My Freaking Life

Zelia er 16. Hun bor i en lejlighed i London med hendes familie, og hun elsker musik. Altså helt normalt. Indtil Zelia møder denne fyr Toby. Toby er også vild med musik, fuldstændig ligesom Zelia. Men Zelia begynder at huske små glimt af hendes barndom. Og Toby viser sider af sig selv som Zelia slet ikke troede eksisterede. Men Zelia er vild med Toby. Og Toby er vild med Zelia. Men Toby bærer på en stor hemmelighed.

1Likes
1Kommentarer
161Visninger
AA

2. Toby

"Det kan simpelthen ikke være rigtigt!" tænker jeg med det samme.

Fjolset glor bare på mig.

Pludselig knager elevatoren, en alarm begynder at hyle, og en rød lampe blinker. Elevatoren ryster og går så i stå.

"Hvad sker der?" spørger fjolset.

"Nårhm jeg tænker at elevatoren skider... Hvad fanden tror du der sker?!" råber jeg, irriteret.

"Årh så luk dog røven," siger han, og glor irriteret tilbage.

"Med glæde," svarer jeg koldt, og læner mig tilbage.

"Forhold jer roligt, vi vil få elevatoren igang om lidt. Dette kan tage et par minutter," skratter højtaleren.

"Fedt," mumler han, og sætter sig ned. Han trækker sin taske frem, og hiver et æble op.

Det går op for mig at jeg ikke spiste derhjemme, og at jeg faktisk er ret sulten. Jeg stirrer på æblet.

"Hvad glor du på?" spørger han.

"Dit æble."

"Er du sulten?"

Jeg nikker håbefuldt.

"Bare ærgeligt," svarer han, og trækker på skuldrene.

Idiot!

Han griner stille, og lægger æblet fra sig i hjørnet.

"Nå, men der er gået meget længere end et par minutter, sååå... Hvad skal vi lave?" spørger han.

"Aner det ikke. Hvad med at starte med hvad du hedder?" spørger jeg, rimeligt forbavset over hans pludselige venlighed.

"Toby," svarer han.

"Zelia."

"Zelia?" spørger han.

"Ja, Zelia," svarer jeg.

"Specielt navn," siger han.

"Det siger alle," svarer jeg, og smiler lidt for mig selv.

"Jeg synes faktisk det er pænt."

"Tak!" svarer jeg og smiler. 

"Der er et ekstra æble i min taske. Vil du have det?" spørger han.

"Ja tak," svarer jeg, og smiler da han giver mig det.

"Du er musiker hva?" siger jeg med munden fuld af æble.

"Tjo, spiller lidt guitar og sådan," svarer han. "Det gør du åbenbart også kan jeg se," siger han, og nikker til min kasse.

"Ja, har gået de sidste 4 år. Og dig?" spørger jeg

"Jeg er lige flyttet til, men jeg har gået i 2 år, der hvor jeg er fra," svarer han.

Pludselig sætter elevatoren igang, og vi bevæger os igen.

"Musiktime!" råber vi i munden af hinanden, og falder grinende om på gulvet.

Dørene går op, og Søren min musiklærer glor på os.

"I kender vist hinanden, så en introduktion behøves vist ikke," siger han og smiler.

"Ja," siger vi i munden på hinanden.

"Er I klar til at øve?" spørger Søren

"Klart," siger Toby, og vi rejser os, og træder ud af elevatoren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...