You saved my Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2014
  • Opdateret: 29 dec. 2014
  • Status: Igang
Miley hader julen, hun hader gaverne, maden og alt der omhandler julen. Men så starter en ny dreng på kostskolen, Harry. Harry er det helt modsatte af Miley. Han kommer fra en rig familie, og har skolen iorden. Miley ved ikke hvorfor, men forelsket sig hurtigt i Harry. Får Miley ham overtalt til at blive på kostskolen og holde jul? Eller tager Miley med hjem til Harrys rige familie og holder jul? Kan Harrys familie overhovedet lide Miley? Alt finder du ud af her

1Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

3. 8th december Bye

 

Jeg vågnede med den sygeste hovedpine, åh nej mandag. Jeg rejste mig stille op, og gik ud på badeværelset.

"Hej, jeg er Miley Allen. Jeg ødelægger alt og alle. Det er mit talent" sagde jeg, til mig selv imens jeg kiggede på mig i spejlet. Jeg følte mig ødelagt, ligesom Harry nok følte sig ligenu. Jeg vidste jeg betød noget for Harry, om det så bare var lidt. Betød jeg stadig noget, men jeg skulle ødelægge det. 

Jeg børstede tænder, og tog tøj på. Kl ringede, og jeg løb næsten ind til time. Kun fordi jeg vidste Harry ville være der, og jeg havde brug for at se ham. Jeg åbnede døren, og alle sad der. Niall, El, Perrie, Louis, Zayn, Sophia, Liam, og alle de andre i klassen. Men Harry, han var der ikke. Jeg gik langsomt ind, og satte mig bagerst. 

"Det her er Vanessa, hun har byttet timer med Harry, så hun kommer til at være her" sagde vores engelsk lærer, HVAD. Harry havde byttet sine timer, så han var fri for mig. 

"Vanessa, bare sæt dig ned ved siden af Miley bagerst" sagde han igen. Vanessa havde langt krøllet karamel farvet hår. Lyserøde læber, og flotte lyseblå øjne. Hun havde en lyserød sweater på, og sorte jeans.

"Hej" sagde hun, og blottede hendes hvide og helt lige tænder. Jeg hadet hende allerede. så jeg ignorerede hende. 

"Med jeres makker skal i nu lave en essay, bliv enige om emnet. De skal afleveres på mandag" sagde han, og alle gik i gang.

"Jeg tænker vores skal være om kærlighedens problemer" sagde hun, hendes stemme skar igennem mine øre. Og jeg orkede ikke at skrive en essay om kærlighedens problemer.

"Eller julen" sagde hun, og råbte det næsten. Hun klappede sine hænder og smilede kæmpe stort.

"Julen kan du godt glemme" sagde jeg, og hendes smil forsvandt hurtigt.

"Men men julen elsker alle da" sagde hun og lavet et forvirret ansigt. 

"Ikke mig" sagde jeg, og tegnet et hjerte på mit engelsk hæfte. Spørg ikke hvorfor, men jeg var virkelig træt af hende her Vanessa.

"HAHAHAHA omg du sjov" fnisede hun, og tog min hånd.

"Kan man blive mere irriterende" sagde jeg, mest til mig selv, men jeg håbede på hun hørte det. Åh Gud hvor jeg hader julen.

"Så er der fri" sagde bores engelsk lærer, og viftede med hånden. Og alle gik ud.

"Miley, vi må mødes senere og lave det færdigt. Kom op på værelse 28" sagde hun, og gik oven på. Jeg stod bare stille, da pludselig noget ramte mig i hovedet.

Jeg vendte rundt, et julehjerte var faldet ned i hovedet på mig. det her kunne ødelægge min dag 100%. Jeg var så tæt på at skrige, men jeg løb bare igennem skolen, og gik ind i fysik lokalet. Som var helt tomt. Jeg fandt en lighter, og brændte julehjertet. Der måtte kun ligge lightere i fysik lokalet, så mange regler.  Så meget hadet jeg julen. 

På gangen så jeg Vanessa snakke med nogen, nogen som i Harry. Åh nej, Vanessa bar lige Harrys type. Perfekt ligesom Harry. Jeg skyndte mig at gemme mig bare muren for at lytte, ret barnligt. 

"Skal vi lave lektier sammen, jeg kender et stille sted" sagde Harry, og jeg kunne næsten hører han smilte.

"Okay" sagde Vanessa med hendes søde pige stemme, og så fnisede hun. Hvor ville de gå

hen? På hans værelse måske. Jeg fulgte selvfølgelig efter dem, men jeg vidste allerede godt hvor de skulle hen da de gik ud fra skolen. Han tog hende med hen til 'vores' sted. Det her beviste bare hvor meget Harry var færdig med mig. Jeg blev nød til at stoppe dem.

Jeg kendte heldigvis en omvej, så jeg løb den vej og satte mig på gyngen, de var ikke kommet endnu. Mht jeg kunne høre dem komme, så jeg tænkte bare på 'dengang' og

begyndte at græde. 

"Miley?" Sagde Harry, og jeg kiggede op. De stod begge meget forvirret med deres bøger i hånden. Jeg var den sygeste til at 'fake' græde, og jeg tror de begge hoppede på den.

"Ej søde er du okay" sagde Vanessa, og aede mig på ryggen, jeg fik kvalme bare bed tanken om at hun rørte mig.

"Kender i hinanden?" spurgte Harry, og bed sig i læben. Vi nikkede begge. Jeg orkede ikke rigtig at hende der Vanessa skulle ae mig, det bar Harry der skulle det. Så jeg græd endnu højere.

"Det er så synd for dig, lille pus" sagde Vanessa og lagde sit hoved på min skulder, hum vidste slet ikke hvad der var gjaldt. 

"Nessa, jeg tror du skal gå" sagde Harry, Nessa? Seriøst. Omg. Vanessa lavede det der mærkelige forvirret ansigt igen.

"Men Miley og jeg er veninder, og veninder er der altid for hinanden" sagde hun, med hendes pivede pige stemme. Okay, måske var hun ikke helt Harrys type alligevel. 

"Men det eneste Miley har brug for lige nu er mig" sagde han, jeg blev helt varm i kroppen, og kunne ikke lade vær med at smile lidt. Vanessa rejste sig og gik. 

"Kom her" hvislende han, og krammede mig. Verdens længste kram, og jeg elskede ham for at han ikke spurgte 100 spørgesmål. 

 

Efter ca 5 min, hvor vi bare krammede, gav han slip.

"Du er stadig en idiot" sagde Harry, dybt alvorlig. Han lavede de der seriøse øjne, og jeg vidste han var 100% seriøs. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...