Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4283Visninger
AA

3. Kapitel 2


Luhan POV

 

 

De første timer gik egentlig okay på trods af en hvis Sehun som sad distraherende ved siden af mig. Før jeg vidste af det var det blevet tid til frokost. En høj flot blond fyr kom over og stillede sig overfor Sehuns og mit bord.

”Kommer du? Kai og Lay venter allerede på os! Seriøst mand, jeg troede aldrig jeg ville overleve den sidste fucking time, Mr. Lee’s plapren bliver sq lidt for kedeligt i længden!” 

Sehun grinte mens han smed sin taske over skulderen og svingede armen om hans ven.
På trods af, at sidste time før frokost havde været utrolig kedelig og trættende for mig, havde jeg dog glædet mig til en pause. Os selvom den hed frokost og mad langt fra var min favorit beskæftigelse. Bare tanken om frokost og lugten af mad var nok til, at give mig lyst til at stikke en finger i halsen. Så i stedet for, at lede efter kantinen gik jeg ud på gangen og målbevidst mod mit mål, døren der førte udenfor. Tilbage i Kina da tingene gik galt for mig fortrak jeg, at holde mine pauser på taget for mig selv med noget musik i ørene. Jeg blev dog stoppet før jeg nåede døren ved lyden af mit navn der blev råbt op af en.

"Luhan, Hey Luhan"

Jeg vendte mig om med bankende hjerte og pustede stille ud da jeg så det bare var Kyungsoo. Jeg er seriøst nødt til, at tage mig sammen og stoppe med, at være så paranoid. Det her var ikke min gamle skole, ingen kender mig her, det her er en ny start på en ny skole i et nyt land. Kyungsoo kom gående hen til mig, jeg gav ham et lille smil og kiggede på ham så han vidste han havde min opmærksomhed.

”Har du ikke lyst til at spise frokost med mine venner og jeg?”

Jeg stod bare og kiggede en smule mistroisk på ham, jeg er ret sikker på mine øjne var større end hans i det øjeblik. Det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til, at spise frokost med Kyungsoo og hans venner. Det var mere det at jeg var usikker og derfor stod jeg os med store øjne og kiggede på ham. Jeg ville rigtig gerne være sammen med ham og hans venner, men det at skulle stole på folk igen, at tro på de ikke ville mig noget ondt, er virkelig svært og føles utrolig grænseoverskridende. På trods af min indre konflikt kiggede jeg på Kyungsoo med et smil og nikkede og sagde stille ”Jo tak det vil jeg gerne” Kyungsoo gav mig et kæmpe smil og tog fat omkring mit håndled. Heldigvis for mig var hans hold om mit håndled let. Han hev mig igennem de andre elever på gangen og ind i kantinen, som var top moderne og hen i mod et bord, hvor der i forvejen sad en flot men lidt nørdet fyr med næsen i en bog.
Da vi satte os ned ved bordet kiggede han op fra sin bog og kiggede nysgerrigt på mig.

”Hey Soo, hvem er den nye?”  

Jeg kiggede på ham og gav ham et lille smil.

”Det her er Luhan og han er vores nye ven!”

Kyungsoo sagde det med så meget entusiasme, at jeg næsten blev helt bange.

”Hej Luhan, jeg er Joonmyun, hyggeligt at møde dig”

Han sagde det med et imødekommende smil der fik mig til, at føle mig godt tilpas. Jeg var dog stadig lidt i chok over Kyungsoo’s udtalelse, vores nye ven. Ville han virkelig være venner med mig? Han kendte mig jo ikke engang?

”Så guys skal i med op og have noget frokost?”

Det var Joonmyun der spurgte. Kyungsoo skyndte sig, at rejse sig og kiggede afventende på mig.

”Jeg eh spiser ikke rigtig frokost?”

Det kom mere ud som et spørgsmål end en konstatering. Kyungsoo blev stående og kiggede mistroisk på mig indtil Joonmyun svingede armen omkring ham og hev ham afsted.

 

Mens de var væk brugte jeg tiden på, at kigge rundt på de andre elever i kantinen. De fleste sad og grinte og pjattede med hinanden og jeg kunne ikke lade hver at tænkte det måtte være rart, at være dem. Det var ikke fordi jeg aldrig havde haft venner, for det havde jeg. Jeg havde en masse venner tilbage i Kina lige indtil min eks Jun valgte, at knuse ikke bare mit hjerte, men hele min verden. Jeg begyndte ubevidst, at kradse i nogle af mine sår fra i går aftes af uden på skjorten. Tanken om Jun og mit liv det sidste halve år gjorde mig deprimeret.


Heldigvis for mig blev jeg hevet ud af mine deprimerende tanker da en ualmindelig flot fyr med navnet Sehun kom gående med 3 ligeså fantastiske flotte venner. Jeg lagde mærke til, at det ikke kun var piger der kiggede efter dem men også drenge. De så dog ikke selv ud til at bemærke opmærksomheden, de fortsatte grinende hen til et bord og satte sig ned med deres mad. Jeg blev siddende stille og betragtede Sehun ud af øjenkrogen, indtil to stole ved mit bord blev hevet ud og ned satte Kyungsoo og Joonmyun sig.

”Kyungsoo hvem er de fyre der?” Jeg spurgte stille og så normalt jeg kunne. Han skulle nødig tro jeg var interesseret i nogle af dem.
Kyungsoo kiggede lidt rundt før det gik op for ham hvem jeg mente.

”Haha det der Luhan, er skam bare skolen lækreste og rigeste fyre, de skolens største flirts og kan gøre lige hvad det passer dem, ingen tør gå imod dem”

”De kendt som the royalties, plat navn hvis du spørger mig, men hvad ved jeg?” – Joonmyun

”Gruppen består af Kris, det ham den blonde, ved siden af ham sidder Sehun, overfor Sehun ser du Kai og ved siden af ham Lay. De flirter alle sammen med alt hvad der kan gå, men Lay er den værste og kendt som den vildeste playboy og så han biseksuel hvilket bare gøre hans udvalg det meget større” Kyungsoo sagde det sidste med et grin i stemmen.

”Hvad så med de andre, er de os du ved ehm biseksuelle?” – Luhan

”Hm så vidt jeg ved er Sehun vidst bi eller gay? Men Kris og Kai skulle være straight, det i hvert fald ikke ualmindeligt, at se dem med en ny pige hver uge” – Kyungsoo

”Tsh det sikkert bare et cover Soo, har du ikke lagt mærke til hvordan ham Kai altid stirre på dig?” – Joonmyun

Før Kyungsoo dog kunne nå, at svare Joonmyun kom en blond fyr med et lidt skræmmende udtryk halv løbende hen til vores bord. Han hev dramatisk stolen ud og satte sig og slog hovedet i bordet med noget der lød som et vredt udbrud. Kyungsoo kiggede på ham og sagde

”Det første dag efter sommerferien, hvad sker der lige Tao? Du kan ikke allerede være gået død!?”

”Jeg slår ham ihjel når jeg får fingre i ham! Det første skole dag og det allerede startet igen!” –Tao

”Hvad snakker du om?” – Joonmyun

”Det her er hvad jeg fucking snakker om!” Tao lynede sin taske op og smed 3 gule tulipaner på bordet.

”Hvor fint Tao, har du været ude og plukke blomster?” – Joonmyun

”Hah som om! Jeg ville ned i hallen, hvor jeg plejer at træne mit wushu og øve mig lidt, men idet jeg fucking åbner døren er hele hallen fyldt med de her hæslige gule tingester!” – Tao

”Hvordan ved du om de overhoved er til dig?” – Kyungsoo

”Soo helt ærligt! Hvem skulle de ellers være til? Jeg havde seriøst troet min stalker ville være stoppet efter sommerferien, men i stedet går han helt amok! Og jeg ved med 100% sikkerhed at de er til mig”

Tao kastede et kort hen mod Kyungsoo.
Kyungsoo åbnede det hjerteformede kort stille og roligt og læste højt:

 

”I Love you the moment
I close my eyes,
And the moment it opens
I breath for you,
And my heart beats for you
You are the reason why i smile Tao”
Love your secret admire


Da Kyungsoo var færdig med, at læse sad han med et stort smil og øjne der næsten glimtede af lykke, man skulle tro det var ham der havde modtaget kortet og ikke Tao.

”Det er virkelig noget af det mest romantiske jeg nogensinde har oplevet Tao” – Kyungsoo

”Du en håbløs romantiker Soo” - Joonmyun

”Hah romantisk? Det fucking scary Soo, en eller anden dag kidnapper personen mig sikkert! Og alle og enhver ved sq da jeg elsker hvide roser!” – Tao

”Og hvad så hvis jeg er håbløs romantiker? Indrøm nu bare du elsker opmærksomheden Tao, helt ærligt hvem ville ikke elske, at få små søde digte, blomster og chokolade hver dag? Og måske du skulle kigge på blomstens betydning, gule tulipaner betyder håbløs forelskelse. Så din hemmelige beundre er tydeligvis helt væk i dig!”

Kyungsoo sad med et drømmende blik i øjnene mens han snakkede om blomsternes betydning.
Før Tao kunne nå, at svare Kyungsoo åbnede jeg munden med et smil.

”Jeg synes nu det lyder ret sødt med sådan en hemmelig beundre”

Tao gloede på mig som om jeg havde to hoveder og lige var dukket op ud af ingenting. Han havde tydeligvis ikke lagt mærke til, at jeg havde siddet der hele tiden.

”Hvem er blondie der?” spurgte Tao med er ulæseligt ansigt udtryk der bestemt ikke så venligt ud.

”Tao opfør dig pænt, det her er Luhan og han er vores nye ven, sig pænt hej” – Kyungsoo

”Jamen hej og velkommen til gruppen”

Utroligt hvad et smil kunne gøre ved Tao’s ellers skræmmende udtryk, pludselig så han helt venlig ud. Jeg kiggede ned i bordet og sagde stille hej tilbage til Tao.
Før jeg havde fået tænkt mig ordentligt om kiggede jeg op på Tao.

”Hvordan ved du det en fyr der er din hemmelige beundre?”

Tao kiggede på mig med et smil.

”Stalker Luhan, han er en stalker! Og jeg ved det en fyr, fordi det bestemt ikke er nogen hemmelighed, at jeg er til fyre. Så det ville ikke rigtig give mening for en pige, at kæmpe så meget for min opmærksomhed. Plus alle piger på den her skole kun har øjne for firkløveren derovre” han pegede over på det bord hvor Sehun sad.

”Hvad med jer andre så, eh.. ehm, jeg mener, er i os altså til” Før jeg kunne nå, at gøre mit spørgsmål færdigt afbrød Kyungsoo mig.

”Er vi os til fyre? Tja det kan man vel godt sige? Jeg tror mere vi er på den med, at kærlighed ikke kender køn”

Kyungsoo kiggede på mig med af sine flotte hjerteformede smil og fortsatte.

”Hvad med dig selv egentlig?”

Jeg sad lidt med store øjne og åben mund før jeg fik taget mig sammen til, at svare.

”Jeg er til eh fyre? De interessere mig ehm i hvert fald mere end piger gør?”

Endnu engang kom mine svar ud som spørgsmål, heldigvis for mig ringede klokken ind til de sidste timer før de kunne nå, at svare.


Resten af dagen gik heldigvis hurtigt og før jeg vidste af det havde vi fri, jeg mødte mine nye venner ude på parkeringspladsen og sagde pænt farvel og vi ses i morgen. Før jeg forlod skolen helt kiggede jeg dog tilbage mod et bestemt sted på parkeringspladsen og til min store overraskelse kiggede personen jeg kiggede efter allerede på mig.


Jeg skyndte mig hjem og resten af dagen stod bare på lektier, første dag og allerede tonsvis af lektier, idet mindste holdte det mig da beskæftiget. Kl. 19 kom en stuepige op og fortalte mig, at middagen var serveret. Jeg vidste, at hvis jeg ikke spiste aftensmad ville mine forældre blive underrettet af Hye Ri som står for, at styre huset når mine forældre ikke er til stede, hvilket vil sige hele tiden.
Jeg fik spist min mad og lagde mig lidt før jeg gik ud og kastede det op igen indtil der ikke ville komme mere op. Jeg var absolut udmattet, i dag havde været en udmattende dag. Der var sket så meget nyt så selvom klokken kun var omkring 21 besluttede jeg mig for at gå i seng. Heldigvis for mig omfavnede søvnen mig hurtigt.
 
       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...