Purity

"Jeg har aldrig mødt en så fantastisk som dig" sagde han og kyssede mig på min hævede kind. Jeg kneb øjnene sammen og hulkede lavmælt. Han aede mig over kinden og slog mig endnu en gang. Jeg troede aldrig det ville ende. Lianne er en helt almindelig 18-årig student, der møder den smukke og mystiske Phil, der hurtigt viser sin intense interesse for Lianne.

1Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

2. Natten til mandag.

Jeg løber hen ad gaderne, ned ad smøgerne og op ad trapperne. Mit åndedræt er vildt og stønnende. Det er mørkt og frysende. Vinden suser gennem mit tøj, og jeg kan snart ikke længere mærke mine fingre. 
Hans skridt kommer nærmere og nærmere. Jeg kan høre ham grine prustende bag mig. Han råber ophidset:"Jeg skal nok fange dig en dag, Lianne". 
Tårerne løber ned af mine iskolde kinder. Jeg ser mig en gang tilbage. Hans øjne ser sadistisk på mig. 
Inden jeg når at se lige ud igen, mærker jeg pludselig at jorden under mig forsvinder. Mit hoved rammer asfalten hårdt, og jeg hører en knasende lyd. Det slører for mine øjne og det eneste jeg kan se er manden der kommer nærmere. 
Han sætter sig ned på hug ved siden af mit hoved og ser mig i øjnene. Han smiler stort og det er som om hans tænder lyser i mørket. Hans mørke hår er vådt fra sveden på hans pande og hans ånde dufter sødt af pebermynte. 
Han griner lavmælt og kører sit hår fra panden tilbage. "Dumme tøs.. Hvor længe har du tænkt dig at blive ved? Fatter du da heller ingenting?"
Han finder noget skinnende frem fra sin lomme og peger det imod mig. Han lader det køre over min kind. Det sviger, og jeg kan føle en smule blod løbe ned over min kind. 
Jeg begynder så småt at kunne se klart igen, men det sidste jeg når at se er hans blå øjne, inden han fyrer kniven ind i maven på mig. 
"Snart" hvisker han og hiver kniven ud og går sin vej. 

Jeg hiver efter vejret og ser mig forskrækket omkring.
Solen skinner mig lige i øjnene og sveden dribler fra mit pandehår. Min dyne ligger på gulvet og lagenet er fuldstændigt krøllet sammen under mig. Det samme mareridt har plaget mig gennem de sidste nætter og har ikke i sinde at stoppe lige foreløbigt, efter min egen vurdering. Jeg tager mig til panden og falder tilbage på ryggen. Jeg sukker dybt og lukker øjnene. 
To minutters larmende stilhed fylder rummet før min mobil begynder at ringe. Det er alarmen. 
"Shit, det er mandag" mumler jeg og slår alarmen fra.   
Jeg står ud af sengen og gør klar til min første skoledag på kunstskolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...