Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4269Visninger
AA

6. Kapitel 5

Luhan POV

 

Det var fredag og frokost tid. Jeg sad som sædvanlig sammen med Kyungsoo, Joonmyun og Tao, den eneste store forskel var at jeg også sad med en bakke mad foran mig. Kyungsoo var begyndt at spørge indtil hvorfor jeg ikke spiste frokost, så for at slippe for hans spørgsmål havde jeg besluttet mig for at spise i dag. Jeg ville ellers helst slippe for at skulle kaste op i skolen, det var alt for risikabelt at lade den side af mig komme igennem når jeg var i skole. Jeg havde svært ved at få en eneste bid ned og det hjalp bestemt ikke på det at der var en underlig stemning ved vores bord. Sehuns ven Kris havde været ovre ved vores bord i går til frokost og spurgt Tao om de kunne snakke sammen under fire øjne. Taos svar havde været noget i retning af skrid af helvede til og han nægtede efterfølgende at fortælle os hvad der foregik. I stedet havde han rejst sig og gået sin vej, så at sige stemningen imellem os i dag var akavet var en underdrivelse. 


”Tao hvorfor kan du ikke bare fortælle os hvad der er sket imellem jer?” – Joonmyun

”Du ved vi aldrig kunne finde på at dømme dig! Vi elsker dig Tao, vi dine venner” – Kyungsoo

Tao sad med triste øjne og kiggede ubeslutsomt på os, det var tydeligt han gerne ville fortælle os det, men at han var bange for vores reaktion.

”Kan i huske festen sidste år hos Lay?” - Tao 

De andre to nikkede på hovedet, men eftersom at jeg kun havde gået på skolen i fem dage var det klart at jeg ikke anede hvad han snakkede om.

”Det var ikke meningen jeg ville tage med, men Kris havde inviteret mig, og jeg..” – Tao

”Du hvad Tao?” Kyungsoo gav Tao et opmuntrende smil.

”Sidste år da Kris og jeg begyndte at hænge ud sammen, begyndte jeg at få følelser for ham, så da han inviterede mig til Lays fest kunne jeg ikke sige nej til ham” – Tao

”Havde han os følelser for dig?” – Joonmyun

”Først var jeg sikker på han ikke havde, men til festen fortalte han mig at han var forelsket i mig og jeg var så glad for at mine følelser var gengældt, men jeg ved ikke.. jeg vidste godt jeg ikke burde gøre det, men..” – Tao

”Gøre hvad?” – Kyungsoo

”Jeg gik i seng med ham den aften, jeg vidste godt det var for tidligt, men det skete bare lige pludselig, vi var ikke engang fulde” – Tao

Tao sad med hovedet gemt i sine hænder, han var tydeligvis flov og ked af det.

”Men sagde du ikke i begge to havde følelser for hinanden? Hvad var så problemet?” – Joonmyun

”Han havde lovet at ringe dagen efter, men jeg hørte aldrig fra ham.. om mandagen i skolen ville jeg konfrontere ham med det, men så snart han så mig vendte han ryggen til mig og senere på dagen så jeg ham kysse med en pige, og det var ikke noget uskyldigt kys.. Han var den første jeg gik i seng med og efterfølgende behandler han mig som om jeg aldrig har eksisteret” – Tao

Det var tydeligt at se Tao sad og græd helt stille nu, Kyungsoo lagde armen om ham og nussede ham beroligende på ryggen.  Jeg havde lyst til at trøste Tao, men jeg vidste ikke hvordan. Jeg åbnede dog munden før jeg kunne nå at fortryde.

”Jeg har selv oplevet noget lignende Tao, med min eks kæreste, du skal ikke bebrejde dig selv” – Luhan

Jeg havde ikke lyst til at tænke på Jun, bare tanken gav mig lyst til at skære i mig selv for at komme af med noget af den overvældende smerte jeg altid blev efterladt med ved tanken om ham. Jeg ville helst undgå at cutte i skolen, det er alt for risikabelt. På trods af mine indre følelser kunne jeg se på Tao da han kiggede op mig med hans røde øjne fyldt med tåre at han satte pris på jeg delte den oplysning med ham.

”Tak fordi i ikke dømmer mig, jeg har villet fortælle jer det siden det skete, men jeg har været så bange for jeres reaktion, jeg troede i ville synes jeg var billig” Tao kiggede ned på bordet da han sagde det sidste.

Jeg kendte udmærket den følelse Tao sad med, forskellen var bare at jeg fik at vide af alle hvor billig og nem jeg var hvorimod Tao havde Kyungsoo og Joonmyuns støtte. Jeg ville ønske jeg havde kendt dem dengang. Vi havde ikke lagt mærke til personen der havde stille sig ved vores bord for den snakkede.

”Tao, hvad er der galt? Er du okay?” Det var tydeligt at høre Kris var bekymret men det var svært at forstå hvorfor efter det Tao lige havde fortalt os.

Joonmyun rejste sig op og stillede sig imellem Tao og Kris.

”Synes du ikke du har gjort nok?” – Joonmyun

”Hvad snakker du om? Tao hvad der galt? Hvorfor græder du? Er der nogen der har gjort dig fortræd?” – Kris

Endnu engang undrede jeg mig over Kris’s bekymrede tone. Til vores alles store overraskelse rejste Tao sig op og kiggede direkte på Kris.

”Du spørger mig hvorfor jeg græder? Om nogen har gjort mig fortræd? Svaret til dine spørgsmål er, jeg græder fordi du har gjort mig fortræd” – Tao

Med de ord styrtede Tao ud af kantinen og Joonmyun styrtede efter ham. Før Kris kunne nå også at følge efter ham kom Sehun over, han hviskede noget i Kris øre og jeg kunne se Kris ryste på hovedet. Kris så virkelig knust ud. Jeg kunne mærke min telefon vibrere i lommen og troede først Joonmyun havde skrevet at han havde fået fat i Tao. I stedet fik jeg mig et chok da jeg så navnet på displayet, min angst begyndte at suse rundt i kroppen på mig og min vejr trækning begyndte at blive overfladisk. Jeg åbnede langsomt beskeden.

 

Fra: Mor
Til: Luhan

 

Gæster i aften kl. 19

 

Det var alt beskeden sagde. Jeg havde ikke set mine forældre i en måneds tid efterhånden, de kommer kun hjem når de er tvunget til det. Som lille glædede jeg mig altid til mine forældre kom hjem men efter jeg blev ældre havde jeg lært at mine forældre ikke var interesseret i andet end deres arbejde og deres forskellige elskere. Jeg kunne ikke rumme alle de følelser der gik igennem mig lige nu og vidste der kun var en udvej. Jeg fik mumlet et undskyld mig og skyndte mig så ud på toilettet, jeg fik hurtigt rullet mit ærme op og fundet mit barberblad frem. Jeg kom ubevidst til at skære dybere end jeg normalt gør og det blødte en del, men jeg gad ikke gøre noget ved det. Jeg sad bare og nød følelsen og lod det berolige mig lige indtil der kom en ind og bankede på døren.

”Jeg ved du er derinde lille Luhan”

Jeg genkendte stemmen som Tae Kwons, jeg gik bogstaveligtalt i panik. Jeg skyndte mig, at tag noget papir og tørre blodet væk fra min arm før jeg ordnede min skjorte og tog min blazer på.

”Hvis jeg var dig ville jeg komme ud nu” – Tae Kwon

Jeg låste døren op og gik ud med rystende hænder, jeg var så bange at jeg ikke var sikker på mine ben ville kunne holde mig oppe. Før jeg nåede at registrerer noget, tog han fat om begge mine håndled og skubbede mig hårdt op af væggen. Om jeg skreg i smerte på grund af sammenstødet med væggen eller på grund af hans hårde tag, om det håndled jeg lige havde skåret i anede jeg ikke.

”Du virkelig al for køn for dit eget bedste Luhan, lige siden du stødte ind i mig i onsdags har jeg ikke kunne få dig ud af hovedet og jeg har slet ikke”

Før han fortsatte begyndte han at kysse mig ned af halsen og de tåre jeg desperat havde prøvet, at holde tilbage løb styrtende ned af mine kinder.

”Kunne tænke på andet end alle de ting jeg vil gøre ved dig, du har virkelig en fantastisk krop, af en fyr at være selvfølgelig” 

Han tog begge mine håndled i fast greb med den ene af sine hænder mens han med den anden begyndte at rive min skjorte op af mine bukser. Jeg var så overvældet af panik, at jeg ikke engang kunne kæmpe imod. Han blev ved at kysse mig op og ned af halsen, men besluttede sig så for, at give mig et hårdt brutalt kys på min mund. Han prøvede at skubbe sin tunge ind i min mund, men jeg nægtede at åbne op for ham, i stedet bed han mig så hårdt i læben, at jeg begyndte at kunne smage blod. På grund af forskrækkelsen og smerten ved det han havde gjort kom jeg til at åbne munden en smule, hvilket han hurtigt udnyttede. Jeg kunne mærke den hånd han havde brugt til at trække min skjorte op med begyndte, at lege med knappen i mine bukser. Jeg havde aldrig i mit liv følt mig mere hjælpeløs. Jeg hørte døren ud til toilettet blive åbnet og Tae Kwon fjernede sin mund fra min ved lyden af fodtrin.

”Jeg sagde til jer i ikke skulle lukke nogen ind, hvad er det i ikke fatter?” – Tae Kwon

”Undskyld Tae Kwon men..”

”Hvis jeg var dig Tae Kwon ville jeg give slip på Luhan lige nu!” Jeg kendte den stemme og den lød bestemt ikke glad.

 

Sehun POV

 

Det var fredag og frokost pause og jeg sad som sædvanlig med mine venner ved vores bord. Vi sad og snakkede og pjattede mens vi spiste, det var fredag hvilket betød weekend snart.

”Det fredag, er i friske på en bytur i aften?” – Lay

”Desværre, mine forældre har planlagt vi skal over og spise hos vores nye naboer aften” – Sehun

”Jeg håber dine naboer har en lækker datter eller søn så” Lay gav mig hans arrogante smil og jeg kunne ikke andet end at grine af ham.

”Hvad så med jer andre to?” – Lay

”Jeg ved ikke rigtig, jeg har date i morgen” – Kai

”Uh har du endelig fået taget dig sammen til at invitere Kyungsoo ud?” – Lay

”Hvor mange gange skal jeg sige jeg ikke er vild med ham! Jeg har en date med Yeon Yi” – Kai

”Fair nok, hvis du siger det.. Kris?” - Lay

Lay sad og kiggede afventende på Kris som så ud som om han var i en helt anden verden.

”Kris, hva’ siger du? Bytur i aften?” – Lay

Kris sad stadig og kiggede et andet sted hen og da jeg fulgte hans blik så jeg han kiggede over på Tao. Tao så derimod ud som om han græd. Før Lay eller en af os andre kunne nå at sige Kris navn igen, havde han rejst sig og var gået over til Taos bord. Jeg sad og fulgte med fra afstand det samme gjorde Kai og Lay.

”Hvad fanden foregår der mellem de to?” – Kai

”Jeg aner det ikke” – Sehun

Jeg lagde mærke til at den ene fyr ved deres bord stillede sig imellem Kris og Tao. I et par minutter skete der er ikke rigtig noget, men pludselig rejste Tao sig op og lidt efter løb han sin vej. Ham fyren der havde stået imellem Tao og Kris fulgte hurtigt efter. Jeg tog dette som mit cue til at gå over til Kris. Da jeg kom der over kunne jeg se han var såret, uanset hvad Tao havde sagt til ham, havde det ramt plet. Jeg hviskede til Kris, at han skulle tage det roligt og at, alt nok skulle gå, men han rystede bare på hovedet. Kai og Lay kom over til os og jeg vendte mig om for, at se efter Luhan, men idet jeg fik øje på ham, mumler han et undskyld og går med hurtige skridt væk fra os. Hvad fanden var det lige der foregik?

 

Efter at have bedt Kai og Lay om at tage sig af Kris, gik jeg ud for at kigge efter Luhan. Jeg kunne ikke se ham nogen steder ude på gangen og efter også at have været inde i klasselokalet at kigge, begyndte jeg at blive bekymret. Jeg så at den nar til Tae Kwon’s to venner stod og holdte vagt foran toilettet, så jeg gik der over for at finde uf af hvad der foregik.

”Chang min, Ji Woo hvad har i gang i?” – Sehun

”Well Tae Kwon havde spottet sig en lille blondie han var interesseret i, så han bad os sørge for ingen forstyrrede dem” Chang min stod med et åndssvagt grin på jeg i den grad havde lyst til at slå af ham. 

Ved sætningen lille Blondie løb det mig koldt ned af ryggen, ingen skulle røre Luhan.

”Hvis jeg var jer ville jeg åbne den dør lige nu, hvis ikke vil ende på skadestuen!” – Sehun

De åbnede døren og jeg gik hurtigt ind, jeg kunne ikke se hvem Tae Kwon stod med fordi hans krop dækkede den anden. 

”Jeg sagde til jer i ikke skulle lukke nogen ind, hvad er det i ikke fatter?” – Tae Kwon

”Undskyld Tae Kwon men..” – Chang min

Jeg rykkede mig lidt og da jeg så det var Luhan, min Luhan, føltes som om hele min verden gik i stå.

”Hvis jeg var dig Tae Kwon ville jeg give slip på Luhan lige nu!” Jeg havde løst til at give ham en ordentlig omgang tæsk. Han fjernede sig langsomt fra Luhan og gav slip på hans håndled. Jeg kunne se Luhan græd og at hans tøj var i uorden og han blødte fra munden.

”Sehun, du vil måske gerne have ham for dig selv?” Tae Kwon sagde det med provokerende tone og jeg havde nået min grænse. Jeg slog ham med en knytnæve lige i hovedet og det var tydeligt, at han ikke var forberedt på mit slag efter som han væltede. De andre to tumper hjalp ham op og han spyttede en mundfuld blod ud. Jeg kiggede på dem med mord i øjnene.

”I skal aldrig, ALDRIG nogensinde røre Luhan igen, hvis jeg så meget som ser jer kig på ham skal jeg sørge for i kommer til at fortryde det!! Luhan er min og ingen rør hvad der er mit! FORSTÅET?” – Sehun

De stod og nikkede stille på hovedet.

”FORSVIND SÅ MED JER!” – Sehun

Efter de var løbet væk som de kujoner de er, gik jeg forsigtigt hen til Luhan. Jeg tog mine hænder op til hans ansigt og fjernede forsigtigt hans tåre. Bagefter lukkede jeg hans bukser, men han reagerede ikke det mindste på min tilstedeværelse. Jeg fik set, at der løb blod ned over hans hånd og det var først da jeg tog fat i hans håndled, at han reagerede. Han skyndte sig, at rive det til sig.

”Stop” Luhan sagde det med så svag en stemme, at det skar i mit hjerte.

”Luhan du bløder, lad mig kig på det, jeg skal nok ordne det” – Sehun

Før jeg kunne nå, at tage fat i ham igen var han løbet ud fra toilettet. Da jeg kom ud på gangen efter ham ringede det ind til næste time og med et myldrede det med elever. Jeg kiggede efter ham, men kunne ikke finde ham. Jeg besluttede mig derefter for, at gå op på kontoret og sørge for han ikke ville få ballade for ikke at komme til undervisningen. Da jeg kom op på kontoret gik jeg hen til sekretæren. Jeg kiggede på hende med mit mest charmerende smil.

”Noona vil du ikke gøre mig en tjeneste?”

Hun rødmede tydeligt af mit brug af noona.

”Selvfølgelig Sehun” Hun sad og bed i toppen af hendes kuglepind.

”Ser du Noona, min ven Luhan havde det ikke så godt og er taget hjem, kan du sørge for skolen ikke ringer til hans forældre?”

”Alt for dig Sehun, bare rolig jeg skal nok sørge for det, stol du bare på noona”

Havde situationen ikke været så alvorligt ville jeg have været flad af grin over hende, i stedet sagde jeg tak og gav hende et kys på kinden.

 

Jeg skyndte mig over til mit skab og fandt et stykke papir og en kuglepind og skriblede hurtigt en sætning ned. Derefter gik jeg ind i min klasse, jeg kunne ikke være mere ligeglad med de var midt i en time. Jeg gik over til Kyungsoo og gav ham den seddel jeg lige havde skrevet. Før jeg gik ud igen kiggede jeg efter Kris, men han var der ikke.
Jeg tog min mobil frem og ringede Lay op.

”Hvor fanden er i henne Lay?”

”Du sagde vi skulle tage os af ham, så det gør vi, vi på strip klub”

”Lay for pokker, jeg sagde i skulle tage jer af ham, ikke tage ham med på strip klub”

”Hunnie der er ikke noget en strip klub og alkohol ikke kan klare”

Jeg gad ikke engang svare og lagde i stedet på. Jeg kunne se jeg havde fået en ny besked, det var på tide at komme videre. Jeg gemte hurtigt nummeret i beskeden og åbnede op for en ny sms.

 

Til: Luhan
Fra: Sehun

 

Hej Luhan, er du okay?
Hvor er du?
Det Sehun

 

Efter at have sendt beskeden til Luhan, skyndte jeg mig ud i min bil og kørte hjem. Da jeg kom hjem tjekkede jeg min mobil igen, stadig intet svar fra Luhan. Jeg prøvede at ringe til ham, men heller intet svar der. Jeg var seriøst begyndt at blive bekymret nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...