Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4282Visninger
AA

20. Kapitel 19


Sehun POV

 

Jeg lå og kiggede på Luhan, der lå trygt i mine arme og sov. Jeg havde prøvet, at rykke mig lidt et par gange, men hver gang havde han strammet sit greb om mig. Han lignende en engel som han lå der og sov i mine arme. Jeg prøvede stadig at fatte, at jeg havde tilbragt natten eller nærmere morgenen og formiddagen med ham. Jeg havde været vågen i en times tid efterhånden. Jeg lå og beundrede Luhans fantastiske ansigt, hans lange flotte øjenvipper, hans søde næse og ikke mindst hans læber, hans utrolig fantastiske bløde læber. Hvor jeg dog virkelig bare havde lyst til, at kysse de læber! Jeg lagde min hånd forsigtigt på hans kind og begyndte, at nusse ham. Luhan begyndte, at bevæge sig lidt i mine arme og åbnede forsigtigt øjnene op. Han kiggede forvirret rundt og rejste sig så op med et chok.

 

Luhan POV

 

Jeg var et sted mellem drømmeland og vågen tilstand, jeg lå vidunderligt og dejligt varmt. Jeg mærkede pludselig noget på min kind og undrede mig over hvad det var, men det føltes så dejligt, at jeg ikke kunne overskue, at åbne mine øjne med det samme. Da jeg endelig åbnede øjnene gik der nogle sekunder før min hjerne registrerede, hvad mine øjne så. Jeg hoppede op og slog mit hoved ind i Sehuns, men selv smerten fra slaget og svimmelheden og kvalmen fra mine tømmermænd der ramte mig, kunne ikke få mig til, at komme ud af den choktilstand jeg befandt mig i. Jeg endte med, at ryge udover sengen og først der sank det hele ind. Sehun var her på mit værelse, i min seng! Hvad havde jeg dog gjort? Havde han mon set noget? Jeg skyndte mig at tjekke, hvad jeg havde på og blev panikslagen da jeg så jeg havde mit nattøj på. Tanken om at Sehun havde set min afskyelige krop uden tøj på fik det til, at prikke i øjnene på mig. Jeg sad stadig på gulvet og havde ikke registeret Sehun havde rejst sig fra sengen og sat sig på hug ved siden af mig på gulvet, før han lagde en hånd på min kind og rykkede mit ansigt så vi kunne kigge hinanden i øjnene.

”Lulu hva’ der galt?”

Jeg skyndte mig, at vende mine øjne ned af for, at skjule tårerene i dem selvom jeg godt vidste, at han allerede havde set dem. Jeg skulle dog aldrig have kigget ned, for det eneste Sehun havde på var et par sorte boksershorts. Hvad skete der igår? Jeg var så forvirret, hvordan var Sehun endt i min seng og hvorfor havde han ikke noget tøj på? Hvordan var jeg overhovedet kommet hjem og hvordan havde jeg fået nattøj på? Jeg kunne ikke huske noget.

”Lulu? Er du der?”

Jeg kiggede forvirret op på Sehun og før jeg vidste af det rejste jeg mig og løb ud på toilettet. Jeg nåede det lige tidsnok til, at kaste op i toilettet. Jeg turde slet ikke tænke på, hvor meget jeg havde drukket i går eller, hvad jeg eventuelt kunne have sagt og gjort. Jeg mærkede Sehuns hånd på min ryg, han nussede mig beroligende på ryggen, indtil jeg var færdig med at kaste op.

”Færdig?”

Jeg nikkede svimmelt på hovedet og prøvede, at rejse mig op, men det lykkes ikke før Sehun hjalp mig. Han trak ud og hjalp mig over til vasken og placerede mig på kanten af badekarret mens han fandt min tandbørste frem. Hvordan vidste han hvor mine ting var?

”Så vil du selv børste dine tænder eller skal jeg gøre det for dig igen?”

Han kiggede drillende på mig, men jeg forstod ikke hvad han mente.

”Hvad mener du?”

”Du.. Hva’ det sidste du kan huske fra i går?”

Jeg prøvede at tænke tilbage, hvad var egentlig det sidste jeg kunne huske? Det gjorde forfærdeligt ondt at tænke, men til sidst kom jeg frem til et svar.

”Jeg øh det sidste jeg øhm kan huske, er os der danser”

Jeg kiggede flovt og rødmende ned på mine hænder, men kiggede op igen så snart Sehun snakkede.

”Så eh det det sidste du kan huske?”

Hvorfor lød han så skuffet? Jeg nikkede på hovedet og kunne ikke undgå, at se hans skuffede ansigt udtryk. Jeg blev med et hidsig på mig selv over jeg ikke kunne huske noget. Han gav mig min tandbørste og jeg begyndte, at børste dem.

”Du burde nok tage et bad, du lugter af et halvt værtshus”

Jeg rødmede flovt og kiggede endnu en gang ned på mine hænder, mens Sehun gik over til badekarret jeg sad på og startede vandet. Et karbad lød nu egentlig meget behageligt, jeg havde dog fuldstændig glemt den fact at Sehun stadig rendte halv nøgen rundt, utroligt nok.

”Værsgo Lulu, kald på mig hvis der er noget eller du bliver dårlig ikke?”

Jeg kiggede forvirret op på Sehun og så ned på badekarret og så det allerede var fyldt.

”Øh okay tak Sehunnie..”

Han smilte til mig og gik stille ud og lukkede døren efter sig.

 

Sehun POV

 

Jeg lukkede døren ud til Luhans badeværelse og satte mig hen på hans seng. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var blevet så skuffet over, at han ikke kunne huske noget for ærlig talt, hvad fanden havde jeg regnet med? Selvfølgelig ville han ikke kunne huske det. Jeg kørte irriteret og frustreret mine hænder igennem mit hår, da min mobil ringede. Jeg rejste mig op og fiskede den op af min bukser, som lå på gulvet og fik taget den.

”Hallo?”

”Sehun hvor fanden er du?”

”Mor slap af, jeg er hos Luhan, vi var i byen i går?”

”Det ved jeg godt i var! Men du kunne idet mindste have sendt en besked til far eller jeg om, at du ville sove ude! Du aner ikke, hvor bekymrede vi var da vi fandt din seng tom”

”Undskyld mor, men jeg er bare os Luhan”

”Okay godt nok, så jeg mere rolig, har du mulighed for at komme hjem til kl. 13?”

Jeg anede ikke, hvad klokken var.

”Øh ja det fint nok, hvorfor da?”

”Mi Young og Kevin kommer over til frokost, du må godt tage Luhan med hvis du har lyst?”

”Jeg skal nok spørge ham, men han har det ikke så godt..”

”Helt i orden min skat, vi ses senere”

Jeg nåede ikke, at svare hende før hun havde lagt på. Jeg begyndte, at tage mig tøj på og kiggede så ellers rundt på Luhans værelse. Det fascinerede mig lige meget hver gang, hvor mange bøger han havde. Jeg lagde dog mærke til en bestemt bog jeg havde kigget i før. Den lå på hans skrivebord og selvom jeg ikke burde kigge i den, kunne jeg ikke lade hver. Det var som om, der var en anden der overtog min krop. Langsomt gik jeg over til bogen og løftede den op og åbnede den på en tilfældig side for derefter, at læse det der stod.

 

”You tell me that you love me

You tell me that you won’t leave me
But you turn around and do it anyways

Now I’m crying my heart out
Hoping you would hear me
But you just ignore my painful cry

Each and every day passes by
I fake a smile to the world
But underneath my smile
Is my broken heart”

 

Det løb mig koldt ned af ryggen da jeg var færdig med, at læse det. Hvem var det mon der havde knust min Luhans hjerte så voldsomt? Jeg ville ønske, at han ville give mig en chance, give mig en mulighed for at vise ham, hvor meget han betyder for mig, give mig en chance for at gøre ham lykkelig. Jeg lagde forsigtigt bogen fra mig og satte mig over på hans seng. Kort efter kom Luhan gående ud fra sit badeværelse. Han så en smule bedre ud.

”Har du det bedre?”

”Lidt.. ehm.. Jeg er stadig øh dårligt..”

Han satte sig forsigtigt på sin seng ved siden af mig.

”Læg dig ned og tag en lur, jeg bliver nødt til at smutte hjem, Mi Young og hendes mand kommer til frokost, men hvis det er, kan jeg komme tilbage bagefter? Kun hvis du vil have det selvfølgelig”

Der var stille et øjeblik og det føltes nærmest som om mit hjerte var ved, at gå i stå før han svarede mig.

”Øhm det øh ville være hyggeligt”

Han kiggede genert ned og jeg kyssede ham på kinden.

”Så ses vi senere, kom lig dig ned Lulu”

Jeg rejste mig op og han lagde sig ned under dynen. Jeg puttede ham og gav ham endnu et kys, men denne gang på panden før jeg smilte til ham.

”Vi ses senere Lulu”

”Vi ses senere Sehunnie”

Jeg kiggede på ham en sidste gang før jeg gik og lukkede døren.

 

Lay POV

 

Jeg havde lige parkeret min bil foran et af familien Wu’s luksus hoteller. Min mobil havde ringet tidligt i morges og til min store overraskelse var det ’min ven’ Takano en japansk supermodel. Det var meget normalt, at hvis han var i Seoul eller jeg i Tokyo, at vi mødtes og havde sex. Så på trods af jeg ikke havde fået mere end et par timers søvn var jeg alligevel frisk. Takano forstod i den grad hvad fantastisk sex var og det havde jeg ikke tænkt mig, at gå glip af for noget i verden. Jeg stod i elevatoren og betragtede mig selv i spejlet mens Joonmyun poppede op i mine tanker. Aiiishh, hvad fuck var det ved den fyr der fascinerede mig sådan og hvorfor fuck havde det irriteret mig så meget i går, da ham fyren var kommet. De var endda skredet sammen mens jeg havde været sammen med hende tøsen. Aiiish… Jeg rystede på hovedet i et forsøg på, at glemme ham da dørene i elevatoren sagde PLING og fortalte mig jeg var nået op på etage 15. Jeg gik ud af elevatoren og kiggede en ekstra gang på beskeden, Takano havde sendt med værelsesnummeret. Jeg gik rundt om et hjørne da en person stødte ind i mig.

”Und..Undskyld, det må du meget undskylde”

Personen bukkede igen og igen og igen, men selv stod jeg som forstenet. Kunne det virkelig være?

”Undskyld, der skete dem vel ikke noget?”

Endelig kiggede personen der var stødt ind i mig op og det så ud som jeg havde haft ret i, hvad jeg havde tænkt. Foran mig stod Joonmyun med et chokeret ansigt udtryk. Jeg selv skyndte mig, at smide et af mine arrogante smil på.

”Jamen dog jamen dog, Hva’ laver du her Sexy?”

Han kiggede panikslagent rundt og først der lagde jeg mærke til hans blodskudte øjne og hans rystende hænder, som han hele tiden tog op for, at tørre tåre væk med.

”Hey Joonmyun hva’ sker der? Er der nogen der har gjort dig fortræd?”

Jeg gik tættere på ham, men han kiggede stadig rundt i panik. Jeg vidste ikke hvor det kom fra, men med et var jeg klar til, at smadre den person synder og sammen, som havde gjort Joonmyun ked af det. Jeg gik tættere på ham og tog fat i hans arme med begge mine hænder og rystede ham forsigtigt.

”Joonmyun hey hva’ sker der?”

Han kiggede forundret op på mig, som om det først nu rigtigt var gået op for ham, at jeg var der foran ham.

”..L-lay?”

Han lød helt grådkvalt da han sagde det og endnu en gang vidste jeg ikke, hvad der gik af mig, men jeg lagde mine arme om ham og hev ham ind i tæt omfavnelse. Han begyndte, at græde ind i min skulder og hans hænder klemte desperat om min trøje. Jeg lagde mit hoved oven på hans og holdte ham tæt ind til mig mens jeg bare lod ham græde. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstillet mig, at jeg skulle stå sådan her med Joonmyun. Jeg var langtfra den trøstende type og bestemt ikke typen der tog mig af folk, medmindre det var en af mine tre bedste venner.

”JOONMYUN!”

Jeg kiggede op og så ham fyren Joonmyun var gået med i går, komme løbende imod os mens han lukkede sine bukser.

”JOONMYUN!!”

Joonmyun skælvede ved lyden af hans stemme og hvis det var mulig kom han endnu tættere på mig. Uden at tænke over det strammede jeg mit greb om ham, mens jeg kiggede med kolde øjne på ham fyren fra i går.

”Hvem fuck er du?” – Lay

”Hvem fanden er du selv? og hva’ har du gang i med Joonmyun!? Joonmyun lad mig nu forklare..”

Han kiggede bedende på Joonmyun, som forsigtigt løftede sit hoved og kiggede på ham.

”Stop Jonghyun, hvorfor skrider du ikke bare tilbage til din forlovede?”

Forlovede? Hvad fanden foregik der lige her?

”Joonmyun jeg sværger, det ikke som det ser ud! Bare lad mig forklare!”

”STOP.. Det var på grund af hende var det ikke?”

Hvad var på grund af hende?

”Lad mig nu bare forklare det hele, please Joonmyun, jeg elsker dig!”

What the fuck?

”YAAAAH jeg ved ikke hvem fuck du er eller hva’ fanden du prøver på, men hold dig væk fra min kæreste!” – Lay

Okaaaaaay hvad fanden skete der lige for mig?

”Kæreste? Hva’ snakker du om? Joonmyun du sagde du var single?”

”Prøv a’ hør’ her, jeg ved ikke hvem fuck du er, men Joonmyun er min kæreste okay?”

Jeg kiggede ned på Joonmyun, der kiggede forbløffet op på mig. Jeg lagde min hånd på hans kind.

”Baby jeg ved godt jeg dummede mig i går, du skal ikke være ked af det, det ikke din skyld og jeg er ikke sur over du har tilbragt natten med den nar derovre okay? Jeg skulle ha’ taget mig bedre af dig og ikke ha’ ignoreret dig! Jeg elsker dig, kan du tilgive mig?”

Jeg anede ikke, hvor fanden al det kom fra eller hvorfor jeg gjorde det, men han nikkede forsigtigt på hovedet.

”Se-selvfølelig kan jeg tilgive dig, men øh kan du tilgive mig?”

”Selvfølgelig kan jeg tilgive dig min elskede!”

Siden hvornår var jeg blevet så sød og kærlig og ikke mindst god til det shit her.

”YAAAH hvad fanden sker der Joonmyun? Hvem fanden er han?” – Jonghyun

Jeg gav slip på Joonmyun og gik over til Jonghyun fyren.

”Hva’ er det du ikke fatter? Joonmyun er min fyr.. Hva’ med du bare smutter tilbage til hende din forlovede? Jeg lader dig slippe billigt denne her gang, men næste gang jeg ser dig i nærheden af Joonmyun er du død!”

Jeg gav ham en knytnæve lige i hovedet så han faldt om og jeg kunne høre Joonmyun gispe.

”Hva’ fanden bilder du dig ind? Ved du ikke hvem jeg er?” – Jonghyun

”HAHAHA!! Nej jeg aner ikke hvem fuck du er og du aner tydeligvis ikke hvem jeg er, siger ordet Zhang dig noget?”

Han blev pludselig noget blegere, mens han tog hånden op og fjernede noget af blodet fra hans næse. Jeg vendte mig væk fra ham og gik over og lagde en arm om Joonmyun.

”Kom baby, jeg har tænkt mig at forkæle dig til den helt store guldmedalje”

Jeg trykkede på knappen til elevatoren og vi gik ind. Jeg holdte stadig om Joonmyun, mens han stod og snøftede.

”Du øhm kan godt give slip nu, han er her ikke mere”

Jeg fjernede modvilligt min arm fra ham og kiggede indgående på ham. Det var underligt, at se den ellers altid selvsikre og provokerende Joonmyun sådan her foran mig.

”Hey, er du okay? Skal jeg køre dig hjem?”

”Jeg har det fint, tak.. Jeg kan bare tage en taxi”

”Lad mig nu bare køre dig hjem, det ikke noget problem”

Han nikkede på hovedet og fulgte stille efter mig ud til min bil. Vi satte os stille ind og han fortalte mig hans adresse.

”Så øhm har du lyst til at snakke om det?”

Jeg duede virkelig ikke til, at trøste folk og til, at få dem til, at få det bedre.

”Jonghyun han.. Han er min eks kæreste.. Vi gik fra hinanden forrige år da han blev færdig med High School.. Hans forældre ville sende ham på college i Japan og han syntes ikke det var fair overfor mig, at vi skulle være i et lang distance forhold så vi gik fra hinanden.. Jeg går ud fra nu det var, fordi han var forlovet han tog til Japan og gjorde det forbi med mig..”

”Så du vidste ikke han var forlovet?”

”Hah.. Havde jeg vidst det var jeg ikke taget med ham tilbage til hans hotel i nat..”

Jeg havde lyst til, at spørge ham om der skete noget imellem dem, men følte alligevel at det ville være, at overskride nogle grænser. Tanken om at en anden havde rørt ved ham og kysset ham irriterede mig dog grænseløst. Det måtte være fordi han altid afviste mig, at det irriterede mig.

”Ja okay selvfølgelig”

Før jeg vidste af det var vi nået op foran et hus i en pæn størrelse. Langtfra på størrelse med mit eget mansion, men stadig i den rige ende. Jeg parkerede bilen og vi sad i stilhed lidt.

”Så øhm, jeg ved godt det meget at spørge om, men kunne du eventuelt køre mig hjem til Soo? Jeg skal bare lige have pakket nogle ting”

Han kiggede op på mig med et blik jeg aldrig havde set fra ham før. Det var virkelig, som om han var blevet skiftet ud med en anden person.

”Kun hvis du har tid selvfølgelig”

”Jeg har massere af tid, det fint nok”

Vi gik ud af bilen og han lukkede os ind i huset.

”Det øh denne her vej”

Vi gik op af nogle trapper og endte til sidst på hans værelse. Jeg gik hen og kastede mig i hans seng.

”Nørdet værelse du har, var?”

”Hah, det skal passe til den der bor her jo og jeg ville sige føl dig hjemme, men det ser ud til du allerede har klaret det”

Han smilte til mig før han begyndte, at pakke en taske. Det gjorde mig utrolig glad, at se ham smile igen.

”Så hvor dine forældre henne?”

”Konference i Luxemburg vidst”

”Hva’ laver de da?”

”De kendte forskere, så de tit udenbys eller på arbejde”

”Arhh det forklare din nørdethed”

Han grinte af hvad jeg sagde og det lød fantastisk. Det var første gang, at jeg hørte Joonmyun grine.

”Hva’ med dine forældre?”

”Min far har flere firmaer og min mor er sørger for al det der hjemme fungere”

Jeg var efterhånden blevet så god til, at sige det sidste, at det ikke længere lød som en løgn.

”Så jeg færdig, skal vi køre?”

Jeg rejste mig op fra sengen og vi gik ned igen og ud i bilen. Idet jeg startede bilen ringede min mobil. Jeg tog den op og så der stod Takano på displayet. Fuck jeg havde faktisk glemt alt om ham.

”Hey Takano, der kom noget i vejen, har du tid i aften?”

”Det helt fint baby, mit Photo-shoot slutter klokken 20, så kl. 21 min suite?”

”Jep lad os sige det, vi ses”

Jeg lagde på før han kunne nå at svare.

”Hvem var det?”

”Når bare en bekendt jeg skulle ha’ mødtes med på hotellet”

”Det må du undskylde jeg var ikke klar over, at du havde planer”

”Well Takano er ikke nogen vigtig person, så det betyder ikke noget”

Hvad fanden mente jeg lige med det, det fik det til, at lyde som om Joonmyun var en vigtig person.

”Så øh Kyungsoo’s adresse?”

Han fortalte mig adressen og vi kørte derhen mens vi små snakkede. Joonmyun var faktisk en utrolig behagelig person, at være sammen med. Han var let at være sammen med og det føltes som om jeg havde kendt ham altid. Det skræmte mig faktisk lidt, at jeg havde det på den måde sammen med ham.

”Så er vi her”

Vi holdte foran Kyungsoo’s hus og vi sad bare lidt og stirrede på hinanden.

”Tak for hjælpen på hotellet og tak fordi du gad køre mig”

”Det var så lidt, altid til tjeneste”

”Jeg.. Kan det blive mellem os det der er sket?”

”Selvfølgelig, i morgen er alt tilbage til det normale Sexy”

Han grinte af mig og gav mig et kæmpe smil før han lænede sig over og gav mig et kys på kinden. Det havde jeg bestemt ikke set komme.

”Tak Lay, vi ses i morgen og endnu en gang tak for hjælpen”

Han åbnede døren og løb ind i huset. Jeg begyndte at køre hjemad, jeg kunne stadig mærke hans bløde læber på min kind og pludselig havde jeg ikke lyst til, at se Takano i aften. Hvad fanden var der galt med mig?

 

Sehun POV

 

Jeg nåede akkurat lige, at tage et bad og få noget andet tøj på da Jr kom og fortalte mig der var frokost. Jeg smed ham over min skulder og løb ned i spisestuen. Han var ved, at dø af grin da vi nåede der ned og kunne næsten ikke hilse på Mi Young og Kevin.

”Sæt jer ned” – Yun

Vi satte os ned og begyndte at spise.

”Sehun jeg synes din mor sagde du ville tage Luhan med?” – Sang Hun (Sehuns far)

”Hvor min Luhannie? Jeg savner min Luhannie!!” – Jr

”Jr han er ikke din Luhannie, han er min! Og han havde det ikke så godt, vi var i byen i går så ja” – Sehun

”Når vi færdige med at spise så pakker jeg noget mad til ham du kan tage med over til ham” – Yun

”Tak mor” – Sehun

”Må jeg komme meeed?” – Jr

”Hah glem det little bro!” – Sehun

”Mooooooaaaaar!” – Jr

”Jr lad Sehun være sammen med sin kæreste” – Mi Young

”Meeeen Luhannie min kæreste!” – Jr

Den dreng seriøst, kunne han ikke finde sin egen? Luhan var min. Tænk at jeg ren faktisk sad og blev irriteret på min 9 årige lille bror for, at kunne lide min Lulu. Aiiish jeg måtte ikke være rigtig klog.

”Faktisk så har Kevin og jeg noget vi gerne vil sige” – Mi Young

Vi vendte os alle sammen mod Mi Young og Kevin og kiggede afventende på dem.

”Vi er gravide!” – Kevin

Min mor skreg op og gav os alle et chok.

”JEG SKAL VÆRE MORMOR!! Tillykke i to, iiihh hvor er det spændende altså! Hvor langt er du henne? Nu sørger du for at tage ekstra vitaminer ikke? Har du tænkt dig at føde i Korea eller USA?” – Yun

Min far tog forsigtigt fat i min overgearede mor.

”Darling rolig nu, et spørgsmål af gangen” – Sang Hun

Hun satte sig modvilligt ned og ventede på Mi Young og Kevin ville begynde at svare.

”Hah jeg sagde jo du var blevet fed! AV” – Sehun

Min mor slog mig i hovedet for den bemærkning og Mi Young gav Kevin dræber øjne, fordi han havde leet af det.

”Skal jeg så være store bror?” – Jr

Jr sad med store øjne og kiggede spændt på os alle sammen.

”Nej du skal være onkel Minki” – Kevin

”Men jeg vil gerne være store bror?” – Jr

Vi kunne ikke lade hver, at grine af ham og han sad og surmulede på sin stol.

”Jr hvorfor går du ikke ud i køkkenet og finder nogle af de småkager vi bagte tidligere?” – Yun

Min mor nåede knap nok, at snakke færdigt før han var løbet med fuld fart ud i køkkenet.

”Så fortæl fortæl” – Yun

”Jeg er tre måneder henne og er sat til den 18 marts og vi har ikke besluttet os for, hvor barnet skal fødes henne endnu” – Mi Young

”Jamen tillykke Big Sis og Kevin” – Sehun

Vi snakkede lidt videre omkring Mi Youngs graviditet og om hvordan firmaet i USA klarede det. Jeg kiggede på klokken og så den allerede var fem.

”Jeg tager over til Luhan igen, hvis det okay?”

”Selvfølgelig er det okay, lad mig pakke noget mad til ham og du må endelig hilse ham og sige han snart må komme og besøge os igen, en dag hvor din far også er her”

”Ja mor”

Jeg sagde farvel til dem alle sammen og gik over mod Luhans hus med nogle film og den mad min mor havde pakket.

 

Luhan POV

 

Jeg havde det stadig dårligt, men det havde dog hjulpet, at sove lidt. Jeg lå i min seng og læste en bog da det bankede på døren.

”Kom ind”

Jeg havde regnet med det var Hye Ri med noget mad, men i stedet kom Sehun gående ind.

”Hey Lulu, har du det bedre?”

”Mmh, lidt”

”Jeg har taget film og mad med, hvis du har lyst? Det min mor der har lavet maden og hun har os pakket nogle småkager hende og Jr har lavet”

Som altid vidste jeg godt jeg ikke burde spise, men Sehuns mors mad smage virkelig fantastisk. Det var på en eller anden måde anderledes, at spise hendes mad end ens kok. Det smagte bedre, måske det var fordi, at det var lavet med kærlighed?

”Det lyder lækkert”

Jeg lagde bogen på mit sengebord og rejste mig op og tog min dyne og to puder med over i sofaen. Sehun lagde al maden frem på bordet og gik så hen og satte en film på.

”Er det okay?”

Han pegede på pladsen ved siden af mig og jeg nikkede på hovedet og løftede dynen. Han satte sig ned og vi begyndte, at spise mens filmen kørte. Det var lykkes mig, at glemme alle de tanker fra i morges, men nu hvor Sehun var i min nærhed igen kom jeg til, at tænke på det igen.

”..Sehunnie?..”

Han vendte hovedet væk fra filmen og kiggede mig lige i øjnene.

”Mmh Lulu?”

Jeg tøvede pludselig, hvad nu hvis jeg virkelig havde dummet mig? Men han ville vel ikke være her sammen med mig nu, hvis han vidste det, ville han?

”Hvordan øh, kom jeg hjem i nat?”

”Jeg tog dig hjem da du sagde du var træt”

Han kiggede sødt på mig og mit hjerte bankede hurtigere. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forme det næste spørgsmål.

”Hvordan.. Mit tøj? Dig?”

Jeg rødmede efter jeg havde spurgt og skyndte mig, at kigge ned på den småkage jeg sad med i hånden.

”Du skiftede selv og bare rolig jeg kiggede ikke og jeg blev hos dig fordi du ikke ville have jeg gik, jeg håber ikke det gør noget?”

Jeg havde sovet vidunderligt.

”Nej øhm det øh er okay, gjorde eller øh sagde jeg ehm ellers noget?”

Jeg sad og krydsede fingre under dynen i håb om, jeg ikke havde sagt noget dumt eller fortalt ham noget om Jun eller Kina eller mine hemmeligheder om mig selv.

”Nej bare rolig Lulu, du opførte dig pænt og var rigtig sød, du smadrede dog en vase da vi kom hjem, men det ordnede Hye Ri”

Jeg pustede lettet ud og kigger op igen, før jeg vendte min opmærksomhed tilbage til filmen. Min aften med Sehun havde været helt fantastisk og jeg havde spist uden, at tænke over det og beholdt maden i mig uden, at tænke over det. Det var først efter Sehun var gået og jeg lå helt alene og udmattet i min seng, at det gik op for mig, at jeg havde været så distraheret, at jeg havde glemt jeg havde spiste og glemt, at jeg burde kaste maden op igen. Jeg fik det med et dårligt med mig selv og blev sur på mig selv over jeg havde ladet mig selv være glad og lykkelig et øjeblik. Endda så meget at jeg havde, kunne glemme hvor fed og klam jeg er. Jeg var bare nød til, at passe på med, at spise de næste par dage så jeg ikke ville tage på. Jeg lukkede forsigtigt øjnene og faldt i søvn med diverse hadefulde tanker om mig selv.

 

Mandag

Luhan POV

 

Det var mandag og vi havde lige sat os ved bordet alle sammen. Efter vores bytur i lørdags var vi alle blevet meget tættere, hvilket var rigtig rart og det virkede også som om Kai og Kyungsoo havde det fantastisk sammen igen. Soo var så glad, at se på og Kai kunne ikke fjerne øjnene fra ham. Jeg sad og gnavede i mit æble mens jeg holdte Sehun i hånden under bordet. For første gang i ubeskriveligt lang tid følte jeg mig lykkelig.

”Hey MyunMyun du ringede aldrig til mig og fortalte hvad der skete mellem dig og Jonghyun efter i smuttede?” – Tao

Jeg kiggede over på Joonmyun og så han så en smule utilpas ud.

”Han øhm er forlovet..” – Joonmyun

”HVAD ER HAN?” – Tao

Tao råbte det så højt, at der var flere personer rundt omkring i spisesalen der vendte sig og kiggede over på vores bord.

”Jeg går ud fra vores kære Joonmyun stadig er jomfru så” – Tao

”TAO!!” – Joonmyun

”Hvad? Det da ikke nogen hemmelighed er det?” – Tao

”Wow wow wow vent lige lidt! I laver sjov ikke?” – Lay

”Med hvad?” – Tao

Lay kiggede på Joonmyun, som sad ved siden af ham.

”Du ikke seriøst jomfru vel?” – Lay

Vores ellers altid selvsikre Joonmyun, blev helt rød i kinderne af Lays direkte spørgsmål.

”Øhm Jo?” – Joonmyun

Lay sad med åben mund og gloede på Joonmyun, mens Sehun, Kai og Kris havde travlt med at grine.

”Hvad er det der er så morsomt?” – Kyungsoo

”Lay har den her regl om ikke at være sammen med jomfruer” – Kai

”Why? Bange for de ikke kan finde ud af det?” – Tao

”Det har intet med det at gøre, men de fleste forventer en mega romantisk første gang med levende lys, røde roser, chokolade og hva’ ved jeg og jeg er ikke den romantiske type, sex er sex i min verden” – Lay

”Var du for resten forbi Takano på hotellet i går?” – Kris

”Yeah, hvor ved du fra Takano var i Seoul?” – Lay

”Come on, han bor på mit hotel, tøserne er total vilde med ham” – Kris

”Hvordan kan du vide dem du er sammen med ikke er jomfruer?” – Tao

”Det kan jeg jo heller ikke vide med sikkerhed, men hvis jeg ved de ikke har haft sex før, så rør jeg dem ikke” – Lay

”Well regler er til for at blive brudt, eller den der er måske ikke?” – Sehun

”Når det gælder Sexy her kunne jeg godt finde på at bryde den” – Lay

”Hah Good Luck, Joonmyun venter til han bliver gift” – Kyungsoo

”Soo!! Det mit ikke eksisterende sexliv du snakker om!” – Joonmyun

”Come on, der er ikke noget galt i at ville vente MyunMyun” – Kyungsoo

”I laver sjov med mig nu ikke?” – Lay

”Nej det ikke for sjovt” – Tao

”Seriøst det ikke sjovt det her, Sexy hver sød at sige i driller mig?” – Lay

Lay så mere og mere paf ud og da Joonmyun rystede på hovedet så han endnu mere paf ud. Vi sad alle sammen og grinte af ham. Hvor det dog føltes skønt, at have venner man kan grine med.

 

Kyungsoo POV

 

Jeg gik på gangen med Jongin, på vej til næste time.

”Så hvad skal du have nu Soo?”

”Koreansk, hvad med dig?”

”Hvor er du heldig, matematik..”

”Åårhh mon ikke du klare det?”

”Hvis jeg får et kys?”

”Hah glem det, ikke her”

Han surmulede indtil jeg gav ham et kys på kinden.

”Bedre?”

”Meget bedre, vi ses Soo, jeg ringer til dig senere”

Han omfavnede mig før han skyndte sig ned af gangen, modsat den vej jeg skulle. Jeg skyndte mig smilende over til mit skab. Tingene havde virkelig været fantastiske imellem Jongin og jeg de sidste dage. Da jeg kom over til mit skab åbnede jeg det. Jeg skulle til, at tage min bog, men stoppede da en hvid konvolut fangede min opmærksomhed. Der stod ikke andet end mit navn på. Jeg vidste jeg havde travlt og burde gå til time, men jeg var simpelthen så nysgerrig. Jeg kiggede forsigtigt rundt og så jeg næsten var alene på gangen. Jeg åbnede forsigtigt konvolutten og inden i lå en seddel. Jeg hev den op og kiggede på den.

’Jeg synes du skal vide hvor til grin du er,
Som jeg hele tiden har sagt bruger Kai dig bare.
Hvis du ikke tror mig så kan du jo selv kigge efter’
 - Hyomin

Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg læste det og forsigtigt åbnede jeg konvolutten endnu en gang og tog indholdet ud. Jeg stivnede ved synet af billedet og der gik nogle sekunder før jeg registrerede, hvad jeg kiggede på. Jeg knugede billedet ind til mig og smækkede så lågen til mit skab i, før jeg løb ud af skolen. Jeg havde ingen af mine ting, men det betød ikke noget, jeg havde bare brug for, at komme væk. Jeg begyndte, at løbe væk fra skolen med tårerene løbende ned af kinderne på mig. Jeg løb hele vejen hjem og så snart jeg kom ind af hoveddøren lænede jeg mig op af den og sank langsomt sammen. Jeg kiggede endnu en gang på billedet, en del af mig havde virkelig håbet på jeg havde set forkert, men det havde jeg selvfølgelig ikke. Jeg sad udmattet og uden nogen form for tidsfornemmelse op ad døren og græd. Jeg aner ikke hvor længe jeg sad der, før jeg rejste mig og gik op på mit værelse. Jeg lagde billede på mit sengebord og skiftede til nattøj. Jeg lagde mig ned i sengen og græd videre. Smerten i mit hjerte var ikke til, at holde ud. Hvor var det dumt af mig, at tro at en fyr som Jongin kunne være vild med en som mig.  Mine tårer stoppede endelig med, at falde og i stedet for begyndte jeg, at føle mig helt tom indeni. Min mobil ringede pludselig og jeg så, at det var Jongin. Jeg skyndte mig, at lægge på. Den ringede kort tid efter igen og denne gang var det Joonmyun.

”Soo? Hallo, er du der?”

”..Myun..”

Min stemme var hæs af alt mit græderi og det var svært for mig, at snakke.

”Soo hvor er du? Lu siger du ikke mødte op til timen. Vi alle sammen vildt bekymrede for dig, Kai er ved at flip helt ud”

Da han nævnte Jongin røg der et hulk ud af mig.

”Græder du? Soo snak med mig, jeg er ved at dø her! Jeg er hos dig om 5 minutter”

”Stop..Nej.. Jeg vil gerne være alene”

Ordene kom hakkende ud af mig, men jeg havde brug for at være alene.

”Hvad er det der sker?”

”Jeg havde det dårligt og tog hjem.. Jeg vil bare gerne sove videre”

”Er du sikker på det alt?”

”..Ja..”

”Okay så, ring til mig hvis der er noget og du bør nok sende en besked til Kai”

”Vi ses MyunMyun”

”Vi ses Soo, god bedring”

Vi lagde på og jeg sank udmattende endnu længere ned i min seng. Mine øjne føltes tunge og jeg faldt langsomt i søvn.
Da jeg vågnede igen var det mørkt i mit værelse og til, at starte med var jeg forvirret over, hvorfor jeg lå i min seng indtil hele dagen kom tilbage til mig. Jeg rakte ud efter min mobil og så jeg havde flere beskeder og ubesvarede opkald fra Jongin. Jeg vidste jeg var en kujon, men jeg kunne ikke klare, at høre hans stemme. Jeg gik ind i en ny besked og begyndte, at skrive.

 

Til: Jongin
Fra: Soo
Det slut imellem os.
- Kyungsoo


Jeg sendte beskeden og begyndte, at græde igen mens jeg kiggede på billedet jeg havde fået af Hyomin.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...