Black hole sun

Insiperet af soundgardens sang Black hole sun. Som kan tolkes på mange måder, men det er det jeg har fået ud af den

1Likes
1Kommentarer
136Visninger

1. Black hole Sun

Pigen satte sig op i sengen, og rejste sig forsigtigt op uden at sætte fødderne på de knirkende brædder. Hun gik hurtigt over til kommoden, hvori hun fandt skjorte og bukser. Inden hun forlod værelset snuppede hun sin taske. Derefter gik hun nedenunder og tog hurtigt et æble fra frugtkurven, som hun gnaskede i på vej ud af køkkendøren ud til baghaven. Hun gik med små hurtige skridt igennem haven, alt imens hun studerede de døde planter i det stadig svage morgensollys. Hun lukkede sig selv ud af havelågen. Pigen stod nu på hovedvejen, og havde ca. 4km. at gå i skole.

Efter at ha’ gået lidt begyndte hun så småt at smile lettet, hun havde undsluppet dragens gab. Ikke at hendes mor var så slem en person, men svælgede i så meget selvmedlidenhed og negativitet, at Pigen efterhånden ikke kunne klare at være i samme rum som hende. Selvfølgelig havde hendes mor en grund til denne opførelse, men som tiden går, kan den undskyldning kan den næsten ikke bruges mere. Pigen havde kunne bare godt klare en pause, og hun vidste at denne dag ville være ekstra hård – faktisk hele denne uge. Om Lørdagen var det fem år siden.

I skolen gjorde pigen som altid lod sig ikke mærke af den sorg hun selv følte i denne uge, som altid. Efter hendes meningen var der ingen grund til gøre andre triste over hendes dårlige humør. Sådan gik dagen for hende, efter skole gik hun hjem og satte sig i haven. Pigen viderestuderede de døde planter, især kirsebærtræet. Hun huskede den sidste gang hun havde set det blomstre, hun var ti år gammel. De lyserøde blomster, fyldte hendes hjerte med varme. Nu er det bare dødt helt indtil rødderne.

Sådan sad hun indtil hendes mor kom og spurgte ,,hvorfor hun var gået så tidligt, og ikke havde vækket moren først.’’ Hvortil pigen svarede at ,,hun skulle nå noget tidligt, og ikke ville forstyrre moren.’’

Præcis sådan gik dagen hver dag for pigen den uge.

Men lørdag gjorde pigen det der var hendes ritual for at klare den gennem resten af året. Hun skrev et brev. Et brev hvor der hvert år stod nogenlunde det samme i, et brev hun ikke vidste hun skulle sende hen. Men det var lige meget, det var et skrive brev det gav en slutning, i hvert fald for det år.     

 

Kære Far.

Hvorfor tog du af sted? Er det min skyld? Eller mors? Jeg vil bare vide hvorfor. Det er fem år siden, og alt er som den dag du tog af sted. Selv mor. Vær nu sød at skrive til hende, fortæl hende det ikke har nået med hende at gøre. Jeg har prøvet men mig tror hun ikke på. Hjælp mig. Jeg savner dig.

 

Ligesom de forrige år syntes pigen brevet var for barnligt. Men alligevel postede hun brevet senere den dag.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...