He's a badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Den 1.68 høje Josephine har et fantastisk liv, indtil den 18. Oktober, hvor hun får af vide, at hun skal flytte til New York, tværs over kloden, væk fra alle hendes venner og dem hun holder allermest af. Det nye liv som en New Yorker - Girl går ikke lige som hun havde forventet. Denne gang går hun mere op i kareterne end byturene, hvilket resultere i, at hun bliver skolens nørd. Overklasse pigen ender som en nørd, og det bliver slet ikke bedre med tiden, tværtimod. Men hvad sker der når hun opdager skolens badboy, Justin Biebers dybeste hemmelighed? Forandrer han sig overfor hende? Eller bliver hendes liv til et større helvede end før?

16Likes
5Kommentarer
922Visninger
AA

2. ~ Justin

Jeg sad altid på den bagerste række, ligesom nu. Vi har matematik. Det eneste fag som egentlig har interesseret mig, men jeg har aldrig rigtig været special god til det, og det er bare blevet værre med årene. I næste time har vi vist fysik. Hr. Johnson syns åbenbart det kunne være sjovt med en projekt uge i fysik. Han er virkelig den mest latterlige mand jeg længe har mødt.

Klokken ringede hvilket betyder, at det er blevet tid til frikvarter. Det eneste sjove ved skolen. Jeg gjorde som jeg plejer. Hen til drengene, ryge, finde en ny pige, offeret. Det er rutine nu bortset fra, at de sidste dage er det mest hende Josephine der blev valgt som offer. Det er faktisk lidt underligt. Hun er jo ikke ligefrem grim, så det undre mig faktisk lidt hvorfor hun ikke valgte, at høre mindre efter i timerne og få en god rolle på skolen, men hun er sikkert klogere end alle os andre, og tænker på hendes fremtid.. Fair nok, de personer skal der da også være plads til, det er bare den mest irriterende rolle de får.

Jeg så mig lidt rundt og fik øje på hende. Hun stod tæt op ad skolens mur og var i gang med at læse i en bog, hun kiggede i hvert fald ned i bogen. Jeg gik forrest hen mod hende, som sædvanligt. Mine skridt stoppede da jeg stod lige foran hende. Jeg nød, at se hvordan hun stille flyttede blikket væk fra bogen og op på mig. Angsten i hendes øjne betød, at hun viste hvad der nu skulle til at ske. Det er rart nok, en gang imellem.

Jeg gjorde tegn til drengene. I dag kunne de få lov. At se angsten i hendes øjne var egentlig nok for mig, i dag altså. Hun kunne da godt blive presset op ad væggen eller noget, så hendes hjerte bankede hurtigere, men så heller ikke mere, man skal jo lige være i humor til det, ikke? Jeg fik et lille skævt smil frem på læberne, da gutterne gik foran mig. De pressede hende op af væggen, hårdt. De tog på hende. Hun sparkede ud efter Jason, det skulle hun måske ikke have gjort.. Inden det var gået et sekund, var hendes kind allerede rød, sådan virkelig postkasse-rød. Jeg må indrømme, det så lidt sjovt ud. Det skete, og jeg stod bare og kiggede på, det passede mig egentlig meget fint.

Der kom et lille host fra mig, og de alle så på mig, selv Josephine. Jeg nikkede kort hen mod indgangen til skolen. Det var vidst nok nu. De slap hende, og vi gik derefter ind igen. Vi satte os på en af bænkene som stod under et af de høje vinduer. Det er faktisk et pæn nok skole, så det er vel bare godt nok. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...