destiny | mgc

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Skyler er en udadvendt pige på 17. En dag skal Skyler og hendes veninde Alaska til koncert med deres største idoler 5 Seconds of Summer i deres hjemby Sydney. De to piger er så heldige at vinde meet and greet billetter, men hvad sker der når Skyler møder sit store celebrity crush Michael Clifford? Hvordan udvikler deres forhold både Skyler og Michaels men også drengenes? Vil alt blive som før eller vil alt ændre sig?

23Likes
12Kommentarer
3984Visninger
AA

11. X

Mother and daughter time | Sky’s POV.

Da jeg gik ud af døren fra drengenes lejlighed, skyndte jeg mig ned på gaden, og hen i mod retningen af mit hus. Jeg ville helst ikke opdages af nogen. Jeg tog mine høretelefoner i ørene, og skruede højt op for min playliste. Der gik ikke mere en ti minutter, så var jeg ved mit hus. Jeg åbnede forsigtigt døren, og tog mine sko og jakke af. Jeg gik ud i køkkenet. Min mor stod, og var i gang med, at lave mad.

”Hej!” Sagde jeg lavt.

”Hej Skyler. Hvor har du været hele dagen?”

”Bare over ved nogen venner, du kende dem ikke.” Svarede jeg koldt. Jeg gad ikke snakke med hende, da hun alligevel aldrig interesserede sig for mig, hun koncentrerede sig kun om arbejdet.

”Fortæller du så ikke hvem det var?” Spurgte hun nysgerigt.

”Det er bare nogen drenge, jeg mødte til den koncert Alaska og jeg var til.” Det gjorde virkelig ondt, at nævne Alaska. Jeg havde ikke snakket med hende siden vores skænderi.

”Okay.” Svarede min mor.

”Hvad med Alaska, skal du ikke være sammen med hende?” Hvornår er hun lige begyndt, at spørge ind til mig?

”Det ved jeg ikke.” Svarede jeg koldt igen. Jeg gik hen mod gangen, og skyndte mig op af trappen, for at komme ind på mit værelse. Jeg trådte ind, og lukkede døren efter mig. Jeg smed mig hurtigt på sengen, og lukkede øjnene. Jeg blev vækket kort tid efter, af min mor der råbte fra køkkenet, at der var mad. Jeg rejste mig træt, og gik hen mod døren. Jeg gik langsomt ned af trappen. Min mor havde sat sig ved bordet. Jeg satte mig overfor hende, og begyndte, at øse mad op på min tallerken. Der var ikke nogen der sagde noget. Totalt akavet stilhed. Indtil jeg brød den.

”Mor, jeg har noget, jeg skal snakke med dig om.” Sagde jeg stille. Hun kiggede blot op fra tallerken, og kiggede på mig.

”De drenge jeg har været sammen med, er drengene fra 5 Seconds of Summer, det band Alaska og jeg så til koncerten, og jeg er blevet rigtig gode venner med dem alle sammen.” Hun kiggede undrende på mig.

”Hvorfor sagde du ikke bare det lille skat?” Spurgte hun med en rigtig ”morstemme”.

”Fordi jeg ikke vidste, hvordan du ville have det med det. Du tænker jo kun på dit arbejde, og du og jeg snakker aldrig sammen mere, fordi du aldrig er hjemme. Men når du så er hjemme, har du alligevel aldrig tid til mig!” Min stemme hævede sig. Hun kiggede skræmt på mig.

”En af drengene har spurgt om jeg vil med på deres tour, og det har jeg sagt ja til.” Løj jeg. Jeg havde jo ikke sagt ja til dem, men jeg ville bare give min mor lidt modstand.

”Skyler, du kan ikke bare rejse med dem rundt. Du er kun 17. Du skal have en uddannelse, og en god fremtid.” Konstaterede hun.

”Ja, jeg er 17. Jeg kan bestemme over mig selv!” Sagde jeg irriteret.

”Det kan du faktisk først når du er 18!” Svarede hun strengt.

”Og hvad så?” Spurgte jeg flabet.

”Du får ikke lov, til at rende rundt med fire drenge rundt i verden og det bestemmer jeg!”
”Du bestemmer ikke en skid over mig. Du er aldrig hjemme, og det har du ikke været de sidste to år!” Råbte jeg af hende. Af alt min aggression, havde jeg skubbet stolen tilbage, og rejst mig op.

”Skyler nu slapper du af. Du skal ikke snakke sådan til mig!”

”Jeg snakker som det passer mig!” Hvæsede jeg af hende.

”Så er det godt unge dame. Du går direkte op på dit værelse, og det er nu!” Råbte hun. Jeg skubbede stolen længere tilbage, og trampede ud af køkkenet, og op af trappen. Jeg gik ind på mit værelse, og smækkede døren så hårdt, at de kunne mærkes i hele huset. Jeg fandt min mobil, og skrev en besked til Michael.

”Hey, min mor er rasende, og det samme er jeg. Jeg ved ikke om, jeg får lov...” Skrev jeg.

Lige da jeg havde sendt beskeden, blev der taget i håndtaget. Min mor stod i døren, og så rasende ud. Men hendes rasende ansigt falmede stille, da hun så tårer løbe ned af mine kinder. Hun havde ikke set mig græde i to år. Jeg havde sat mig på sengen, med benene ud over kanten. Jeg kiggede ned i mit skød. Min mor kom hen til mig, og satte sig ved siden af mig.

”Sky, det må du undskylde. Jeg ved godt at jeg ikke har været en særlig god mor de sidste år. Men arbejdet er så vigtigt, hvis vi skal kunne blive boende her, kunne få mad, og alle de andre basale behov vi behøver.” Sagde hun stille. Hun aede mig blidt på ryggen.

”Jeg snakker ikke med Alaska mere.” Svarede jeg hurtigt. Hurtigere end jeg burde.

”Hvad?” Spurgte hun overrasket.

”Jeg løj for hende, og så var vi oppe at skændes, fordi jeg havde været sammen med drengene fra 5SOS, og så ja...” Sagde jeg stille.

”Sky, det er jeg ked af at høre. Hvordan har du det med det?” Spurgte hun interesseret.

”Jeg har det fint, for jeg har drengene. De er virkelig det bedste der er sket for mig, og jeg har noget med en af dem. Du ved at jeg aldrig har haft en kæreste før, men han er den rette. Jeg elsker dem alle så højt mor, de var der for mig, når ingen andre var.” Konstaterede jeg hende. Hun svarede ikke. Ikke de første minutter, vi sad bare i stilhed.

”Sky, jeg har tænkt over det. Du har jo fri fra skole i et år, inden du skal på high school. Så hvis det, var i orden med drengene, så er det også i orden for mig.” Sagde hun så. Mit ansigt lyste op.

”Er du sikker?” Spurgte jeg nervøst. Hun nikkede blot. Jeg kastede mig over hende, og gav hende et kram. Det var vores første kram i evigheder.

”Tusind, tusind, tusind tak mor!” Sagde jeg glad, og krammede hende lidt hårdere.

”Så lidt min skat. Jeg har ikke været den bedste til, at gøre dig glad, men hvis de drenge gør det, så skal du have lov til at være sammen med dem.” Smilede hun til mig.

”Tak.” Sagde jeg endnu engang.

”Vil du ikke være med til at hygge nede i stuen, så vi kan nå at være lidt sammen, inden i tager af sted?” Spurgte hun.

”Jo, meget gerne. Er det okay, at jeg ringer til drengene først?”

”Selvfølgelig skat. Så laver jeg nogle popcorn i mens.” Jeg smilede til hende. Hun rejste sig op, kyssede mig blidt på panden, og forsvandt ud af døren.

Michael havde både skrevet og ringet til mig, imens jeg havde snakket med min mor. Jeg ringede ham hurtigt op.

”Sky!” Sagde han hurtigt.

”Mikey, er du okay?” Spurgte jeg nervøst.

”Det, det kommer an på hvad du siger nu.” Han hentydede til den besked, jeg havde skrevet til ham.

”Jeg...” Han afbrød mig.

”Sky, uanset hvad du siger, så skal du bare vide at jeg elsker dig overalt på jorden, og det vil ingen forhindre, om du så tager med eller ej!” Sagde han bestemt.

”Mikey, jeg elsker også dig. Men du skal vide at...” Jeg holdte en pause. Bare for at drille ham en smule.
”Ja?” Sagde han usikkert.

”Min mor sagde ja!” Svarede jeg glad.

”Seriøst?” Spurgte han ivrigt. Jeg nikkede, men svarede hurtigt ja, da jeg kom i tanke om, at han ikke kunne se mig.

”Du fatter ikke, hvor meget jeg glæder mig!” Sagde han efter lidt tid.

”Samme her Mike.” Svarede jeg. Efter lidt tid, afsluttede vi opkaldet. Vi aftalte at jeg skulle komme forbi i morgen, og så skulle vi til middag hos Luke, hvor drengenes familie ville være. Jeg glædede mig helt vildt til, at møde drengenes familier.

Jeg rev mig ud af tankerne, da jeg hørte mor kalde på mig nedenunder. Jeg smilede glad, og gik ud af døren, og videre ned af trappen.

Min mor havde lagt en masse tæpper på sofaen, tændt fjernsynet på Netflix, og lavet popcorn. Jeg smed mig på sofaen ved siden af hende. Resten af aften stod på mor og datter hygge. Endelig. Det var alt for lang tid siden. Jeg havde virkelig savnet hende. 

 

hey!

undskyld for et kort kapitel. jeg har stadig lidt skriveblokering, men jeg tror, at det er ved at blive bedre!

see ya

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...