He's a badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Den 1.68 høje Josephine har et fantastisk liv, indtil den 18. Oktober, hvor hun får af vide, at hun skal flytte til New York, tværs over kloden, væk fra alle hendes venner og dem hun holder allermest af. Det nye liv som en New Yorker - Girl går ikke lige som hun havde forventet. Denne gang går hun mere op i kareterne end byturene, hvilket resultere i, at hun bliver skolens nørd. Overklasse pigen ender som en nørd, og det bliver slet ikke bedre med tiden, tværtimod. Men hvad sker der når hun opdager skolens badboy, Justin Biebers dybeste hemmelighed? Forandrer han sig overfor hende? Eller bliver hendes liv til et større helvede end før?

16Likes
5Kommentarer
912Visninger
AA

5. ~ Josephine ~

Emnet var fundet og jeg begyndte at skrive videre. Jeg gik ud fra, at det nok bliver mig, som kommer til at stå for det meste, eftersom jeg ikke rigtig gider have 0,2 til at stå på mine papirer, så hellere et 12 tal.

Jeg valgte ikke, at skrive for meget ned, endnu. Jeg vidste, at jeg skulle skrive det hele over på Word, så snart jeg kom hjem, så hvorfor lave dobbelt arbejde? Jeg fik dog skrevet det vigtigste ned, så jeg ikke glemmer det. Jeg så hen på Justin. Han skrev et eller andet på bordet. Jeg kunne lige skimme det. Tja, jeg vidste ikke han var digter. Jeg flyttede blikket tilbage på mig eget arbejde igen, og tænkte lidt videre. Hvordan det skulle fremvises, ordene, tja sådanne ting.

Der var få minutter tilbage af timen, og egentlig bare skole dagen. Vi havde fri herefter. Så havde vi da også været har i nogle timer. Justin var begyndt at små snakke med Cameron og Blair igen. ”Må jeg se det?” En eller anden af de tre så på mig, så jeg flyttede blikket hen på dem. Det var Justin. Jeg flyttede papiret hen på ham, og han begyndte at læse det. Cameron og Blair rykkede lidt væk igen. Jeg må indrømme, Justin er ikke den værste makker man kunne få. ”Jeg arbejdere videre på det, når jeg kommer hjem.” Jeg skyndte mig, at få det sagt, så jeg ikke behøvede en af de der latterlige kommentarer på, hvorfor der ikke stod mere, eller sådan. Han nikkede bare til det, hvorefter han så på mig med et interesseret blik. ”Det lyder fint.” Han gav mig papiret tilbage, og det ringede. Fri, endelig.

Jeg fik hurtigt pakket sammen, og svunget min taske over den ene skulder. Jeg kom hurtigt ud af klassen, væk fraskolen, ud til vejen og så ellers bare hjem. Jeg skulle væk herfra. Mine tanker flød rundt i mit hoved. Hvad skete der for Justin? Først gør han ikke noget ved mig i frikvarteret, det var kun de andre, og den søde attitude. Det virker ikke helt normalt.. Jeg fortsatte bare de 800 meter hjem. Mine forældre var hjemme. Min far er forfatter og min mor ejer et kosmetik firma, begge meget populære, så penge mangler vi ikke ligefrem. Jeg skyndte mig op ad trapperne, og ind på it værelse, efter jeg havde råbt: Jeg er hjemme!, til mine forældre, så de ikke tror det er en indbrudstyv der kommer, tro mig, det kunne de virkelig let komme til at tro. Jeg smed mig i sengen, den eneste der altid bliver hvor den er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...