åbne sig for drengene? Og hvem ville hun få et lille crush på?

120Likes
80Kommentarer
54388Visninger
AA

3. A Day In London

"Mia," sagde en stemme roligt. Og hvis jeg ikke tog fejl, så tilhørte stemmen Louis.

Jeg valgte at ignorer ham, og rulle om på den anden side. Nej, jeg gider ikke op nu. Klokken er like 8 om morgen.

"Mia," sagde han lidt højere, men stadig med en blid tone. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig sove? Jeg har brug for min søvn, ellers bliver jeg hurtigt sulten, og så ender jeg med at spise alt for meget, og ligge ude på toilettet hele dagen. Og nej, det er ikke ligefrem fordi det er rart at kaste op, men jeg blev nød til det med den krop som jeg har.

"Mia," sagde han igen lidt hårdt, men da jeg valgte at ignorer ham, hev han dynen af mig. "Louis, nej.." mumlede jeg. "Jo, Mia. Du skal op nu," sagde han som svar på min mumlen. Det overrasker mig at han forstod hvad jeg havde sagt. Folk plejer aldrig at forstå mig.

Igen mumlede jeg noget uforståeligt, og prøvede at få min dyne tilbage, men uden held. "Mia, drop det nu. Der er morgenmad om lidt," sagde han blidt. Jeg slog hurtigt øjne op, men lukkede dem igen, da jeg blev blændet af solen. "Humpf," mumlede jeg kort. Da en dør lukkede gættede jeg på, at det var Louis som var gået ud.

*

"Godmorgen Mia!" sagde Niall, da jeg gik ud i køkkenet. Hvor lang tid havde de lige været vågne? De have sat håret og havde alle tøj på. Jeg smilede bare venligt som svar, og satte mig ned på stolen ved siden af Harry, som smilte venligt til mig. Louis lagde en bolle på min tallerken, og sendte mig et blik der næsten skreg hvis-du-ikke-spiser-det-her-så-ringer-jeg-til-mor. Jeg sukkede lydløst, og tog bollen op til munden.

Tanken om min mor gjorde mig trist. Var jeg virkelig så besværgelig, så hun blev nød til, at sende mig væk i 3 måneder? Hade de mig så meget?

"Så Mia," Sagde Harry. Jeg kiggede afventende på ham. "Hvad skal du så lave idag?" spurgte han om. "Det ved jeg ikke helt endnu," svarede jeg. "Har du noglesinde været ude og se London sådan rigtigt?" spurgte han om. Jeg rystede på hoved. Det havde jeg faktisk ikke, da mine forældre ikke ville have folk skulle genkende mig, De var åbenbart virkelig flove over mig.

"Er det så ikke på tide?" svarede han. Jeg nikkede kort, og smilte om tanken at jeg endelig skulle ud og så London. "Så håber jeg ikke, du har noget imod at bruge din dag på mig," sagde Harry lavt, så det vidst kun var mig der kunne hører det. Måden han sagde det på fik mine kinder til at blive røde.

*

"Mia, er du klar?" råbte Harry nede fra gangen. Jeg tog min mobil, og gik ned til ham. "Pas nu på hende, Harry" sagde Louis. Harry grinte bare af ham, og åbnede døren for mig. "Damerne først," sagde han med et charmerende smil klistret fast på hans læber. Jeg smilte genert og gik ud. 

"Så hvad ville du se først?" spurgte han om, efter han havde startet bilen, og kørt ud af indkørelsen. Jeg trak på skuldrene. Jeg havde ikke rigtig set noget af London, udover vejen mod min skole. "Har du været i London Eye?" spurgte han om efter et stykke tid, med meget akavet stilhed. Jeg rystede på hoved som svar. Jeg kunne se det irriterede ham, at jeg ikke svarede ordenligt. Jeg ved ikke hvorfor, men følte bare jeg var irriterende, hvis jeg begyndte at snakke for meget, og så ville de sende mig hjem igen. Derfor svarede jeg "Men det ville jeg gerne," stille bagefter. Jeg kunne se et lille smil på hans læber.

Efter vi havde kørt i et stykke tid, kom vi til en stor parkeringsplads, hvor Harry parkerede bilen. Vi begge stod ud, og han gjorde tegn til, at jeg skulle følge efter ham.

Da vi havde gået i et stykke tid og snakket, kom vi til en stor plads, hvor der ikke rigtig var så mange mennesker, men det var vel også ligemeget. "Omg! Det Harry Styles!" lød et skrig et stykke fra os, hvilket fik både mig og Harry til at vende os om. Der stod en pigegruppe på 3 piger, som smilede stort og skreg. Harry grinte lidt, og gik over til dem. "Omg omg omg! Må jeg ikke få et billede?" spurgte en af dem om. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Det var nu meget sødt.

Efter Harry fik snakket med pigerne, gik vi over imod London Eye. Harry, som den gentleman han er, insisterede på at betale. Da vi kom ind i en boks, og den begyndte at kører opad, blev jeg ret nervøs. Jeg havde lige glemt, at jeg var højdeskræk. Jeg tror Harry kunne så på mig, at jeg var nervøs, for han tog ihvertfald fat i mig og sagde "Rolig Mia. Der sker ikke noget." Han trak mig med over til vinduet, og pegede ud på de forskellige ting, og fortalte hvad det var.

Da turen i London Eye var færdig, valgte vi at gå ned igennem en af de store shopping gader. Jeg vidste slet ikke London havde sådan en gade. Der var så mange gode butikker, som jeg ville elske at bruge hele dagen i med en veninde. Men nu havde jeg ikke rigtig nogle veninder, da jeg havde lukket dem alle sammen ude, og til sidst gav de op på mig. Tanken gjorde mig trist. Jeg savnede at have en veninde, som man kunne snakke om alt med.

Det begyndte langsomt at regne, så vi gik ind på en café. Det var så åbenbart Starbucks. "Skal du have noget?" spurgte Harry om, og hentyde til deres menukort. Jeg kiggede kort på det og sagde "Jeg kunne godt tænke mig en Hazzelnøds Chokolade," Harry nikkede. Jeg fandt et bord som vi kunne side ved. Kort efter kom Harry ned med min kakao, og noget der lignede sort kaffe. "Tak," mumlede jeg med et smil.

Regnen havde taget til. Vi sad stadig inde på Starbucks, og her havde vi siddet i næsten en time og snakket, imens vi ventede på at det stoppede med at regne. "Jeg tror ikke regne stopper for om flere timer, og vi burde nok snart komme hjem ad," indskød Harry. Jeg nikkede for at vise, at jeg var enig i det han sagde. Vi gik stille ud, og hen mod parkeringspladsen.

Vi havde gået i 5 minutter, og jeg var gennemblødt og frøs helt vildt meget. Harry havde lagt mærke til det, for han tog sin jakke af og lagde den over mig. Jeg smilte som et tak til ham. Nogle paparazzier havde fundet os. "Bare hold din ansigt nede imod jorden," hviskede Harry, og jeg gjorde som han sagde. Han tog hurtig min hånd, for at trække mig afsted. "Harry, hvem er det?" "Er det din nye kæreste?" "Hvad hedder hun?" blev der råbt fra alle sidder af.

*

Jeg steg ud af bilen, imens jeg flækkede af grin. Hele turen hjem havde Harry sunget med på alle sange med den mest pigede stemme, jeg noglesinde havde hørt. Og jeg mener alle sange. "Hvordan.. AHAHA... hvordan kan man.. ahaha.. Jeg mener helt seriøst?" fik jeg stammet frem imellem mine grineflip. "Hey hey Mia, træk vejret," sagde han med en sjov stemme, hvilket resulterede i at jeg næsten faldt pga. mine grineflip, men han var hurtigt henne og støtte mig. 

Niall åbnede døren for os. "Sig mig Harry, har du drukket hende fuld?" spurgte han med en sjov ansigts udtryk, hvilket fik mig til at grine endnu mere. Og få sekunder efter stod alle drengene i gangen, og kiggede mærkeligt på mig. Åh gud, hvor er det her pinligt, men af en eller anden grund kunne jeg ikke lade vær med at grine. "Er du sikker på, at hun ikke er fuld?" spurgte Niall Harry igen. Harry rystede bare på hoved, og hjalp mig med, at få mit overtøj af.

Da jeg var færdig med at grine, gik jeg op og fik noget tørt tøj på, da jeg ikke gad at bruge en hel dag på at være syg. Mit tøj betod af et par jogging busker, en hvis tank top og en høj hestehale. Jeg gik stille ned mod stuen, da lugten af mad fyldte mine næsebor. Jeg kunne mærke kvalmen og skyld følelsen allerede. Jeg gik stille ud i køkkenet, og så alt maden som var stil flot op på bordet. Zayn stod og gjorde en stegepande ren, imens de andre drenge var begyndt at sætte sig ved bordet.

*

Efter vi havde spist, havde drengene sat sig ind i stuen for at se en film, og det fandt jeg som en god mulighed til at gå i bad, og få alt den her mad op igen. Puha hvor havde jeg spist meget. Jeg kom ud på badeværelset, låste døren og kiggede mig selv i spejlet, inden jeg lænede mig ind over vasken, så min mave blev trykket op mod vasken. Da det hele var kommet op, skyllede jeg munden, tog alt mit tøj af og lod det varme vand løbe ned af min krop.

Da jeg kom ned i stuen, sad alle drengene rundt om fjernsynet, og var helt væk i filmen. Det så ud til at være en gyser film. Der lå popcorn over det hele, så noget sagde mig at de havde haft en popcorn krig. Jeg gik stille hen, og satte mig ved siden af Zayn, og det så ikke ud som om, at de lagde mærke til, jeg var kommet herind. Da jeg så nyste, skreg Zayn op som en lille pige. Alle flækkede af grin undtagen Zayn. "Du kunne da godt lige ha' sagt at du var her!" sagde han stadig helt skræmt. "Jeg gad ikke forstyrre filmen," sagde jeg grinene.

Efter vi havde set filmen færdig, byttede folk pladser fordi Niall syntes det var unfair, at der var nogle der sad på gulvet, så nu sad jeg ved siden af Harry og Liam. Louis havde sat en ny film på, som jeg ikke fulgte med i, da jeg var virkelig træt, og havde svært ved at holde mig vågen. Jeg lagde langsomt mit hoved på Harrys skulder, imens Liam lagde et tæppe omkring mig. Ih, hvor var de søde, altså. Det var helt svært for, da der ikke var nogle som havde været så søde ved mig i lang tid.

"Du er ikke god nok til at være min veninde, Mia. Forstå det nu. Jeg gider dig ikke mere!" sagde Jessica. "Hvorfor forlader du mig Jess? Betyder vores 5 års venskab ingen ting for dig?" svarede jeg med tåre løbende ned af mine kinder. "Mia, vi har aldrig været veninder! Jeg brugte dig bare, så jeg kunne komme tæt på One Direction, men det er jo tydeligt at One Direction ikke gider at havde noget med dig at gøre!" råbte hun. Jeg forstod det ikke. Havde jeg haft en bedste veninde i 5 år, som bare brugte mig. "Men Jess.. Hvorfor?" og for jeg vidste det, havde jeg fået en lussing. "Hold op med at kalde mig Jess! Du er ikke god nok. Fat det, Mia!"

"Mia! Mia!" blev der sagt hårdt imens en person rystede i mig. Jeg slog hårdt øjne op. "Mia, er du okay?" sagde en stemme uroligt. Jeg fandt så ud af at det var Harry. Jeg kiggede forvirret rundt. "Du havde mareridt" sagde han igen. Det hele kom tilbage til mig. Drømmen. Jessica. Det gik først op for mig, at jeg græd da en smag af salt bredte sig i min mund. "Shh.." sagde Harry stille, og omfavnede mig. 

Han fik mig til, at falde til ro igen. Og da han skulle til at gå hviskede jeg "Tak Harry," Han smilede og lukkede døren igen.

Uha, det her kapitel var ret svært at skrive, da jeg har været mega ukoncentreret idag, så jeg undskylder for taste og stavefejl. Meeeen hvad synes i? Gerne kom med kritik, da det stadig er min første movelle, og der er altid plads til forbedring, ih.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...