Who Would Ever Love Someone Like Me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
”I drew a butterfly on my wrist, In hope this feeling would no longer persist, But things got bad and I started to cry So the butterfly on my wrist, it had to die. Once again I tried to set myself free But it seemed my thoughts had stolen the key. So this butterfly lived a very short life Killed with fear and a very sharp knife”

16Likes
114Kommentarer
4285Visninger
AA

13. Kapitel 12


 

Luhan POV

 

Jeg var efterhånden ved at få travlt. Jeg havde i al for lang tid nu stået og overvejet, hvad jeg skulle tage på til Kai’s pool party eftersom jeg jo ikke bryder mig om, at vise min afskyelig krop frem. Jeg skulle aldrig have ladet Kyungsoo overtale mig til at tage med. Jeg fortrækker at have flere lag tøj på jeg kan gemme mig i, men til et pool party ville det se for underligt ud, hvis jeg kom med en masse tøj på. Det ville i forvejen se underligt ud jeg ikke kom i badebukser og en T-shirt, men det ville aldrig komme til at ske. Jeg besluttede mig til sidst for et par bukser der gik til under knæet og en lidt for lang langærmet trøje. Jeg følte mig ikke særlig godt tilpas i mit tøj, men det handlede om ikke at få for meget opmærksomhed.

Jeg havde aftalt med Joonmyun at vi skulle følges, ingen af os var særlig vilde med ideen om at ankomme alene. Det var meningen jeg skulle hente Joonmyun, hvilket betød jeg var nødt til at køre i min bil i dag. Jeg stod lidt og kiggede afskrækket på den, jeg hadede at sidde bag rettet. Jeg fik endelig taget mig sammen til, at sætte mig ind og køre mod Joonmyuns hus. Da jeg endelig ankom, stod han allerede udenfor og ventede på mig. Han skyndte sig over til min bil og satte sig ind.

”Hey Lu” – Joonmyun

”Hej, undskyld hvis jeg kommer for sent, jeg øh er ikke lige den bedste til at køre bil”

”Burde jeg så blive nervøs for mit liv nu?”

Joonmyun kiggede drillende på mig og jeg kunne ikke lade hver, at grine mens jeg startede bilen og begyndte at køre mod Kai’s hus. Vi sad og snakkede lidt frem og tilbage mens jeg kørte og før jeg vidste af det var vi allerede ankommet. Kai’s hus var i den grad enormt, det var på størrelse med det jeg selv boede i, hvis ikke en anelse større. Joonmyun og jeg gik stille ud af min bil og kiggede op på det kæmpe mansion, før vi bevægede os langsomt mod døren. Jeg var ved at dø af nervøsitet, hvorfor var det nu lige jeg var taget med igen? Da vi ringede på lukkede en stuepige op og vi fulgte efter hende mod larmen i huset. Da vi nåede den indendørs pool stod både Joonmyun og jeg og gloede. Rummet var gigantisk, der var en kæmpe pool i midten, spa bad, dansegulv, en bar og flere lounge sofaer var sat op hvor folk sad og snakkede. Jeg følte mig i den grad malplaceret i mine shorts og langærmede trøje når jeg så på de andre der kun kom gående i badetøj. Vi bevægede os langsomt over mod en tom sofa og satte os ned.

”Gad vide hvor fanden Soo er, det her jo vanvittigt” – Joonmyun

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, jeg sad bare og gloede forbløffet rundt på alle de andre der var her. Min opmærksomhed blev dog hevet tilbage til Joonmyun da der kom en over til os.

”Hey jeg er Lay”

Han kiggede forførende på Joonmyun og jeg kunne ikke lade hver at grine.

”Og jeg er ligeglad, Lu vil du have noget at drik?” – Joonmyun

”Øh ja.. Bare noget vand.. tak” – Luhan

Joonmyun nikkede på hovedet og bevægede sig med hurtige skridt væk fra Lay.

”Wow han er dejlig! Rart endelig at møde dig Luhan, Sehun snakker efterhånden aldrig om andet end dig” – Lay

Jeg sad og fumlede med mine fingre, jeg blev mere og mere nervøs for hvert minut der gik, heldigvis slap jeg for at svare Lay.

”Hey Lulu du kom, jeg har kigget efter dig alle vegne” – Sehun

Jeg kiggede op på en smilende Sehun og smilte automatisk igen.

”Hej Sehun, jeg sagde jo jeg ville komme” – Luhan

Sehun satte sig ned ved siden af mig og jeg følte mig straks mindre nervøs og bedre tilpas.

”Har du set Kai, Lay?” – Sehun

”Han er vel sammen med sit boy toy” – Lay

”Boy toy?” – Luhan

”Lay du ved godt Kai er seriøs når det gælder Kyungsoo så stop med at gå rundt og sige så noget” – Sehun

”Jaja, Later” – Lay

Lay skyndte sig over til en gruppe piger, det var tydeligt han var i sit rette element.

”Kai er ikke.. øhm.. han bruger ikke bare Soo vel?” – Luhan

Jeg var nødt til at spørge efter at have hørt Lay sige boy toy om Soo. Kyungsoo var blevet en person jeg holdt rigtig meget af og jeg ønskede ikke at se ham blive såret.

”Tro mig, Kai er helt væk i Kyungsoo, Lay forstår sig bare ikke på følelser, tag det roligt Lulu” – Sehun

Det beroligede mig at høre det fra Sehun. Vi sad og snakkede lidt da vi blev afbrudt.

”Der er du Lu, hvor er Joonmyun henne?” – Kyungsoo

Kyungsoo satte sig ned sammen med Kai. Kai skyndte sig at flette deres fingre sammen, de var virkelig søde sammen.

”Lay lagde an på ham, så han flygtede” – Luhan

”Haha det lyder som Lay, jeg er Kai for resten, det rart at møde dig officielt” – Kai

”I lige måde” – Luhan

Han virkede flink Kai og det var tydeligt at se, hvor meget han beundrede Kyungsoo når han kiggede på ham. Vi sad og snakkede sammen alle fire da Joonmyun endelig kom tilbage.

”Hey Soo, jeg tog en vand til dig Lu” – Joonmyun

Jeg tog imod vanden.

”Tak” – Luhan

”Nu hvor i begge to er her så kan vi endelig spille noget pool volleyball” – Kyungsoo

Jeg kiggede på Soo med store øjne, han havde tydeligvis ikke lagt mærke til jeg ikke havde badebukser på.

”Jeg er med, jeg er på hold med ham den sexede der” – Lay

Ingen af os havde lagt mærke til Lay var kommet igen før han snakkede og pegede på Joonmyun.

”Jeg er ligeglad med hvem jeg er på hold med så længe det det modsatte hold af ham der” – Joonmyun

”Joonmyun du og Luhan kan være på mit og Jongins hold så” – Kyungsoo

”Luhan er på mit hold!” – Sehun

”Faktisk.. såå.. ehm.. Jeg har øh vandskræk?” – Luhan

Det lød bestemt ikke overbevisende, men de så ud som om de troede på mig og jeg fik med det samme dårlig samvittighed over at jeg løj.

”Det må du undskylde, det vidste jeg slet ikke Lu, er du okay? Det ikke for ubehageligt for dig at være så tæt på vand vel? Vil du have jeg bliver hos dig mens de andre spiller?” – Kyungsoo

”Rolig Soo, jeg har det fint, det øh okay så længe jeg ikke skal ned i vandet og spil du bare med de andre, jeg nøjes med at kigge på” – Luhan

”Er du sikker?” – Kyungsoo

”Helt sikker, afsted med dig Soo” – Luhan

Jeg smilede opmuntrende til ham og Kai hev ham op at stå og de begyndte, at gå over mod poolen. Lay gjorde alt for at nærme sig Joonmyun og Joonmyun gjorde til gengældt alt hvad han kunne for, at slippe væk fra Lay. Det var så underholdende at kigge på, at jeg ikke havde lagt mærke til Sehun stadig sad ved siden af mig, før han tog min hånd i sin.

”Er du sikker på du okay Lulu? Jeg har ikke noget imod at blive her med dig” – Sehun

Jeg kunne ikke lade hver at smile af hans ord, han var så sød imod mig hele tiden.

”Smut nu, jeg er okay” – Luhan

”Hm, kald hvis der er noget okay?” – Sehun

Jeg nikkede på hovedet som svar.

”Jeg mener det!” – Sehun

Jeg grinte af ham og han gav mig et hurtigt kys på kinden, før han rejste sig og smed sin t-shirt og hoppede i vandet. Jeg kiggede straks ned på mine fingre, en halv nøgen Sehun var mere end rigeligt til at få mig til at blive tomatrød i hovedet.

Det var utroligt underholdende at se dem spille volley. Lay blev ved at lægge an på Joonmyun og Joonmyun gjorde alt for at ignorere ham og ramme ham med bolden. Kai prøvede at beskytte Kyungsoo som virkelig var dårlig til volley og Sehun havde for travlt med, at grine af Lay og Joonmyun til at spille ordentligt. Jeg kunne ikke lade hver, at grine af dem og var så væk i deres spil, at jeg ikke lagde mærke til personen der satte sig overfor mig.

”Hey”

Jeg kiggede op ved lyden af en der havde sagt noget til mig og så det var Kris. Han lignede ikke sit sædvanlige jeg, han så træt og trist ud og han sad med en halv fyldt champagne flaske i hånden.

”Hej”

”Jeg beklager hvis det her er for underligt Luhan, men jeg går ud fra du ved hvem jeg er fra T…Tao..”

Det var nemt at høre han ikke var meget for, at sige Tao’s navn, jeg gik udfra det hele os tog hårdt på ham. Jeg nikkede på hovedet som svar.

”Har i hørt fra ham endnu?”

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe Kris, men vi havde ikke hørt fra Tao. Jeg kendte ikke Kris, men jeg havde set hvordan han havde kigget på Tao og det var tydeligt Tao betød en hel del for ham. Jeg håbede virkelig Tao ville give Kris en chance på trods af, hvad han havde gjort imod ham.

”Nej, men Soo siger han har gjort det her før når han har brug for at tænke”

”Jeg håber han snart er færdig med at tænke så, jeg aner ikke hvor længe jeg kan holde til det her, jeg vil bare gerne have ham tilbage”

Jeg smilte opmuntrende til Kris.

”Jeg er sikker på Tao snart kommer tilbage og han ville være godt dum hvis han ikke ga dig en chance”

”Mener du det? Jeg mener.. jeg går udfra han har fortalt jer hvad jeg gjorde, synes du virkelig jeg fortjener en chance?”

Jeg sad og tænkte lidt over det, selvom det var forkert hvad Kris havde gjort, havde Sehun fortalt mig Kris’s side af historien og jeg forstod ham på sin vis.

”Det tydeligt du fortryder hvad du gjorde.. Du gik i panik og ja du tacklede det dårligt men du klar nu og det det vigtigste og det let at se på dig at Tao betyder noget helt særligt for dig og jeg er sikker på det os vil gå op for Tao”

”Jeg håber du har ret”

Han rejste sig op og skulle til at gå, men stoppede op og kiggede ned på mig.

”Tak Luhan, jeg kan godt forstå Sehun er helt væk i dig, du burde give ham en chance, han er en god fyr”

Jeg smilte et lille smil som svar ikke klar over, hvad jeg skulle svare, hvis bare det hele var så let at jeg kunne hoppe i med begge ben, men sådan er mit liv ikke. Det ikke let og det ikke meningen jeg skal have en kæreste, at jeg skal føle mig elsket. Kris gik sin vej og jeg sad alene tilbage med mine tunge deprimerende tanker. Typisk de skulle komme nu, det var meningen jeg skulle have det sjovt bare en enkelt dag. Jeg kiggede over mod mine venner som stadig var i gang med at spille. Jeg rejste mig op fra lounge sofaen jeg sad i og gik mod havedøren udenfor. Da jeg kom ud i haven kiggede jeg rundt og satte mig over på en bænk. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad der i mine egne tanker, men jeg fik et chok da en pige pludselig satte sig ned ved siden af mig.

”Jeg siger ikke det her til dig for at være en bitch men for dit eget bedste okay?”

Hun kiggede på mig med et falsk smil og bitchy øjne og hendes stemme var hård. Selv var jeg forvirret, jeg anede ikke hvem hun var eller hvad det var hun ville mig. Jeg svarede hende ikke, men kiggede blankt på hende.

”Åh gud, hvad fanden ser han lige i dig? Hør her, hold dig væk fra Sehun Oppa, han er min, det kan godt være han lader som om han er interesseret i dig men det falsk okay? Min Sehun Oppa kan godt lide at have det sjovt og lege rundt med forskellige tøser og fyre indimellem men jeg er hans eneste ene, så HOLD DIG VÆK”

Hun rejste sig dramatisk op og gik væk fra mig. Jeg selv sad tilbage endnu mere forvirret end før. Sehun havde ikke fortalt mig han havde en kæreste, faktisk gik jeg ud fra han ikke havde en eftersom han havde sagt han kunne lide mig. Hvad nu hvis hun havde ret? Kunne Sehun lave sjov med mig? Kunne han være som Jun? Jeg begyndte ubevidst at klø hårdt i min arm som jeg altid begyndte på når Jun dukkede op i mine tanker. Jeg var forvirret nu, hun kunne vel også bare være en jaloux eks kæreste eller noget andet? Jeg var nødt til at komme væk herfra, jeg havde af gode grunde ikke taget et barber blad med mig og jeg havde virkelig brug for, at få ro i mit hovedet lige nu. Jeg var nødt til at komme hjem og det skulle være lige nu. Jeg rejste mig fra bænken, men stoppede op da jeg mærkede en lægge armene om mig bagfra. Jeg stivnede, men blev straks rolig da personen snakkede.

”Lulu jeg har ledt efter dig”

”..Sehunnie..”

Det kom ud tøvende, han var ikke ligefrem den person jeg havde aller mest lyst til at se lige nu, men samtidig havde han en fantastisk virkning på mig. Han kunne altid få mig til at føle mig rolig. Han gav slip på mig og satte sig på bænken og hev mig med ned ved siden af sig. Han kiggede på mig og tog min hånd i sin.

”Er du okay Lulu?”

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Skulle jeg spørge ind til det hende pige havde sagt eller skulle jeg lade være? Jeg ville ikke lyde som en omklamrende jaloux kæreste og da slet ikke når vi ikke engang datede. Han havde jo sådan set ret til at være sammen med hvem han ville.

”Hey Lulu er du der?”

”Eh Undskyld.. jeg øh tænkte bare”

”På hvad dog?”

Argh, der ville vel ikke ske noget ved at spørge om han så nogen ville der? Jeg var nødt til at vide besked.

”Har du.. jeg mener.. ser du.. øh..kæreste..”

Øh gud, min nervøsitet tog over og det blev ikke engang til en ordentlig sætning der kom ud af munden på mig.

”Spørg du om jeg ser nogen eller har en kæreste?”

Jeg turde ikke kigge på ham og sad derfor og kiggede ned på min hånd der stadig lå i hans.

”Jeg troede det var klart at jeg ikke har en kæreste og at jeg ikke dater nogen eftersom jeg kan lide dig? Men nej der ikke nogen udover dig Luhan.. Jeg er forelsket i dig..”

Jeg fik sommerfugle i maven og rødmede da han sagde det sidste. Jeg blev helt varm indeni og kom til, at smile selvom jeg ikke burde. Sehun kunne ikke være forelsket i mig det var forkert og selvom jeg godt kunne lide ham, var det ikke meningen jeg skulle kunne lide ham. Det ville aldrig kunne blive til noget imellem os.

”Hey du ikke sur vel? Jeg ved godt det var ret pludselig sagt at jeg er forelsket i dig, men det er jeg og..”

Jeg lod ham ikke snakke færdigt.

”Jeg øh nej, jeg er ikke sur.. Sehunnie jeg..”

”Du har haft en dårlig oplevelse jeg ved det.. Jeg håber bare du på et tidspunkt vil stole nok på mig til at give mig en chance.. Jeg vil aldrig såre dig Lulu, aldrig..”

Vi sad lidt uden nogen af os sagde noget, men Sehun afbrød pludselig stilheden.

”Kan du måske.. Jeg ville ikke presse dig, det kunne jeg aldrig finde på, men kunne du måske fortælle mig om du har nogen følelser for mig? Bare en smule?”

Selvom det var forkert kunne jeg ikke benægte, at jeg godt kunne lide Sehun. Faktisk kunne jeg virkelig godt lide ham, han var så sød imod mig og han føltes så tryg. Det var forkert af mig at føle de ting og hvis Sehun nogensinde fandt ud af, hvad der rigtig foregik i mit hoved, fandt ud af hvad jeg fejlede ville han hade mig og  ikke mindst finde mig frastødende. Jeg følte mig så splittet.

”Jeg.. jeg kan godt lide dig men”

Jeg nåede ikke at fuldføre min sætning før Sehun havde afbrudt mig.

”Det okay, jeg forstår, du ikke klar, men jeg kan godt vente, jeg havde bare brug for at vide om du overhovedet følte bare en lille smule for mig”

Jeg kiggede op på ham og så han smilte og jeg følte mig fanget af hans øjne og kunne ikke kigge væk.

”YAAAA der er du!”

Joonmyun kom løbende over imod os mens han råbte og jeg skyndte mig, at fjerne min hånd fra Sehuns.

”Hvad nu?” – Luhan

”Jeg ved ikke med dig men jeg er klar til at tag hjem nu, Lay er ved at drive mig til vanvid, seriøst Sehun din ven forstår ikke en afvisning” - Joonmyun

”Haha ærligtalt Joonmyun så tror jeg aldrig han har prøvet at blive afvist før” - Sehun

”Så var det fandme os på tide nogle gjorde det, er du klar til at tag hjem Lu?” – Joonmyun

Jeg nikkede og vente mig mod Sehun.

”Tak for i dag, jeg havde det faktisk sjovt” – Luhan

Jeg begyndte at rejse mig og Sehun rejste sig også og hev mig ind i et kram. Jeg stivnede først før jeg krammede ham igen. Det var første gang vi krammede mens der var en anden til stede og jeg følte mig en smule utilpas.

”Selv tak Lulu, vi ses på mandag” – Sehun

Han gav mig et hurtigt kys på kinden og gav slip på mig og Joonmyun skyndte sig, at tag fat i mig og hive mig mod den indendørs pool.

”Den fyr er seriøst helt væk i dig, hvorfor giver du ham ikke bare en chance Lu?”

”Det kompliceret, lad os nu bare kom afsted”

Efter at have sagt farvel til Kai og Kyungsoo, kørte jeg Joonmyun hjem og efter det kom jeg endelig hjem til mig selv.

 

Jeg gik op på mit værelse og kastede mig i min seng, der var noget jeg havde lyst til, at gøre før jeg lagde mig til at sove. Jeg havde ikke gjort det i flere år, jeg var stoppet da jeg begyndte, at følte mig frastødt af min egen krop. Da jeg var yngre havde jeg elsket at svømme, men da jeg begyndte at blive usikker på min egen krop stoppede jeg. 

Jeg skiftede til et par badeshorts og en T-shirt. Det gjorde mig altid ked af det og usikker, at se min egen krop så selvom jeg havde tænkt mig at svømme, ville det stadig blive med noget på, så jeg ikke behøvede se for meget af mig selv.

Jeg tog en badekåbe på og et håndklæde over skulderen. Stuepigerne burde alle sammen være gået og Hye Ri burde være gået i seng, men jeg ville hellere være på den sikre side. Det gik ikke at de så mine arme, hvis jeg mødte dem. I rummet med den indendørs pool var det eneste lys lyset i poolen og jeg lod det blive sådan.

Jeg smed badekåben og hoppede i vandet og nød følelsen af vægtløshed. Hvor havde jeg dog savnet at svømme. Jeg svømmede ud mit i poolen og lagde mig til at flyde og nød bare stilheden og vandet omkring mig. Idet øjeblik gad jeg ikke koncentrere mig om alle de forvirrende tanker i mit hoved. Lige nu nødt jeg bare at ligge i stilhed i poolen helt alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...