The wrong number

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 3 jan. 2015
  • Status: Igang
Chloe er en helt normal pige. Hendes forældre er rige, hun går på en dyr privat skole, og hun nyder livet, men en dag bliver hendes liv endnu bedre. Den berømte Sanger Justin Bieber kommer ved en fejl til at ringe til hende, og da han glemte at ringe på skjult nummer, så har Chloe nu hans nummer. De begynder at skrive meget sammen, men udvikles det til noget andet? Vil der opstå nogle problemer? Følg med i "The wrong number"

78Likes
46Kommentarer
7257Visninger
AA

13. Miss you

"Så er det vel tid til at sige farvel" sagde Justin. Han smilede halvhjertethed og kiggede ned i jorden. Jeg gik hen til ham og fik ham til at kigge op. "Vi kan da bare snart lave en til aftale" jeg smilede og prøvede at virke meget glad selvom jeg også selv var trist over at vi skulle sige farvel.

"Vi ses Chloé, det har været rigtig hyggeligt" han smilede og trak mig ind i langt kram. Jeg nød duften af ham og kom måske til at indsnuse hans duft lidt for groft. Vi trak os væk fra hinanden og gik vinkende baglæns. "Vi ses!" Råbte jeg sidste gang og vendte mig rundt.

Mit humør faldt allerede og alt den lykke jeg lige havde følt var på vej væk. Jeg sukkede og kiggede ned i jorden, tænk at jeg allerede kunne saven ham så meget. En fyr jeg kun havde kendt i få timer, betød allerede alt for meget for mig.

Jeg nåede ud til min bil på få minutter og skyndte mig at køre hjem. Jeg prøvede at lade vær med at tænke på alt det negative og mit store savn til Justin, og i stedet fokusere på alt det gode vi havde lavet.

Jeg tændte for radioen for det var altså lidt kedeligt bare at køre i helt stilhed. Justins sang "Be alright" strømmede ud gennem højtalerne, og alt den gode energi jeg lige havde bygget op indeni forsvandt med det samme. Sangen var så sørgelig, men så alligevel også opmuntrende. Jeg prøvede virkelig at holde tårerne inde, men det endte med at jeg sad med tårerne strømmende ned af kinderne uden overhovedet at vide hvorfor.

Jeg grinte af mig selv og kunne godt de hvor latterligt det var at jeg sad uden bogen grund alene i en bil og græd over en sang. Jeg skruede ned for musikken igen og tørrende mine øjne, og før jeg vidste af det var jeg allerede hjemme igen. Jeg parkeredes bilen og gik indenfor. Jeg var alene hjemme, mine forældre var på arbejde og Austin var til fodboldtræning.

Jeg sukkede og stillede mine ting i gangen og gik ovenpå. Jeg var nødt til at skrive med Justin, jeg kunne ikke holde ud at jeg ikke snakkede med ham. Han virkede allerede som min beste ven.

**

Jeg undskylder for dette virkelig korte kapitel, men det er vel bedre end ingenting. Jeg undskylder også for at vi ikke for skrevet, men vi har begge meget travlt.

-Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...