Cavemen's luck

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2014
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Igang
Der er startet en ny elev på South Jones High School i Amerika. Rygterne flyver om ørerne på vores hovedperson, mens han intetanende prøver at gøre sit bedste for at overholde de høje standarder på skolen. Han bliver hurtigt præsenteret for gruppehierakiet og rakket ned på, men hans primitive reaktioner bliver anset for hjælpeløshed. Han får hurtigt et par venner til at bakke ham op. Hvad de ikke ved er, at han er en hulemand, som er kommet til det 21. århundrede ved en fejl. Snart kommer hemmeligheden ud i verden, og han bliver hasteindkaldt til et internationalt forskningscenter til analyse og nærmere efterforskning. Han bliver isolereret fra sine nye venner. Kan de nå at redde ham, før det er for sent?

4Likes
2Kommentarer
310Visninger
AA

1. Hulemanden

 

Jessica

Det var en farveløs, våd oktoberdag. Folk mødte op til endnu en lang og kedelig dag.

Jeg og Carla sad og spiste vores frokost i spisesalen, da Shawn Jenner, skolens sladderfinke, pludselig brasede ind med fletningerne dinglende bag sig. Hun fnisede ophidset.

"Venner, venner! Der er kommet en ny elev på skolen! I skal se ham! Han er virkelig behåret.." 

Hun hoppede nærmest op og ned som en lille bold, så hendes briller var ved at falde ned af hendes smalle, fregnede næse. En mumlen bredte sig. Folk begyndte at rejse sig op og strømme hen mod indgangen og masede for at få den bedste plads. 

Jeg pressede sig igennem utallige menneskekroppe, indtil hun kom helt foran. Her ville ingen alligevel lægge mærke til mig, for hun var lavere end gennemsnittet, nemlig kun 5,1'. 

Jeg kunne mærke en person ånde mig tungt i nakken, men det var jeg ligeglad med. Jeg måtte bare se den nye elev.

Et svagt "Awwww" gik gennem forsamlingen, da de så ham. Så begyndte snakken på livet løs.

"Ej, han er jo behåret overalt! Ad, hvad sker der for det?"

"Wow, har han aldrig set en barbermaskine? Hans skæg er jo en urskov."

"Hvad er det, han har i håret?"

"Han er lavere end Jessica.."

Jeg stivnede, da jeg hørte mit navn blive sagt, men jeg kunne lige så godt opgive at finde ud af, hvem det var. Der var alt for mange mennesker.

Jeg prøvede at lukke snakken ude og i stedet fokusere på ham. Han var ganske rigtigt behåret. Han havde fået en oversize T-shirt med skolens logo på.Det slog hende, at han måske ikke havde andet på. Han holdt sine arme roligt ned af siderne. Hans arme var dækket med centimeterlange rødlige, stride hår. Hans ansigt var barket og hårdhudet. Hun fangede kort hans blik. Hans øjne var græsgrønne og skabte en stor kontrast til hans solbrændte abefjæs. 

 

Han havde tydelige abetræk med flad næse og fremstående pande. Hans hårmanke var mørkebrun, samme farve som hans skæg, eller mere professionelt sagt, hårmanke under hageregionen.

 

Jeg fik et chok, da han løftede foden til et klodset skridt. Han trak foden ud, satte vægten forover og samlede så fødderne. Der var en underlig ro over alle hans bevægelser, som havde han oceaner af tid. Han stod nu lige over for mig. 

Han var lavere end mig. Jeg kunne ikke bestemme, hvor meget lavere, men i hvert fald var han et kvart hoved lavere. 

Han havde et sært, men venligt ansigt. Hans læber var brede som en abes.

Jeg stirrede. Jeg havde set lignende væsener i biologiblade og lærebøger, men hun havde aldrig set noget magen til ham.

 

Han åbnede munden og prøvede at sige noget, men det blev kun til en hæs hvisken. Jeg havde læst noget om, at aber kunne forstå menneskers håndtegn, så jeg lagde sin pegefinger oven på sin sammenknebne mund og prøvede at se insisterende ud. 

 

Ganske rigtigt reagerede han på det. Han udstødte en halvkvalt strubelyd og gjorde det samme. Mængden omkring ham var ved at tynde ud, kun nogle af de ældste elever var tilbage. De pegede og grinede højlydt. Enkelte af dem tog også deres telefoner frem og tog billeder af ham. 

Jeg kunne ikke lade være med at synes, at det var synd for ham. Han anede intet om noget af det her. Han var vant til et vildt liv, hvis han endda ikke også var fra en fjern fortid, og nu skulle han nådesløst indledes i det barske highschool-liv. 

Jeg turde ikke at tænke på, hvad der skulle ske, når han skulle have et værelse, eller bare skulle have undervisning i al almindelighed.

Og hvis historien om ham kom ud i medierne, var han så godt som færdig.

 

Klokken lød til eftermiddagens sene timer. Spisepausen var forbi, og nu skulle det vise sig, om han overhovedet kunne opføre sig normalt inde i klassens miljø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...