Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4283Visninger
AA

4. kapitel 3

 

Sehun POV

 

”Sehun Sehun SEHUN! Du skal op nu, du skal være i skole om en halv time!”

Jeg vågnede ved lyden af min mors irriterende stemme. Findes der noget mere irriterende end en person der råber om morgenen? Ikke hvis du spørger mig. Jeg vendte mig om i sengen og smed en pude over hoved mens jeg mumlede ”Mmh jeg er oppe mor! Du behøver ikke råbe”

”En halv time Sehun, det er hvad du har!” Det var det sidste hun sagde før hun gik ud af mit værelse og lukkede døren.  Film aften med drengene hos Kris til klokken lort var nok ikke det smarteste, det havde nu ellers lydt som en god ide i går, men gal jeg fortrød det nu! Jeg smed puden jeg havde over hovedet ned på gulvet og rejste mig for, at gå ud og tage et bad. Efter badet smed jeg hurtigt min skole uniform på, satte håret og tog et par solbriller på. Jeg var bestemt ikke rigtig vågen endnu!

 

Jeg gik ned i køkkenet hvor resten af min familien bestående af min mor, far og lille bror sad og hyggede sig. Jeg er åbenbart den eneste der har travlt. Jeg tog en bolle, min taske og mine nøgler til min bil og råbte farvel og skyndte mig så ellers ud til min bil.
At sige jeg kørte lidt for hurtigt i skole ville vidst være årtiets underdrivelse. Hvad er pointen i, at have en hurtig bil og ikke køre hurtigt? Come on altså. Da jeg kørte ind på parkeringspladsen ved skolen så jeg, hvordan pigerne kiggede efter min bil. Jeg kunne ikke andet end at grine af det, rygtet gik vidst på jeg var biseksuel, men sandheden er, at piger ikke siger mig en ting, men der er jo ingen grund til, at knuse deres drømme, endnu ihvertfald.

 

Jeg parkede imellem Kris’s hvide Lamborghini og Kai’s røde Ferrari, men jeg kunne se, at selv Lay’s grå og mørke blå Bugatti var der. Selv Lay var kommet før mig, well der er vel en første gang for alt?
Jeg steg ud af min bil og gik hen for, at hilse på de andre. De virkede ufatteligt friske på trods af vi sluttede sent i går. Det lød som om Lay var i gang med at fortælle om sin seneste erobring.

”Lad hver at sig du tog i byen efter vi var færdige hos Kris i går?” Jeg kiggede på ham med et skeptisk blik.

”Hah Hunnie skat, selvfølgelig gjorde jeg det, you only live once my friend” Lay sagde det med hans berømte arrogante smil.

Han fortsatte lidt efter.

”Og for detaljernes skyld så ja jeg scorede, i skulle seriøst have været med drenge, vild aften!”

Vi andre kunne ikke andet end, at grine og ryste på hovedet af Lay. Han var den evige party prins.

Mens vi gik mod skolen gik Kris og snakkede i mobil, det eneste jeg opfattede fra hans samtale var en hviskende sætning der lød ”Det skal være de gule!” og så lagde han på. Han havde helt sikkert gang i et eller andet. Kai derimod gik og kiggede rundt som om han ledte efter en eller anden og Lay gik med en pige under armen. Hvor hun var kommet fra aner jeg ikke. 
Vi skyndte os ind til vores klasser da klokken ringede, heldigvis for mig havde jeg næsten alle mine timer med Kris.

Vi satte os selvfølgelig bagerst sammen, på den måde kunne vi sidde og passe os selv. Mrs. Choi kom ind i klasselokalet, hun var den lærer der havde ansvar for vores klasse og så havde vi hende også i engelsk, hvilket var de to første timer i dag.

”Dejligt at se jer alle sammen igen, jeg håber i har haft en god sommerferie. Jeg kan se i allerede har sat jer, men jeg har lavet en sidde plan så vi kan få blandet jer lidt”

Hun kiggede rundt på os med et smil på trods af hele klassen brokkede sig. Jeg endte med at sidde ved et bord alene, hvad gik det lige ud på?

”Sehun bare rolig du kommer ikke til, at sidde alene længe, der starter en ny elev i dag, han burde være her snart”

Idet hun havde sagt det blev døren forsigtigt åbnet op og ind trådte en blond fyr. Jeg er ret sikker på jeg sad med åben mund og gloede på ham. Han var virkelig smuk, jeg var som hypnotiseret af ham. 
Mrs. Choi kiggede smilende på ham.

”Du den nye elev, Luhan ikke?” Luhan, perfekt navn.

”Jo det eh er mig”

Selv lyden af hans stemme var det rene perfektion, jeg kunne ikke rive øjnene fra ham. Lyden af mit navn rev mig dog ud af mine tanker og det gik op for mig, at han ikke vidste hvem jeg var. Jeg rakte hånden op, så han vidste hvor han skulle sidde. Han kom gående mod mig med bukket hoved og satte sig stille ned på stolen. Han kiggede ikke en gang på mig, jeg derimod stirrede alt for åbenlyst på ham. Jeg vidste jeg burde fjerne blikket fra ham, men jeg kunne ikke selv hvis jeg ville.

Jeg vidste ikke om jeg skulle sige noget til ham, jeg ville gerne præsentere mig selv, men jeg kunne ikke få en lyd ud. Jeg kunne ikke foretage mig andet end bare at stirre. Han virkede utilpas, nervøs måske? Men det var der vel heller ikke noget at sige til, det kan ikke være sjovt at være den nye.

 


Før jeg vidste af det var det heldigvis blevet frokost. Kris kom over og stillede sig foran mit bord med et smørret grin på.

”Kommer du? Kai og Lay venter allerede på os! Seriøst mand, jeg troede aldrig jeg ville overleve den sidste fucking time, Mr. Lee’s plapren bliver sq lidt for kedeligt i længden!”

Jeg kunne ikke andet end at grine af Kris, som om han nogensinde fandt skolen interessant.  Jeg tog min taske og svingede armen over Kris skulder og så skyndte vi os ellers mod kantinen. Foran kantinen stod Lay og Kai og ventede på os, de stod sammen med et par tøser og flirtede helt vildt.

”Kom nu guys, i kan score tøser senere, jeg er sulten” – Kris

Lay gav ham et uforstående blik, i hans øjne er der vidst ikke noget vigtigere end piger.

”Kris har ret, lad os smutte Lay, Later girls” Kai gav pigerne et charmerende smil mens han hev en brokkende Lay efter sig. Pigerne blev stående med deres fjogede smil og vinkede, endnu en gang tog jeg mig selv i, at ryste på hovedet og grine.

Da vi havde fået noget mad gik vi mod vores bord. Vi gik og grinte af Lay, som stadig var irriteret over han var blevet hevet væk fra hende tøsen tidligere.
Da vi sad ved bordet lagde jeg mærke til, at Kai endnu engang sad og kiggede efter en.

”Hvem er det du kigger efter Kai?” – Kris

”Øh ikke nogen?” – Kai

”Bild du bare dig selv det ind min ven” Lay sad med bedrevidende udtryk i ansigtet. Hvad forgår der lige?
Min mund åbnede sig før jeg registrerede hvad der foregik.

”Tror i på kærlighed ved første blik?” Røg det ud af mig.

”Tænker du på ham den nye? Luhan var det det han hed?” – Kris

”Luhan? Hvem er det? ” – Lay

”Fyren vores kære Sehunnie her har siddet og stirret creepy på de sidste 4 timer” Kris kunne ikke lade hver at grine da han sagde det. Jeg selv sad helt mundlam, jeg kunne jo ikke rigtig benægte hans påstand.

”Hvis du vil vide noget om kærlighed ved første blik, hvorfor spørger du så ikke bare Kai? Han har været helt væk i ham der fyren han væltede om kuld sidste år, hvad er det nu han hedder?” Lay sad og grinte af en chokeret Kai.

”Jeg er ikke forelsket i Kyungsoo! Og han gik lige så meget ind i mig!” Det var tydeligt, at Kai rødmede ved mindet. Måske han var lidt vild med ham Kyungsoo fyren? Før Lay eller en af os andre kunne nå at svare Kai kom en pige over til Lay.

”Oppa Oppa, kommer du ikke hjem til mig i aften? Mine forældre er ikke hjemme”

Det var tydeligt hvad hun mente med den sætning og som svar hev Lay hende ned på skødet og begyndte, at hviske ting i øret på hende, når han da ikke lige angreb hendes hals med hans mund.

Jeg sad og betragtede de andre lidt og kiggede efter Luhan i kantinen. Kai blev ved at sidde og kigge sig over skulderen og Kris sad med smørret grin på munden, de sad begge og kiggede over mod det bord hvor Luhan os sad. Det så umiddelbart ud som om, at Tao som Luhan sad med var ved, at få et mentalt sammenbrud da han kastede et par blomster på deres bord. Jeg blev ved at betragte Luhan resten af frokost pausen og svarede de andre lidt fraværende. 

 


De sidste timer af skoledagen fløj heldigvis forbi, jeg stod lænet op af min bil og snakkede med de andre tre. Jeg spejdede rundt indtil jeg fik øje på ham, han stod og snakkede med dem han havde spist frokost med. Da han vinkede farvel til dem fulgte jeg ham med øjnene. Han vendte sig pludselig om og kiggede over mod mig, men det kunne jo være et tilfælde.

”Sehun hallo hører du efter?” Jeg blev revet ud af mine tanker og så at både Lay og Kai var kørt. Hvor lang tid havde jeg lige stået i mine egne tanker?

”Hvad sker der Kris?” Jeg kiggede på ham med et afventende udtryk.

”Tager du med over i shopping centeret? Jeg mangler en ny jakke” Jeg havde egentlig planlagt, at smutte hjem og sove lidt før den stod på lektier, men shopping lød klart mere fristende.

”Klart, men du giver mad”

”Hah Intet problem, lad os mødes derovre”

 

Jeg satte mig ind i min bil og kørte mod shopping centeret som heldigvis lå i nærheden. Jeg mødte Kris ved indgangen og sammen gik vi rundt i de forskellige forretninger og ledte efter en jakke til Kris. Jeg havde glemt hvor irriterende det var, at shoppe med Kris, han er noget af det mest kræsne der findes.  Efter hvad der føltes som 100 år havde han endelig fundet en sort læderjakke han kunne lide. Efter han havde betalt for den gik over for, at få en smoothie og så gik vi ellers lidt rundt og snakkede.


”Hey Kris er det ikke Tao derovre?”

Jeg vidste at Kris og Tao havde været helt vildt gode venner på et tidspunkt sidste år, men at det af en eller anden grund var gået galt. Kris gik dog alligevel ind i Gucci og jeg fulgte pænt efter. Tao stod og kiggede på en Gucci taske da vi nærmede os.

”Hey Tao” Kris virkede nervøs hvilket bestemt ikke lignede ham. Jeg bevægede mig lidt væk fra dem, men stadig tæt nok på så jeg kunne følge med i hvad der foregik.

”Kris” Tao lød bestemt ikke glad, Kris må virkelig have fucket up.

”Så ehm hvordan går det Tao?”

”Fint, ville du noget?” Tao svarede på en måde der lød som han kedede sig, hvilket bare gjorde mig endnu mere nysgerrig. Hvad foregik der mellem de to?

”Jeg tænkte på om vi måske du ved, kunne mødes og snakke sammen? Jeg er virkelig ked af det der skete sidste år og” mere nåede Kris ikke, at sige før Tao afbrød ham.

”Du er ked af hvad der skete sidste år? Jeg har fucking ikke nogen grund til, at mødes med dig Kris, du har vist mig hvordan du føler og jeg kan nok godt fucking selv regne ud, at du fortryder hvad der skete! Bare lad mig være i fred” Tao lød ikke længere som en der kedede sig, tværtimod lød han virkelig gal og lignede en der var parat til, at slå Kris.

Gad vide hvad fanden der er sket imellem de to. Det kan godt være jeg var nysgerrig før, men nu var jeg da ved, at dø af nysgerrighed. Før Kris kunne nå at svare, var Tao allerede smuttet ud af butikken.

Kris vendte sig mod ekspedienten ”Jeg vil gerne bede om den taske der” han pegede på den taske Tao havde stået og kigget på.

”Hvad foregår der lige mellem dig og Tao Kris? og hvad fanden skal du med en Gucci taske?” – Sehun

”Ikke noget, lad os gå over at få noget at spise, min omgang remember?”

Som om jeg ville kunne glemme hvem der skulle give mad. Efter Kris havde betalt gik vi mod det sted hvor restauranterne var. Vi besluttede os bare for noget simpelt pizza og cola. Efter vi havde spist kørte jeg hjem til mig selv, det var nok bedst at få startet på lektierne.

 

Da jeg kom hjem løb min lille bror mig i møde og fortalte med et stort smil om en ny pige i hans klasse. Noget tyder på vi begge havde oplevet et tilfælde af kærlighed ved første blik, hvis det da var det jeg havde oplevet med Luhan. Jeg bevægede mig efterfølgende mod køkkenet, hvor min mor stod og ryddede op efter aftensmaden. På trods af, at vi havde stuepiger til, at tage sig af alt fortrak min mor selv, at lave mad osv. Jeg gik hen og gav hende et kys på kinden og snuppede en ske fra skuffen og en bøtte is fra fryseren og små løb så ellers op på mit værelse. Jeg tog min skole uniform af og begyndte på mine lektier mens jeg spiste min is. Da klokken næsten var midnat valgte jeg, at gå i seng. Jeg havde desværre bare svært ved at falde i søvn, en bestemt blond fyr blev ved at være i mine tanker. Der var bare et eller andet over Luhan. Jeg var nødt til, at lære ham bedre at kende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...