Falden Engel - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 11 okt. 2014
  • Status: Igang
At leve i en ung og smuk krop for evigt... Det lyder som et mirakel, men ikke for Harry. Som tidligere engel er det en forbandelse for ham at han nu er lænket til jorden. Cassidy på 16 år får en dag en ny biologimakker. Ganske uforklarligt er der noget ved hans arrogante væsen og mørke sind hun føler sig draget af. Men det er langt fra ufarligt at falde for en falden engel...

1Likes
2Kommentarer
304Visninger
AA

3. Kapitel 3

"Jack stod ved tavlen og kværnede løs om et eller andet, men mine tanker var langt væk fra videnskabens kompleksitet.

Bag på et gammelt tekstskema skrev jeg en liste om grunde til at Harry og jeg ikke længere skulle være makkere. Så snart timen var forbi, ville jeg præsentere mine argumenter for Jack. Usamarbejdsvillig omkring opgaven, skrev jeg. Viser ingen interesse for teamwork.

Men det var de ting der ikke stod på listen, som generede mig mest. Jeg syntes t placeringen af Harrys modermærke var mystisk, og jeg var skræmt af det der var sket uden for mit vindue i nat. Jeg mistænkte ikke ligefrem Harry for at udspionere mig, men jeg kunne ikke se bort fra det sammentræf at det skete den samme dag som jeg mødte ham.

"Cassidy?"

Jack stod oppe foran i lokalet, med hånden strækt frem i en gestus der viste at han kun ventede på en ting - mit svar. En langsom rødmen bredte sig op i mine kinder.

"Kunne du gentage spørgsmålet?" spurgte jeg.

Klassen fnisede.

"Hvilke kvaliteter bliver du tiltrukket af hos en potentiel mage?" spurgte Jack lettere irriteret.

"Potentiel mage?"

"Kom nu, vi har ikke hele eftermiddagen."

Jeg kunne høre Ally grine bag ved mig.

Det var som om min hals snørede sig sammen. "Du vil have mig til at opremse karaktertræk hos en...?"

"Potentiel mage, ja, det ville være en hjælp."

Uden at ville det kiggede jeg over mod Harry. Han sad mageligt tilbagelænet på sin stol, lå nærmest ned på den, mens han studerede mig med tilfredshed. Han sendte mig sit piratsmil og formede ordene: Vi venter.

Jeg lagde hænderne på bordet og håbede at jeg så mere rolig ud end jeg følte mig. "Det har jeg aldrig tænkt over."

"Jamen så tænk hurtigt."

"Kunne du ikke tage en anden først?"

Jack pegede utålmodigt til venstre for mig. "Så bliver det dig, Harry."

I modsætning til mig talte Harry med selvtillid. Han havde anbragt sig så hans krop vendte ind mod min, og vores knæ var centimeter fra hinanden.

"Intelligent. Tiltrækkende. Sårbar."

Jack havde travlt med at skrive adjektiverne på tavlen. "Sårbar?" spurgte han. "Hvordan det?"

"Har dette noget som helst at gøre med det emne vi studerer?" spurgte Ally. "For jeg kan ikke finde noget om ønskede karaktertræk hos en mage nogle steder i teksten."

Jack standsede skriveriet længe nok til at kigge sig over skulderen. "Alle dyr på planeten tiltrækker mager med det formål at forplante sig. Frøer puster sig op. Hangorillaer slår sig på brystet. Har i noglesinde set en hummerhan stille sig op, klikke med kløerne og kræve hunnernes opmærksomhed? Tiltrækning er det grundlæggende element i alle dyrs forplantning, også menneskets. Hvorfor giver du os ikke din liste, Ally?"

Ally holdte fem fingre oppe. "Flot, velhavende, overbærende, voldsomt beskyttende og en lille bitte smule farlig." En finger blev sænket for hvert beskrivelse.

Harry lo sagte. "Problemet med den menneskelige tiltrækning er at man ikke ved om det er gengældt."

"Glimrende pointe," sagde Jack.

"Mennesket er sårebare," fortsatte Harry, "fordi de er i stand til at blive såret." Harrys knæ puffede til mit. Jeg trak mig hurtigt væk, turde ikke tænke over hvad han mente med den bevægelse. Jack nikkede. "Kompleksiteten i den menneskelige tiltrækning - og forplantning - er et af de træk der adskiller os fra de laverestående arter."

Jeg syntes jeg hørte Harry fnyse ad dette, men det var en meget svag lyd, og jeg var ikke sikker."

Jack fortsatte. "Siden tidernes morgen er kvinden blevet tiltrukket af en mage med stærke overlevelsesevner - såsom intelligens og fysisk overlegenhed - fordi at det er mere sansynligt at mænd med disse kvaliteter kommer hjem med mad." Han stak tommelfingeren i vejret og grinede. "Mad betyder overlevelse, mit hold."

Ingen lo.

"På samme måde," fortsatte han, "bliver mænd tiltrukket af skønhed fordi den er tegn på sundhed og ungdom - det giver ingen mening at parre sig med en syg kvinde som ikke vil være der til at opfostre børnene." Jack skubbede sine briller op på næsen og smågrindede. 

"Det er bare sexistiskt," protesterede Ally. "Fortæl mig noget der giver mening for en kn´vinde i det enogtyvende århundrede."

"Hvis du nærmer dig forplantningen med et blik på videnskaben, frøken, så ville du se at børn er nøglen til vores arts overlevelse. Og jo flere børn man får, jo større er ens bidrag til génpuljen."

Jeg kunne nærmest høre Ally rulle med øjnene. "Nu tror jeg endeligt at vi nærmer os dagens emne. Sex."

"Næsten," sagde Jack og løftede en finger. "Før sex kommer tiltrækning, men efter tiltrækning kommer kropssprog. Du skal kunne signalere 'Jeg er interesseret' til en potentiel mage, men med færre ord.

Jack pegede ved siden af mig. "Okay, Harry. Lad os sige at du er til fest. Rummet er fuldt af piger i alle former og størrelser. Du ser blondiner, brunetter, rødhårede, nogle få piger med sort hår. Nogle er snaksagelige, men andre virker sky. Du har fundet en pige der passer til din profil - tiltrækkende, intelligent og sårbar. Hvordan lader du hende vide at du er interesseret?"

"Jeg går hen og taler med hende."

"Godt," sagde Jack. "Og nu til det store spørgsmål: Hvordan ved du om hun er parrat til at gå videre?"

"Jeg studere hende," sagde Harry. "Jeg finder ud af hvad hun tænker og føler. Hun vil ikke fortælle mig det uden videre, så derfor er jeg nød til at være opmærksom. Vender hun sin krop mod min? Holder hun mit blik fast, for derefter at kigge væk? Bider hun sig i løben og leger med sit hår, sådan som Cassidy gør lige nu?"

Det udløste et latterbrøl i lokalet. Jeg lod hænderne falde ned i skødet.

"Så er hun parat," sagde Harry og puffede til mit ben. Jeg kunne ikke undgå at rødme.

"Glimrende! Glimrende!" sagde Jack med iver i stemmen og smilede bredt fordi han havde fået vores opmærksomhed.

"Blodkarrense i Cassidys ansigt udvider sig, og hendes hud bliver varm," sagde Harry. "Hun ved at hun bliver vurderet. Hun kan lide opmærksomheden, men hun ved ikke rigtigt hvordan hun skal håndtere den."
"Jeg rødmer ikke," protesterede jeg.

"Hun er nervøs," sagde Harry. "Hun gnider sin arm for at trække opmærksomheden væk fra hendes ansigt og ned til kroppen, eller måske huden. Begge dele sælger."

Jeg havde nær fået noget i den gale hals. Han laver sjovt, fortalte jeg mig selv. Nej, han er vanvittig. Jeg havde ingen erfaring med sindsyge, og det var tydeligt. Jeg følte at jeg brugte det meste af tiden sammen med Harry på at stirre med åben mund. Hvis jeg gjorde nogle som helst illusioner om at holde trit med ham, var jeg nød til at finde på noget andet.

Jeg naglede mine hænder til bordpladen, løftede hagen og forsøgt at se ud som og jeg stadig besad en vis værdighed. "Det her er latterligt."

Med overdreven skødesløshed strakte Harry armen ud og lagde den på ryglændet af min stol. Jeg havde en mærkelig fornemmelse af at det var en trussel der var rettet udelukkende mod mig, og at ikke vidste og heller ikke bekymrede sig om hvordan klassen opfattede den. De lo, men han hørte det tilsyneladene ikke, holdt bare mine øjne fast med sine at jeg næsten troede han havde skabt en lille, privat verden kun for os, som ingen andre kunne nå.

"Sårbar," mimede han.

Jeg kastede mig frem i stolen, til jeg mærkede vægten fra hans arm forsvinde fra stoleryggen. jeg var ikke sårbar.

"Og værsgo!" sagde Jack. "Biologi i bevægelse."

"Kan vi ikke godt snakke om sex nu?" spurgte Ally.

"I morgen. Læs kapitel syv, og vær klar til at diskutere det som det allerførste."

Det ringede ud, lokalet tømtes.

"Jeg vil starte en underskrivelsesindsamling for at få Jack fyret," sagde Ally da hun kom hen til mit bord. "Hvad skete der med timen idag? Det var jo næsten porno. Han fik nærmest dig og Harry op på bordet, vandret, minus tøj, i gang med selveste akten..."

Jeg spiddede hende med et blik der sagde: Ser det ud som om jeg gerne vil høre et referat?
"Uups," sagde Ally og trådte et skridt tilbage.

"Jeg skal lige tale med Jack. Vi mødes ved mit skab om ti minutter,"

"Selvfølgelig."

Jeg banede mig vej op til Jacks karteder, hvor han sad bøjet over en bog om basketball. Ved første øjekast fik alle X'erne og O'erne det til at se ud som om han havde spillet kryds og bolle. "Hej Cassidy," sagde han uden at se op. "Hvad kan jeg gøre for dig?"

"Jeg er her for at protestere mod pladsbytningen."

Jack lænede sig bagover i stolen og foldede hænderne bag hovedet. "Jeg kan godt lide pladsbytningen. Næsten lige så godt som jeg kan lide man-til-mand-spil, som jeg arbejder på til kampen på lørdag.

Jeg lagde et eksemplar af skolens reglement for opførsel og elevrettigheder foran ham. "Reglementet siger at ingen elev må føle sig truet på skolens grund."

"Føler du dig turet?"

"Jeg føler mig utilpas. Og jeg vil gerne forslå en løsning."

Da Jack ikke afbrød mig, fortsatte jeg selvsikkert. "Jeg vil være en tutor for en hvilken somhelst elev fra en hvilken som helst af dine biologiklasser - hvis du lader mig sidde ved siden af Ally igen."
"Harry kunne godt bruge en tutor."
Jeg modstod trangen til at skære tænder. "Det ødelægger ligesom selve idéen."

"Så du ham idag? Han var involveret i diskussionen. Jeg har ikke hørt ham sige et ord hele året, men så sætter jeg ham ved siden af dig, og... bingo. Han vil forbedre sine karakterer i faget."

"Og Allys vil blive ringere."

" Det er hvad der sker når man ikke kan hente de rigtige svar hos sidemanden," sagde han tørt.

"Allys problem er manglende interesse. Jeg vil motivere hende."

"Det kan ikke lade sig gøre." Han kastede et blik på sit ur. "Jeg kommer for sent til møde. Er vi færdige her?"

Jeg stod med halvåben mund, mens jeg vred min hjerne for at få den til at spytte endnu et argument ud. Men jeg var vidst løbet tør for inspiration.

"Lad os give pladsbytningen nogle uger til. Åh, og jeg mente det der med at hjælpe Harry. jeg regner med dig." Jack ventede ikke på mit svar. Han fløjtede kendingsmelodien til Jeopardy og forsvandt ud af døren.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...