Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4283Visninger
AA

8. Kapitel 7


 

Luhan POV

 

Jeg vågnede op i min seng og kiggede forvirret rundt. Der gik et øjeblik før aftenen i går kom tilbage til mig, men da den gjorde blev jeg endnu mere forvirret. Hvordan var jeg havnet i min seng? Kunne jeg være gået i seng og have været for træt til, at huske det? Jeg kunne ikke lade hver, at overveje om Sehun måske havde båret mig, men nej hvorfor skulle han have gjort det? Jeg kom til at tænke på det han havde sagt til mig i går. Kunne det virkelig passe, kunne Sehun virkelig lide mig? Jeg ville gerne tro på hans ord, men samtidig kunne jeg ikke lade hver at tænke, at jeg jo bare er mig. Jeg er ikke noget særligt og ikke engang pæn, hvad skulle han dog se i mig. Jeg er ikke værd at kunne lide og det ikke meningen man skal elske mig.  Jeg begyndte at blive trist og deprimeret over mine tanker. Jeg rakte ud efter min mobil, som lå på mit sengebord for, at se hvad klokken var. Jeg blev dog overrasket over, at se jeg havde fået en besked fra Sehun.

 

Til: Luhan
Fra: Sehun

 

Hey Lulu
Tak for i går, det var hyggeligt :)
Jeg håber du har sovet godt :*
Knus Sehun

 

Lulu, tanken om det kælenavn han havde givet mig, gav mig sommerfugle i maven. Det var ikke meningen jeg skulle have det sådan her. Jeg kunne ikke få følelser for Sehun, det måtte bare ikke ske, men hvordan stoppede man sine følelser? Jeg havde lyst til at snakke med ham igen, han gav mig en følelse af tryghed. Jeg vidste jeg ikke burde, jeg burde ignorér ham og glemme alt om i går aftes, men ville det virkelig skade at lade mig selv føle bare en smule glæde, os selvom jeg ikke fortjente det? Jeg skyndte at svare ham, før jeg kunne nå at fortryde.

 

Til: Sehun
Fra: Luhan

 

Hej Sehun
Selv tak
Det har jeg tak

Knus Luhan

 

Jeg var bestemt ikke tilfreds med mit svar, men jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle svare. Efter endnu et kig på klokken, der viste den allerede var 14, besluttede jeg mig for at stå op. Jeg trængte til, at komme ud af gårsdagens tøj som jeg havde sovet i og jeg havde en aftale med Joonmyun, Kyungsoo og Tao senere. Jeg glædede mig til, at skulle i biografen med dem. Jeg havde stadig svært ved, at fatte jeg havde fået venner.

 

Kai POV:

 

Jeg var i gang med at gøre mig klar til min date med Yeon Yi. Det var bestemt ikke fordi jeg gad gå på en date med hende, men Lays konstante snakken om mit crush på Kyungsoo havde gjort jeg havde inviteret hende ud.  Jeg var nødt til at bevise overfor ham, at jeg ikke var forelsket eller havde et crush på Kyungsoo. Jeg fandt ham bare cute med de der store øjne, han er virkelig flot, har en god røv og hans smil og hans grin gør mig svag i knæene. Den eneste grund til at jeg godt kan lide at kigge på ham, er fordi jeg finder ham interessant, ikke fordi jeg er håbløs forelsket i ham, overhoved ikke. Det gik op for mig, at jeg havde stået alt for længe og tænkt på min ikke eksisterende forelskede i Kyungsoo. Jeg måtte hellere se, at blive færdig, jeg skulle nødig komme for sent til min date med Yeon Yi.

 

I min iver efter at komme i god tid eller i, at få den her date overstået var jeg kommet al for tidligt. Jeg stod inde i biografen og kiggede på, hvilke film der gik. Jeg kunne bestemt ikke overskue en eller anden tøset romantisk komedie. Så i stedet for at vente på hun kom og kunne bestemme, gik jeg op og købte to billetter til den film, jeg gerne selv vil se.  Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive irriteret over hele den her aften og den var ikke engang begyndt endnu, fantastisk. Jeg besluttede mig for, at få noget luft og køle lidt ned før Yeon Yi kom, men lige idet jeg kommer ud af døren støder jeg ind i en. Jeg skynder mig at tage fat i personen før den vælter.

”Det må du virkelig undskylde, jeg gik helt i mine egne tanker, undsky..”

Mens jeg snakkede kiggede jeg på personen og så, at det var ingen anden end Kyungsoo jeg stod med i armene. Jeg blev straks mundlam og rødmede.

”Det helt okay, jeg kunne bare have kigget mig for” Han smilte til mig. Kyungsoo smilede til mig, jeg tror ærligtalt mit hjerte er på vej ud af brystet på mig.

”Hvad laver du her Kyungsoo?” Det røg ud af munden på mig.

”Jeg skal mødes med nogle venner, jeg var ikke klar over du vidste hvem jeg var?”

”Ehm vi eh går jo på samme skole? Jeg er Jongin for resten” Jeg rødmede og anede ikke, hvorfor jeg havde præsenteret mig selv som Jongin i stedet for Kai som jeg plejer.

”Haha det ved jeg godt, både det med skolen og dit navn, jeg mener hvem kender ikke dig?”

Hvad skulle jeg lige svare til det? Jeg stod stadig og holdte fast i ham og havde egentlig ikke lyst til at give slip. Jeg havde mere lyst til, at hive ham tættere ind til mig. Selvfølgelig valgte Yeon Yi det øjeblik, at dukke op.

”Oppa du er her allerede?” Godt observeret, jeg kunne ikke lade hver at rulle med øjnene.

Jeg gav modvilligt slip på Kyungsoo.

”Kyungsoo det her er min eh ven Yeon Yi, Yeon Yi det her er Kyungsoo”

Genialt jeg havde lige præsenteret min date som en ven, hvad gik det lige ud på.

”Oppa jeg er din kæreste?”

Jeg var nær blevet kvalt ved ordet kæreste, hun var bestemt ikke min kæreste. Jeg var nødt til at få styr på det her hurtigt, det sidste jeg havde brug for var at Kyungsoo skulle tro jeg havde en kæreste. Hvorfor var det overhovedet så vigtigt for mig, hvad han troede? Før jeg kunne nå, at sige noget dukkede Kyungsoo’s venner op.

”Det var hyggeligt at snakke med dig Jongin” og med det gik han indenfor med hans venner og efterlod mig med en klistrende Yeon Yi. Hun havde ikke engang været her 5 minutter og hun hang allerede op ad mig. Det her ville blive en meget lang aften.

 

Efter at have fortalt Yeon Yi jeg allerede havde købt billetter til en film og diskuteret med hende om vi skulle have en cola med to sugerør eller hver vores, var det endelig blevet tid til filmen. Halvanden time hvor hun forhåbentlig ville klappe i og holde hænderne for sig selv. Da vi kom ind i biografen, kiggede jeg rundt efter nogle gode pladser og efter, at have spottet Kyungsoo valgte jeg hurtigt, hvor vi skulle sidde. Jeg hev fat i Yeon Yi og skyndte mig op til min valgte række og satte mig ned ved siden af Kyungsoo. Jeg ignorerede endnu engang Yeon Yi og kiggede på Kyungsoo, som os kiggede på mig.

”Så i os til kæmpe skildpadder der kan ninja?” – Kai

”Haha well, Tao elsker alt hvad der har med ninjaer at gøre og vi er her faktisk for at muntre ham op, så det virkede oplagt at vælge den her film, det virker derimod ikke særlig oplagt, at vælge den her film til en date med sin kæreste?” – Kyungsoo

”Hun er ikke” mere nåede jeg ikke at sige før jeg blev afbrudt.

”Oppa, jeg fryser” Hun kiggede på mig med hvad der sikkert skulle være et uskyldigt sødt blik, men som i stedet irriterede mig.

”Så tag din jakke på?!” Jeg var ved at miste tålmodigheden, heldigvis for mig begyndte de at vise forfilm.

 

Da filmen startede prøvede Yeon Yi at tage min hånd, i stedet for at flette vores fingre sammen lagde jeg den tilbage på hendes skød. Da hun rykkede tættere på mig, rykkede jeg diskret tættere på Kyungsoo. Han kiggede mærkeligt på mig, han havde klart bemærket det. Jeg ville have siddet på skødet af ham, hvis ikke det var for armlænet der skilte stolene ad. Jeg kunne ikke lade, hver at sidde og betragte Kyungsoo. Jeg prøvede at gøre det så diskret som muligt, men da han kiggede på mig og hviskede, vidste jeg han havde fanget mig idet.

”Har jeg noget i ansigtet?” – Kyungsoo

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men i stedet for at svare ham, tog jeg min hånd op og kørte to fingre over hans kind. Det var ikke fordi han havde noget i hovedet, der var bare et eller andet i mig der havde lyst til, at røre ham.

”Sådan, nu er det væk” – Kai

”Tak” endnu en gang smilte han sødt til mig og jeg troede, at jeg skulle dø.
Yeon Yi prøvede endnu engang at tage min hånd, den her gang vendte jeg mig mod hende.

”Gider du godt at stoppe det der nu!” – Kai

”Oppa det meningen vi skal være på en date, det ikke meningen du skal flirte med andre og da slet ikke en fyr!”

Hun rejste sig op og gik sin vej, selvom det var ondt kunne jeg ikke lade, hver med at være lettet. Endelig var jeg fri for hende. Jeg lagde min arm på armlænet og den ramte Kyungsoo’s hånd helt let. Han kiggede endnu engang på mig.

”Hvor blev din kæreste af?” Han kiggede på mig oprigtigt bekymret, det var på tide at få udglattet den misforståelse at Yeon Yi var min kæreste.

”Hun er ikke min kæreste, bare en bekendt og hun havde det vidst ikke så godt”

”Burde du ikke være gået med hende så?”

Jeg burde vel egentlig være gået efter hende, men jeg havde ikke lyst til at gå fra Kyungsoo, jeg nød hans nærvær.

”Nahh hun klare den”

Det var vidst godt der ikke var ret mange i biografen, for de ville klart have været i irriteret over vores hvisken. Filmen sluttede endelig og det må siges at være begrænset, hvor meget jeg opfangede. Jeg fandt underligt nok fyren ved side af mig mere interessant. Jeg var i gang med at tage min jakke på da jeg blev afbrudt.

”Ehm vil du med ud og have noget is? Det bare lige ovre på den anden side” – Kyungsoo

”Øh det vil jeg da gerne, hvis det ikke er til besvær? Er det okay med de andre?” – Kai

”Det intet problem, kom” – Kyungsoo

Jeg fulgte efter Kyungsoo og de andre over på den anden side af gaden, hvor der lå en lille ice cream shop. Da vi hver især havde fået vores is, satte vi os udenfor ved et lille bord. De sad og snakkede om hvordan filmen var, jeg hørte Tao sige han var bedre til, at håndtere en ninjatō end de var i filmen, hvad det så end var.  Jeg havde i det hele taget svært ved, at holde øjnene fra Kyungsoo og da det blev tid til at sige farvel, var jeg ikke klar til at give slip på ham endnu.

”Kyungsoo vil du med over i parken og gå en tur?” – Kai

 

Kyungsoo POV

 

Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle svare, men da jeg så de andre nikke stille ja, gav det sig selv.

”Ja det vil jeg gerne Jongin”

Vi sagde farvel til de andre og gik over mod parken. Det var en varm stjerneklar sensommer aften så der var mange par ude. Jeg var nysgerrig over, hvorfor Jongin havde spurgt mig om jeg ville gå en tur med ham. Jeg så ham i skolen næsten hver dag og jeg havde helt klart haft et crush på ham siden vi stødte ind i hinanden sidste år, men jeg kendte hans rygte og så var han straight så det var ikke, fordi jeg havde en chance selv, hvis jeg prøvede.

”Må jeg spørge dig om noget? – Kyungsoo

”Spør’ løs” – Kai

”Hvorfor den her tur i parken?” – Kyungsoo

Han stoppede op og kiggede ned på mig.

”Jeg vil gerne lærer dig bedre at kende Soo” – Kai

”Er det okay jeg kalder dig Soo?” – Kai

”Det gør ikke noget, alle mine venner kalder mig Soo” – Kyungsoo

”Jeg ved godt det måske kan virke ret ud af det blå, men kunne du tænke dig at gå ud med mig? Du ved altså på en date?” – Kai

”Er du ikke straight?” – Kyungsoo

Han grinte af hvad jeg sagde, havde jeg misforstået noget?

”Sandheden er at jeg er bi, men hvad siger du? Vil du gå ud med mig?” – Kai

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, var han seriøs?

”Er du seriøs?” – Kyungsoo

”Ja selvfølgelig ellers ville jeg ikke spørge, hvorfor da? Har du ikke lyst?” – Kai

Han så pludselig trist ud og skulle til at vende sig væk fra mig, men jeg hev fat i hans ærme.

”Det ikke fordi jeg ikke har lyst til at gå ud med dig jeg spørger, men fordi du var sammen med en pige her til aften der sagde hun var din kæreste” – Kyungsoo

”Som jeg allerede har sagt er hun ikke min kæreste, jeg er ikke engang interesseret i hende” – Kai

”Hvorfor gik du så ud med hende?” – Kyungsoo

Han var klart i gang med at overveje hvor meget han skulle fortælle mig, hvad foregik der?

”Prøv at hør her Soo, jeg gik kun ud med hende fordi Lay blev ved med at drille mig med jeg var vild med en anden og jeg ville bevise ham han ikke havde ret, men det viser sig han faktisk har ret” – Kai

”Hvis du kan lide en anden, hvorfor så invitere mig ud?” – Kyungsoo

Jeg forstod ingenting af det her.

”Fordi du Soo, er den jeg kan lide” 

På trods af mørket var det tydeligt han rødmede en smule.

”Du ehm kan lide mig?” – Kyungsoo

”Ja, er det så svært at tro?” – Kai

”ja, nej, måske? Jeg er bare overrasket går jeg ud fra, jeg mener du har ligesom et vidst rygte Jongin”

”Som du siger et rygte, det betyder ikke det sandt eller at det er sådan jeg er”

Han tog forsigtigt mine hænder og flettede hans fingre med mine.

”Så hvad siger du? Vil du gå ud med mig og lære den rigtige mig at kende?”

Jeg nikkede på hovedet

”Med glæde Jongin”

Han bukkede sig ned og placeret et fjerlet kys på min mund. Jeg var i den syvende himmel, skete det her virkelig?

 

Kai POV

 

Jeg havde ikke længere tænkt mig at sige Lay imod, jeg var fuldstændig helt og aldeles håbløst forelsket i Kyungsoo.

 

 

 

 

 

 

 

Vil gerne lige sige tusind tak til jer der læser min historie :) Tak for jeres likes, favoritlister og kommentarer, det betyder virkelig meget for mig :')

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...