Ups & Downs

Ella er 17 år. Hun går på Dashwille Highschool. Ella har altid haft stort crush på Harry Styles, skolens mest populære dreng, men til Ellas ulempe er hun en af skolens nørdede typer. På skolen kører der et spil der hedder "The Dare Game". Det går ud på at man skal "Dare" hinanden til noget der bryder ens grænser. En dag bliver Harry daret, og Ella begynder at snakke med ham. De to får et meget specielt forhold med glæde, kærlighed, humor og gråd. Men vil det nogensinde lykkes for dem at have et normalt forhold? Ella: Chloë Grace Moretz Harry: Harry Styles Sean: Shawn Mendes

16Likes
8Kommentarer
626Visninger
AA

3. Skolestart

Ellas synsvinkel.

Mit vækkeur ringede på slaget 7:00, præcis. Jeg vidste at endnu et skoleår vil blive et totalt kaos, eller nok ikke for mig.

Jeg gik ud på mit badeværelse, hvor jeg børstede mine tænder, lagde makeup, krøllede mit lyse hår og hoppede i en en hvid skjorte som jeg stoppede ned i en blå nederdel der gik mig til taljen og et par blå Vans ( se outfit nederst ). Jeg gik nedenunder for at få noget morgenmad. Mine forældre og Wilfred sad ved bordet.

Der var sat en skål frem til mig ved den tomme plads. Jeg satte mig ned og begyndte at spise.

"Nå Ella," lød det fra min far." Glæder du dig til at starte i skole igen?" 

"Ja det bliver fint nok," løj jeg, og skovlede havregryn ind.

Wilfred sad og plaskede med sin ske i mælken, så det sprøjtede op i hovedet på mig.

"WILFRED!" råbte jeg af ham. GRR! Kunne dræbe ham nogle gange.

Jeg tog en serviet der lå på midten af bordet, og prøvede at rette min makeup og tøj.

"Så Wilfred, er det vidst nok morgenmad til dig" sagde mor og tog maden væk fra den irriterende otteårige lille lort, der sad og grinte og pegede på mig.

"Wilfred! vær sød ved din søster!" TAK far! Den eneste støtte i denne her familie.

Jeg bar irritabelt min mad ud på køkkenbordet. Jeg greb min jakke og min taske.

"Farvel!" råbte jeg.

"Vi ses skat! Ha' en god dag!" sagde min mor.

***

På Skolen

Jeg var tidligt på den, så jeg satte mig på en bænk i skolens park. Jep skolen havde en park. Her var så smukt, med alle de store flotte æbletræer og de farverige blomster hen over græsset i denne august måned. I midten var et smukt springvand, formet som en engel, der pustede i et horn, man kunne kaste mønter derned, jeg plejede at gøre det hver gang jeg gik forbi da jeg lille. 

Her var altid så smukt. Jeg kom altid til parken for at løsrive mig for mine tanker, når jeg havde brug for det. Faktisk var det godt jeg var tidligt på den, for jeg havde brug for at tænke.

Jeg kiggede hen over parken, og fik øje på Maggie. Skolens Mean Girl over dem alle. Hun tror at hun bestemmer over alt og alle. Det er forresten også hende det har bestemt jeg jeg er en taber/nørd, whatever. Hun sad og sendte mig dræberblikke, lige inden mine tanker blev afbrudt at Sean der kom og satte sig ved siden af mig.

Alle andre har egentlig undgået mig. I starten vidste jeg ikke hvorfor, men fandt senere ud at jeg bliver betragtet som en nørd, selvom jeg ikke er så nørdet, som alle tror. 

"Jo du er," afbrød Sean grinende. "Sagde jeg det højt??" røg det ud af mig.

Fuck, nej.

Ej

"Ja." sagde han og et smil spillede på hans læber. Jeg ved ikke hvorfor, men det får mig altid til at grine.

Sean er den bedste person i hele verden. Han hjælper mig altid med mine problemer, og han lytter altid til mig. Han er den bror jeg aldrig fik.... Okay, Wilfred tæller ikke.

Jeg tænkte lidt videre over at jeg havde sagt det højt. Håber virkeligt at ingen hørte mig. Men hvem skulle ellers lytte til mig?

Jeg ignorede det bare. 

Jeg kiggede trist ned på mine hænder, som jeg sad og legede med. Ikke at det var sjovt, altså you know that i mean. 

"Hvad er der galt?" spurgte Sean, der må ha' opdaget mit triste udtryk.

"Ik noget, jeg har det fint," løj jeg. Hvorfor løj jeg over for Sean? Jeg vidste at jeg kunne fortælle ham alt, og han kendte mig jo, så han ville nok kunne regne ud at jeg var ked.

Jeg løj tit, men så snart Highschool var ovre ville jeg flytte til L.A.

"Helt seriøst? Du ved godt at du ikke kan skjule det for mig," sagde han, og kiggede ventende på mig.

"Det er ikke noget alvorligt," sagde jeg.

"Det er ligemeget, bare sig det" sagde han kærligt.

"Det bare... Hvorfor kan ingen lide mig, altså udover dig?" spurte jeg trist.

"Hey" sagde han og fik øjenkontakt med mig "Der er da mange der kan lide dig. Jeg mener hvem kunne hade sådan en fantastisk person som dig?" Trøstede han smilende.

Klokken ringede. Jeg skulle have kemi. Vi rejste os begge, og smilede.

"Nå vi ses, skal nå til time" sagde Sean smilende, vinkede, og væk var han.

Jeg gik ind i kemi lokalet, satte min taske ved min stol, og tog min bog op. Mand hvor jeg dg hadede kemi, men heldigvis gik timen okay hurtigt.

Klokken ringede, det føles kun som om, at jeg havde siddet her i en halv time, men jeg havde siddet her 1 time og 20 minutter. 

Hold da op, tiden gik hurtigt.

Mig og mine tanker.

***

Harrys synsvinkel.

Klokken ringede ud.

Yes frikvarter! Jeg skyndte mig ned til kantinen og satte mig ved mit bord. Maggie sad ved siden af mig. Det så ud til at de var gået i gang med 'The Dare Game'.

"Okay.." sagde Maggie. Hun kiggede mistænkeligt rundt på os alle. "Harry!" små grinte hun.

Ohh nej..jeg  hadede den leg.

"Jeg dare dig til..."

___________________________________________________________________________

Hii folkenz!

Så er det første kap. ude! hva' synes i?

hvad mon Harry bliver 'daret' til?find ud af det senere i serien!

husk at like, farvorit og kommenter! vil betyde meget!

Kramm @Benne og @Lisipigen <3

Outfit :


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...