De Sidste Sekunder

Hvidt. Skærende, blændende hvidt lys. Det forvirrer mig. Hvorfor er verden så hvid, når mit hoved er fyldt med sort? Frygten griber mig. Den knuger om mit hjerte med en iskold hånd. Hvorfor er der intet andet i mit hoved end sort? Hvor er mine tanker? Hvor er mine minder? Hvorfor kan jeg intet huske? Hvem er jeg? ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Da 19-årige Lilly Wright vågner op et ukendt sted uden nogen erindring om, hvem hun er eller hvordan hun er endt der, prøver hun at stykke en virkelighed sammen ved hjælp af korte erindringsglimt. Og hun finder ret hurtigt ud af, at hun - fanget i sin egen krop - måske er den eneste, der kan redde verden fra en konspiration, som tjener penge på at udføre mirakler for de rige - samtidig med at de udrydder hele verdens fattige befolkning..

0Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

2. Ukendt Oprindelse

Den mærkelige mumlen har været her længe nu. Jeg kan ikke finde ud af, hvad der bliver sagt. Men i det mindste har jeg fundet ud af, hvad jeg hedder. Lilly. Lilly Wright. Det var en tonløs, upersonlig stemme, der fortalte mig det. Klar og tydelig, som om stemmens ejermand stod og talte lige ind i mit øre.

”Lagernummer 375: Lilly Wright. 19 år gammel. Ukendt Oprindelse. Godkendt til forsøg.”

Det er forvirrende. Mit navn og min alder forstår jeg, men lagernummer? Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har et lagernummer. Og hvad mener de med, at jeg er godkendt til forsøg?
Denne her hvide verden er mærkelig. Jeg mindes ikke at til kende andre, men den korte erindring må jo stamme et sted fra. Jeg må stamme et sted fra. Der må have været noget andet og mere end en Ukendt Oprindelse før denne frustrerende, blændende hvide verden.

Farveglimtene vender tilbage. En hel strøm af dem, og endnu engang har jeg følelsen af at blive trukket gennem en tyfon af forvirring.


Jeg træder gennem aqnoso-grammet og ind i butikken. Aqnoso-grammet, der også fungerer som dør, forsyner mig med et lille lysskilt, der svæver i luften over min højre skulder, og identificerer mig som Lilly Wright, 16 år gammel, Lovlig Adgang.

Ekspedienten bag disken ser op på mig med et kunstigt smil på læberne.

”Godmorgen Miss Wright! Sikke en dejlig dag. Er der noget jeg kan hjælpe med?” Det lyder så indstuderet, at jeg næsten ikke kan tage mig sammen til et høfligt svar. Ekspedienten kigger ned på Jake, der står lidt genert ved siden af mig, og fortsætter i samme dur.

”Og du har taget din bror med, kan jeg se! Godmorgen unge mand. 7 år, det må jeg sige. Hvor er du blevet stor.”

Jeg tæller til ti indvendigt. Hvis der er noget jeg næsten ikke kan kapere, er det de kunstige, overglade ekspedienter, der lader som om de har kendt dig i årevis. Jeg tage en dyb indånding.

”Godmorgen. Ja, der er faktisk noget du kan hjælpe mig med. Jeg skal have protein og vitamin til to personer i otte dage,” siger jeg, kun lidt anstrengt. Ekspedienten bukker let.

”Så gerne Miss Wright. Jeg er tilbage om et øjeblik.”

Da vi lidt efter kommer ud på gaden igen, sukker jeg lettet. Den hyperaktive ekspedient passede slet ikke ind i mit humør i dag.

Der er usædvanlig stille på gaden. Af samme grund der gør, at alle de svævende storskærme, der normalt er utroligt nærgående og fyldt med farverige reklamer, hænger sorte og stille i luften højt over bygningerne.

I dag er det årsdagen for det, de kalder Verdens Katastrofen. I dag er det et år siden, at det blev meddelt, at verden var løbet tør for ressourcer. Der fandtes ikke mere spiseligt på planeten. I et år har folk kun levet af kemisk fremstillede proteiner, vitaminer og andre livsvigtige ting. Og snart er det også slut med det. For en uge siden blev det meddelt, at også det ville løbe ud om ca. 3 måneder.

Men jeg har hørt rygter. Der hviskes om, at der findes en gruppe forskere ved navn Sospitalis, der forsøger at opfinde en operation, der gør dig immun over for sult, tørst og sygdomme. Det siges, at i Succrevit-Kontinentet, den rigeste del af verden, kalder de Sospitalis for ”Verdens Fremtid” eller ”Miraklet”.

Men der findes også andre rygter. Rygter, der forbinder de mange mystiske forsvindinger blandt folk fra Seném, vores land, den fattigste del af verden, med Sospitalis. Rygter der siger, at det er hver gang Sospitalis-luftfartøjerne bliver set om natten, at nye ofre forsvinder…
 

Igen bliver jeg afbrudt midt i erindringen. Det irriterer mig, for jeg prøver at få verden til at hænge sammen i mit hoved ved hjælp af disse korte glimt. Men så møder en stor overraskelse mig.

Jeg kan se! Eller en lille bitte smule i hvert fald. Utydelige, svagt lysegrå konturer bryder den hvide tomhed rundt omkring. Min hørelse er også bedre. Nu bliver den mærkelige mumlen brudvist erstattet af klare ord.

” … forstår ikke ... går alt det … ud på?” Den næsten hele sætning stammer fra en af de grå konturer. En anden svarer:

”Det er ... ny plan … iværksat, siden du var her sidst.” Stemmerne bliver tydeligere og tydeligere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...