The boy | Magcon/O2L *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2016
  • Status: Igang
Ellie er en helt almindelig 16-årig pige da hendes mor og søster dør i en ulykke . nu bor hun sammen med sin far som er en meget succesfuld mand så hun får alt hvad hun peger på men hvad sker der når den verdenskendte viner Matthew Espinosa kommer ind i hendes liv? og når hun mister hukommelsen efter en ulykke? og ham Sam hun møder efter ulykken? *Drengene er kendte*

19Likes
12Kommentarer
3419Visninger
AA

3. Why him??

Ellie´s P.O.V

 

jeg stod bare målløs og stirrede på ham var det virkelig ham? nej det kunne ikke være ham, han var jo blevet fundet brutalt myrdet for 3 år siden. Jeg stod bare og stirrede på ham det var umuligt det måtte være en anden." hey Ellie er du okay ?" Matt kiggede spørgende på mig. "jeg har det helt fint" jeg smilede til ham. "godt nu skal du møde mine venner det der er Nash Grier" sagde han og pegede på ham fyren med de meget blå øjne "whats up?" sagde han og smilede " det der er Taylor Caniff og det der er Carter Reynolds" og sådan fortsatte han med dem allesammen "og det der er Jack Gilinsky" eg stod bare og smilede falskt da jeg hørte hans navn det var virkelig ham og han sad bare og kiggede bedende på mig. Jeg havde intet tilovers for ham efter det han havde gjort. Jeg blev revet ud af mine tanker ved at Matt sagde "og Shawn han synger hele tiden og så har vi allesammen en profil på vine det skal du også have!" de andre kiggede på mig for at vurdere mit svar "rolig nu Matt jeg har allerede vine og hvem af jer var det nu der er Shawn?" de begyndte allesammen at grine altså alle undtagen Gilinsky. "endelig en pige der er sjov alle de andre piger går kun op i makeup og tøj!" sagde Nash og grinede. Pludseligt ringede klokken og alle i kantinen rejste sig op for at gå til time. Hvad skal du have nu?" spurgte ham der vist hed Carter mig, imens vi gik på gangen. "jeg skal have Matematik" sagde jeg og han lyste op i et smil og trak afsted med mig. "vi skal have time sammen" jeg gik smilende med ham ned af gangen og ind i klasseværelset da jeg blev skubbet væk fra Carterjeg blev trukket igennem folk på gangen og endte inde i et lille mørkt rum sammen med personen der havde ^bortført^ mig. "ehm hallo gider du ikk godt lige tænde noget lys og slippe mig og når ja hvem fuck er du egentlig??" sagde jeg ironisk. "selvfølgelig vil jeg det men først skal du fortælle mig hvorfor du er her" sagde en stemme jeg aldrig havde håbet eller troet jeg skulle høre igen. "j... Jack.... er det dig?" stammede jeg, jeg var virkelig tæt på at bryde sammen selvom han ikke havde fortjent det efter det han havde gjort. Han tændte lyset og satte sig ned ved siden af mig på gulvet. "hey" sagde han. Jeg sad bare og stirrede ud i luften han skulle ikke tro at jeg havde glemt det han havde gjort for de 3 år siden så let. Han sukkede og kiggede så på mig "undskyld det jeg gjorde det var virkeligt dumt" mumlede han. "ja det var virkeligt dumt så hvorfor fanden gjorde du det så du skal ikk regne med at jeg tilgiver dig bare fordi der er gået nogen år" sagde jeg hurtigt "og hvad med at du blev myrdet troede du jeg bare ville være ligeglad med at du var død? jeg sad i næsten et år og græd hver eneste dag" fortsatte jeg og kiggede vredt på ham. Han sukkede og sagde så "det med mordet var faktisk ikke helt falskt eller hvad man skal kalde det, jeg var på vej hjem en aften fra dig faktisk endnu en af de dage hvor du slet ikke gad tale med mig" han smilede og fortsatte så "jeg tog genvejen gennem gyden ved skolen kan du huske den? når men ihvertfald gik jeg igennem den og ja lad os sige det som er, det var et mordforsøg på mig og kan du gætte hvorfor?" jeg rystede svagt på hovedet " Harry kan du huske ham og hans venner? Harry var sur fordi han ikke kunne få dig nu hvor du var så knust at han besluttede sig for at skyde mig men heldigvis ramte han mig ikke i hjertet men i skulderen så jeg døde ikke men det var meget tæt på" han kiggede på mig da han var færdig. Jeg sad bare og måbede "vil det sige at du næsten døde pga. mig" fik jeg stammet frem. Han smilede til mig "hvis det er det du vil have vi skal kalde min såkaldte død kan vi da godt det" sagde han og smilede til mig. "så du kan vel godt forstå at vi blev nød til at flytte ikk?" han kiggede på mig og jeg nikkede og så ned i gulvet ked af jeg havde været så kold overfor ham og sur på ham i al den tid måske skulle jeg overveje at tilgive ham? altså bare så vi kunne blive nogenlunde venner igen.

 

_____________________________________________________________________________________________

Fjerde kapitel :) hvad synes i om den og hvad kan det være Jack kan have gjort?? måske kommer der et til kapitel i aften ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...