Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4278Visninger
AA

21. Kapitel 20


Joonmyun POV 

 

"Soo, kom nu, stå op, du kan ikke blive ved at ignorér mig!"  

Jeg sad på Kyungsoo's sengekant og prøvede at få ham op, men tydeligvis uden held. 

"Du har ikke været i skole siden i mandags, du kan ikke blive ved, at gemme dig under din dyne Soo!" 

Han kiggede forsigtigt ud under dynen og hans hævede røde øjne gjorde mig ekstremt skidt tilpas. Soo og jeg havde kendt hinanden altid og han var som en bror for mig. Det gjorde vildt ondt, at se ham sådan her. Jeg løftede hans dyne og lagde mig ned til ham. Han lagde sig straks helt hen til mig og begyndte, at græde igen. 

"Vil du ikke godt fortælle mig hvad der er sket? Du aner ikke hvor ondt det gør, at se dig sådan her Soo og ikke vide hvad der er galt"  

"..Undskyld MyunMyun.." 

"Shh, du skal ikke undskylde!" 

Jeg blev liggende og holdte om ham og lod ham græde til han var faldet i søvn af udmattelse. Jeg rejste mig forsigtigt fra sengen og puttede ham og gav ham et hurtigt kys på panden, før jeg bevægede mig ned mod køkkenet. Det havde været den samme rutine hele ugen. Jeg var stået op, havde gjort mig klar til skole og så gået ind for, at vække Soo og prøvet, at få ham op eller idet mindste bare, at fortælle mig hvad der var galt, men det var det samme hver dag. Jeg nåede ned i køkkenet, hvor Kyungsoo's forældre sad og kiggede bekymret på mig. 

"Er det stadig det samme?" - Ji Tae (Kyungsoo's far) 

"Ja desværre og han nægter stadig, at fortælle hvad der er sket" - Joonmyun 

Jeg satte mig ned og begyndte, at spise noget morgenmad før jeg skulle i skole. 

"Hvad skal vi dog gøre? Min lille Kyungie.." - Hye Seong (Kyungsoo's Mor) 

Jeg kiggede på hende og så hun græd. Jo Tae skyndte sig over til sin kone for, at trøste hende. Kyungsoo havde nægtet at snakke med nogen om, hvad der var sket imellem ham og Kai. Det eneste vi vidste, var at han havde droppet Kai, men ingen kendte grunden og tilsyneladende heller ikke Kai selv. Det eneste vi vidste, var at Soo de sidste 5 dage havde ligget i sin seng og grædt sine øjne ud og nægtet at spise.  
 

Frokost 
Luhan POV 

 

Efter det der var sket var vi stoppet med, at spise frokost sammen med Sehun, Kai, Kris og Lay. Kai var ekstremt deprimeret og Tao var parat til, at rive hovedet af ham. Det føltes lidt tomt ved vores bord uden de andre og Kyungsoo,  

"Såå ehm, hvordan har Soo det?" - Luhan 

Jeg kiggede over på Joonmyun og så ham sidde med et opgivende udtryk i ansigtet. 

"Det det samme, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre" - Joonmyun 

"Det os den nar Kai's skyld, jeg sværger jeg kunne smadre den dreng!" - Tao 

"Panda vi ved slet ikke hvad der er sket, så rolig nu" - Joonmyun 

Jeg ville virkelig gerne hjælpe Kyungsoo. Jeg havde selv prøvet, at få knust mit hjerte og selvom det var blevet bedre efter jeg havde mødt Sehun og mine nye bedste venner gjorde det stadig ondt. Jeg sad og tænkte på, hvad vi kunne gøre for, at muntre Soo op, da jeg pludselig fik en ide. 

"Hv-hvorfor tager vi ikke hjem til ham i aften og ser nogle film og sån'?" - Luhan 

"Jeg ved ikke rigtig om det en god ide, han vil virkelig ikke se nogen Lu" - Joonmyun 

"Jeg tænkte bare at han øhm, måske ville sætte pris på at tænke på noget andet.."  Luhan 

Jeg sad endnu en gang og ønskede jeg havde kendt dem dengang Jun havde knust mit hjerte.  

"Lu har ret MyunMyun, Soo kan ikke blive ved med at lukke verden ude og tude sine øjne ud.. Jeg har os noget til jer alle sammen, så det ville passe fint" - Tao 

"Jeg går ud fra i har ret, hvad har du nu købt Panda?" - Joonmyun 

"Siger jeg da ikke, kun Lu der ved det. Hva' siger du til at tage med hen og hente det efter skole Lu?" - Tao 

"Øhm jo kan vi godt, jeg skal bare lige skifte først" - Luhan 

Tao skulle til at svare, men blev afbrudt af Kris og Sehun der kom over til vores bord.  

"Hey Guys" - Sehun & Kris 

"Hey babe" - Tao 

"Hey Sehunnie" - Luhan 

Sehun satte sig ved siden af mig og tog min hånd i sin under bordet som altid. Han sad og kiggede mig ind i øjnene og det føltes virkelig som om der kun fandtes ham og mig i hele verden.  

"Hva' siger du til at jeg kører dig hjem efter skole Lulu?" 

"Øh faktisk så øh har jeg en aftale med Tao.." 

Jeg kiggede undskyldende på Sehun, men han smilte bare et lille smil til mig. 

"Helt okay, jeg savner dig bare"  

Jeg kiggede forskrækket på Sehun og han grinte af mig, før han træt lagde hovedet på min skulder. Jeg følte mig en smule utilpas ved, at være så tæt med ham i skolen. Sehun var ikke hvem som helst, men jeg kunne ikke lade hver, at smile lidt alligevel. Jeg kiggede over på Tao og Kris og så Tao snakkede med Joonmyun om i aften, mens Kris blev ved, at kysse ham og drille ham for, at få hans opmærksomhed. Jeg begyndte ubevidst, at nusse Sehun's hånd.   

Resten af skole dagen gik forholdsvis hurtigt og før jeg vidste af det var den slut. Jeg mødtes med Tao og Joonmyun ude foran skolen. Vi sagde farvel til Joonmyun og gik så over til Tao's ferrai, der holdte ved siden af Kris's bil. Kris stod op af sin bil og ventede på Tao. Jeg satte mig ind i bilen mens Tao sagde farvel til Kris. Det var efterhånden sjældent, at Tao kørte i skole. Det var ikke nogen hemmelighed, at Kris nærmest var flyttet ind hos Tao.  

"Er du klar Lu?"  

Jeg fik et lille chok, da jeg ikke havde lagt mærke til, at Tao havde sat sig ind. 

"Yeah, er vi ikke?"  

Jeg kiggede smilende på Tao og han begyndte, at køre væk fra skolen og hjem mod mig. Jeg skyndte mig ind og skifte tøj og var ude i bilen igen i løbet af ingen tid. Vi kørte derefter over i shopping centeret og hentede armbåndende i Tiffany's. Tao ville også en hurtig tur i Gucci, men Tao's betegnelse af hurtig var mindst en time. Man skulle tro Tao allerede ejede alle de ting han kunne lide i Gucci, men det lykkes ham alligevel, at købe noget hver gang. Efterfølgende kørte vi hjem til Tao, så han kunne få skiftet tøj. Jeg havde været hjemme hos Tao før, men det var første gang jeg var inde i hans påklædningsværelse og jeg var ærligtalt målløs. Hans påklædningsværelse bestod af 2 etager. Man kom ind i et kæmpe rum med tøj, sko, tasker alle vegne og en kæmpe trappe til første sal, hvor der var endnu mere tøj og sko og ikke mindst smykker. Jeg havde aldrig set noget lignende.  

Jeg kiggede over på Tao der prøvede, at beslutte sig for, hvad han ville have på. 

"Øh Tao, hvordan kan der ikke være plads til Kris tøj?" 

Tao havde brokket sig over, at Kris havde for meget tøj og at han ikke havde plads til det.  

"Lu se dig om, der er jo knap nok plads til mit eget tøj, jeg har spurgt min far om jeg ikke kan få en etage mere på, det alligevel bare et gæsteværelse der ligger deroppe"  

"Så du skal have et påklædningsværelse med 3 etager?"  

I mine øre lød det helt vanvittigt. Jeg havde virkelig aldrig oplevet noget lignende, men det her var jo os Tao. Min bedste ven Tao, som elskede at shoppe og fik alt, hvad han pegede på af hans Kris.  

"Han sagde det ville være for overdrevent, ikke at jeg forstår det, men i stedet laver han kontoret der ligger ved siden af mit værelse om til endnu et påklædningsværelse til mig, selvom han siger det til Kris, men hva' fa'en"  

Tao kiggede grinende over på mig og jeg kunne heller ikke lade hver at grine. 

"Så dine forældre er helt okay med Kris nærmest bor her nu?" 

"Well, min far tog en lang og alvorlig snak med Kris om hvad ved jeg ikke, men Kris må have sagt noget rigtigt, for efterfølgende var min far helt vild med ham og min mor elsker ham nærmest højere end jeg selv gør.. Nå jeg er klar, skal vi smutte ud efter noget mad?"  

Vi kørte først ud i et supermarked og købte alt med sukker i, heriblandt slik, kage, is og sodavand. Efterfølgende kørte vi ud efter Pizza for så, at køre hjem til Kyungsoo.  
 

Joonmyun POV 

 

Da jeg kom hjem til Kyungsoo var huset stille. Hans forældre var åbenbart taget afsted, selvom Hye Seong ikke var meget for, at forlade ham. Jeg lukkede mig stille ind i huset og gik ud i køkkenet og forberedte noget mad til Soo og jeg. Da jeg havde fået maden og nogle drikkevarer op på en bakke begyndte jeg, at gå op mod Soo's værelse. Jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind. Han lå lige så stille i sin seng og sov med sin mobil ved siden af ham. Jeg gik hen og satte bakken på hans bord og åbnede et vindue, så der kunne komme noget frisk luft ind på værelset. Jeg satte mig på sengekanten og skulle til, at vække Soo, da hans mobil lyste op. Jeg tog den op og så, at han havde fået en besked fra Kai, men det der fangede min opmærksomhed var billedet der blev vist på skærmen. Det var et billede af Soo og Kai sammen, et virkelig sødt et.


Hans mobil ringede pludselig i min hånd og af ren refleks tog jeg den. Jeg fik ikke en gang set, hvem det var. 

"Soo, hallo Soo, er du der? Please tal med mig! Du aner ikke hvor jeg savner dig! Soo for pokker hvad er det jeg har gjort?" 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg lod ham snakke så lang tid uden, at sige noget, men det var rart at få bekræftet, at Kai heller ikke vidste, hvad han havde gjort. 

"Kai, det mig Joonmyun, Soo ligger og sover" 

"..Joonmyun.." 

Det var tydeligt at høre, at Kai græd. Jeg havde virkelig svært ved, at se hvorfor Kyungsoo havde droppet ham. De var tydeligvis begge bund ulykkelige, så hvad var pointen? 

"Kan jeg.. Kan jeg snakke med Soo?" 

Jeg fjernede mobilen lidt fra mit øre og lagde en hånd på Soo's skulder. 

"Soo der er telefon til dig Søde" 

Han rykkede let på sig og åbnede hans hævede røde øjne og kiggede på mig. 

"..Myun.."  

"Der er telefon" 

Jeg rakte mobilen over til ham og fortrød det med det samme, da jeg så hans øjne der blev fyldte med tåre.  

"Jeg vil ikke snakke med dig Kai, fat det nu!"  

Det var det eneste han sagde før han lagde på og lod tårerne falde. Det slog mig, at det var første gang jeg nogensinde havde hørt ham kalde Jongin for Kai. Jeg hev forsigtigt Kyungsoo ind i kram og holdte om ham til han slappede nogenlunde af. 

"Jeg har lavet lidt mad til dig" 

"Jeg er ikke sulten.." 

Jeg rejste mig op og gik hen og hentede bakken med mad til os. 

"Soo, har du prøvet, at kigge på dig selv? Du jo skind og ben! Bare spis halvdelen idet mindste, for min skyld" 

Jeg kiggede bedende på ham og han rakte ud efter en tallerken og begyndte stille, at spise. 

"Så ehm jeg har aftalt med Lu og Tao at de kommer over senere og hygger"  

"MyunMyun du ved jeg ikke vil se nogen" 

Han kiggede trist på mig, men der var ikke noget, at gøre. Vi var nød til at få ham til, at tænke på noget andet, det her gik ikke mere. 

"Det bliver ikke lavet om, vi er dine bedste venner Soo og du kan ikke ligge i din seng for ever! Hvis du er færdig med at spise så gå ud og få dig et bad, du lugter"  

"YAAAH.. Jeg dufter perfectly fine!"  

Jeg kunne ikke lade hver, at grine af ham. 

"Afsted"  

Han rejste sig op fra sengen og gik ud på badeværelset. Jeg tog bakken med resterne på og gik ned i køkkenet med dem for, at gå op igen så jeg kunne skifte tøj. Der var ingen grund til, at have min skoleuniform på i længere tid end højst nødvendigt.  
 

Sehun POV 

 

Vi var alle sammen hjemme hos Lay og lå og flød i hans stue. Vi havde sat en film på ingen af os rigtig fulgte med i, men det betød ikke rigtigt noget. Det var altid hyggeligt når vi alle sammen var samlet og bare slappede af.  

"Fik du fat i Kyungsoo tidligere?" - Kris 

Vi kiggede alle tre over på Kai der lå og kiggede tomt ud i luften. 

"..Yeah.." - Kai 

"Og?" - Kris 

"Han vil ikke snakke med mig.." - Kai 

"Du stadig ikke klar over hvad der fik ham til at drop det imellem jer?" - Sehun 

"Nope.." - Kai 

Det havde været det samme hele ugen, hver gang man spurgte Kai om noget svarede han så kort som han overhovedet kunne.  

"Såååå var jeg den eneste der lagde mærke til, hvor ekstremt sexet Joonmyun så ud i dag?" - Lay 

"Haha yeah, er jeg ret sikker på du var" - Sehun 

"Hvorfor er det lige du ikke har haft sex med ham endnu?" - Kris 

"Bare fordi han er sexet ændre det ikke på han er jomfru, desværre.. Men hey hva' med dig og Tao hvor langt er i nået?" - Lay 

"Tao og jeg tager det stille og roligt, vi har ikke travlt" - Kris 

"Haha kalder du det stille og roligt at, i allerede bor sammen?" - Sehun 

"Bor sammen og bor sammen, helt ærligt, det ikke fordi jeg har været ude og købe et hus til ham" - Kris 

"Endnu" - Kai 

Lay og jeg sad og grinte af Kris. Det var tydeligt, at han bestemt havde overvejet bare, at købe et hus til dem. Han var virkelig ikke rigtig klog.  

"Hvad med dig og Luhan? Er det ikke på tide i starter på mere end bare uskyldigt flirteri?" - Kris 

De skulle bare vide. Stod det til mig var Luhan allerede min kæreste, men han var tydeligvis ikke klar til, at gå videre endnu og jeg kunne aldrig finde på, at presse ham. 

"Faktisk så er der noget jeg ikke har fortalt jer" - Sehun 

"La' hver at sige i ren faktisk er sammen, men ikke har fortalt det til os!" - Lay 

"Haha nej er vi ikke, men i ved i lørdags da vi var i byen, var han ret fuld på vej hjem" - Sehun 

"Og?" - Kai 

"Da jeg havde fået ham i seng, bad han mig om at blive hos ham og jeg ved godt han var helt væk, men han fortalte, at han godt kunne lide mig og bad mig om ikke, at knuse hans hjerte" - Sehun 

"Og hvorfor er det så lige i stadig bare er 'venner'?" - Lay 

"Det sidste han kunne huske da han vågnede var os der var ude, at danse, that's it" - Sehun 

"Well that sucks" - Kai 

"Tålmodighed min ven" - Kris 

"For resten Yeon Yi holder fest i aften, hva' sir' i?" - Lay 

"Jeg er med" - Kai 

Jeg kiggede over på Kris og han nikkede let på hovedet. 

"Fint Fint, vi med" - Sehun 

Kai var begyndt at gå i byen med Lay, hver aften efter Kyungsoo havde droppet ham og vi var ærligtalt ret bekymrede for ham. Lay var på et helt andet niveau end os når det kom til, at gå i byen.  
Vi besluttede os for, at bestille noget mad og se en film før vi ville tage over til Yeon Yi.  
 

Luhan POV 

 

Stemningen havde været en smule trykket da vi først kom over til Kyungsoo, men det var heldigvis blevet bedre. Vi sad alle fire i hans seng, som heldigvis var kæmpestor og spiste pizza. Jeg sad og nippede forsigtigt til mit stykke og håbede de ikke ville lægge mærke til, at jeg stadig kun var i gang med mit første stykke. Jeg ville så nødig skulle spise mere end det. Vi havde sat noget musik på og sad ellers bare og snakkede. 

"Nå så er i klar til, at se hvad jeg har købt til jer?" - Tao 

"Haha bestemt, jeg er virkelig spændt på at se hvad du nu har fundet på" - Joonmyun 

Tao bukkede sig ned efter Tiffany posen og tog 3 pakker op, han gav en til os hver og sad selv med en æske. Jeg var mere interesseret i, at se de andre to pakke op end i selv, at pakke min op. Jeg vidste allerede hvad det var og håbede lidt de andre ville begynde, at græde så jeg ikke var den eneste med tåre i øjnene. Det var virkelig noget helt særligt for mig det her.  

"Holy shit, de må fandme ha' kostet kassen Panda!" - Joonmyun 

Tao grinte, men stoppede da han kiggede over på Kyungsoo. Joonmyun og jeg vendte også blikket mod Soo og så han sad med armbåndet i hånden og græd. 

"Soo hvorfor græder du? Det var meningen du skulle blive glad?" - Tao 

"Und-undskyld, jeg er glad, jeg føler mig bare som verdens dårligste ven!" - Kyungsoo 

Vi satte os tæt hen Kyungsoo så vi kunne trøste ham. 

"Soo du ikke nogen dårlig ven overhovedet, hvordan kan du tro sådan noget?" - Tao 

"Jeg har ignoreret jer hele ugen og ikke ville snakke med jer og kun tænkt på mig selv" - Kyungsoo 

Det var en smule svært, at forstå hvad han sagde, fordi han græd så meget. 

"Der er ikke nogen af os der er sure på dig! Vi er kun bekymret for dig!" - Joonmyun 

"Vi elsker dig Soo" - Luhan 

De kiggede alle tre over på mig og det gik op for mig, hvad jeg havde sagt, men jeg elskede virkelig mine tre bedste venner. De havde givet mig en smule af mit liv tilbage. De havde formået, at give mig glæde i mit liv igen. De gav hinanden et mystisk blik før de kastede sig over mig. 

"VI ELSKER OS DIG LU!!!" - Kyungsoo, Tao, Joonmyun 

De råbte det i munden på hinanden og vi endte med alle fire, at ligge tæt op af hinanden og grine. Kyungsoo skulle heldigvis for mig på toilettet, så jeg havde mulighed for, at tage et af de andre i huset. Jeg ville virkelig ikke risikere de opdagede mig. Jeg skyndte mig ud fra Kyungsoo's værelse og tog et toilet lidt længere væk. Jeg gik ind og låste døren og satte mig ned foran toilettet og stak en finger i halsen som så mange gange før. Det var ikke ret meget der røg op, men det vigtigste var også bare, at det stykke pizza jeg havde spist var oppe igen. Jeg trak ud i toilettet og gik hen for, at vaske fingre og smide noget koldt vand i ansigtet. Da jeg så mig selv i spejlet kunne jeg græde. Jeg så absolut forfærdelig ud og jeg var sikker på, at jeg allerede havde taget på efter det stykke pizza. Jeg stod med tåre i øjnene og havde mest lyst til at cutte, men jeg modstod trangen og fik samlet mig nok til, at gå tilbage til de andre. Jeg tog et tyggegummi for, at få smagen af opkast væk. Da jeg kom ind på værelset sad de andre og kiggede op på mig og Kyungsoo så ud til, at være i betydeligt bedre humør.  

"Såååå Lu, hvornår har du tænkt dig, at give Sehun en chance?" - Tao 

"Det gad jeg faktisk også godt, at vide" - Kyungsoo 

Jeg gik forsigtigt ind og satte mig og overvejede, hvad jeg skulle sige. 

"Jeg øh..øhm.. føler mig ikke klar til et nyt forhold.." - Luhan 

"Hvad skete der med din eks Lu?" - Joonmyun 

"Øhm han, vi.. Jeg.."  

Jeg sad med tåre i øjnene nu. Det gjorde ondt, at skulle tænke tilbage på Jun og Kina. 

"Shh, du skal ikke fortælle os det, hvis ikke du har lyst!" - Kyungsoo 

Kyungsoo sad med arm på min ryg og nussede mig beroligende. 

"Jeg øhm var ikke særlig populær på min gamle skole, jeg holdte mig mest for mig selv.. Jun.. Min eks.. Var øh den mest populære fyr på hele skolen.. Vi havde aldrig snakket sammen, men pludselig en dag kom han hen i frokostpausen og begyndte at snakke til mig.. Jeg begyndte langsomt, at blive en del af hans venne gruppe og begyndte med tiden, at få følelser for Jun, men jeg vidste ikke om han overhovedet var til fyre.. så.." 

Jeg tog hånden op og fjernede et par tåre fra mine kinder. De andre kiggede opmuntrende på mig og det føltes godt at kunne fortælle det til nogen, selvom der var visse detaljer jeg måtte holde for mig selv. 

"Han sagde pludselig en dag da vi var alene sammen, at han var blevet forelsket i mig, jeg havde aldrig været lykkeligere i hele mit liv.. Han var den perfekte kæreste, han tog sig af mig, holdte mine bøger, åbnede dørene for mig og gav mig altid små ting for at vise, hvor meget jeg betød for ham og jeg fortalte ham alt.. men efter vi havde været sammen i noget tid, sagde han at han ikke følte jeg elskede ham som han elskede mig, på trods af at jeg elskede ham med alt hvad jeg havde.. Så da han bad mig om at bevise det ved at gå i seng med ham, tænkte jeg ikke videre over det.. Hvis det betød han ville tro på jeg elskede ham, så var det det.. Han øh.. droppede mig dagen efter og ja ehm det var det.."  

"Hold nu kæft en nar!" - Joonmyun 

"Wow Lu, det jeg virkelig ked af!" - Kyungsoo 

"Den spasser kan være glad for, at han befinder sig i Kina! Ellers havde jeg sørget for han aldrig nogensinde så meget som ville kunne kigge på en anden person igen!!" - Tao 

"Det okay, jeg skal nok klare den" - Luhan 

Verdens største løgn uden tvivl og det jeg havde fortalt dem var kun delvist sandheden, men jeg kunne ikke fortælle dem resten. Selvom jeg havde ekstremt dårlig samvittighed over, at skjule sandheden fra mine bedste venner, men de ville hade mig hvis de kendte den.  

"Jeg forstår godt du er tilbageholdende overfor Sehun, men Lu en hver idiot kan se, hvor dybt han er faldet for dig og jeg lover dig Sehun ikke er som ham din taber eks, du bør virkelig overveje at give Sehun en chance" - Tao 

"Min lille panda har ret, godt nok kender jeg ikke Sehun ret godt, men alle kan se du er helt speciel for ham" - Joonmyun 

Hvis Sehun vidste hvad jeg gemte på, ville han også droppe mig og hade mig præcis som Jun. Jeg var ulækker og klam og fortjente virkelig ikke en som Sehun. 

"Jeg bliver nødt til at give de andre to ret, du bør virkelig give ham en chance Lu" - Kyungsoo 

Jeg var overrasket over, at høre Kyungsoo sige sådan, taget i betragtning af at han havde droppet Kai. Jeg blev mere og mere forvirret, en del af mig havde virkelig lyst til at give Sehun en chance og være lykkelig også selvom det kun ville være for et kort stykke tid, men et lille stykke tid var vel bedre end slet ikke? men ville jeg kunne klare når Sehun ville begynde at hade mig? Jeg tænkte ikke så meget på om han ville opdage alle mine ar og sår for jeg var overbevist om han allerede ville have droppet mig inden vi nåede til det stadie. Hvad skulle jeg gøre? 

"Vi må hellere stoppe, Lu ser helt forvirret ud. Hva' med dig og Kris, Tao?" - Joonmyun 

"Hvad med os? Vi har det skønt, Kris er virkelig den bedste kæreste i verden!" - Tao 

Tao var i den grad smask forelsket i Kris og det var umuligt ikke, at lægge mærke til hver gang Kris var i nærheden eller blev nævnt. 

"Han spørger om du har haft vild og hed sex med ham endnu?" - Kyungsoo 

"YAAAH Soo!!" - Tao 

"Har i?" - Joonmyun 

"Så fandens nysgerrige i er! Men nej har vi ikke, men jeg har store planer for vores månedsdag og mere siger jeg ikke" - Tao 

"Spændende" - Joonmyun 

"Lad os se en film nu og spise os fede i slik, is og kage!" - Tao 

Tao satte en film på og så satte vi os ellers til rette i Soo's seng.  
 

Sehun POV 

 

Klokken var ved, at være 1 om natten og vi besluttede det måske nok var på tide, at smutte over til Yeon Yi's fest. Vi var kørt i hver vores bil derover. Da vi ankom til huset og parkerede vores biler var det tydeligt, at der allerede var fuld gang i den. Der lå folk der allerede var gået død, ude på græsset og folk der havde gang i lidt mere end uskyldige kys. Kris og jeg kiggede på hinanden og rystede på hovedet. Det her ville virkelig blive en lang aften! Vi nåede knap nok ind af døren før vi blev overfaldet af piger, det vil sige undtagen Kris. Tøserne vidste godt man ikke skulle komme på tværs af Tao og holdte derfor afstand til Kris, hvilket vidst var et klogt træk af dem og gjorde, at jeg holdte mig så tæt op af Kris som muligt. Lay og Kai nød som sædvanligt opmærksomheden. Vi maste os forbi dansende mennesker og gik hen til en sofa. Der sad allerede nogen, men da de så os komme gående skyndte de sig fornuftigt nok at smutte. Yeon Yi kom over med champagne til os og vi tog alle et glas. Yeon Yi satte sig på skødet af Lay og kæmpede om hans opmærksomhed med nogle andre piger. Han sad allerede med tungen begravet i den ene af dem. Hyomin sad og prøvede, at få Kai's opmærksomhed, men han sad med et tomt blik og drak af en flaske champagne.

”Det her tegner ikke godt Hunnie” - Kris

Vi sad begge og kiggede på Kai med bekymrede blikke.

”I know Krissy” - Sehun

Kris og jeg sad og snakkede og prøvede, at få tiden til at gå, men aldrig har en fest været kedeligere. Vi sad bare og lavede sjov af Lay, da han pludselig rejste sig fra de fem-seks piger der omgav ham og gik over til en fyr vi ikke havde set før. Han hverken sagde hej til fyren eller noget før han havde overfaldet ham med kys der indeholdt massere af tunge og hans hænder havde os godt gang i den. Fyren så til gengæld ikke ud til, at have noget imod det. Jeg gik ud fra, at han havde lyst til en fyr i dag. Mens Kris og jeg havde siddet og grint af Lay var Kai forsvundet.

”Har du set Kai?” - Sehun

”Nej, hvor fanden er han forsvundet hen?” - Kris

”Lad os se om vi kan finde ham” - Sehun

Vi delte os op og begyndte, at kigge efter Kai. Både Kris og jeg håbede virkelig det hele ville ordne sig mellem ham og Kyungsoo, men hvis Kai gik hen og knaldede med en eller anden, ville det bestemt ikke gå iorden. Det her var en af de dårlige ting ved, at gå på en skole med rige mennesker. Deres huse var ikke bare almindelige huse, men mansions. Yeon Yi's mansion var godt nok ikke et af de største der fandtes, men det var stadig stort nok til, at det var et helvede, at lede efter Kai. Jeg havde lige åbnet døren ind til et værelse da der var en der lagde armen om mig bagfra.

”Hej Oppa, har du savnet mig?”

Jeg fjernede armene der lå om min mave og vendte mig om.

”Hej Jessica”

”Leder du efter et tomt værelse til os Oppa?”

Hun kiggede frækt på mig og jeg havde lyst til, at grine af hende. Det var næsten synd for hende, at hun ikke var klar over jeg var til fyre og ikke det mindste interesseret i piger.

”Faktisk så leder jeg efter Kai, har du set ham?”

”Oppa!!”

Jeg løftede et øjenbryn og kiggede ligegyldigt på hende.

”Hvad Jessica? Jeg er faktisk i gang med noget”

Jeg begyndte, at gå væk fra hende og videre hen til det næste rum.

”Det på grund af ham ikke?”

Jeg vendte mig endnu en gang opgivende rundt og kiggede på hende.

”Hvad?”

”Det på grund af ham Luhan tingen du ikke er interesseret i mig mere ikke?”

”Jeg har aldrig været interesseret i dig, det noget du går og bilder dig ind”

”Hvad har han som jeg ikke har Oppa!? Se dog på ham! Han er helt vild grim, ligner et skelet og helt ærligt, er du sikker på han overhovedet er rig og ikke er kommet ind på vores skole på et stipendie? Han udnytter dig sikkert bare!”

Jeg tog fat i Jessica's skuldre og maste hende op mod væggen. Jeg kiggede på hende med mine mest dødbringende øjne og jeg kunne tydeligt se på hende, at hun begyndte at se bange ud.

”Jeg siger kun det her en gang Jessica! Aldrig og jeg mener ALDRIG skal du nogensinde snakke sådan om Luhan igen, forstået?!”

Hun nikkede forsigtigt på hovedet med tåre i øjnene, men det rørte mig ikke.

”Luhan er lige så rig som os i Royalties er, så hvis jeg var dig, ville jeg passe på med hvad jeg går og siger! Luhan kan hurtigt få lige så meget magt som vi andre i Royalties har og vi ved begge du ingenting i forhold til os! Så skrid okay?”

Jeg gav slip på hende og rettede på mit tøj. Hun kiggede en sidste gang på mig med tårerne løbende ned af kinderne. Jeg overvejede lidt om jeg måske havde været for hård imod hende, men jeg var i forvejen irriteret og hvis der virkelig var noget der pissede mig af, var det når folk snakkede grimt om min Lulu! Jeg tog min mobil frem og gik ind i en ny besked.

 

Til: Lulu ♡
Fra: Sehun

Hej Lulu ♡
Håber du hygger dig :*
Jeg savner dig ♡
-Sehun

 

Jeg stod og smilte for mig selv da jeg lagde min mobil væk og begyndte så, at lede videre efter Kai. Efter at have ledt efter Kai en times tid, kunne jeg mærke min mobil vibrere i lommen.

”Yo”

”Yo Hunnie, har du fundet ham endnu?”

”Nope, går ud fra du heller ikke har?”

”Nej, jeg har ikke set skyggen af ham, men Tao har ringet. Han har drukket for meget til at køre hjem fra Kyungsoo, så jeg skal over og hente ham nu, han spurgte om du eventuelt kunne køre Luhan hjem?”

Hah som om han behøvede, at spørge om det.

”Selvfølgelig kan jeg køre Luhan hjem! Men hvad med Kai?”

”Jeg ved det sq ikke Hunnie, han er stor nok til at passe på sig selv, vi må bare håbe han ikke dummer sig”

”Yeah, lad os mødes ude foran så”

”Later”

Vi lagde på og jeg kæmpede mig vej igennem alle dem der var her hen til døren. Da jeg kom udenfor stod Kris allerede og ventede på mig.

”Krissy har du skrevet til Kai vi er smuttet?”

”Yeah, men han har ikke svaret, ska' vi smutte hen og hente vores prinser?”

Vi grinte og satte os ind i vores biler og kørte over til Kyungsoo. Da vi ankom, stod Joonmyun, Luhan og Tao allerede udenfor og ventede på os. Jeg gik ud af min bil og det samme gjorde Kris. Tao løb hen til Kris og omfavnede ham. Kris løftede ham op og drejede ham rundt mens de kyssede. Jeg gik hen og hilste på Joonmyun og hev Luhan ind i et kram. Da vi trak os ud af krammet igen beholdte jeg bevidst den ene arm om ham og han puttede sig automatisk ind til mig.

”Nå ehm vi må hellere komme afsted så, vi ses MyunMyun” - Luhan

Joonmyun gik hen og krammede Luhan og Tao skyndte sig at joine.

”Vi ses Lu og husk nu hvad vi har snakket om!” - Joonmyun

”Just do it Lu!” - Tao

Jeg kunne ikke lade hver at blive nysgerrig, hvad snakkede de om? Tao lød godt nok lidt fuld og jeg lagde mærke til, at Luhan rødmede. Luhan tog mig i hånden og vi begyndte, at gå hen til min bil.

”Vi ses Krissy”

”Later Hunnie”

Luhan og jeg satte os ind i min bil og kørte.

”Så har du haft en god aften Lulu?”

Jeg kiggede hurtigt på ham og flettede hans hånd i min.

”Ja, det var rigtig hyggeligt og dejligt at se Soo igen”

”Hvordan havde han det?”

”Hm, han er helt knust, men vi formåede da at distrahere ham lidt, men han fortæller stadig ikke hvad der er sket imellem dem, hvad med Kai?”

”Han er stadig helt af helved til..”

”Det sørgeligt de ikke bare kan finde ud af det, det tydeligt de begge er kede af det”

Vi sad lidt i stilhed og jeg nussede forsigtigt Lulu's hånd.

”Så hvad var det Joonmyun snakkede om før vi gik?”

Jeg kiggede endnu en gang på Luhan ud af øjenkrogen og så han rødmede. Hvad foregik der?

”Ehm eh ikke noget..”

Det var tydeligt min Lulu var flov. Det var virkelig sjældent han efterhånden stammede og hakkede i det når vi var sammen. Han var heldigvis begyndt, at virke som om han følte sig godt til pas sammen med mig, hvis han så bare snart ville give mig en chance for, at gøre ham lykkelig. Jeg vidste jo han kunne lide mig, det kunne den fulde Luhan i hvert fald godt. Mens jeg havde siddet i mine egne tanker var vi nået til Luhans hus. Jeg skulle til at gå ud, da han stoppede mig.

”Du øh, behøver ikke gå med ud”

Han kiggede nervøst på mig. Det her lignede virkelig ikke Luhan.

”Okay, hvad foregår der Luhan?”

Før jeg overhovedet nåede, at reagere havde han lænet sig over og placeret et fjerlet kys på mine læber. Jeg nåede knap nok, at registrere det. Han kiggede nervøst ned på sine hænder og jeg sad sikkert med det største smil nogensinde og kiggede på ham.

”Vi øh ses på mandag Sehunnie”

Han skulle til at gå ud, men denne gang stoppede jeg ham. Han kiggede nervøst på mig og jeg lagde min hånd på hans kind og kiggede ham dybt ind i øjnene, før jeg gav ham et langt kys på læberne. Jeg havde bestemt lyst til, at udvikle kysset, men jeg ville ikke skræmme ham væk. Det her var langt mere end jeg havde, turde håbe på! Da kysset sluttede kiggede jeg smilende på min rødmende Lulu.

”Vi ses Lulu, sov godt”

Han gik stille ud og lukkede bildøren og jeg ventede med, at køre hjem til han var gået ind.
Den her aften var klart på top 3 over de bedste aftener i mit liv!

 

Luhan POV

 

Jeg gik stille ud af Sehuns bil og låste med rystende hænder min hoveddør op. Så snart jeg var kommet ind og havde lukket døren, sank jeg stille ned af den. Det var ikke meningen, at jeg ville kysse Sehun, men det havde virket så rigtigt, især efter at have lyttet til de andre. Jeg sad og rystede og prøvede, at komme mig over chokket. Det var mig selv der havde lagt op til det og det var mig selv der havde kysset ham først, men jeg havde ikke forventet det andet kys og jeg havde slet ikke regnet med, at det ville få mig til, at føle sådan her. Mit hjerte bankede derud af præcis som når jeg havde et angst anfald, men i stedet for at være ubehageligt fik det mig til, at føle mig i live. Jeg rejste mig forsigtigt op med rystende ben og bevægede mig op på mit værelse. Jeg gik hen til mit spejl og kiggede på mig selv. For første gang i, hvad der føltes som 100 år stod jeg og smilte og mine øjne glimtede lige frem. Der var et sted inde i mit hoved helt inde bagved, at jeg godt vidste det her var forkert, men lige nu var jeg ligeglad os selvom det ville blive værst for mig selv i sidste ende. For første gang i uendeligt lang tid gik jeg i seng med et smil på læben og det lykkes mig, at ignorér de negative tanker.

 

Kai POV

 

Jeg var ekstremt fuld og ekstremt deprimeret. Jeg lå og kiggede ud i luften ikke helt klar over, hvor fanden jeg befandt mig. Jeg kiggede rundt og kunne ikke genkende værelset, hvilket betød jeg stadig måtte være til fest hos Yeon Yi. Jeg fandt min mobil frem og kiggede på billedet af min elskede Soo og jeg. Jeg kørte forsigtigt finger hen over Kyungsoo's ansigt. Fuck hvor jeg savnede ham. Før jeg kunne nå, at tænke videre over det ringede jeg ham op. Jeg havde dog ikke forventet, at han ville tage den. Der gik nogle sekunder før det gik op for mig, at den ren faktisk var blevet taget.

”Kyungsoo!! Kyungsoo er du der?”

Min stemme lød en smule slørret selv jeg kunne høre det, men fuck it, min Soo havde ren faktisk besvaret opkaldet.

”Hvad vil du Kai?”

Jeg mærkede et stik i hjertet da han sagde Kai. Kyungsoo plejede altid, at kalde mig Jongin. Det her var anden gang han havde kaldt mig Kai.

”Soo, vil du ikke godt snakke med mig? Hvad er det jeg har gjort? Jeg lover jeg vil gøre alt for, at gøre det godt igen! Please, fortæl mig hvad jeg har gjort galt!”

”Du burde selv bedst vide hvad fanden du render rundt og laver!”

”Soo jeg..”

Jeg nåede ikke, at sige mere før døren indtil det værelse jeg befandt mig i blev åbnet og Hyomin kom ind.

”Oppa det her du gemmer dig”

Jeg satte mig op i sengen og Hyomin kiggede forførende på mig og gik stille og sensuelt hen imod mig. Jeg sad som forstenet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Da hun nåede sengen satte hun sig på mig med et ben på hver side af mig. Jeg kiggede nervøst på hende, stadig med mobilen op til øret.

”Kai? Hallo?”

”Soo”

Hyomin tog min mobil fra mig.

”Kyungsoo hyggeligt at snakke med dig, men Kai har travlt lige nu, bye bye”

Hun lagde på og kastede min mobil væk. Jeg var virkelig al for fuld til det her.

 

Kyungsoo POV

 

Jeg sad og stirrede tomt på min mobil med store fede tåre løbende ned af kinderne. Hvorfor gjorde han det her imod mig? Jeg havde endelig besluttet mig for, at tage min mobil og give ham en chance for, at forklare sig selv. I stedet lader han som om han ikke aner, hvad han har gjort mens han er sammen med den so. De sad sikkert og grinte af mig nu. Dumme, naive idiotiske mig! Jeg hadede mig selv lige nu og jeg hadede Kai! Jeg rejste mig fra min seng og gik grædende ind til værelset ved siden af mit. Jeg bankede forsigtigt på og Joonmyun åbnede.

”Soo hvad er der dog sket!?”

Han skyndte, at tage mig ind i sine arme og føre mig over til sengen. Vi lagde os under Joonmyun's dyne og jeg puttede mig helt ind til ham.

”Hvorfor gør han det imod mig MyunMyun? Hvorfor ringer han bare for, at lade mig vide han knepper med Hyomin?”

”Shh Soo.. Glem ham, det skal nok gå”

Jeg havde aldrig følt mig så knust og ødelagt før og endnu en gang faldt jeg grædende i søvn i Joonmyun's arme.

 

Kris POV

 

Det var endelig lykkes mig at få låst døren op ind til Taos hus, hvilket havde været ret svært da Tao havde gjort alt for, at komme i bukserne på mig siden vi havde sat os ind i bilen. En halv fuld Tao var en liderlig en. Så snart jeg havde lukket hoveddøren bag os overfaldt han mig endnu en gang. Han lagde armene om nakken på mig og kyssede mig vildt og ivrigt. Jeg lagde mine hænder på hans røv og begyndte, at massere den. Jeg tog lidt efter fat i hans ben og han opfattede heldigvis hurtigt, hvad jeg ville og smed benene om mig. Jeg er ret sikker på vi væltede en masse på vores vej til Tao's værelse på grund af vores vilde make out session. Da vi endelig nåede værelset havde vi begge mistet vores trøjer undervejs. Jeg lagde Tao ned i sengen og begyndte, at åbne hans bukser og hive dem af ham. Han begyndte, at stønne og hive i mine bukser, men han måtte vente lidt endnu før jeg havde tænkt mig, at smide dem. Da jeg havde fået fjernet Tao's bukser og han lå nøgen kravlede jeg over ham igen og kyssede ham. Jeg bevægede langsomt min ene hånd ned af og tog fat om Tao's member.

”Arrhh Kris meere aaahh”

Jeg smilede ved lyden af hans støn og mine bukser var virkelig blevet al for stramme, så stramme at det ligefrem var ubehageligt, men for nu måtte jeg ignorér det. Jeg kyssede Tao på halsen og sørgede for at efterlade så mange sugemærker som muligt, det samme galt hans mave. Da jeg nåede hans member tog jeg den i munden og fortsatte til min Tao kom. Jeg slugte hans sæd og kyssede ham på munden. Tao kiggede sexet på mig.

”Din tur babe”

Han vendte os om, så jeg lå under ham. Han skyndte sig, at åbne mine bukser og skulle til at tage dem af, da han pludselig stoppede. Jeg skubbede mig op på albuerne og kiggede utålmodigt på ham.

”Hvorfor stopper du babe?”

”Du vibrerer”

”Bare ignorér det og fortsæt”

Jeg var virkelig ved at være utålmodig nu, kunne han ikke bare fortsætte?
I stedet tog han min mobil op af min lomme og kiggede på den.

”Det Kai? Det ku' være vigtigt?”

Jeg havde aller mest lyst til at sige fuck it, helt ærligt jeg lå og skulle til at ha' det mest fantastiske blow af min fucking sexede kæreste, men det bekymrede mig sq, at Kai ringede. Han ville kun ringe, hvis det var vigtigt. Jeg tog mobilen fra Tao.

”Det har bare at være en fucking nød situation det her Kai!”

”..Kri-Kris..”

Jeg satte mig med et op i sengen og Tao kiggede bekymret på mig. Kai græd og det lignede ham bestemt ikke.

”Kai hvad sker der? Hvor fanden er du?”

Han svarede ikke, men hulkede bare ind i røret. Jeg rejste mig fra sengen og lukkede mine bukser.

”Jongin fortæl mig hvor du er, så jeg kan komme og hente dig”

”Je-jeg er ude foran Tao's hus..”

”Jeg kommer nu”

Jeg smed en tilfældig trøje over hovedet og skulle til, at løbe ud af værelset da Tao tog fat i mig.

”Kris hvad sker der? Du skræmmer mig”

”Der er noget galt med Kai, han holder ude foran”

”Foran mit hus?”

”Ja”

”Hva' står du dog her for! Løb dog ud efter ham!”

Jeg kiggede beundrende på min Tao. Jeg lagde hænderne på hans kinder og kyssede ham på panden.

”Jeg elsker dig min skat”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...