Love is a difficult thing - Rurouni Kenshin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2014
  • Opdateret: 29 dec. 2014
  • Status: Færdig

2Likes
0Kommentarer
372Visninger
AA

2. Sande følelser

Jeg vågnede ved at solens stråler ramte mit ansigt, og strakte mig. Var det virkelig allerede morgen, det var ikke til at forstå. Jeg følte, at jeg havde drømt om, at Kenshin var tilbage. Det var sikkert bare en drøm, ligesom altid. Han kunne jo umuligt være tilbage. Jeg tog mig til hoved, og kunne mærke at jeg græd. Hvorfor skete det nu, jeg kunne ikke finde ud af det. "Miss Kaoru hvad er der galt?" lød en varm stemme, hvilket fik mig til at se op. Kenshin sad og så på mig med sine varme blide lilla øjne. "Ken... Kenshin!" udbrød jeg, og sprang rundt om hans hals. Han så meget overrasket på mig, men smilede så blidt. Han holdt mig tæt ind til sig, og lagde sig ned med mig. Jeg rødmede, og lagde mit hoved imod hans varme brystkasse og faldt i søvn.

Da jeg vågnede igen, så jeg at jeg stadig lagde i Kenshins arme. Det så ud til at han sov, så jeg lagde igen mit hoved imod hans brystkasse. Det var lidt underligt at ligge i hans arme, men det gjorde mig også virkelig glad. Tænk at jeg virkelig lagde i hans arme, jeg nev mig selv for at sikre mig, at jeg ikke drømte. Det gjorde ondt, så jeg gned min arm. Kenshin vågne, og satte sig op. Han så på mig, og tog fat i mit håndled. "Hvad har du lavet miss Kaoru?" spurgte han, og så på det røde nive mærke, som jeg havde på armen. "Jeg nev mig, da jeg troede jeg drømte" svarede jeg, og blev helt flov over det. Han smilede lidt over mig, og gav mig med et, et kys på kinden.  Jeg så rødmende på ham, havde han lige kysset min kind. Han smilede, og rejste sig.  "Lader dig få din hverdags kimono på i fred" sagde han blidt, og gik ud.

Da jeg endelig havde fået min træningstøj på, gik jeg ud af værelet. Kenshin stod og hakkede brænde, så vi havde noget. Yahiko var også kommet hjem, han var meget træt. Jeg så på dem og smilede, men hvor lang tid ville der mon gå, før at Megumi ville flirte med ham. Jeg tog armene om mig selv, og sukkede. Megumi kom ind med Sanosuke, som for en gang skyld havde tømmermænd. Hun nærmest jublede, da hun så Kenshin. Hvilket gjorde mig ret så ked af det, for ville jeg så miste Kenshin til hende. Hun var jo smuk og havde kvindelige former, så smuk ville jeg aldrig blive. Den kamp ville jeg tabe på forhånd, og det var ikke sjovt.

Jeg så ned, og ville bare gemme mig. Men jeg mærkede stærke muskuløse arme rundt om mig, og jeg kunne kende Kenshins duft. Jeg rettede mit hoved op og så på ham, hvorfor holdt han dog om mig? Jeg følte mig helt forvirret over det. Han holdt mig helt tæt, så jeg faktisk kunne høre hans bankende hjerte hamre i den samme rytme, som mit eget hjerte. JEg rødmede en del, men det var også dejligt at være i hans arme. For følte mig helt tryg i hans arme, men okay jeg var jo også forelsket i ham. Selvom jeg faktisk ikke vidste, om han også havde nogle følelser for mig. Jeg håbede på det, men havde også frygten for om han ikke havde. Hvad hvis han havde følelser for Megumi? Det ville jeg virkelig ikke kunne klare, for det ville knuse mit hjerte i flere tusind stykker. For Kenshin var nemlig den første og eneste, som jeg nogensinde havde været så forelsket i, som jeg var i Kenshin.

Med et hev Sanosuke Kenshin med væk, og Megumi tog fat i mig. Hun hev mig ind i værelse, og fik mig i min fine grønne kimono. Jeg så lidt forvirret på hende, hvorfor skulle jeg nu i den? Megumi bandt mit ynglings bånd i mit hår, og sendte mig et varmt smil. "Det her vil Kenshin ikke kunne stå for, det lover jeg dig Kaoru, ellers så slår vi andre ham" sagde Megumi med et smil. Jeg rødmede af det. Forsøgte det på at smede Kenshin og mig sammen, men hvorfor? "Jeg troede ellers, at du var forelsket i Kenshin" sagde jeg. Megumi begyndte at grine, og rystede på hoved. "Nej Kaoru, det er jeg ikke. Jeg er forelsket i Sanosuke, og han er i mig" sagde hun glad. Jeg så lidt overrasket på hende, det gjorde mig helt glad at høre, og jeg var også glad på deres vegne.

Megumi tog mig med ud af værelset, og rettede båndet i mit hår lige en sidste gang. Kenshin stod og ventede, han virkede meget forvirret over det hele. Jeg rødmede, da han så på mig. "Oro! Miss Kaoru du ser vidunderlig ud" sagde han, og tog fat i mine hænder.  "Mange tak Kenshin, du ser også meget godt ud" sagde jeg med et smil på min læbe. Kenshin smilede, og gav mig et kys på kinden. "Skal vi gå miss Kaoru?" spurgte han blidt. Jeg nikkede, dog vidste jeg ikke, om jeg skulle holde om hans arm eller ej. Så jeg valgte, at tage om hans arm, også selvom at jeg var meget genert.  Kenshin så smilende på mig, og vi gik så afsted. Jeg kunne virkelig ikke fatte, at jeg var på date med Kenshin. Kunne heller ikke fatte at de andre havde planlagt det, de var virkelig nogle gode venner, som man kunne regne med.

Jeg nød virkelig vores date, og kunne se, at det gjorde Kenshin også. Det var helt underligt at have hans arm om mig, især fordi det fik mig til at rødme ret så meget.  Da vi kom hjem igen, var de andre der ikke. Hvilket jeg fandt underligt, men de var sikkert også ude. Kenshin så på mig, og løftede min hage. Jeg så på ham og rødmede, jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted. Han så blidt ind i mine øjne, og kyssede mig forsigtigt på munden. Jeg så overrasket på ham, og gengældte blidt kysset. Tænk at jeg virkelig stod og kyssede med Kenshin. "Du betyder mere for mig, end hvad du selv ved miss Kaoru. Jeg elsker dig af hele mit hjerte" sagde han. Jeg blev helt rød i hoved, og krammede ham glad. "Jeg elsker også dig Kenshin" sagde jeg glad. Dette var den bedste slutning på vores date overhoved, for nu vidste jeg, at Kenshin elskede mig, og jeg ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...