Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4279Visninger
AA

5. Kapitel 4

Luhan POV

 

 

Det var onsdag morgen og jeg vågnede tidligt, tidligere end mit vækkeur ringede. Det var første gang i, hvad der føltes som en evighed, at jeg glædede mig til at komme i skole. Kyungsoo, Joonmyun og Tao havde virkelig taget godt imod mig, på trods af jeg kun havde kendt dem i 3 dage med i dag, føltes de som mine venner. Jeg følte mig stadig deprimeret og ensom når jeg var hjemme, men det lykkes mig nogenlunde, at være oprigtigt glad når jeg er i skole. Der var ikke sket det hele store i går i skolen, Tao havde fået en lille besked som altid fra sin hemmelige beundre. Med beskeden havde han også fået en æske af hans yndlings chokolade og endnu en gul tulipan. På trods af, at Tao brokkede sig over det hele, og fortalte, hvor irriterende hans stalker var og, at chokoladen sikkert var forgiftet var det tydeligt, at se på ham at han elskede opmærksomheden. Han delte endda chokoladen med os andre, jeg tog dog kun et stykke og det var mere for, at være høflig.

 

Kyungsoo fortalte mig, at det startede sidste år og at Tao lige siden, hver evig eneste dag har fået chokolade, blomster, bamser og søde beskeder i sit skab. Han havde op til flere gange prøvet, at skifte koden på sit skab, men lige lidt hjalp det. Det var tydeligt Kyungsoo ønskede det var ham, selv jeg var jaloux, det må være rart, at have en der gør så meget for, at gøre dig glad.

 

Jeg kiggede på klokken igen og så den var 7, så jeg besluttede mig for endelig, at stå op. Jeg gjorde som jeg plejede om morgenen, tog et bad, skiftede til min uniform og undgik mine spejle. Hye Ri havde opgivet, at få mig til, at spise morgenmad til gengæld regnede hun med jeg spiste frokost i skolen og når det er tid til aftensmad er hun der selv til, at holde øje med mig. Jeg smed et æble i tasken, puttede mine høretelefoner i ørene og tændte for min yndlingssang og gik så ellers stille mod skolen.

 

Da jeg nåede parkeringspladen kiggede jeg automatisk efter Sehuns bil. På trods af, at vi sad ved siden af hinanden havde vi endnu ikke sagt et eneste ord til hinanden, i hvert fald ikke sådan rigtigt. Jeg så at Sehuns bil, som den eneste af hans venners dyre biler holdte der. Jeg gik ind på skolen og mod mit klasse lokale da jeg så Kyungsoo komme gående imod mig.

”Hey Luhan, jeg har nogle gode nyheder" Han kiggede på mig med et kæmpe smil.

”Hej Kyungsoo, hvilke nyheder?” Jeg var stadig usikker og nervøs omkring mine nye venner selvom de fik mig til, at føle mig godt tilpas.

”Jeg har fået lavet mit skema om, så nu har jeg timer med dig, er det ikke fedt?” Han kiggede på mig med et lidt nervøst udtryk, næsten som om han var bange for jeg ville blive sur på ham.

”Virkelig?” Havde han virkelig skiftet skema så han kunne komme i samme klasse som mig?

”Ja virkelig Luhan, du slipper ikke så let for mig, som sagt så vi venner nu og venner passer på hinanden”

Jeg kunne ikke andet end at smile til ham, vi var virkelig venner, det føltes vidunderligt.
Vi små snakkede på vej ind til klassen og da vi kom ind satte vi os ned på vores pladser. Kyungsoo sad et godt stykke væk fra mig, men bare det at have en ven i min klasse gjorde mig tryg. Sehun sad allerede ved vores bord og skriblede løs i et hæfte. Jeg satte mig forsigtigt ned og håbede på ikke, at forstyrre ham. De andre i klassen begyndte, at komme ind og sætte sig ned og Sehuns ven, som jeg havde lært hed Kris nåede lige ind før Mrs. Choi kom. Han kom hen og gav Sehun et klask på skulderen og et stort smil.

 

”I dag min kære klasse skal vi se film, men ikke bare hvilken som helst film, klassikeren Romeo & Julie” Hvad der gik fra jubel om, at vi skulle se film gik hurtigt hen og blev til buen da hun fortalte titlen.

”Så så rolig nu, jeg vil råde jer til, at følge med da i skal skrive en opgave til filmen til i morgen og med det lad os komme i gang”

Hun satte filmen på og slukkede lyset, jeg prøvede at følge med, men Sehun havde stoppet sine skriblerier i sit hæfte og sad nu og stirrede på mig.

”Hey jeg er Sehun” han hviskede det stille så ingen ville høre det. Jeg kiggede lidt mistroisk på ham, helt ærligt hvem på denne skole vidste ikke hvem han var?

”Det ved jeg godt” Jeg hviskede det ligeså stille igen og smilte forsigtigt til ham.

Han kiggede på mig og smilte stort til mig, jeg var glad for det var nogenlunde mørkt i klassen ellers ville han kunne se jeg rødmede.

”Så Luhan, hvordan kan det være du skiftede skole?” Jeg kiggede lidt på ham før jeg svarede.

”Mine forældre besluttede sig for ehm, at flytte fra Kina til Korea, så ja…” Jeg kiggede bare ned i bordet.

”Arh så du kineser? Det mine venner og Kris og Lay også”

Jeg nikkede bare på hovedet, jeg vidste ikke længere hvad jeg skulle sige. Sehun gjorde mig nervøs, virkelig nervøs. Han sagde heldigvis ikke mere end det og vi så resten af filmen i stilhed. De næste to timer var historie med Mr. Park, de gik heldigvis hurtigt og så snart det blev tid til frokost kom Kyungsoo hen og tog fat i mig og hev mig mod kantinen. Jeg nåede knap nok, at få mine ting med, der var åbenbart en der var sulten.

”Ikke så hurtigt Kyungsoo, hvorfor har du så travlt?”

”Så jeg rigtigt? Sad du og hviskede med Sehun under filmen?” Han kiggede på mig med så meget nysgerrighed, at jeg blev nervøs og fumlede med mine fingre.

”Nej, ehm, ikke sådan rigtigt? Han spurgte bare om nogle ting det var ikke noget særligt” Jeg var så nervøs, at jeg ikke så hvor jeg gik og endte med, at støde ind i en. Jeg skyndte mig. at sige et hurtigt undskyld, men da der intet svar kom kiggede jeg forsigtigt op på den jeg havde stødt ind i.

”Nå nå nå hvad har vi her?”

Jeg kiggede hurtigt ned igen og over på Kyungsoo. Da jeg så han så bange ud blev jeg selv rædselsslagen. Jeg kunne føle en hånd på min kind, men jeg var så stiv af skræk, at jeg ikke turde bevæge mig. Hånden bevægede sig langsomt om til mit hår og hev tilbage i det så mit ansigt røg op med den fremmedes.

”Du køn af en fyr at være, det må jeg give dig, hvad er dit navn?”

”Lu Lu Luha Luhaan” Jeg var så bange, at jeg ikke engang kunne sige mit eget navn uden, at stamme.

”Pænt navn til en pæn fyr, vi ses jo nok omkring” Han blinkede med øjet og gav slip på mit hår og vente sig om for at gå sin vej med sine to venner.

”Luhan er du okay? Undskyld jeg ikke gjorde noget” Kyungsoo kiggede på mig med tåre i øjnene.

”Jjjj jeee jeg er okay Kyungsoo, lad os eh bare kom ind til de øhm andre okay?"

Før Kyungsoo kunne nå at sige mere hev jeg ham med hen til vores sædvanlige bord, hvor Joonmyun og Tao allerede sad.

”Hvad er der sket med jer to? I ser helt rystede ud?” – Joonmyun

”Vi stødte ind i Tae Kwon og hans to venner” – Kyungsoo

”HVAD GJORDE I?” Tao råbte det op og Joonmyun måtte tysse på ham.

”Er i okay? De gjorde jer ikke noget vel?” – Joonmyun

”Hvis de så meget som krummede et hår på jeres hoved skal jeg personligt sørge for de idioter kommer til at fortryde det!” – Tao

”Vi ehm okay, der skete ikke noget, bare glem det” Jeg var bestemt ikke okay og havde mest lyst til at finde et toilet hurtigst muligt, men jeg ville ikke gøre mine nye venner bekymrede.

”Hm Okay, fair nok så” – Joonmyun

Tao så stadig skeptisk ud, men glemte alt om det da en fyr kom hen og stillede sig ved vores bord.

”Du Tao ikke?” Tao nikkede på hovedet og fyren tog pakken han havde stået med og gav den til ham.

”Hvad er det her?” – Tao

”Jeg blev betalt for at aflevere den her til dig, mere ved jeg ikke” efter det forsvandt han.

Tao sad med store øjne og kiggede på den store æske han havde fået. Æsken var mørke brun med en beige sløjfe bundet omkring, der var sat et kort fast til sløjfen og længere nede på æsken stod et enkelt ord ’Gucci’. Vi sad alle og kiggede spændte på Tao og ventede på han ville åbne sin gave, men i stedet sad han som forstenet.

”Kom nu Tao, åben den nu!” Kyungsoo var klart ved at dø af spænding.

Tao tog langsomt kortet med rystende hænder og åbnede det. Da han havde læst det lagde han det forsigtigt ned på bordet, hvor Kyungsoo skyndte sig. at tag det så han kunne læse det højt:

 

”En lille fugl fortalte mig du har en svaghed for Gucci, Din hemmelige beundre”


Tao begyndte forsigtigt at fjerne sløjfen fra æsken og tage låget af. Indeni lå tre lyserøde blomster og under dem en taske. Tao skreg næsten af glæde da han så tasken, han skyndte sig at tage den op. Han vendte og drejede den før han krammede den og kiggede afventende på Kyungsoo.

”Hvad? Hvorfor kigger du på mig på den måde?” – Kyungsoo

”Blomsterne Soo, hvad er det for nogle og hvad betyder de?” – Tao

”Det lyserøde nelliker og de betyder kærlighed og du min ven ligner en der er i himlen, du da vidst ved at falde lidt for ham din hemmelige beundres charme var?”

”Stalker Soo, han er stadig en stalker, dog med ualmindelig god smag!” Tao krammede sin taske længere ind til sig. Vi andre sad bare og grinte af ham.

 

Resten af skole dagen havde jeg et smil på læberne, hele episoden med Tae Kwon havde jeg lykkeligt glemt alt om takket være Taos beundre.  Efter skole gik jeg hjem, skiftede tøj og lavede lektier, spiste min mad, kastede op og gik i seng. Det kan godt være mit liv i skolen var blevet dejligt, men resten af mit liv var stadig det samme.

 

Sehun POV

 

Jeg var for en gangs skyld kommet ud af døren i god tid. Da jeg ankom til skolen kunne jeg se, at jeg var den første af mine venner der var kommet. Jeg skyndte mig at parkere min bil og gik så ellers mod min klasse. Jeg havde stadig nogle lektier jeg manglede, at lave så jeg gik stille i gang med dem. Efter noget tid lagde jeg mærke til, at Luhan og hans ven Kyungsoo kom ind i klassen. Luhan gik stille hen og satte sig ved siden af mig, jeg blev ved at skrible videre i mit hæfte i håb om, at komme i tanke om noget, at sige til ham. Kris nåede lige ind af døren inden klokken ringede ind til time, da han gik forbi gav mig et klask på skulderen og stort smil med en bestemt hentydning der lød snak nu med ham.


Da Mrs. Choi kom ind og fortalte vi skulle se film var min første tanke yes, men da hun fortalte hvad vi skulle se havde jeg mest lyst til, at læg mig til at dø. Da filmen startede, fik jeg endelig taget mig sammen til, at præsentere mig selv.

”Hey jeg er Sehun” Genial åbnings replik din idiot Sehun.

”Det ved jeg godt” Han smilte forsigtigt til mig, hvilket fik min mave til at slå koldbøtter og jeg kunne ikke lade hver, at smile stort til ham. Jeg panikkede lidt indvendigt og stillede ham det første spørgsmål der faldt mig ind.

”Så Luhan, hvordan kan det være du skiftede skole?”

Jeg kiggede stadig smilende på ham og han kiggede lidt på mig, men da han begyndte, at svare bukkede han hoved og kiggede ned i bordet. Jeg gav mig selv et mentalt slag i hovedet for, at få ham til at føle sig utilpas.

”Mine forældre besluttede sig for ehm at flytte fra Kina til Korea, så ja…”

”Arh så du kineser? Det mine venner og Kris og Lay også”

Så du kineser? Wauw Sehun du har virkelig overgået dig selv, hvor dum kan man være?
Samtalen gik rimelig meget i stå efter det, jeg ville sikkert os have dummet mig gevaldigt, hvis den havde fortsat. Jeg priste mig lykkelig da frokosten kom, Luhan var forsvundet fra vores bord før jeg overhoved havde løftet hoved fra min bog.

”Så hvordan gik det? Jeg så i hviskede lidt?” –Kris

”Don’t ask Kris” – Sehun

”Hm så slemt ligefrem? Se det på den lyse side, du snakkede idet mindste med ham”

Kris gav mig et opmuntrende smil og sammen gik vi mod kantinen.
Da vi nåede kantinen mødte vi Kai og som altid gik vi op og fik noget mad og satte os ved vores sædvanlige bord. Det undrede mig dog, at Lay ikke var her endnu.

”Hvor Lay henne?” – Sehun

”Han skulle til noget forretnings møde middag something med hans far i går”- Kris

”Det var i går? Hvor er han nu?” spurgte jeg, men når man snakker om solen så skinner den.

”Hvor er hvem? Hva' så guys er jeg gået glip af noget?” – Lay

”Du godt klar over du har smoking på right?”- Kai

”Haha selvfølgelig er jeg klar over hvad jeg har på, jeg kommer lige fra et after party, af et after party, af et after party” – Lay

”Det lyder som om aftenen fortsatte videre efter middagen?”- Kris

”Jep, der var den her vildt lækre tøs der inviterede mig med i byen og det siger man ligesom ikke nej til” – Lay

Jeg zoomede resten af deres samtale ude og kiggede over mod bordet hvor Luhan sad, da Tao og det han sad med fangede mit blik. Jeg skyndte mig, at kigge hen på Kris og så tilbage på Tao og så hen på Kris igen.

”Hvorfor sidder Tao med den taske du købte i mandags Kris?” – Sehun

De andre lukkede straks munden og kiggede afventende på kris.

”Det en smule indviklet? Det bare en gave, ikke noget særligt” Det var tydeligt Kris prøvede at slippe udenom.

”Hvordan har du overhoved fået afleveret gaven til Tao? Jeg har været sammen med dig hele dagen?”- Sehun

”Jeg fik en anden til at aflevere den, vidste han den var fra mig ville han nægte, at tage imod den”- Kris

”Hvad fanden er det der er sket mellem jer to?” før jeg kunne nå, at få et svar på mit spørgsmål havde Kris rejst sig og gået sin vej. Jeg var seriøst nødt til at finde ud af hvad der var sket mellem de to.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...