mørkets kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Færdig
han mødte en troldmand som hed Ekrøm. Jeg skulle ud på e eventyr jeg skulle få e stav tilbage. jeg kæmpede mod trolde og orkerne. eg døde men så vågnede op igen. Og så fik jeg staven.

0Likes
1Kommentarer
68Visninger

1. Mørkets kamp

Det bankede på døren, jeg gik hen og åbnede den, og ind kom en gammel mand med en høj hat. Han præsenterede sig selv, han hed Ekrøm, og han var troldmand. Jeg tænkte, der findes da ikke troldmænd. Han mumlede en mærkelig besværgelse, og så var vi væk. Jeg vidste ikke hvor jeg var henne, jeg var omgivet af flyvende koste, og rigtig mange mennesker. De skreg alle sammen af panik, jeg vidste ikke hvad der skete, men der var en ting jeg vidste, det var begyndelsen på et nyt eventyr

 

Jeg huskede de mange træer, der var grå af aske og de døde mennesker. Han sagde, troldene og kæmperne havde været der. De havde taget den magiske stav, som kunne herske over over hele Rolalien. Jeg ville faktisk skynde mig væk, men jeg var nysgerrig, så jeg blev. Han sagde, at jeg var den eneste, der havde mod og kræfter nok til at få staven igen.  Troldmanden forklarede mig, at det havde vi alle, dybt inde i os selv, jeg skulle bare tro på det. Jeg ville gerne hjælpe og jeg følte jeg skulle. De havde brug for mig, og man hjælper hinanden når man ikke kan klare det selv. Jeg drog ud for at finde staven, Ekrøm sagde, at de vise sten ville føre mig på vej. Men der var et problem, jeg vidste ikke hvor de vise sten lå eller hvad det var. For før jeg nåede at spørge, var han væk.

Det blev snart nat, det kunne jeg mærke, der var koldt, og det begyndte at blive mørkt. Men lige pludselig hørte jeg en lyd, det var en slags mumlen. Pludselig stod der noget foran mig, det var et lille væsen der var ret så ækelt, det var helt gråt og lugtede mærkeligt. Ekrøm havde sagt, at jeg ikke skulle lade mig narre af dem. De åd nemlig mennesker. Jeg løb hurtigt væk. Han råbte et eller andet jeg ikke hørte. Jeg ville finde et sted at sove. Så jeg lagde mig i en lille klippe, og så tændte jeg bål, og lagde mig til at sove. Næste morgen skulle jeg videre. Jeg tog min taske, og vandrede videre. Pludselig hørte jeg en råben,  det var orkerne. De var meget store. De var hvide og grå, de løb meget stærkt. Jeg trækkede mit sværd frem og begyndte at kæmpe. Der var ca. 6 orker. Jeg skulle finde den stav det havde Jeg lovet Ekrøm. Jeg kæmpede videre, men lige pludselig knækkede mit sværd, nu var jeg fortabt. Jeg havde kun mine bare næver, og det kunne jeg ikke bruge til noget. Men jeg var nødt til at gøre noget. Jeg begyndte at kæmpe. Jeg slog kun to af dem ihjel, de andre fire døde på mystisk vis. Der må havde været nogen der havde hjulpet mig, men hvem? Det var Ekrøm han havde nemlig efterladt spor men hvorfor. Jeg fulgte efter sporene. Den førte mig hen til troldene og orkerne. Jeg listede tættere på. Jeg ville hente staven. Men den ene ork så mig. Jeg kunne mærke kraften forsvinde alting blev sløret. Jeg så ned af mig selv. Der sad en pil i mit bryst. Jeg blev mere og mere svimmel til, sidst faldte jeg om. Pludselig kunne jeg se, det var oppe fra himlen af. Jeg så at troldene løb væk med staven, og at skoven blev mørkere og mørkere. Jeg skulle have hjulpet, men nu er jeg væk. Jeg var for svag tænkte jeg. Jeg så et lys, jeg kunne mærke hvordan kraften susede igennem min krop. Jeg kunne nu se troldene, og den mørke skov. Jeg opdagede, at jeg var levende. Ekrøm stod ved siden af mig. Han sagde, at jeg skulle løbe min vej, og at det var ligemeget med staven. Vi begyndte at løbe. Jeg stoppede op, og tænke på det løfte jeg havde givet til både børn og voksne. Jeg vendte om, og løb hen mod troldene og orkerne. Jeg tog et stykke af en klippe, og kastede det efter dem. Jeg ramte en, og den faldte om. Jeg kæmpede til alle var døde. Jeg mistede godt nok en arm, men jeg reddede mange menneskers liv. Jeg indså mens jeg kæmpede mod den største og stærkeste ork, at ikke alle har magiske kræfter, men alle kan blive en helt hvis man tror på det. Den sidste ork hed Gulddram. Jeg skar hans hoved af. Jeg vandt, jeg tog staven, løb hen til Ekrøm. Han sagde til mig at jeg var en helt. Alt det onde var ovre eller var det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...