Goodbye ~ One shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
"De sidste tårer trillede ned af hendes kind imens hun viskede; Vi ses." Et one shot med Harry Styles!!

3Likes
12Kommentarer
290Visninger
AA

1. ~Goodbye ~ Harry ~ 3. Person~

Hun sad endnu engang ved hans grav. Hun kom her tit, men det var der bare ingen andre som vidste. Hun kom her altid når ingen andre gjorde. De andre havde prøvet at kontakte hende. Men hun kunne ikke. Hun følte skam. Skyld. Over ikke at kunne redde ham. Det var hendes skyld. Alle andre prøvede at bilde hende noget andet ind, men hun vidste bedre. Hun var der. Som den eneste anden person. En tåre trillede ned af hendes kind, og blev hurtigt efterfulgt af andre. Hun var ligeglad. Hun græd altid når hun besøgte ham. Hun sad på hug overfor den lille plads som var her for ham. For dem som sørgede over ham. Hans venner. Familie. Hende. Hun lagde sin vantebeklædte hånd på stenen. Hun strøg noget af den ny lagte sne væk.

Harry Styles 1994-2014

Altid elsket. Altid savnet

Ordene ramte hårdt, og endnu en tåre trillede. Hun kom tit og besøgte ham. Hun snakkede med ham. Gennem gik alle minderne. Ordene de havde sagt. Og de ord der ikke nåede at blive sagt. Et lille hulk kom fra hende. Hun prøvede at huske alt det gode. Hans smil. Hans smilehuller som vidste sig når han smilede. Hans lysende grønne øjne. Dem hun forelskede sig i. Dem hun stadig elsker. De ting han sagde. De ting han gjorde. Det han fik hende til at føle. Det hun stadig føler for ham. De går aldrig væk. Et snefnug landede på hendes næse. Hun lod det være. Hendes ben begyndte at svige, men hun lod det være. Hun kunne ikke rejse sig. Hun ville ikke. Hun kunne ikke forlade ham. Det var altid det sværeste. Følelsen af at forlade ham. Den følelse hun havde da han forlod hende. Den tunge følelse hun følte. Den måde hendes verden var gået i stå. I stykker. Hun kunne ikke klare det. Hun faldt på sine knæ. Velvidende om den kolde sne som lå under hende. Hendes hoved landede i hendes hænder, og flere hulk forlod hendes mund. Hun sagde ikke noget. Sad der bare og gennemgik hele deres liv sammen. Det liv de kunne havde fået sammen. 

Hun lænede sig stille frem. Lod sine læber snitte stenen. Den kolde følelse var ikke den samme som den varme han havde givet hende. Den tryghed han havde givet hende. Men det var det tætteste hun kunne komme på et kys. Fra ham. Med ham. Ham hun elskede. Ham hun elsker. Ham hun savner. Altid vil savne. Hun trak huen ned over ørene. Mærkede kulden snige sig ind på hende. Hun manglede ham. Hans varme. Hans arme om hende. På tidspunkter som dette. Hun husker den gang de besøgte hendes mor på præcis dette sted. Den måde hans trygge arme havde fået hende til ro. Den måde de gik hånd i hånd. Hans betryggende ord.

Hun rejste sig. Den tunge følelse kom tilbage. Men hun blev nødt til det. Hun kom tilbage. Hun mimede et 'Jeg elsker dig' og endnu en tåre trillede ned af hendes kolde kind. Hun nåede til lågen. Den låge hun havde gået igennem flere gange. Den låge hun altid vil huske. Hun hørte dens sædvanlige knirken da den åbnede. Hun kiggede op. Mærkede endnu et snefnug lande på hendes nøgne hud. Hun ville sige farvel. Men det ville være forkert. For hende. Til ham. Hun ville aldrig sige det. Kunne ikke sige det. Ville ikke hører hende selv sige det. Derfor lod hun vær. De sidste tåre trillede ned af hendes kind imens hun viskede; 'Vi ses'. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...