Adskilt

Jeg tænkte jeg ville dele denne årsprøve med jer, som handler om en pige der har en kæreste ved navn Rasmus og om hendes familie problemer. Opgaven lød at der skulle være to personer der holdt af hinanden (familie, venner eller kærester) som var blevet adskilt fra hinanden. I teksten skulle der være et uddrag af en e-mail de to personer skal have skrevet sammen. Del gerne jeres mening, kom med konstruktiv kritik - og hold tonen pæn. (Den er fra sidste års 7. klasses årsprøve) Jeg fik 10 for denne opgave. Synes jeg klarede mig meget godt.

0Likes
0Kommentarer
104Visninger

1. Adskilt

 

Min mor har altid sagt til mig at et langdistanceforhold aldrig vil komme til at gå godt. Men det er jeg nu ret så sikker på at det vil med mig og Rasmus, for det er bare noget helt andet med os to. Vi passer så godt sammen. Selvom det vil være meget dejligt at være mere tæt på. For vi har alligevel kontakt til hinanden næsten hver eneste dag. Det foregår f.eks. over SMS, E-mails, Facebook og Skype - hvis vi kommer til at snakke i længere tid end vores mobilregning nu engang kan holde til. Jeg tænker tit på ham både i skolen, på arbejdet og hjemme. Han er så dejlig. Hans brune øjne og hans mørke hår. Jeg elsker ham virkeligt. Min mor er faktisk lidt imod det, men jeg tror at inderst inde så er hun bange for at han vil knuse hendes ”lille pige”s hjerte. Min far er egentligt sådan lidt ligeglad, han var alligevel altid på arbejde. Man så ham først da det var blevet mørkt. Jeg tror ikke på, at min far kan arbejde hele den tid han er væk. Men hvad mon han laver i alt den ekstra tid? Det tænker jeg tit.

 

Min mor kalder på mig: ”SOOOF, DER ER MAD!” Jeg er altid blevet kaldt Sof, lige siden jeg var helt lille. Men jeg foretrækker nu at blive kaldt Sofie, jeg synes Sof nærmest lyder som noget en bamse ville hedde. Bamsen Sof.

Det er første gang at min far ikke er kommet hjem inden spisetid. Min mor er ret bekymret, men også lidt sur på ham over at han ikke kommer hjem. Min mor tog telefonen, ringede og ringede, men han tog den ikke. Efter maden lægger jeg mig på sengen. Jeg venter spændt på at Rasmus har tænkt sig på at skrive til mig.

Jeg sætter mig til at se TV, så går tiden måske lidt hurtigere. Pludselig kommer der en e-mail:

 

 

Hej smukke

 

Jeg har tænkt på dig hele dagen. Håber din mor har det lidt bedre med os to?? Jeg har været til kamp i dag med drengene, vi vandt. Jeg viste dig til min mor, hun vil gerne møde dig en dag siger hun, for hun synes du så sød ud. Hun ved ikke at du er et år yngre, men jeg tror hun vil være ret ligeglad.

Det irriterer mig at vi ikke kan ses noget oftere, ville ønske jeg kunne flytte til Jylland.

Hvad har du lavet i dag?

Savner dig så meget sof….

 

kys Ralle

 

 

 

Han er simpelthen bare så dejlig. Jeg føler at vores forhold bliver bedre og bedre for hver dag. Det er kun sødt når han kalder mig for Sof, det er bare noget helt specielt når han siger det. Gud hvor jeg savner ham. Har lyst til at stikke af, tage færgen til Sjælland, og bare droppe ud af skolen.

 

Jeg skrev tilbage at jeg virkeligt også savner ham og at jeg ikke har lavet noget som helst spændende, kun at være sammen med familien, jeg skrev at min mor tog det lidt bedre an nu. Men jeg løj, for hun tog det jo ikke bedre an nu, end før. Klokken er næsten 11 nu, og jeg har ikke engang lavet mine lektier endnu… Jeg tænker at jeg hurtigt kan nå at lave dem i morgen tidligt, inden timen starter. Jeg lægger computeren ned på gulvet. Jeg orker ikke til at gå ud og børste mine tænder, jeg er så træt.

 

 

”SOOOF”, Hører jeg min mor råbe svagt nedenunder. Jeg vågner op med et sæt, og kigger på min mobil. Der er kun 20 minutter før at bussen er her! Jeg tager mindst en time om at gøre mig klar om morgenen, og nu kan jeg slet ikke nå at få lavet mine lektier. Jeg skynder mig at tage det første tøj på jeg kan finde. Jeg redder en børst i gennem mit hår, børster mine tænder, og jeg tager også noget vand i hovedet for at vågne lidt mere op. Jeg ligner et dødt lig tænkte jeg da jeg så på mig selv i spejlet, så jeg pakker mit sminke ned i min taske, jeg kan ikke nå at lægge det, for bussen kører nu. Jeg kan lige nå at ligge det inden skolen starter.

 

Jeg er træt, uopmærksom og vil bare hjem fra skole, for at snakke med min Rasmus. Dagen i skolen er lang og kedelig.

 

Jeg kommer hjem til en grædende mor, min moster er der også. Jeg er sikker på at det er noget med far! Det svin tænker jeg, og begynder helt at græde da jeg ser hende have det så dårligt. Min moster Lene siger til min mor: ”Hun er stor nok til at få det at vide..” og lynhurtigt afbryder jeg deres samtale: ”Hvad er der sket??”

 

Jeg kan høre min mor sige noget meget stille til moster Lene, men jeg kan ikke høre det herfra. Så jeg går lidt tættere på for at jeg kan høre hvad de snakker om. Min mor vender sig om og går. Min moster sætter sig ned på den store sofa i stuen, og jeg gør så det samme. ”Jeg er ked af det, Sofie. Din far har fundet en anden, og vi tror ikke om han kommer til at være her lige foreløbigt. Din mor er rigtig sårbar, så jeg tror hun lige skal hvile sig lidt”

Tårrene fløj ud af øjnene, jeg kan ikke fatte at han kan finde på at gøre noget så modbydeligt!? Jeg er rasende, og er 100% sikker på at jeg aldrig nogensinde vil se ham mere.

 

Jeg løber op af trappen og ind på mit værelse. Det første jeg gør er at ringe til Rasmus. Jeg har egentligt ikke rigtig nogle veninder, som jeg er så tætte med mere efter han kom ind i billedet. Han tager den ikke.

 

Men nu ringer Rasmus og det første han siger er: ”hej skat, hvad så?” jeg snøfter lidt, han kan vel høre jeg er ked af det. ”mine forældre skal skilles… Min far har fundet en anden” ”Fuck” siger han, ”er du okay??”. Jeg svarer ”ikke rigtigt, hvordan kan nogen finde på sådan noget?” Jeg kiggede på et gammel familiebillede og begynder at græde endnu mere. ”Jeg kommer nu” siger han, og ligger på med det samme Jeg er helt i chok Jeg er vildt glad for det, vi har ikke set hinanden siden sommerferien, og nu er det jo snart jul.

 

Efter lidt tid ringer det på døren. Det gik godt nok hurtigt tænker jeg og er rigtig glad. Indtil jeg opdager det er min far der står der, og ikke Ralle.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...