Message (H.S)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Igang
Facebook er en side mange bruger, og det er en side man nemt kan lade som om man er en anden. Den 19 årig Anna får en dag en meddelelse fra en dreng med navn Harry, som påstår at han er den selveste Harry Styles fra One Direction - klart tænker hun bare. Hun spiller med på legen, og giver ham en chance for at bevise hvem han virkelig er. Der vil opstå fortvivleser, romance og måske en smule sorg? Er denne dreng den som han siger han er? Anna vil ihvertfald gøre alt for at finde ud af det.

180Likes
105Kommentarer
5928Visninger
AA

8. Kapitel 7.

Jeg vendte mig straks om, mit hjerte slog hurtigere end det skulle, hele min krop rystede, kunne det virkelig være? Da jeg så det bare var en flok piger som skreg over nogle plakater af hvem ved, var det som om mit hjerte var en tung sten. Jeg sukkede, og besluttede mig så, en gang for alle, at tage hjem.

 

Jeg gik med tåre i mine øjne hele vejen hjem, og da jeg nåede hjem, så jeg en sidde på trappen, foran min dår, på min opgang. Da jeg kom lidt nærmere så jeg det var James. Hvad fanden ville han her? Jeg havde aldrig snakket med ham før, som sådan, så hvad lavede han her?

 

”James?” Sagde jeg spørgende, og kiggede underligt på ham. Han kiggede op på mig, og jeg lagde straks mærke til hans våde øjne. Havde han grædt?

 

”Hey..” Svarede han, og rejste sig op.

 

”Hvad laver du her?..”

 

”Jeg har gjort noget helt forfærdeligt, Anna, og jeg har brug for at du hører mig ud..” Jeg rynkede lidt på panden. Hvad havde det noget med mig at gøre? Jeg gik op til min dør, og kiggede på ham.

 

”Hvad så?” Spurgte jeg, og så ventende på ham..

 

”Virkelig lyt til mig, okay?” Sagde han. Jeg nikkede, og han fortsatte, ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, og der er ingen nem måde at sige det på, så jeg siger det bare som det er. Du skriver ikke med Harry Styles.. Det er mig..” I det sekund faldt hele min verden sammen. Det kunne ikke passe.

 

”Hvad?..” Jeg lod få tåre løbe den ad min kind, inden jeg tørrede dem væk, ”Hvad snakker du om, James? Du er ikke ham jeg skriver med!” Blodet pumpede godt i min krop, og jeg kunne mærke mig selv blive mere og mere vred.

 

”Please lyt til mig. Jeg fornemmede at du havde det svært på det seneste, omkring det der var sket for dine forældre, og jeg havde tænkt over det længe. Jeg vidste at Harry betyder meget for dig, så jeg tænkte, hvorfor ikke? Jeg vidste ikke at det ville ene sådanne her, jeg håbede på at når du fik at vide, at det var mig, så ville du være lidt mere.. Glad måske?” Sagde han, og så håbende på mig.

 

”Glad?! Hvordan kan jeg være glad over at du har løjet for mig? Det hele er en stor løgn! Jeg synes du burde gå..” Han blev stående og så forvirret på mig, ”GÅ!” Råbte jeg, inden jeg stormede ind i min lejlighed. Jeg var forpustet, udmattet og såret. Hvad havde jeg gjort ham, siden jeg skulle ydmyges sådanne her? Og at han blander mine forældre ind i det. Hvordan kunne han! Han vidste ingen ting, overhovedet ingenting om hvad jeg havde gået igennem, hvordan det er at miste begge sine forældre, på samme tid, og ikke at have andre. At være helt alene omkring alting. Hvordan kunne han få sig selv til at gøre det!

 

Det var som om jeg havde et stort sort hul inde i mig, som om mit hjerte var revet ud. Tænk at jeg kunne få mig selv til at tro, at det virkelig var Harry Styles jeg skrev med. Hvor var jeg dum. OG rasende.

 

Jeg kig med hastige skridt hen til reolen jeg havde med nogle billeder af Harry på, nogen af dem var i rammer og andre var ikke. Jeg smed dem i rammerne på jorden, og rev de andre billeder over. Jeg var rasende. Dybt inde vidste jeg godt det ikke var Harry der havde gjort noget, men alligevel var jeg gal på ham, og det hele jeg havde får ham var slut. Og jeg følte mig helt tom inden i.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...