Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4266Visninger
AA

16. Kapitel 15


 

Luhan POV

 

Jeg var på vej hjem fra skole, det var slutningen af august, men vejret var stadig varmt, heldigvis. Jeg gik i mine egne tanker og lyttede til musikken i mine øre. Mit ben gjorde stadig ondt fra tidligere, jeg forstod virkelig ikke hvad hendes problem var. Jeg begyndte at nynne stille til sangen jeg hørte, da der var en der tog fat i min arm og vendte mig voldsomt om. Mit hjerte sad i halsen på mig og jeg kiggede forskrækket på personen foran mig og fik mig endnu et chok.

”Ta Tae Kw kwoo kwon!?”

Jeg var rædselsslagen og prøvede at bakke væk fra ham, men han havde stadig fat i min arm.

”Hov hov nu ikke så hurtigt Lille LULU”

Han rev mig over imod ham og gav mig et sadistisk smil, som gjorde mig helt dårlig.

”Hvad.. viiiiil duu?”

Han hev mig tættere på sig og tog hårdt fat i mine hofter. Jeg ville højst sandsynligt ende med er par blå mærker. Jeg kunne mærke tårerne prikke i mine øjne.

”Såså lille Lulu, ikke græde, det klær’ dig ikke! Jeg vil bare snakke, du jo ikke til at komme i nærheden af i skolen. Sehun er jo konstant om dig.. Hah den taber.. Hvad ser min lille Lulu overhovedet i ham?!”

”Stooo stooop!”

”Stop med hvad dog? Jeg gør jo slet ikke noget... Endnu”

Jeg ved ikke hvor jeg fik modet fra, men jeg kiggede Tae Kwon lige i øjnene da jeg svarede ham.

”Det kun Sehun der kaaaan kald kaalde mig Lulu”

Jeg kunne tydeligt se vreden i hans ansigt og jeg fortrød straks mine ord selvom det gjorde mig dårlig, at høre ham kalde mig Lulu. Han skubbede hårdt til mig og jeg røg over i et hegn og slog ryggen imod det hårdt. Før jeg kunne nå, at gøre det mindste var han over mig igen. Han holdte endnu engang hårdt på mine hofter, så jeg ikke kunne komme væk fra ham.

”Tror du seriøst selv Sehun er vild med dig? Come ooon Luhan, det handler sq da bare om at kom i bukserne på dig og så snart han har opnået det skrider han fra dig! Sehun er en fucking player, du må sq da kende hans fucking rygte? Lad hver at tro du betyder noget for ham, du ikke en skid værd for ham!”

”Stop! Du veed ikke noget!”

”HAH! Hvis ikke du var så forbandet cute havde jeg fandme slået dig, utroligt et så smukt hoved kan være så dumt!? Måske vi skulle banke noget fornuft ind i hovedet på dig på en anden måde”

Jeg nåede ikke, at reagere på hans ord før han havde taget fat i mit hoved og var begyndt, at kysse mig. Jeg prøvede at få ham væk fra mig, men han blev ved at kysse mig hårdt på munden. Han bed mig hårdt i læben ligesom sidst og fik mast sin tunge ind i min mund. Han rykkede sig tættere på mig og da jeg kunne mærke en bule mod mit lår var jeg ved at gå panik. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få ham skubbet væk, men han rykkede sig ikke det mindste. I stedet blev han ved med, at misbruge min mund. Han stoppede til sidst og begyndte, at kysse mig ned af halsen og jeg kunne mærke han sugede hårdt på min hals.

”Mmh.. Du virkelig al for dejlig Luhan”

Han kiggede på mig med øjne fulde af lyst og jeg var ved at gå i panik.

”Hah se hvis bil der kommer kørende der, hvilket tilfælde huh Lulu!?”

Han grinte og jeg kiggede den vej han havde kigget og så Sehuns grå Audi komme kørende imod os. Jeg var rædselsslagen og ville ikke have Sehun så mig med Tae Kwon. Endnu en gang havde Tae Kwon formået, at få mig til, at føle mig worthless. Panikken overtog og jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men før jeg selv kunne nå at tænke over det tog jeg mine arme rundt om Tae Kwon’s nakke og kyssede ham. Han var tydeligvis chokeret over min handling og der gik noget tid før han kyssede igen. Jeg blev ved at kysse ham indtil jeg var sikker på Sehuns bil var væk. Jeg rev mig væk og sparkede ham hårdt i skridtet og han bukkede bandende sammen. Tårerene løb ned af kinderne på mig og jeg skyndte mig, at løbe resten af vejen hjem.

Da jeg nåede op på mit værelse var jeg forpustet og mine øjne sved og gjorde forbandet ondt. Jeg gik ud på mit badeværelse og børstede mine tænder op til flere gange. Hver gang jeg kiggede mig selv i spejlet begyndte tårerene, at løbe endnu hurtigere ned af mine kinder. Jeg havde det forfærdeligt og følte mig så utrolig ulækker og billig. Jeg fik kigget på min hals og så jeg havde et kæmpe sugemærke midt på siden af halsen. Jeg tog en svamp og begyndte at skrubbe hen over det, til hele den side af min hals var rød. Jeg ville have det væk, hvis Sehun så det ville han aldrig kigge på mig igen. Tanken om at miste Sehun selvom jeg måske ikke engang betød noget for ham fik mig til, at bryde helt sammen og jeg endte med, at synke sammen på gulvet på mit badeværelse. Efter at have siddet med mine ben knuget ind til mig i noget tid fik jeg endelig taget mig sammen til, at tage min uniform af og finde et barber blad frem og så gik jeg ellers i gang med arbejdet. Da jeg blev svimmel og let i hovedet stoppede jeg og kiggede mig selv i spejlet. Jeg havde skåret i mine arme, mave og lår, men alligevel følte jeg ikke ro i mit hoved. Jeg følte at der var en million stemmer i mit hoved som alle sammen prøvede at fortælle mig hvor ulækker, billig, elendig og værdiløs jeg var. Normalt gjorde det mig rolig at kigge på blodet fossede stille ud, men i dag hjalp det overhovedet ikke.

Jeg gad ikke gøre noget ved alle mine sår og lod dem bløde. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvad der skete med mig, jeg ville bare have stemmerne i mit hoved til at stoppe. Jeg vidste for helvede godt jeg ikke var en skid værd, at jeg er ulækker og fucking billig. Jeg kiggede mig selv en sidste gang i spejlet og så de blå mærker på mine hofter, man kunne nærmest se, hvor hans hænder havde været.

”Din klamme billige luder! Du intet værd! Som om Sehun nogensinde ville kunne falde for en som dig, hah!”

Jeg vendte mig væk fra spejlet og kastede mig ind i min seng. Jeg tog en pude op foran mit ansigt og skreg ind i den til min hals var øm og min stemme ikke kunne klare mere. Jeg faldt langsomt blødende, udmattet og grædende i søvn. Jeg vågnede med et chok, jeg var badet i sved blandet med blod, jeg havde den voldsomste hovedpine og jeg var svimmel. Jeg vågnede op efter et voldsomt marridt, som jeg underligt nok ikke kunne huske. Jeg rejste mig forsigtigt fra sengen og gik med svage skridt ud og tog mig et bad. Jeg fik forbundet alle mine sår og taget noget nattøj på. Jeg fik endelig kigget på klokken og så den var 2 om natten, underligt Hye Ri ikke havde været og sige der var aftensmad, hun lod mig normalt ikke slippe uden om det måltid. Jeg fik på trods af det hele snurrede rundt og jeg havde det af helveds til skiftet mit sengetøj. Jeg var stadig deprimeret, jeg havde fået en smule mere ro i mit hoved, men der foregik stadig for meget til jeg kunne falde i søvn. Jeg satte Secondhand Serenade på mit anlæg og lyttede stille til musikken. Jeg lyttede altid til SS når jeg havde det sådan her. Det hjalp mig underligt nok og før jeg vidste af det var jeg faldet i søvn igen.

 

”Luhan du skal op, du skal være i skole om en halv time”

Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, som var helt hævede efter alt mit græderi. Min krop var øm, jeg havde stadig hovedpine, alt i alt havde jeg det forfærdeligt, hvilket vidst os var tydeligt for Hye Ri. Hun kom over til mig og lagde hånden på min pande.

”Du må hellere blive i sengen i dag, jeg skal nok kontakte skolen og dine forældre, jeg kommer op med noget mad og nogle piller til dig og jeg får en af de andre til at hente en kold klud til dig, læg dig bare til at sove igen søde”

”Det okay, jeg har det.. fint jeg kan godt tage i skole”
Jeg var nødt til at tage af sted, hvis ikke jeg ville have skældud af mine forældre og mine forældre vrede var virkelig noget jeg frygtede.

”Du bliver i sengen og så er den ikke længere, læg dig Luhan!”

Hye Ri var som en mor for mig og jeg lagde mig hurtigt tilbage i sengen. Det eneste jeg havde lyst til var at sove i hundrede år.

 

Kris POV

 

Jeg var et sted mellem drømmeland og vågen tilstand. Jeg kunne mærke jeg havde armene omkring noget dejligt varmt og puttede mig automatisk endnu længere ind til det. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og så en pjusket sort manke, jeg kiggede forvirret rundt da det gik op for mig jeg var hos Tao. Jeg begyndte straks at smile og gav Taos hår et kys før jeg vendte ham om imod mig. Han så så fantastisk bedårende ud som han lå der og sov. Jeg fik kigget på klokken og så den allerede var mange taget i betragtning af at vi skulle op og i skole og også skulle nå forbi mig.

”Tao Baby vågn op”

Jeg plantede små kys i hele hans ansigt og prøvede at vække ham, men den eneste respons jeg fik, var en Tao der puttede sig længere ind til mig.

”Tao min skat, vågn op, vi skal i skole”

Han åbnede langt om længe øjnene og kiggede chorkeret op på mig store øjne.

”Kris?”

”Hvad er der baby?”

”Du.. Du er her stadig?”

”Selvfølgelig er jeg her stadig, jeg sagde jo jeg ville blive ikke?”

Han nikkede sødt på hovedet og jeg bukkede mig ned og gav ham et morgen kys på munden. Jeg kunne i den grad godt vende mig til, at min fantastiske kæreste var det sidste jeg så om aftenen og det første jeg så om morgenen.

”Smut så ud i bad, vi skal nå hjem forbi mig også”

”Ahvad? Hvad mener du?”

”Jeg skal hjem og ha’ et bad og ha’ min uniform min skat?”

”Det ved jeg, men hvorfor skal du vente på mig?”

”Du tror da vel ikke jeg har tænkt mig ikke at følges med min lækre kæreste i skole? Jeg vil ha’ hele fucking verden ved, at du Huang Zitao er min!”

”Yaaah Krissy ikke så cheesy fra morgenstunden!”

”Årrh bliver min panda flov?”

Han skyndte sig at rejse sig fra sengen og smuttede ud på badeværelset. Selv stod jeg op og tog mit tøj på fra i går og gik så over mod badeværelset. Heldigvis for mig havde Tao ikke låst døren og jeg gik der ud for at børste mine tænder.

”YAAAH JEG ER I BAD KRIS!”

”Baby jeg har jo set det hele før, men jeg skal nok lade hver at snyde kigge hvis ikke du vil ha’ det”

Jeg kunne ikke lade hver at grine af min Tao. Altid så forbandet cute.
Efter Tao langt om længe var færdig skyndte vi os ud i min bil og kørte mod mit hus.

”Krissy, ved dine forældre godt du ved at du altså ehm”

”At jeg er til fyre? Nærmere betegnet dig?”

”Ja øh det..”

”Jeg fortalte min mor det den gang det gik op for mig at jeg virkelig var forelsket i dig, men min far ved det ikke, men han er alligevel sjældent hjemme”

Før Tao kunne svare var vi allerede ankommet og jeg skyndte mig ud af bilen og om på hans side og åbnede døren og tog hans hånd i min.
Ligeså snart vi kom indenfor kunne jeg høre min mor komme løbende ned af trappen mens hun råbte af mig. Hun kom løbende over til mig og slog mig på armen.

”Hvor pokker har du været Kris? Er du klar over hvor bekymret jeg har været!!”

”Slap af mor, jeg har sovet hos min kæreste og det har jeg tænkt mig at blive ved med til han bliver træt af mig, så hvis du vil have mig undskyldt vil jeg gå op og tag et bad og gøre mig klar til skole”

”Yaah din lille møgunge snak pænt til din mor og siden hvornår har du fået en kæreste!?”

Jeg kiggede på hende med et smil og hev Tao frem som var blevet genert og havde gemt sig bag mig. Jeg kiggede på min mor med et sigende blik og det gik endelig op for hende hvem min kæreste var.

”ZITAO kom her og giv mig et kram, hvor har jeg savnet dig, du aner ikke hvor skrækkeligt det har været at gå at høre ham hvine om dig i et år, du kan virkelig tro min søn er hårdt ramt. Hvor er jeg glad for du endelig har besluttet dig for at gi’ den idiot en chance”

”YAAH mor lad hver at gør mig flov”

Jeg hev Tao ud af hendes kvælende omfavnelse før han ville besvime og skyndte mig, at tage ham med op på mit værelse før min mor fandt på et eller andet.

”Så du har gået og grædt over mig huh?”

”HEY! Stop før jeg hiver dig med i bad!”

Jeg hev ham indtil mig og gav ham et passioneret kys før jeg lænede mig ned til hans øre.

”Du ved jeg har gået og grædt over min egen dumhed i en evighed min elskede”

Jeg kyssede ham en sidste gang og gik ud på mit badeværelse for at blive færdig. Da jeg var færdig pakkede jeg en taske med forskellige ting og tog så Tao’s hånd og gik ud mod min bil.
Da vi kørte ind på skolen gloede folk som sædvanlig efter mig, men da Tao også steg ud og jeg gik over og lagde armen om ham gloede folk som aldrig før. Jeg kunne tydeligt høre dem, hviske om os. Det kom vidst som et chok for dem at jeg var sammen med en fyr, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg var sammen med mit livs kærlighed og kunne ikke være lykkeligere.

”De glor alle sammen på os”

”Lad dem glo, jeg vil ha’ alle ved du min”

Jeg tog fat i Tao og gav ham en voldsomt tungekys midt på parkeringspladsen. Jeg kunne høre pigerne gispe og kom til at grine lidt.

”GET A ROOM!”

Jeg stoppede med at kysse Tao og kiggede over på mine tre bedste venner.

”Hah tænk at høre så noget fra dig, måske du selv sku’ lære det der med a få et rum Lay”

Vi grinte og begyndte at gå mod skolen mens Tao og jeg fortalte dem at vi var et par nu, selvom det vidst var ret tydeligt.

 

Sehun POV

 

Det var snart tid til frokost og Luhan var ikke kommet endnu. Jeg havde prøvet at skrive til ham, men han havde ikke svaret mig. Det var sikkert ikke nødvendigt, men jeg var alligevel begyndt at blive bekymret. Klokken lød og det var tid til frokost. Jeg skyndte mig at pakke mine ting sammen i håb om, at kunne nå over til Kyungsoo før han gik. Hvis jeg var heldig havde han måske hørt fra Luhan, men før jeg nåede væk fra mit bord stoppede Kris mig.

”Hvad siger du til at spise frokost med Tao og de andre? Hvor Luhan for resten?”

”Det kan vi godt, savner du allerede din lille boyfriiiiend? Haha.. Jeg ved ikke hvor han er, han har ikke svaret..”

”Selvfølgelig savner jeg min baby! Han er sikkert bare syg, intet alvorligt, kom”

Jeg kiggede efter Kyungsoo, men han var allerede smuttet, altid noget vi skulle spise frokost med dem i dag. Vi gik hen til kantinen og fik noget mad og satte os ned til bordet hvor Tao, Kyungsoo og Joonmyun allerede sad. Kris og Tao kyssede straks de så hinanden og var fuldstændig over hinanden indtil Joonmyun afbrudte dem.

”Guuys der er andre til stede” – Joonmyun

”Sorry..” – Tao

”Så dater i nu?” – Kyungsoo

”Ehm.. faktisk så..” – Tao

Tao nåede ikke, at snakke færdig før Kris afbrød ham.

”Vi kærester” – Kris

De andre sagde tillykke til dem og virkede glade på deres vegne. Selv var jeg os virkelig glad for, at tingene endelig var lykkedes for dem. Kris fortjente virkelig at være glad og det var tydeligt at Tao betød alt for ham. Jeg var faktisk ret jaloux, de havde hvad jeg gerne ville have med Luhan.

”Hey Kyungsoo ved du hvorfor Luhan ikke er her?” – Sehun

”Nope, jeg har prøvet at skrive til ham, men han har ikke svaret, jeg går ud fra du heller ikke har hørt noget.. Hvad med jer andre? Har han skrevet til jer?” – Kyungsoo

De andre to havde heller ikke hørt fra ham. Jeg var virkelig bekymret nu, hvis jeg ikke havde hørt fra når jeg fik fri ville jeg tag over til ham. Jeg bliver nødt til at være sikker på der ikke er noget galt med ham.

”Kommer Kai og Lay ikke?” – Sehun

”Joo, men det ser ud som om de har travlt” – Kris

Vi kiggede alle sammen i Kris retning og så Kai og Lay stå og flirte med fire piger. Det var ikke et usædvanligt syn, langt fra. Det undrede mig dog lidt, at Kai var med til at flirte eftersom ham og Kyungsoo dater.

”Øhh Soo dater dig og Kai ikke?” – Joonmyun

”Øhm Jo, men han kan da snakke med hvem han vil” – Kyungsoo

Stemningen var begyndt at føles en smule akavet.

”Come on Soo, han står tydeligvis og flirter, det skal du sq da ikke finde dig i, det skulle lige være min mand!” – Tao

”Stop nu, du og Kris er officielt sammen, Kai og jeg dater bare, han kan flirte med hvem han vil” – Kyungsoo

Jeg kendte ikke Kyungsoo særlig godt, men han så trist ud.

”Soo..” – Tao

Tao nåede ikke at sige mere da stolen ved siden af Kyungsoo blev trukket ud og Kai satte sig. Han kyssede Kyungsoo på kinden. Lay kom lidt efter og satte sig ved siden af Joonmyun.

”Hey Sexy” – Lay

”Vi ses senere guys, jeg har nogle ting jeg skal have indhentet” – Joonmyun

Joonmyun rejste sig og forsvandt i løbet af ingen tid. Vi andre sad og grinte af Lay og stemningen lettede lidt, men det virkede stadig en smule akavet mellem Kyungsoo og Kai.


Kyungsoo POV

 

De andre sad og snakkede og morede sig. Selv prøvede jeg at ignorere personen ved siden af mig. Jeg vidste godt at Jongin ikke mente noget med det, når han flirtede med andre. Ærligtalt tvivler jeg på han selv er klar over han gør det, det bare sådan han er, men det betyder ikke at det gør mindre ondt på mig. Kai og jeg havde ikke datet særlig længe, men de følelser jeg havde for ham i forvejen var kun blevet stærkere. Han var så sød og betænksom og den perfekte gentleman når vi var sammen, det eneste han gjorde var at han altid flirtede. Det var lige meget, hvor vi var så tjekkede han altid dem ud vi gik forbi og hvis vi skulle købe noget flirtede han med den person der betjente os, også selvom jeg stod ved siden af. Jeg var begyndt at føle mig virkelig lille og ubetydelig og det var ikke rart. Jeg sagde ikke ret meget resten af frokosten og 10 minutter før den sluttede rejste jeg mig. Jeg kunne ikke holde det ud længere og jeg skulle alligevel forbi mit skab og hente nogle bøger til næste time. Jeg stod og skulle til at åbne mit skab da jeg bemærkede Tao ved siden af mig.

”Er du okay Soo?”

”Yeah..”

”Du lyder ikke sådan, har du snakket med ham om det?”

”Der er ikke noget at snak om Tao, vi ikke sammen, han kan gøre hvad han vil..”

Der stod nogle piger lidt fra os og jeg ville normalt ikke have lagt mærke til dem, hvis ikke det var fordi de havde sagt Kai.

”Seriøst jeg forstår virkelig ikke hvad fanden Kai laver med en som ham? Hva’ hedder han nu igen?”

”Kyung something.. Du kan ikke forvente jeg skal kunne huske en nobody’s navn..”

”True true, jeg så dem godt sammen til Kai’s fest, men jeg mener helt ærligt jeg troede virkelig Kai bare gjorde grin med ham”

”Måske han bare er forvirret og eksperimentere lidt? Jeg mener han kan ikke seriøst være vild med ham, så du ikke hvordan han flirtede med de andre? Og måden han tjekkede dig ud på i går?”

”Hm du har ret, han ville til hver en tid vælge mig over den ugle, har du set hvor fucking store hans øjne er det fucking creepy..”

Jeg stod med tåre i øjnene og prøvede at lukke deres ord ude, men lige lidt hjalp det. Det de havde sagt sad fast i mit hoved.

”Normalt ville jeg aldrig slå en tøs, men jeg fucking smadre de tøser næste gang jeg ser dem! Fucking bitches!”

”Lad hver, de siger jo bare hvad alle andre tænker, hvad laver Jongin overhovedet med en som mig?”

Tårerene trillede langsomt ned af kinderne på mig og jeg skyndte mig ud på toilettet for at få lidt samling på mig selv.

 

Sehun POV

 

Jeg havde lige skiftet tøj og var nu på vej over til Luhan. Jeg kunne ikke forstå jeg endnu ikke havde hørt fra ham, jeg havde endda prøvet at ringe til ham op til flere gange. Jeg stod foran Luhans hoveddør og bankede på og blev ikke overrasket over at se det var Hye Ri der åbnede.

”Sehun, hvad kan jeg dog gøre for dig?”

”Er Luhan hjemme?”

”Han er syg”

”Kan jeg komme ind og se ham alligevel?”

”Selvfølgelig kan du det, kom indenfor Sehun, du kender jo vejen til hans værelse”

Jeg gik indenfor og smed min jakke og mine sko og skulle til, at bevæge mig over mod trappen da jeg blev stoppet.

”Ville du have noget imod at tage en bakke med noget mad med op til ham? Der ligger også nogle piller som han skal tage”

”Det kan jeg da godt”

”Tak, jeg er tilbage om et øjeblik”

Jeg stod i deres hall og kiggede rundt og det var lige så upersonligt og kunstigt som sidste gang jeg var her. Det var virkelig som, at træde ind i et fint bolig magasin.

”Værsgo, jeg har sat en ekstra tallerken på til dig, du ved Sehun, jeg er virkelig glad for Luhan har mødt en som dig, jeg håber du kan gøre ham glad og hjælpe ham med alt de ting han kæmper med”

Da jeg skulle til at spørge hvad hun mente med det, var Hye Ri allerede forsvundet. Hvad havde hun lige præcist ment med det?  Jeg rystede på hovedet og begyndte, at bevæge mig op af trappen til Luhans værelse. Hans dør stod på klem og jeg kiggede forsigtigt ind og så Luhan lå i sin seng og sov. Jeg gik over og stillede bakken ved siden af hans seng og betragtede så ellers min Lulu. Han lå på ryggen og trak vejret stille og roligt. Han havde et tørklæde om halsen og han lå med den mystiske bog jeg før havde kigget i på maven. Det var ikke min mening ikke, at respektere hans privatliv, men den bog gjorde mig nysgerrig og jeg forstod ingenting af de ting der stod i den sidst. Jeg tog forsigtigt bogen væk fra Luhans hænder og han bevægede sig en smule så hans ærme røg lidt op. Jeg lagde mærke til han havde noget forbinding på, gad vide hvad han havde lavet? Jeg kiggede på den side i bogen den var slået op på. Datoen der stod, var fra i dag, så han måtte have skrevet det i dag. Jeg læste det langsomt og det løb mig koldt ned af ryggen.

”My tears run down
Like razor blade and
No, I’m not the
One to blame, it’s
You, or is it me?”

Hvad var der sket siden han skrev sådan? Jeg lagde forsigtigt bogen på hans natbord og vækkede ham så forsigtigt.

”Lulu, vågn op, jeg har noget mad med”

Han rykkede forsigtigt på sig og tog hænderne op og gned sig i øjnene før han åbnede dem helt og kiggede søvnigt på mig.

”Sehunnie..”

Hans stemme lød helt forkert, han måtte virkelig have ondt i halsen.

”Hvorfor var du ikke i skole i dag? Jeg har skrevet til dig en million gange”

”Undskyld.. jeg eh er syg”

”Ingen grund til at undskylde, sæt dig op så du kan spise, Hye Ri gav mig noget mad med op, hun lagde os nogle piller du skal tage bagefter”

Luhan satte sig op og han så simpelthen så bedårende ud. Mit hjerte begyndte, at banke hurtigere ved synet af ham. Da han havde fået sat sig rigtigt op gav jeg ham hans suppe og tog selv den anden skål og begyndte at spise. Vi sagde ikke noget, jeg sad bare og betragtede ham. Hans hænder rystede, hver gang han tog skeen op til sin mund.

”Lulu hva’ der sket med din arm?”

Han kiggede på mig med store forskrækkede øjne og jeg forstod det ikke helt.

”Hv-Hvad mener du?”

”Jeg så du havde noget forbinding på da du sov”

Han kiggede ned på sine hænder for derefter at kigge op på mig igen.

”Jeg øhm faldt bare.. ehm jeg fik en ret sl-slem hudafskrabning, ikke noget øh særligt”

”Du skal passe bedre på!”

Jeg smilte til ham og da Luhan smilte igen kunne jeg hoppe af glæde. Der fandtes virkelig ikke noget smukkere end Luhans smil. Når Luhan smilte glemte jeg mine bekymringer for ham og de ting jeg ikke forstod omkring ham. Jeg vidste at Luhan måtte kæmpe med nogle ting der gjorde ham ked af det, men hvem ville ikke være ked af det, hvis man havde forældre som dem Luhan har. Jeg håber, at han en dag stoler nok på mig til, at lukke mig rigtig ind og fortælle mig når der er nogle ting der går ham på og han er ked af det.

Resten af dagen og aftenen lå vi i Luhans seng og snakkede og pjattede. Luhan sagde ikke så meget mest på grund af hans stemme, men det var alligevel rigtig hyggeligt og sjovt. Jeg nød virkelig Luhans selvskab og jeg var virkelig faldet hårdt for den her fyr. Forhåbentlig åbner han snart sit hjerte for mig og giver mig en chance for at gøre ham glad og lykkelig!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...