He's a badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Den 1.68 høje Josephine har et fantastisk liv, indtil den 18. Oktober, hvor hun får af vide, at hun skal flytte til New York, tværs over kloden, væk fra alle hendes venner og dem hun holder allermest af. Det nye liv som en New Yorker - Girl går ikke lige som hun havde forventet. Denne gang går hun mere op i kareterne end byturene, hvilket resultere i, at hun bliver skolens nørd. Overklasse pigen ender som en nørd, og det bliver slet ikke bedre med tiden, tværtimod. Men hvad sker der når hun opdager skolens badboy, Justin Biebers dybeste hemmelighed? Forandrer han sig overfor hende? Eller bliver hendes liv til et større helvede end før?

16Likes
5Kommentarer
924Visninger
AA

4. ~ Justin ~

Vi havde lige fået vores makker i fysikprojektet, og min blev desværre Josephine. I stedet for at snakke med hende valgte jeg, at snakke og Blair og Cameron. De var makkere og sad lige foran an Josephine og jeg, så hvorfor ikke? Cameron er trods alt en af mine bedstevenner, og Blair har det sygeste crush på mig, det kan man ligesom se på den måde hun er overfor mig og de andre, ha.

Efter et stykke tid, lød jeg mit blik glide hen på Josephine, for at se hvor langt hun var kommet. Hun sad og pillede lidt ved hendes blyant, så jeg tog bare papiret med notaterne hen til mig. ”Hey!” Kom det overraskende fra hende og også en smule irriteret. ”Hvad?” Måtte jeg ikke engang læse hvad hun havde skrevet? Jeg er da mere tilstede end jeg plejer at være. ”Jeg brugte det faktisk.” Jeg lød et lille svagt smil glide over mine læber, da jeg hørte hendes svar. Hun sad jo bare med den blyant. Jeg læste notaterne. 1. -Fattigdom 2. - Dyrevelfærd. 3. –Mishandling. 4. – Økologi.

Jeg kunne mærke hun så på mig, mens jeg tænke over de fire valgmuligheder. Hun har da fundet på nogle stykker.. ”Hvilken syns du er bedst?” Hendes svage stemme gjorde, at jeg så på hende, lidt efter hun havde sagt det. Der var et eller andet over den stemme der, der fik hende til at lyde så lille og uskyldig. ”Fattigdom.” Jeg så helt naturligt på hende, da det kom ud gennem mine læber, ikke med en hård eller blød stemme, bare helt naturligt. Hun nikkede lidt til det, så var det vel et fint emne.

Hun tog papiret til sig igen, og begyndte at skrive noget mere ned. Jeg kunne ikke se hvad det var hun skrev ned, så jeg tog selv en blyant i hånden, og begyndte at skrive noget ned på bordet. There’s nothing like us, there’s nothing like you and me, together trough the storm. Jeg så ned på de tog smilte en smule over det. Jeg er ikke helt sikker på hvor det kom fra, nogle gang kommer sådan nogle sætninger bare til mig, det er lidt underligt, ja.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...