De Sidste Sekunder

Hvidt. Skærende, blændende hvidt lys. Det forvirrer mig. Hvorfor er verden så hvid, når mit hoved er fyldt med sort? Frygten griber mig. Den knuger om mit hjerte med en iskold hånd. Hvorfor er der intet andet i mit hoved end sort? Hvor er mine tanker? Hvor er mine minder? Hvorfor kan jeg intet huske? Hvem er jeg? ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Da 19-årige Lilly Wright vågner op et ukendt sted uden nogen erindring om, hvem hun er eller hvordan hun er endt der, prøver hun at stykke en virkelighed sammen ved hjælp af korte erindringsglimt. Og hun finder ret hurtigt ud af, at hun - fanget i sin egen krop - måske er den eneste, der kan redde verden fra en konspiration, som tjener penge på at udføre mirakler for de rige - samtidig med at de udrydder hele verdens fattige befolkning..

0Likes
0Kommentarer
231Visninger
AA

1. Hvide verden

Hvidt. Skærende, blændende hvidt lys. Det forvirrer mig. Hvorfor er verden så hvid, når mit hoved er fyldt med sort?
Frygten griber mig. Den knuger om mit hjerte med en iskold hånd. Hvorfor er der intet andet i mit hoved end sort? Hvor er mine tanker? Hvor er mine minder? Hvorfor kan jeg intet huske? Hvem er jeg?

Pludselig brydes min sort-hvide verden af farveglimt. De stryger forbi mig, river og flår i min bevidsthed, fører mig med sig.


Det er nat. Natten er mørk og jeg er bange for mørket. Noget bevæger sig tæt ved mit øre og jeg farer sammen.

”Lilly? Hvad sker der?” Den otteårige drengs søvnige, men velkendte stemme beroliger mig. Jeg tysser på ham.

”Ingenting, Jake, ingenting. Sov bare videre,”  hvisker jeg og sukker indvendigt.

Jeg er fuldstændig ødelagt af træthed, men jeg kan ikke sove. I de sidste syv døgn, har jeg ikke sovet overhoved. Skrækken har holdt mig vågen. Skrækken der i sig selv er fysik udmattende. Skrækken for at lægge mig til at sove her, i den kulsorte baggård til en forladt forretning, og vågne op i morgen på det sted, ingen ved hvor er.

Det er begyndt at regne. Engang kunne den lyd berolige mig. Nu betyder den intet andet end vådt tøj, kulde og ubehag. Det lille udhæng over vores hoveder giver kun et minimum af læ, men det er heller ikke det vigtigste. Udhænget skal skjule os for de flyvende luftfartøjer, der med deres laserlys gennemsøger de fattige slumkvarterer på jagt efter nye uskyldige ofre. Ofre, der bliver bragt hen til det sted, ingen ved hvor er…
 

Den hvide tomhed vender tilbage og afbryder erindringen. Jeg vil løfte min hånd, men det går op for mig, at jeg ikke kun har mistet evnen til at se og huske, jeg kan heller ikke bevæge mig.
Et eller andet sted i min bevidsthed registrerer jeg nogen mumlende, usammenhængende stemmer. Men det eneste jeg koncentrerer mig om, er det billede, der stadig står skarpt i min hukommelse.
Mit hoved er fyldt med spørgsmål. Hvad var det for et sted? Hvorfor var jeg der? Hvem var drengen, som jeg kendte så godt? Hvorfor er han ikke her og hvor er han nu?
Men det spørgsmål der fylder mest i mit hoved, er hvem, hvem var de mennesker der fyldte mig med en sådan skræk? Og har de noget at gøre med, at mit hoved er tømt, og alt hvad jeg ser, er hvidt lys?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...