Love is a difficult thing - Rurouni Kenshin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2014
  • Opdateret: 29 dec. 2014
  • Status: Færdig

2Likes
0Kommentarer
375Visninger
AA

5. Farvel frygt, goddag famlie

Der var næsten gået tre måneder siden, at hævnen blev gjort. Alt var tilbage til det normale, og jeg troede lidt jeg drømte. Lige til jeg så ringen på min finger, det gjorde mig helt glad. Kenshin gjorde alt hus arbejde, mens jeg trænede eleverne i Dojoen. Dog holdt det ham ikke fra, at ville kysse mig mens jeg trænede eleverne. Det gjorde mig altid rød over kinderne, men det gjorde mig også glad. Især fordi jeg var blevet gift med Kenshin, selvom jeg stadig kaldte mig Kimiya. Jeg slog ham oven i hoved med trænings staven og grinede lidt. "Lad nu være med at få mig til at rødme foran eleverne, for så spørger de om alt muligt" sagde jeg, og vendte mig mod eleverne. "Husker jeg" sagde han med et smil. Jeg mærkede et klap i bagen, og så ham gå ud. Sikke en drillepind.

Da jeg var færdig med at træne eleverne, tog de hjem, og jeg begyndte at rydde op efter træningen. Hvor længe mon de ville lade sig træne af mig, flere af dem havde jo fået holdningen, at en kvinde ikke burde træne mænd. Kenshin trænede udenfor, og det var underligt for mig at se ham træne. Men det fik mig til at smile, mest fordi han så hot ud, som sveden løb ned af hans brystkasse. Jeg rystede på hoved, og satte trænings stavene på plads. Men frygten for måske at miste ham, var stadig i mig. Hvorfor kunne jeg ikke slippe den, han var jo hjemme.

Med et hørte jeg nogen ved døren, og vendte mig op. Kenshin stod der med sin træningsstav over den ene skulder, mens sveden løb af ham. Han lagde staven, og gik hen til mig, og hev mig ind i sine arme. Jeg tog om ham, og smilede glad. Jeg kunne ikke føle mig mere tryg, end hvad jeg gjorde i Kenshins arme lige nu. Han kørte en hånd igennem mit hår, og var glad for at vi var en familie. Jeg så på ham, og valgte at skubbe ham ud i bade rummet, sådan at han kunne få sig vasket, for at lugtede ret meget af sved, og det ville også være en god afslapning for ham.

Jeg ville gå væk fra døren, men med et mærkede jeg en hånd om mit håndled, og jeg blev hevet ind i baderummet. Jeg smilede lidt over det, og lagde mine arme rundt om Kenshins hals. "Hvad siger du til, at vi to bader sammen min skat, vi er jo gift" sagde han. Den var jeg helt med på, og nikkede til det. "Dog skal vi huske at låse, du ved at Yahiko tjekker alt" sagde jeg. Hvilket faktisk var sandt, tit måtte Kenshin og jeg låse vores døre, for at holde Yahiko ude af vores private rum, som f.eks vores private soveværelse. Både Kenshin og jeg klædte os af, og satte os ned i det varme vand. Jeg lænede mig ind til Kenshin, og slappede godt af. Kenshin lænede sig tilbage, med en kold klud på sin pande. Det var lige hvad vi trængte til, bare at slappe af i hinandens arme. Jeg følte med dog lidt svimmel efter noget tid, og mærkede så at jeg fik en kold klud på panden. Kenshin smilede, og åbnede den lille loft luge han havde fået lavet, så lidt af dampen kunne komme ud af rummet. Jeg smilede til ham, og lukkede så mine øjne for at slappe af igen.

Med et fik vi is koldt vand over os, så jeg skreg. Det var lykkes Yahiko at dirke låsen op, og han havde derefter smit en spand koldt vand på os. Jeg for under det varme vand, imens fik Kenshin sin kåbe på, og rejste sig fra vandet. Han for efter Yahiko, så jeg kunne komme op af badet og få tøj på i fred. Jeg tørrede mig, og fik en fin lille kimono på, og gik så hen og hev Kenshin i hestehalen. Han så på mig, og gik ind for at få tøj på. Jeg tog træningsstaven og slog Yahiko oven i hoved, så han kunne lære det. "Gør ikke det igen" sagde jeg lettere sur. Yahiko rakte bare tunge og løb i skjul, jeg sukkede over ham. Sikke en lille orm den dreng var, han lavede jo ikke andet end problemer.

Jeg valgte at gå til Megumi, da jeg havde døjet med en anderledes kvalme, end hvad jeg var vand til. Jeg stoppede udenfor hendes dør, og måtte med et kaste op. Jeg tog mig til maven, og mærkede en smerte. Hvad var der galt med mig, det var ikke den første gang, at jeg havde mærket smerten sådan. Megumi opdagede mig hurtigt, og hev mig ind. Hun begyndte at undersøge mig fra top til tå. Jeg så lidt på hende, og holdt spanden foran mig. Jeg stivnede dog, da hun begyndte at spørge til Kenshins og mit sex liv. Det var da min egen sag, til trods for at Megumi jo var byens læge. Jeg sukkede, og fortalte hende det så. Hun trykkede mig forskellige steder på maven, og jeg var tæt på at slå hende flere gange. Hun så dog på mig med et smil, og rettede sig så. "Sagen er den Kaoru, at du venter barn. Du er gravid min ven, du skal være mor" sagde hun. Jeg så på hende med åben mund, sagde hun lige, at jeg var gravid. Det var ikke til at tro, ventede jeg virkelig Kenshins barn.

Jeg skyldte mig hjem, for at fortælle Kenshin det. Tænk at vi virkelig skulle være forældre, det var ikke til at fatte. Jeg fandt ham i køkkenet, og sprang om hans hals, mens jeg sagde om og om igen, at vi skulle være forældre. Kenshin svang mig glad rundt, og kyssede mig ømt. Han kunne virkelig ikke fatte, at han skulle være far. Men nu måtte tiden jo også vise, hvad kønnet blev. Jeg kendte nemlig ikke måden at se, om det blev en dreng eller en pige. Jeg var også begyndt at tænke på navne, drenge navnet vidste jeg allerede til hvis det nu blev en dreng, men pige navnet anede jeg ikke, der var jeg helt blank. Men der forsikrede Kenshin mig roligt om, at der havde han den perfekte ide til et pigenavn, og nu skulle vi jo bare vente.

Som tiden den gik, tænkte jeg meget på hvad mon det blev, jeg var holdt op med at træne elever, mest for at sikre mig der intet slemt skulle ske, nu da jeg var gravid. Kenshin var også meget beskyttende, det var tydeligt at mærke, at han var en kommende far. Det klædte ham ret så meget, og jeg glædet mig virkelig til at skulle kalde mig mor. Megumi holdt også virkelig øje med mig, især fordi hun jo var lægen, og ville sikre sig, at jeg ikke gjorde noget dumt. Så jeg endte med at sidde og brodere, nu da jeg ikke måtte træne, eller løfte tunge ting, og mig der hadet at brodere.

Da tiden for fødslen kom, skreg jeg højt af smerterne. Kenshin var hos mig hele tiden, og holdt min hånd i hans egen. Han var virkelig urolig for mig, og satte sig endda bag mig, for at stødte mig under fødslen, så jeg ikke kom til skade. Jeg græd igennem hele fødslen, fordi det var så smertefuldt. Jeg mistede min bevisthed, så smertefuldt havde det været. Kenshin knugede mig ind til sig, i frygt for om jeg var død. Men jeg var heldigvis kun bevistløs, af alt den energi jeg havde brugt på fødslen. Jeg kom da også ret hurtigt til mig selv igen, og så Kenshin sidde ved min side med en lille bylt i sine arme. Han græd, og jeg kunne ikke se om det var af glæde, eller sorg. "Kenshin?" sagde jeg, og rakte ud efter ham. Han så hen på mig, og lagde den bylten i vuggen og tog mig ind i sine arme. "Hvad blev det?" spurgte jeg træt. "Det blev tvillinger min elskede, en skøn lille rødhåret dreng, og en køn sort håret pige" sagde han kærligt, og gik hen og tog begge bylter op af vuggen. Han lagde dem ved mig, og jeg smilede glad og lykkelig. Jeg kysede deres pander. "Jeg syntes vores søn skal hedde Kenjii" forslog jeg. Den var Kenshin med på. "Så skal vores datters navn være Keiko" sagde han. Jeg nikkede til det. "Kenjii og Keiko Himura, velkommen til verden" sagde jeg med et smil, og var glad for, at vores familie nu var blevet større.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...