Message (H.S)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Igang
Facebook er en side mange bruger, og det er en side man nemt kan lade som om man er en anden. Den 19 årig Anna får en dag en meddelelse fra en dreng med navn Harry, som påstår at han er den selveste Harry Styles fra One Direction - klart tænker hun bare. Hun spiller med på legen, og giver ham en chance for at bevise hvem han virkelig er. Der vil opstå fortvivleser, romance og måske en smule sorg? Er denne dreng den som han siger han er? Anna vil ihvertfald gøre alt for at finde ud af det.

180Likes
105Kommentarer
5948Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Solen brændte mine øjne, da jeg slog dem op. Det var mandag, og jeg, ligesom alle andre, hadede mandage. Det eneste gode ved mandag, var at Connor Franta lagde videoer op på sin youtube kanal, så blev det en frantastisk dag. Connor Franta var min mand, altså næst efter Harry Styles. Hvilket minde mig om at jeg skulle tjekke min mobil, for at se om ”Harry Styles” havde skrevet til mig.

 

Jeg rakte hen efter min mobil som lå på natbordet ved siden af min seng. 6 beskeder fra Facebook, og alle var fra Harry, give me a break.. Jeg sukkede og læste så beskederne igennem.

 

Harry: Hey smukke, er du oppe?

Harry: Halluuuuu?

Harry: Det gør du vel.. Ville bare lige fortælle dig at du er noget af det smukkeste, og jeg kan ikke vente med at lære dig at kende. Så vågn op og snak med mig!<333

Harry: Babe? Du sover godt nok længe.. ELLER ER DU DØD?

Harry: Det håber jeg ikke..

Harry: Anyways, håber du får en lækker dag, selvom du nok har skole, du er fantastisk og det skal du huske.

 

Jeg kunne ikke lade vær med at grine, hvor er det klamt. Fyren kender mig ikke, og han siger jeg er fantastisk og jeg ved ikke hvad? Drop det dog. Jeg valgte at lade vær med at svare ham, fordi jeg ikke gad, men også fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Vi begyndte at skrive sammen i går, ikke flere måneder siden, hvordan kan han vide jeg var ”fantastisk”? Hvem end det var der skrev, var det ret så plat.

 

**

 

”Anna!” Jeg vendte mig om og stødte ind i en. Jeg kiggede op og så det var klassens nørd, James. Han var okay, men han var ikke til at snakke med, han stammede og kunne ikke fuldføre sine sætninger.

Han sendte mig et smil, og et lille blink og fortsatte ned ad gangen. Det var mærkeligt, normalt ville han bare kigge ned i jorden, rødme og nærmest dø. Mærkeligt.

 

”Hey Anna!” Jeg lukkede mit skab og fik øje på Yasmin som løb over til mig med fuldt fart.

 

”Yasmin, hej.” Jeg nikkede, og sendte hende et smil. Jeg havde kendt Yasmin siden jeg var 8, så det ville sige i ca. i 11 år. Man kunne vel godt kalde hende min bedsteveninde. Vi var det de kaldte tvillingerne på skolen. Vi gik altid sammen, og man så os aldrig uden hinanden, altså undtagen i de timer vi ikke havde sammen. Folk frygtede os en smule, hvilket man egentlig godt kunne forstå, vi var lidt bitchet. Men hvad fanden, vi kunne jo ikke alle sammen være lige så søde som blomster Hannah. Den tøs var skør, sådan helt seriøst. Men folk kunne lide hende, så noget måtte hun jo gøre rigtigt. Folk kunne også godt lide mig og Yasmin, de skulle bare ikke gå os på, og det vidste de godt.

 

Min mobil sagde en lyd. Jeg kiggede på den, og så jeg havde fået en besked; Harry.

 

Harry: Mit ynglings dyr er en kat, og jeg har bland andet en hjemme hos min mor, den hedder Dusty.

Mig: Skulle du ikke fortælle mig noget jeg ikke vidste?
Harry: Du lever!

Harry: Og jo, men jeg tænkte bare at jeg ville starte stille ud.

Mig: Cool

Harry: Er du altid så kold?
Mig: Kun overfor folk som irreterer mig.

Harry: Damn girl..

Harry: Hvaaa, er du ikke i skole lige nu?

Mig: Jo, og du forstyrrer.

Harry: Sorry babe, ville bare lige fortælle dig hvor smukke øjne du har.

 

Jeg gryntede og rullede øjnene af ham. Han var bare for meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...