Ups & Downs

Ella er 17 år. Hun går på Dashwille Highschool. Ella har altid haft stort crush på Harry Styles, skolens mest populære dreng, men til Ellas ulempe er hun en af skolens nørdede typer. På skolen kører der et spil der hedder "The Dare Game". Det går ud på at man skal "Dare" hinanden til noget der bryder ens grænser. En dag bliver Harry daret, og Ella begynder at snakke med ham. De to får et meget specielt forhold med glæde, kærlighed, humor og gråd. Men vil det nogensinde lykkes for dem at have et normalt forhold? Ella: Chloë Grace Moretz Harry: Harry Styles Sean: Shawn Mendes

16Likes
8Kommentarer
627Visninger
AA

4. Samtalen

Ellas synsvinkel.

 

Jeg stod ude på gangen ved mit skab og prøvede at få styr på mine bøger. 

Så klodset som jeg var havde jeg tabt min bøger på gulvet og jeg kunne ikke finde min Fysik bog, hvilket var et stort problem for vi havde fysik i næste time. 

"hva' fanden?" brokkede jeg mig irriteret.

Det var typisk mig at miste min bog.

Man skulle tro at jeg var fin og, at jeg var et ordensmennesker når jeg har fået denne titel som nørd, men tvært imod, mit værelse ligner altid, jeg mener altid noget der er løgn. Jeg kan aldrig, jeg mener aldrig - okay det lød ikke så godt anden gang, men jeg mener aldrig- finde rundt i mine lektier og bøger. Der var bare så rodet, nogle gange føler jeg mig som om jeg kommer fra en anden planet. 

Hvor var den dumme bog??

Jo! Vent... nej, jeg troede lige at jeg havde fundet den. 

 

Men nej. Det var min matematikbog, den skulle jeg bruge.... øhh... hvornår havde jeg matematik?? VENT!!! "DET TORSDAG," råbte jeg så højt, at alle på gangen drejede hovedet 90 grader og gloede på mig. Der blev helt stille. 

Shit sagde jeg det højt!? Det går jeg ud fra siden ham der står ved siden af mig, stod og gloede underligt på mig. Typisk mig.

Jeg blev nød til at vende mig af med at tænke højt. Mig og min store mund.

Nå, men tilbage til matematik... NÅRH JO, jeg havde jo matematik i næste time, og ikke fysik. 

Heldigt, så slap jeg for at bruge resten af frikvarteret på at lede efter den dumme bog.

"Hey" sagde en stemme hæst ved siden af mig. 

Normalt ville jeg bare ignorere det, fordi jeg vidste at der ikke ville komme noget godt ud af det, men alligevel drejede jeg hovedet så jeg fik øjenkontakt med ham. 

Hvad???!? Jeg er forvirret, jeg tror faktisk at han stod og talte til mig, nej nej, det kan ikke passe. 

"Hey mig??" spurgte jeg forvirret, hvorfor ville denne person nogensinde kunne finde på at snakke med mig, overhovedet tænke på mig???

"Øh nej, jeg talte til den bog," sagde han og smilede skævt. 

Ikke på den måde Sean gør det på, han gjorde det sådan helt.... jeg var stadig i chok til at tænke klart.

"Okay, men hej Harry" svarede jeg overrasket over at jeg kunne sige det så meget nede på jorden.

 

"Hvorf...hvorfor snakker du med mig?" Fik jeg udstammet, nøjj hvor lød det dumt. Jeg fortrød det med det samme. 

"Har jeg ikke lov til at snakke med dig eller hvad?" spurgte han retorisk, regner jeg med. Jeg svarede ham i hvert fald ikke, og jeg kunne hellere ikke tro ham. 

Fuck hvordan skulle jeg svare ham!?

 

Folk begyndte lige så stille at lytte med på vores samtale, og det blev meget hurtigt, meget akavet, jeg mener meget akavet. 

Jeg kiggede ikke, men var nærmest sikker på at alle stod og undrede sig over, at Harry f*** Styles snakker med f***  en taber som mig.

"Øhh.. jo undskyld, det bare.." Sagde jeg usikkert.

"Bare hvad?" sagde han, og lænede sig op ad skabet, mens et selvsikkert, halv-flirtende smil fløj over hans læber.

"Du har bare arldrig snakket til mig før," sagde jeg genert, og kiggede ud på de mange elever der fulgte med i vores samtale.

Jeg opagede hurtigt Harrys flirtende smil, der spillede på hans læber.

Jeg blevet meget nervøs så jeg skyndte mig, uden at kigge ham ordenligt i øjnene og sige "Jeg er nødt til at gå,"

Jeg vendte hurtigt ryggen til ham og halv-løb ned af gangen, og ind til cafeteriet.

 

 

Harrys synsvinkel.

Efter nogle minutters overvejelse besluttede jeg at finde hende i cafeteriet.

Hun sad sødt og genert på et bord, alene med høretelefoner i ørene og med maden på bordet.

HVAD!? Vent!

Kaldte jeg hende lige sød!?

Jeg er altså IKKE vild med hende.

Jeg var nødt til at gå hen til hende. Inden jeg gik derover, samlede jeg mig lige sammen først.

"Hey igen," smilte jeg til Ella. Hun kiggede forskrækket op.

"hey" sagde hun genert, og på en måde på en flabet, usikker måde.

Godt nok synes jeg at hun var lidt små irriterende, nogle gange - men det var kun fordi Maggie havde snakket virkeligt grimt om hende - men jeg vidste ikke hvorfor hun var sådan når jeg var sammen med hende. 

Hun var nærmest.... sådan lidt.... bange. Hvad havde folk gjort ved hende?

Jeg kiggede over på Maggie, Matt, Jhonas, Angeline og Dani, som sad og grinte lydløst ad mig. Jeg sukkede.

"Vil du ik tale til mig?" Spurgte jeg forsigtigt. Hvorfor var jeg pludselig blevet så genert?

Jeg har aldrig været genert , jeg har altid kunne sige alt til alle, men der var et eller andet over Ella der gjorde mig så bange for at såre hende.  

Hun nikkede, men uden at sige noget, hvilket gjorde mig lidt forvirret.

"Nå, men så fortæl mig lidt om dig selv," sagde jeg smilende, jeg havde sikkert lignet en idiot. Eller burde jeg ikke være ligeglad?? HVAD SKETE DER MED MIG??

Hun træk på skulderne " der er ikke så meget at fortælle," sagde hun genert, men jeg kunne se at hun var ved at åbne sig op.

Pulsdlig lød der et grin fra Matt. Ella kiggede flovt over på ham. Hun kunne nok regne ud at han grinte ad os.

"Ignorer dem," sagde jeg, og prøvede at få hende til at fortsætte.

Hun sukkede, og fik øjnkontakt med mig.

"Er du slet ikke flov over at snakke med mig?" Sagde hun alvorligt, som om at hun havde ventet på at sige det.

"Nej da," løj jeg.

"Det gør ikke noget, bare sig sandheden, for hvem ville ikke være flov over at snakke med mig?" sagde hun trist.

Men jeg var faktisk ikke SÅ flov over det. Faktisk syntes jeg at det var lidt synd for hende, at hun har fået det rygte om at, hun er en nørd.

"Jamen, jeg er ikke flov over at tale med dig," sagde jeg og prøvede at virke overbevisende, altså på en sød måde.

Hun smilede til mig. Jeg tror faktisk at hun troede på mig.

Vi snakkede lidt, og vi grinte også meget. Det var faktisk ret hyggeligt.

Jeg lærte hende bedre at kende, og det viste sig at hun kunne være en rigtig dejlig person. Bare hun var sådan mod alle. 

Men nej. Jeg var IKKE vild med hende.

Klokken ringede.

"Nå, jeg skal til time! Ses," sagde hun og sendte et kærligt smil. Jeg gengældte hurtigt smilet. Hun rejste sig op og gik.

Jeg ved ikke, måske var hun ikke en nørd, der var bare noget over hende... Måske var det ikke en så dårlig ting jeg var blevet daret til.

_____________________________________________________________________________________________

 

Heeyy, så kom 2. kapitel af Ups & Downs.

Tror I at Harry og Ella blive gode venner??

Og hvad har Ella tænk sig at gøre ved Maggie

plzz like + kommenter + farvorit! vi sætter stor pris på, hvis i går det <3

xoxo lisipigen og Benne

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...