Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4288Visninger
AA

14. Kapitel 13


 

Luhan POV

 

I dag var dagen, hvor Sehun og jeg skulle fremlægge vores engelsk projekt. Jeg sad i vores klasse og ventede nervøst på Sehun ville komme. Jeg var ved at dø af nervøsitet, hvilket jeg bestemt også kunne mærke på mine arme. Jeg var vidst gået lidt overgevind i morges i et forsøg på, at få styr på mine nerver. Jeg sad på min plads og fumlede med mine fingre. Jeg var så væk i min nervøsitet og tunge tanker, at jeg ikke så Kyungsoo havde stillet sig foran mit bord før han snakkede.

”Hej Lu, er du okay? Du ser lidt nervøs ud?”

”Hej Soo, jeg eh er vildt nervøs”

”Bare rolig det hurtigt overstået og du har jo Sehun ved siden af dig, du skal nok klare den Lu”

Jeg kiggede Kyungsoo i øjnene og hans smil beroligede mig en smule. Jeg var dog stadig ved at dø af skræk ved tanken om, at skulle stå foran hele min klasse og snakke engelsk. Det var slemt nok at skulle stå foran dem alle sammen, men samtidig at skulle snakke et fremmedsprog, det kunne jeg bestemt godt undvære.

”Tak Soo”

Vi smilte til hinanden indtil Kyungsoo gik over til sin egen plads og fandt sine ting frem. Der var kun et par minutter til timen ville starte og Sehun var her stadig ikke. Jeg var så nervøs, at min angst begyndte at røre på sig og samtidig fik jeg det vildt dårligt. Hvordan skulle jeg nogensinde overleve det her?
Jeg så Mrs. Choi komme ind og lige før døren lukkede, åbnede den igen og ind trådte Sehun. Jeg blev lettet over Sehun endelig var her, men det fjernede ikke min stigende nervøsitet. Sehun derimod så lige så afslappet og lækker ud som sædvanlig. Han kom gående stille ned imod mig og satte sig ned og kiggede på mig med et smil.

”Hey Lulu”

”Øhm Hej”

”Er der noget galt Lulu? Du ser bleg ud?”

”..Nervøs..”

Jeg var så nervøs nu, at jeg ikke engang kunne føre en normal samtale med Sehun. Sehun kiggede på mig og flettede sine fingre med mine under bordet og begyndte, at køre sin tommelfinger beroligende over min hånd.

”Det skal nok gå, jeg er her sammen med dig og jeg skal nok passe på dig”

Han kiggede på mig med sit fantastiske smil, der fik mit hjerte til at banke hurtigere og jeg kunne ikke svare ham. I stedet gav jeg ham et lille smil og nikkede på hovedet.
De første fremlæggelser gik i gang, men jeg havde svært ved at koncentrere mig om, hvad der foregik og hvad de fortalte. I stedet sad jeg og kæmpede for ikke at kaste op og holde min angst og nervøsitet under kontrol. Jeg var så koncentreret om, at holde min krop under kontrol at jeg hverken lagde mærke til, at Sehun havde givet slip på min hånd og heller ikke havde hørt Mrs. Choi sige det var Sehun og min tur til at fremlægge.

”Lulu det os nu, kom”

Jeg kiggede på Sehun med, hvad der måtte være et panisk udtryk.

”Jeg kan ikke Sehun”

Sehun kiggede på mig et øjeblik før han kiggede op mod tavlen.

”Lige et øjeblik Mrs. Choi” – Sehun

”Lulu det skal nok gå, kom nu, jeg er lige ved siden af dig, der er ikke noget at være nervøs for”

Jeg kunne mærke at jeg fik tåre i øjnene, jeg kunne ikke det her, jeg var ved at gå helt i panik. Jeg kiggede bedende Sehun ind i øjnene og jeg vidste at de tårer jeg desperat prøvede, at holde tilbage var tydelige i mine øjne.

”Jeg kan ikke, please ikke be mig om det Sehunnie, jeg kan ikke”

Sehun kiggede på mig en sidste gang før han rejste sig og gik op til Mrs. Choi med det vi skulle aflevere til hende. Han snakkede kort med hende før han kom ned til mig igen og nogle andre kom op og fremlægge. Han tog endnu engang min hånd i sin.

”Jeg har sagt til Mrs. Choi vi ikke fremlægger, så du kan tag det rolig nu, jeg sagde jo jeg nok skulle passe på min Lulu”

Jeg begyndte at slappe en smule af efter Sehun havde fortalt mig det og ved ordet min Lulu rødmede jeg, men jeg var stadig et stort kaos indeni, forhåbentlig ville det snart falde til ro.

 

Sehun POV

 

Jeg gik med Luhan og Kyungsoo mod kantinen, jeg havde besluttet at spise sammen med dem i dag. Jeg var stadig bekymret over Luhans reaktion da vi skulle fremlægge også selvom han virkede til, at have det bedre nu. Vi gik hen til bordet hvor Joonmyun allerede sad og ventede med en bog i hånden.

”Skal du med op og have noget mad?” – Kyungsoo

Joonmyun rejste sig og jeg lagde mærke til Luhan satte sig ned. Jeg stod og kiggede undrende på ham.

”Skal du ikke have noget?” – Sehun

”Jeg er ikke sulten, gå i bare op” – Luhan

Jeg kiggede bekymret på Luhan, måske han stadig ikke havde det helt godt efter hvad der var sket i klassen. Efter vi havde hentet vores mad satte jeg mig ned ved siden af Luhan.  Joonmyun og Kyungsoo satte sig overfor os.

”Okay jeg har lige et spørgsmål Sehun, hvordan fik du overtalt mrs. Choi til i to ikke skulle fremlægge? Og hvorfor er det lige dig, Jongin, Kris og især Lay kan gøre rimelig meget hvad der passer jer?” – Kyungsoo

Jeg kunne ikke lade hver at grine, det var egentlig sjovt at Kyungsoo var den første der spurgte om det. Der var aldrig nogen der havde spurgt om, hvorfor og der var heller ikke nogen der kendte grunden, ikke at det var en hemmelighed.

”Well sandheden er at Kris’s far faktisk ejer den her skole og vores forældre sidder i bestyrelsen, så lærerene tør ikke at trodse os på grund af det og så længe vi ikke laver for meget ballade så ja, så kan vi gøre rimelig meget hvad der passer os” – Sehun

Jeg lagde mærke til, at de alle tre kiggede på mig med store øjne.

”Så at komme fuld i skole er ikke at lave for meget ballade?” – Joonmyun

”Mange af de ting Lay gør ser de igennem fingre med, han er mere en bare en playboy” – Sehun

”Sorry Sehun men det tvivler jeg altså stærkt på” – Joonmyun

Jeg bebrejdede ikke Joonmyun for det indtryk han havde af Lay. Det meste af tiden var Lay en playboy og han gav altid udtryk for livet kun handlede om sex, fester og at have det sjovt. Selvom Lay var den person han viste alle andre var han også mere end det, men han lod kun hans nærmeste se den anden side af ham, selvom det var sjældent, men den var der.

”Lulu hvad siger du til at komme hjem til mig efter skole og hænge ud?”

Luhan havde ikke været hjemme hos mig endnu og jeg synes det var på tide han så, hvordan jeg boede så vi kunne lære hinanden endnu bedre at kende og så elskede jeg bare, at være sammen med ham. Han kiggede dog lidt tøvende på mig.

”Øhm.. Okay, det kan jeg vel godt?”

”Så det en aftale”

Jeg kunne ikke lade, hver at smile, men mit smil faldt da jeg så, hvem der var på vej hen imod bordet. Jeg mumlede et hurtigt undskyld mig og skyndte mig hen til mit sædvanlige bord, hvor min tre bedste venner sad.

 

Tao POV

 

Jeg stod foran mit spejl og prøvede, at finde ud af om jeg så godt nok ud. Det var ikke min mening, at pjække fra de første fire timer, men jeg skulle se mine bedste venner og ikke mindst Kris for første gang i flere dage så jeg blev nødt til, at se godt ud. Jeg havde taget min beslutning vedrørende Kris eller ihvertfald næsten. Jeg var nødt til, at snakke med mine bedste venner om det først for, at være helt sikker på de havde min ryg og støttede mig. Efter at have besluttet mig for et par hullede sorte skinny jeans, en fed trøje og et par combat støvler, rettede jeg opmærksomheden mod mit hår. Jeg havde fået det farvet sort i stedet for det blonde, det var tid til en ny start og det betød altså os en ny hårfarve. Jeg kiggede mig i spejlet en sidste gang og begyndte med bankende hjerte, at gå ud mod min bil og køre mod skolen.

Det var frokost pause så jeg var slet ikke tvivl om, hvor jeg kunne finde de andre henne. Jeg gik ind i kantinen, men da jeg fik øje på vores sædvanlige bord stoppede jeg en smule op. Hvorfor sad Sehun ved vores bord? Han skyndte sig dog, at rejse sig op da han fik øje på mig. jeg skyndte mig hen til mine bedste venner, hvor havde jeg bare savnet dem.

”Hey Bitches”

Jeg satte mig smilende ned ved bordet.

”Tao, du endelig tilbage, du aner ikke hvor meget vi har savnet dig” – Kyungsoo

”Det ser godt ud det nye hår” – Joonmyun

”Hej Tao, det godt at eh se dig igen” – Luhan

Jeg kiggede smilende rundt på mine bedste venner.

”I aner ikke hvor meget jeg har savnet jer, jeg går ud fra i har hørt hvad der skete og jeg havde bare virkelig brug for at være alene og tænke det hele igennem” – Tao

”Har du så fået tænkt?” – Joonmyun

”Kris har været helt ved siden af sig selv” – Kyungsoo

Havde det virkelig påvirket Kris at jeg havde været væk?

”Jeg.. Jeg tror jeg har besluttet mig og jeg håber virkelig i vil støtte mig i min beslutning, Kris han”

Da jeg nævnte Kris forsvandt mit bliv automatisk hen på ham, men da jeg så en pige stå og flirte med ham stoppede jeg med at snakke. Hvad fanden bildte hun sig ind og hvorfor fanden smed han hende ikke væk? Jeg rejste mig automatisk op og gik med målbevidste skridt hen imod Kris. Han kiggede op og fik øje på mig og så mere og mere nervøs ud endnu tættere jeg kom på ham.

 

Kris POV

 

Jeg sad og spiste frokost sammen med Kai og Lay, men jeg kunne ikke koncentrere mig om, hvad de snakkede om. I dag var endnu en dag Tao ikke var her og jeg kunne ikke lade hver at tænke på, hvornår han mon ville komme tilbage. Da jeg havde kigget efter Tao, så jeg Sehun sad ved deres bord og jeg fjernede hurtigt mit blik fra ham og kiggede ned i min mad.

”Du ligner seriøst noget der er løgn fortiden” – Kai

”Tak, er jeg sikker på du også ville gøre hvis Kyungsoo pludselig skred og ikke kontaktede dig eller sine venner, så luk Kai” – Kris

”Han bliver mere og mere grumpy for hver dag” – Lay

”Det ender med at når Tao kommer tilbage så dumper han ham på grund af hans udseende, han ligner jo efterhånden en fucking hjemløs” – Kai

Jeg hørte Lay grine, jeg havde virkelig snart fået nok af de to.

”Jeg sidder lige her for fanden jeg kan godt høre jer!” – Kris

”Easy vi siger jo kun sandheden Krissy” – Lay

Jeg nåede ikke at svare tilbage før Sehun kom og satte sig ned ved vores bord.

”Spiste du ikke frokost med din Luluuuu?” – Lay

”Eh jo, men øh, jeg besluttede at tilbringe resten af tiden sammen med jer, Kris du ligner ja, jeg behøver vidst ikke sætte ord på hvad du ligner” – Sehun

Lay og Kai begyndte, at grine helt hysterisk og jeg sad og tænkte ikke os dig Sehun. Jeg blev dog afbrudt af mine tanker da jeg bemærkede en der havde stillet sig ved siden af mig.

”Oppa”

Jeg kiggede op på en pige med en slikpind i munden, hvilket sikkert skulle virke forførende, men ærligtalt havde den modsatte effekt på mig. Jeg vidste godt hvem hun var, men jeg kunne virkelig ikke huske hendes navn. Hendes skole uniform så ud til, at være et par størrelser for lille. Skjorten sad alt for stramt og viste alt for meget af hendes bryster og da hun satte sine albuer på bordet fik jeg via Lay bekræftet, at hendes nederdel bestemt også var for lille. Han var nær ved at falde ned af sin stol, fordi han sad og gloede på hendes røv.

”Oppa”

”Øh ja?”

Hun kiggede på mig med et forførende blik i øjnene og et flirtende smil.

”Du har set så trist ud for nylig Oppa, skal jeg ikke muntre dig op? Jeg er virkelig god med min mund”

Hun begyndte, at slikke på sin slikpind som om det var noget andet og jeg kunne høre Lay grine. Selv sad jeg med store øjne og åben mund og gloede på hende.

”Jeg øh, jeg er okay, det behøver du virkelig ikke”

”Oppa det helt okay, jeg vil gerne”

Før jeg kunne nå, at reagere havde hun sat sig på mig og jeg begyndte virkelig, at føle mig utilpas. Hun begyndte at kysse mig på halsen og jeg gjorde mit bedste for at skubbe henne væk, men uden held. Hvorfor fanden havde jeg ikke bedt hende skride af helvede til.

”Fuck” - Sehun

Jeg hørte Sehun sige noget og kiggede op på ham. Han pegede hen på noget og da jeg så hvad det var, havde jeg nær fået et hjertestop. Tao kom gående med hurtige skridt hen imod mig og han så bestemt ikke glad ud. Det eneste jeg kunne tænke var fuck mit liv, jeg ville sq da aldrig få ham tilbage nu.

”Stop stop STOP, hver sød at stop og gå din vej” – Kris

Jeg lød nærmest bedende i mit forsøg på, at få hende væk fra mig, men heldet var tydeligvis ikke på min side. Hendes tunge kørte stadig rundt på min hals, selvom jeg ikke rigtig bemærkede det og med et stod Tao foran mig. Det føltes som om tiden gik i stå og jeg kunne ikke røre mig. Tao tog fat i pigen og rev hende hårdt væk fra mig.

”Hvis du nogensinde så meget som kigger på ham igen flår jeg øjnene ud på dig, er det fucking forstået?”

Pigen nikkede forskrækket på hovedet og skyndte sig væk.  Før jeg kunne nå, at reagere tog Tao hårdt fat i mit hår og rev tilbage i det, så mit ansigt kom op imod hans. Han kiggede mig dybt i øjnene og jeg følte mig fanget af hans øjnes skønhed. Jeg var overhovedet ikke forberedt på hvad der skete efterfølgende.

 

Tao POV

 

Jeg var normalt ikke typen der slog på piger, men jeg havde lyst til at slå den her tøs ihjel.

”Hvis du nogensinde så meget som kigger på ham igen flår jeg øjnene ud på dig, er det fucking forstået?”

Jeg kiggede truende på hende imens jeg sagde det og hun kiggede bange og forskrækket tilbage på mig, før hun nikkede på hovedet og flygtede. Jeg vendte derefter min opmærksomhed imod Kris. Han lignede en der havde set et spøgelse, hvilket faktisk morede mig lidt. Jeg tog fat i hans blonde hår og rev hans hoved tilbage, så han kiggede på mig. Jeg kiggede ham dybt i øjnene og før jeg kunne nå, at fortryde pressede jeg mine læber mod hans i et hårdt og vildt kys. Jeg kunne høre folk omkring os gispe, men lukkede det hele ude. Jeg koncentrerede mig i stedet om følelsen af Kris’s læber mod mine. Da han efter et par sekunder begyndte, at kysse igen lagde han samtidig sine arme på mine hofter. Mit hjertebankede med hunderede kilometer i timen og sommerfuglene i min mave baskede rundt som besatte. Jeg havde lyst til, at rive tøjet af Kris lige her og nu og vise ham, hvem han tilhørte. I stedet stoppede jeg kysset og kiggede ham ind i øjnene.

”Du MIN lad hver at glemme det!” – Tao

Jeg vendte mig derefter om og gik med hurtige skridt mod min bil. Jeg var ærligtalt i chok over mine handlinger, havde jeg virkelig lige kysset Kris foran hele skolen? Det var ikke lige sådan her jeg havde tænkt mig, at fortælle Kris jeg havde besluttet mig for, at give ham en chance, men at se den billige tøs på min fyr fik mig til at se rødt!

 

Sehun POV

 

Vi sad alle tre og gloede med store øjne på Kris, som ikke helt så ud til at fatte, hvad der lige var sket. Vi andre fattede det heller ikke, jeg havde været sikker på Tao ville have givet Kris en på siden af hovedet, i stedet havde de delt et meget passioneret kys.

”Skete.. Skete det virkelig lige? Eller drømmer jeg?” – Kris

Kris sad med et par fingre på sine læber og kiggede usikkert på os, som om han var bange for, at det der lige var sket bare havde været en drøm eller en del af hans fantasi.

”Det skete, Tao kyssede dig og skred” – Kai

”Men han sagde du min, det må betyde han har besluttet sig ikke?” – Kris

Jeg kunne se det håbefulde blik i Kris’s øjne.

”Medmindre man er Lay går man vel ikke rundt og kysser folk på den måde i fuld offentlighed. Så du kan vidst godt være sikker på han har besluttet sig” – Sehun

”Haha nu hvor vi snakker om fantastiske mig, er du så interesseret i hende tøsen Kris? For ellers så ved jeg godt hvad jeg skal lave de næste par timer” – Lay

”Tror du seriøst selv han er interesseret i andre en Tao? Nogen gange skulle man tro du ikke havde nogen hjerne Lay” – Kai

”Tag du hende bare, jeg øh, jeg bliver nødt til at ringe til Tao” – Kris

”Later Guys, I’m busy” – Lay

”Det ser ud som om vi snart kan gå på triple date, hvis der er noget der hedder sån?” – Kai

”Haha du glemmer at Luhan og jeg ikke dater” – Sehun

”Det kun et spørgsmål om tid min ven” – Kai

”Jeg håber du har ret” – Sehun

 

Luhan POV

 

Jeg var lige kommet hjem og op på mit værelse. Jeg havde en aftale med Sehun i dag og det var første gang jeg skulle hjem til ham. Jeg havde det stadig skidt efter min voldsomme reaktion i morges og jeg var vildt nervøs over, at skulle hjem til ham. Eftersom mine arme ikke kunne klare jeg skar mere i dem, tog jeg min skjorte af og tog et barberblad og skar et par gange over den. Jeg skyndte mig, at fjerne blodet og tage en trøje på. Selvfølgelig i sort og selvfølgelig al for lang, så jeg kunne gemme mig lidt i den. Jeg kiggede på min mobil da jeg var færdig med, at skifte tøj og så jeg havde fået en sms fra Sehun.

 

Til: Lulu ♡
Fra: Sehun

 

Er hjemme,
Du kommer bare over Lulu :* ♡

 

Jeg skyndte mig at fortælle Hye Ri, at jeg ville tage over til Sehun og at hun ikke behøvede, at sørge for middag i dag. Da jeg stod foran Sehuns dør ringede jeg forsigtigt på og i løbet af ingen tid åbnede en lille mini Sehun døren. Jeg gik ud fra, at det måtte være Minki Sehuns lille bror og jeg smilte sødt til ham.

”Hej du må være Minki? Jeg er Luhan”

Han kiggede måbende på mig, før han nikkede på hovedet.

”Du virkelig smuk Luhannie” – Minki

Jeg kunne ikke lade, hver at smile både af komplimentet, men også af kælenavnet.

”Jr hvem er det ved døren?” – Yun (Sehuns mor)

Før Minki kunne nå, at svare stod Yun der allerede og kiggede smilende på mig.

”Luhan kære kom indenfor, hvordan går det? Og hvordan har dine forældre det?” – Yun

Jeg gik stille ind og kiggede på Yun med et lille smil. Jeg havde ikke lyst til at lyve overfor hende, men sandheden var jeg ikke anede, hvordan mine forældre havde det. Jeg anede ikke engang, hvilket land de befandt sig i for den sags skyld.

”Det går eh fint Mrs. Oh og eh ehm mine forældre har det fint” – Luhan

”Årh kære kald mig endelig Yun, vi jo nærmest familie, Jr kan tage dig op til Sehun” – Yun

Minki som blev kaldt Jr af sin familie, kiggede på mig med et kæmpe smil, der viste han manglede et par tænder. Han gik over og tog min hånd og førte mig op af trappen. På vej til Sehuns værelse gik jeg og betragtede omgivelserne, Sehuns hus havde så meget personlighed. På alle væggene hang der billeder af Sehun, Minki og en pige jeg formoder er deres store søster. Jeg kunne ikke lade hver at tænke på, hvordan det mon måtte være, at vokse op i en rigtig familie med forældre der elsker en.

”Luhannie?” – Jr

”Ja Minki?” – Luhan

”Er du kærester med min store bror?” – Jr

Jeg nåede ikke at svare Minki før Sehun kom løbende ud af en dør fra, hvad jeg gik ud fra var hans værelse.

”JR HVOR FANDEN HAR DU LAGT MIN.. Åh øh Hej Lulu” – Sehun

Sehun kiggede flovt på mig og jeg kunne ikke lade, hver at grine lidt.

”Hej Sehunnie”

”Jr du kan godt give slip på Luhan nu” – Sehun

”Luhannie er min!” – Jr

Han rev i min hånd ligesom for, at understrege sin pointe overfor Sehun. Jeg selv stod bare og gloede lidt dumt, det var ikke lige sådanne her situationer jeg var vant til, at befinde mig i.

”Luhan er min Jr, du må finde din egen Luhan!” – Sehun

”Luhannie kan bedre lide mig, ikke?” – Jr

Han kiggede op på mig og jeg nikkede på hovedet, hvilket resulterede i Jr rakte tunge til Sehun. Sehun skyndte sig over til Jr, men Jr skyndte sig at løbe væk fra ham. Sehun fangede ham dog hurtigt og kildede ham til Jr ikke kunne klare mere. Jeg havde aldrig set den side af Sehun før og jeg nød det virkelig.

”Lulu kommer du?”

Han rakte sin hånd ud imod mig og jeg tog imod den. Han førte mig ind på hans værelse og jeg kiggede beundrende rundt mens Sehun kiggede nervøst på mig. Jeg lagde mærke til en masse pokaler han havde stående på den ene væg og gik hen for, at kigge nærmere på dem.

”Har du selv vundet alle dem?” – Luhan

”Haha øh ja, for dans” – Sehun

”Jeg var ikke klar over du dansede”

”Skolen tilbyder danse undervisning så jeg danser sammen med Kai, der har dog været pause over sommeren, det starter op igen her på onsdag”

”Du bliver nødt til at optræde for mig en dag så”

Jeg ville virkelig gerne se Sehun danse.

”Skal du nok komme til, vi skal optræde til december til skolens velgørenheds juleshow”

”Velgørenheds juleshow? Hvad går det ud på?”

”Det noget der blive holdt hvert år på skolen, det kun de ældste elever der optræder og selvfølgelig kun dem der har lyst, så hvad siger du? Har du lyst til at danse med Kai og jeg?”

Sehun kiggede drillende på mig. Jeg kunne ikke danse og selv, hvis jeg kunne ville jeg aldrig i livet stille mig op på en scene foran så mange mennesker.

”Hah jeg kan ikke danse”

”Du må da have et eller andet talent der kan bruges Lulu?”

”Hm jeg spiller på klaver, men kun når jeg er alene”

”Lyder det så forfærdeligt?”

Det var tydeligt at høre den drillende tone i hans stemme og jeg grinte af hans kommentar, hvor efter jeg slog ham på armen.

”Yah snak pænt”

Jeg skulle dog aldrig have slået til Sehun for han begyndte, at kilde mig og før jeg vidste af det lå jeg i hans seng mens han kildede mig. Det hele stoppede dog brat da han gik fra mine sider til min mave og ramte min sår.

”Av av av stop stop stop Sehunnie”

Sehun kiggede mystisk på mig, men stoppede heldigvis med, at kilde mig. Jeg lagde min hånd på min mave og kunne tydeligt mærke der var gået hul på nogle af de lidt dybere sår. Min eneste tanke var fuck!

”Er du okay Lulu? Det var ikke min mening at det skulle gøre ondt på dig, det må du virkelig undskylde”

Jeg var alt for optaget af mine egne tanker til, at tænke rationelt og løftede derfor hånden fra min mave.

”Det Okay Seh..”

”Yaah du bløder jo!”

Han skulle til at løfte op i min trøje, men jeg var heldigvis hurtigere og skyndte mig, at rejse mig fra sengen.

”Det okay, det ikke noget særligt, hvor er toilettet?”

”Luhan du bløder, hvad der sket?”

Orh shit, spørgsmålet han bare ikke måtte spørge om, jeg hadede at lyve overfor Sehun.

”Ikke noget, det ikke noget, har du ikke et toilet jeg kan låne og et plaster?”

”Toilettet er lige der og der ligger plaster i øverste skuffe, skal jeg finde en trøje til dig?”

”Øh ehm ja tak, men med lange ærmer tak”

 

Sehun POV

 

Jeg gik ind i mit påklædningsværelse og kiggede efter en trøje til Luhan. Jeg fandt en hvid trøje med grå lange ærmer som han sikkert ville kunne bruge. Jeg bankede på døren ud til toilettet og ventede på Luhan åbnede døren og rakte ham så min trøje så han kunne skifte. Jeg satte mig derefter over på min seng, jeg kunne ikke lade, hver med at undre mig over, hvad der mon var sket siden Luhan pludselig blødte og så fra hans mave. Det virkede virkelig underligt og mystisk, men jeg havde heller ikke lyst til at presse ham til at fortælle det, hvis ikke han havde lyst. Luhan kom ud fra toilettet med et lille smil og satte sig hen på sengen ved siden af mig.

”Du ser godt ud i min trøje Lulu”

Han rødmede og kiggede ned på sine fumlende fingre.

”Læg dig i sengen så sætter jeg en film på, lyder det okay?”

Luhan rødmede stadig og nikkede på hovedet og lagde sig til rette i sengen. Jeg fandt hurtigt en film og smed den på og lagde mig op i sengen ved siden af Luhan. Selvom jeg lå tæt op af ham havde jeg virkelig lyst til, at putte med ham. Jeg tog min arm op og kiggede på Luhan.

”Kom her”

Han kiggede lidt forvirret på mig, indtil jeg tog fat i ham og hev ham tættere på mig. Han gjorde ikke modstand, men de første ti minutter var det tydeligt, at mærke han var anspændt. Jeg lagde den ene arm om hans ryg og nussede ham stille og jeg kunne langsomt mærke han slappede af. Efterfølgende lagde han forsigtigt sit hoved på min brystkasse. Vi var ikke engang nået igennem halvdelen af filmen før Luhan var faldet i søvn. Han var virkelig al for cute. Lidt efter filmen var færdig bankede det stille på døren og lidt efter kiggede Jr forsigtigt ind.

”Mor spørger om Luhannie skal spise med?” – Jr

”Du må gerne sige til mor at det skal han” – Sehun

”Er Luhannie din kæreste?”

”Hah, nej men jeg ville ønske han var, men det en hemmelighed okay Jr?”

Jr kiggede gavtyveagtigt på mig og tog den ene finger op foran munden som tegn på han nok skulle holde på hemmeligheden før han gik.

 

Luhan POV

 

Jeg befandt mig et sted mellem drømmeland og bevidsthed. Jeg lå dejligt varmt, mit hoved lå på noget der var lidt hårdt, men samtidig blødt og så duftede det helt vildt godt. Jeg puttede mig automatisk længere ind til, hvad det nu end var jeg lå med. Jeg mærkede noget varmt og blødt på min pande næsten som et par læber og efterfølgende var der en fantastisk følelse af noget der nussede mig på min ryg.

”Lulu er du vågen?”

Jeg registrerede at der var en der sagde noget, men jeg lå lige så dejligt og mine øjne føltes alt for tunge til, at blive åbnet.

”Lulu hvis du ikke vågner, kysser jeg dig”

Mine øjne åbnede sig med et sæt og jeg satte mig hurtigt op. Jeg var total forvirret over, hvor jeg var og da det gik op for mig og det samtidig gik op for mig, hvad Sehun havde sagt rødmede jeg.

”Haha er det så slemt at jeg vil kysse dig?”

”..Sehunnie..”

Jeg var sikker på jeg var knald rød i hovedet og jeg sad og stirrede ned på mine hænder der fumlede med mine fingre. Sehun tog pludselig min ene hånd i sin.

”Min mor har lavet mad, hvis du har lyst?”

Jeg nikkede stille på hovedet og rejste mig fra sengen. Sehun gav ikke slip på min hånd og jeg gik og kiggede betaget rundt mens vi gik mod køkkenet. Jeg var virkelig betaget af, hvor personligt og hyggeligt det var. Da vi kom ind i køkkenet gav jeg slip på Sehuns hånd, selvom jeg havde aller mest lyst til, at beholde den i min. Jeg var virkelig utryg ved, at skulle spise et andet sted end derhjemme.

”LUHANNIE DU SKAL SIDDE VED SIDEN AF MIG!!” – Jr

Minki råbte det op og løb hen til mig og tog min hånd og trak mig hen på en stol ved siden af ham.

”YAAH Luhan er min gæst!” – Sehun

”Du kan bare rykke tallerkenen Sehun og sætte dig på den anden side af Luhan” – Yun

Sehun rykkede tallerkenen og satte sig på den anden side af mig og lidt efter kom Yun og satte det sidste mad på bordet og satte sig så selv ned. Sehun tog min tallerken og begyndte, at øse mad på den, mere end hvad jeg havde lyst til, ikke at jeg havde lyst til mad i det hele taget. Yun var rigtig sød og ligesom Sehun var hun behagelig, at være at være sammen med.

”Hvor far egentlig henne?” – Sehun

”Forretningsmiddag, men han siger du skal invitere Luhan på middag igen en dag hvor han er hjemme” – Yun

”Haha fint nok” – Sehun

Jeg sad og rødmede lidt og Sehun tog min hånd under bordet og begyndte at nusse den, hvilket fik mig til at rødme endnu mere. Sehun skulle til at sige noget mere, men blev afbrudt af Minki.

”Luhannie Sehun siger du hans kæreste, er det rigtig?” – Jr

Jeg havde siddet med et glas vand og sad nu og hostede som en sindssyg, mens Sehun bankede mig i ryggen og så flov ud, Yun sad derimod og grinte.

”Det har jeg overhovedet ikke sagt! Luhan og jeg er bare venner!”

Sehun lød en smule trist da han sagde vi var venner.

”Du sagde selv du var heeeeelt viiiild med Luhannie”

Minki sad og kiggede helt uskyldigt og selvom jeg var flov kunne jeg ikke lade hver at grine, han var virkelig al for sød.

”YAAAHH MINKI STOP! Skal jeg fortælle hende pigen fra din klasse du kan lide hende?” 

”Moooor Sehun driller!”

”YAAAH!”

”Drenge stop så, i vidst lige gode om det”

Jeg elskede at se Sehun med Minki og jeg kunne ikke lade, hver at grine af deres lille skænderi. Yun morede sig også og grinte da hun bad dem stoppe.

”Moooooor” – Sehun

”Lad hver med at opfør dig som et lille barn Sehun” – Yun

Jeg grinte og kiggede på Sehun, jeg var nødt til snart at komme afsted. Jeg begyndte at få det dårligt og det trykkede på i min hals.

”Jeg må også hellere se at komme hjem” – Luhan

”Allerede? Klokken er ikke ret mange Lulu” – Sehun

”Ja jeg bliver nødt til det, jeg eh har lektier jeg mangler at lave”

”Okay lad mig følge dig hjem så”

Det var ikke nødvendigt for Sehun at følge mig hjem, vi var jo ligesom naboer, men jeg havde ikke tænkt mig at sige ham imod. Jeg sagde pænt farvel og tak for mad til Yun og da jeg skulle sige farvel til Minki gav han mig et kram. Vi gik derefter ud i gangen og tog vores sko og jakker på. Da vi kom ud af Sehuns hoveddør, flettede han sine fingre med mine og jeg nød følelsen af hans hånd i min, selvom jeg ikke burde. Vi gik og snakkede og pludselig stod vi foran min dør.

”Såå du sagde til din lille bror vi var kærester?”

Jeg vidste ikke, hvor jeg fik modet fra til at drille Sehun lidt. Det var sikkert fordi det var begyndt at føles så naturligt, at være sammen med Sehun. Jeg følte jeg kunne være en del af mig selv jeg troede jeg havde mistet.

”Lulu ikke drille”

”Så du siger du ikke vil være kærester med mig?”

”Hey! Det var overhovedet ikke hvad jeg sagde, du ved hvordan jeg føler for dig!”

Han tog mig ind i en tæt omfavnelse og jeg lagde automatisk min arme om hans talje. Jeg nød virkelig at stå sådan med Sehun og jeg havde lyst til, at overgive mig fuldstændig til mine følelser for ham. Jeg blev dog hurtigt mindet om, hvorfor jeg blandt andet ikke kunne gøre det, da jeg kunne mærke min middag på vej op igen. Jeg trak mig hurtigt ud af omfavnelsen og kiggede på Sehun.

”Jeg må hellere gå ind nu, vi ses i morgen Sehunnie”

Normalt kyssede Sehun mig på kinden når vi sagde farvel, men i dag skyndte jeg mig at give ham et kys på kinden før jeg skyndte mig ind. Så snart døren var gået i, løb jeg op på mit værelse og ud på badeværelset og kastede op. Jeg skulle til at skifte til nattøj, da det gik op for mig, at jeg stadig havde Sehuns trøje på og at min stadig lå hos ham. Trøjen duftede dejligt af Sehun og jeg besluttede mig for at beholde den på. Jeg gik tilbage ind på mit værelse og kastede mig i min seng. Jeg var virkelig udmattet, det havde været en hård dag for mig psykisk. Jeg lå og tænkte på min dag med Sehun, jeg elskede virkelig hans hus og hans familie var helt fantastisk. Jeg følte mig mere ensom en nogensinde før nu, hvor jeg lå helt alene i et kæmpe mansion. Jeg ville ønske jeg var født ind i en familie som Sehuns. Jeg kunne mærke tårerene i øjnene og jeg gad ikke engang kæmpe imod dem, men lod dem bare falde indtil jeg faldt i søvn.

 

 

Endnu en gang tusind tak for alle de søde kommentarer, betyder virkelig meget for mig :)

Glædelig jul ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...