Ups & Downs

Ella er 17 år. Hun går på Dashwille Highschool. Ella har altid haft stort crush på Harry Styles, skolens mest populære dreng, men til Ellas ulempe er hun en af skolens nørdede typer. På skolen kører der et spil der hedder "The Dare Game". Det går ud på at man skal "Dare" hinanden til noget der bryder ens grænser. En dag bliver Harry daret, og Ella begynder at snakke med ham. De to får et meget specielt forhold med glæde, kærlighed, humor og gråd. Men vil det nogensinde lykkes for dem at have et normalt forhold? Ella: Chloë Grace Moretz Harry: Harry Styles Sean: Shawn Mendes

16Likes
8Kommentarer
629Visninger
AA

5. Opringningen

Ellas synsvinkel:

"Nå, men jeg skal til time ses." sagde jeg og tog min taske på skulderen, bakken med maden i hænderne og gik.

Jeg gik hurtigt over og smed mine rester ud og løb ind i klassen. Samfundsfag.

Orgh!

Hvor jeg hadede det fag. Det var så dødkedeligt. Mange af tingene vidste jeg jo også i forvejen, så hvorfor spilde alt sin tid på noget man alligevel ikke kan bruge til noget.

***

*Skoleklokken ringer*

Endeligt!

Shit

Var jeg faldet i søvn?

Håber jeg ikke

Nu skulle jeg bare hjem, for de andre timer var heldigvis aflyst.

Jeg pakkede mine ting sammen og gik ud til busstoppestedet. 10 minutter, det går nok. Jeg satte mig på den iskolde bænk og ventede. Der lå tyggegummi over det hele på jorden. Ulækkert, der var endda en skraldespand mindre end 2 meter væk. 

"Hey!" sagde en velkendt stemme. Det var Sean. Han kom slentrende hen mod bænken hvor jeg sad.

"Hey" svarede jeg. Hvor var jeg dog glad for at se ham.

Eller...

Det tror jeg da?

Altså jeg havde jo slet ikke tænkt på ham hele dagen

Men hey! Min dag havde været travl.

"Hvordan gik din første dag?" spurgte Sean, han lød interesseret. 

Næsten håbende, men inderst vidste han jo godt, at min dag havde været lort.

Men jeg løj, jeg havde jo ikke løst til at ødelægge hans dag vel?

"Fin nok. Hvad med din?"

"Fin nok?" sagde han og ignorerede mit spørgsmål.

Dammit

Jeg var så forfærdelig dårlig til at lyve

"Ja... altså... den var.. fin nok" jeg vidste virkeligt ikke hvordan jeg skulle forklare det. Måske skulle jeg bare fortælle om mødet med Harry?

EJ

Hvad tænkte jeg på?

Han ville tænke, at jeg var dødsyg

"Er du sikker?" han smilede.

nej

"Ja da, hvad med dig?"

Sean satte sig på bænken

"Min var fantastik! Jeg mødte en pige". 

"Fantastisk, hvad hedder hun?" jeg trak på smilebåndet, heldige banan.

"Veronica" svarede han med et kæmpe smil på læben. Jeg fniste lidt og var vildt glad på hans vegne. Han var ikke flov over at kunne lide hende. Ikke ligesom andre burde være hvis de kunne lide mig. Men det er ikke noget problem, for der er ikke nogen drenge der KAN lide mig. Eller Sean kunne selvfølgelig

Men ikke på den måde

Bussen kom. Vi sagde farvel og jeg gik ind i bussen.

***

"Hej mor!" råbte jeg da jeg trådte in ad døren.

"Hej Ella, var den en god første skole dag?" spurgte hun.

"Den var vel fin nok," løj jeg igen jeg.

Dog lidt bedre denne gang

Jeg smed mine sko, hængte min jakke på bøjlen og gik ovenpå. Jeg smed mig i sengen, og kiggede op i loftet, mens jeg tænkte på dagen i dag. Det var så pinligt, da jeg tabte mine bøger på gangen. Og det var underligt at snakke med Harry. Jeg havde en fornemmelse om der var noget galt, men det måtte tiden vel vise. Ja, det lyder forvirrende og det er det også. Det var også underligt da Matt begyndte, at grine ad os, og da Harry sagde; "tag dig ikke af dem". Han var sgu ikke til at blive klog på. 

Han kunne umuligt lide!

Eller måske kunne han?

Hvad hvis han virkelig synes om mig?

Og det hele ikke bare var for sjov, og i morgen vil selv Matt kunne lide mig?

Mine tanker blev afbrudt af Willfred, der bankede på døren.

"Ella?" råbte han ude foran døren, som var låst.

"Hvad er der, Willfred!?" råbte jeg irriteret tilbage. Jeg var lige igang med mine vilde fantasier

"Åben lige," han bliver ved med at banke!

Seriøst, den lille...

"Nej Willfred, hvad er der?" han går mig på nerverne.

"Mor siger at der er telefon til dig." 

what

?????

1. Hvem ringer nu om dage til ens hjemmetelefon? altså hallo

2. Hvem ville overhovedet ringer til mig?

Arh, det var sikkert min moster.

"Og det kunne du ikke bare ha' sagt for starten af?" sagde jeg flabet og rejste mig fra sengen.

Jeg gik langsomt ned ad trappen. Min moster snakker forfærdeligt meget, og jeg orker ikke at snakke i telefon i 40 minutter nu.

****DATID NU*****

Telefonen ligger på bordet, jeg tager den og siger;

"Det' Ella" det tager en evighed for personen svarer.

"Hey."

Jeg er chokeret 

dybt chokeret 

"Harry..?"

_____________________________________________________________________________________________

Heyy fab mennesker! <3

undskyld undskyld UNDSKYLD!! at der er gået så lang tid!! og undskyld at dette blev et pisse kort kapitel, men vi har haft mega travlt og dette kapitel var lige så vi fik inspirationen tilbage!

kommer ikke til at ske igen.

håber i kunne lide det! hvis i kunne, så husk at "like" og "favorit" hvis vil! det ville betyde mega mega MEGA meget!

ses igen om under en uge! promise! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...