2066: Dommedagens tegn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 5 okt. 2014
  • Status: Igang
Året er 2066. Atmosfæren bliver mere ødelagt, dag efter dag. Der kommer flere jordskælve, nogle var så store at sydamerika kom tættere på Afrika. 180.000 meldes døde, de fleste i Japan, Brasilien og den resterende del af Sydamerika. Der anslåes at der er 6000 døde fra Europa. Jorden går i stykker. James Rhodes, en ung dreng indvandret fra England til Danmark tæller sine sidste dage. Eller hvad?

0Likes
0Kommentarer
174Visninger
AA

1. Kære Dagbog

Mit liv er anderledes. I de 15 år jeg har levet, har det været fyldt med katastrofer. Eller rettere sagt, de seneste 40 år. Atomkrige, den seneste 30 år siden, hvor flere millioner døde. Inklusiv min bedste far. Dengang var min far 18 år gammel og var soldat. Han kæmpede for den danske hær. Danmark er et stærkt samfund, der har levet godt i over 100 år. Men stærkere bliver det ikke.. vi har smadret vores egen verden. Klimaforandringerne har vi selv skabt. Nu er verden i ruiner og ingen, selv ikke "præsidenterne" kan klare det.. Ikke engang den højeste teknologi kan. Det er vores undergang. Vi er i marts og folk løber skrigende, og det er svært at få luft. En luftdragt koster 5900 kroner, og det er ikke alle der har råd til den.. ikke engang os. Jeg bliver hjemme hele tiden. Min far dovnsover, min mor beder til gud hele tiden og jeg sidder her og undrer mig. Hvad sker der egentligt? Vi er lukket inde.. min nysgerrighed er høj....

 

''hallo?''hallo?'' jeg komminikere med en ven. Min computer er en gamer computer og mig og min ven spiller mest spil sammen. Han har en lige så stor nysgerrig som mig. ''Hvad siger du?'' sagde jeg.. ''ehm.. altså jeg er jo ikke helt med på den igen..'', ''Jo du er!'' afbrød jeg og forsatte: ''Vi er klar til hvad end denne verden er til! Vi dør jo alligevel om 2 dage, så hvorfor ikke nyde dem?'', ''Altså, jeg vil hellere dø direkte ind at sidde og blive kvælt..'', ''Jeg har 15000 kroner i min hånd'', ''Hvor har du dem fra? Det er jo umuligt at skaffe penge...'', ''Jeg brugte nogle hacker tricks'' sagde jeg smilende. ''Hvad har du gjort?'', ''Hacket min lokale bank og jeg har taget penge til dragterne.... jeg kommer hos dig, ses om 5 min! Skift til dit pæneste tøj!'' sagde jeg og slukkede computeren. Jeg tog pengene og snigede ud. Min mor lagde ikke mærke til noget. Nu er det tid til at sige farvel til at være isoleret og klar til at møde den virkelige verden. Jeg har ikke været ude i 2 år.. jeg løb over til butikken og prøvede at trække så lidt vejr som muligt. Da jeg kom ind, mødte jeg en mand med indisk baggrund.. ''Hej fine ven! Hvad laver du her?'', ''Jeg skal have to dragter i teenager størrelse'', ''Ja, okay, de koster ikke det samme som nogle bolsjer!'' sagde den indiske mand. Jeg tog mine penge frem, og så gav han mig dragterne. Han viste mig hvordan jeg tog dem på, gav ham pengene og smuttede over til min ven, Patrick.

 

''Jeg skal lige spørge mine forældre om lov...'', ''Nej Patrick! Det er en hemmelig mission. Jeg vil ikke dø uden noget.. Din mor vil ikke give dig lov..'', ''Hun sagde ellers måske..'', ''Rh! Patrick! For helvede! Tag dragten på.'' Patrick tog dragten på og vi var på vej på vores eventyr. Det var ikke let. Vagter stod rundt omkring, fordi at der måske var folk med en sygdom ved navn Ebola.. den udbrød i 2014 og har siden udviklet sig rundt omkring. Vi snigede os forbi vagten, og så kom der en anden vagt og så os. ''Hva, knægte, hvad har i gang i?'' sagde han og kiggede på os. ''Ingenting'' sagde jeg og så løb jeg alt hvad jeg kan. Patrick fulgte efter mig og kunne knap nok tale. Han var i panik. ''Åh nej.. åh nej!'' sagde Patrick og kiggede på mig.. ''Kan du se dette?'', ''Hvad for noget?''.. ''Det er et rumskib... kun de luksuriøse kommer med i det..'', ''Hvor fører den hen?'' sagde Patrick forvirrende.. ''Til mars. Vi skal med Patrick. Vi skal med..''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...