destiny | mgc

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Skyler er en udadvendt pige på 17. En dag skal Skyler og hendes veninde Alaska til koncert med deres største idoler 5 Seconds of Summer i deres hjemby Sydney. De to piger er så heldige at vinde meet and greet billetter, men hvad sker der når Skyler møder sit store celebrity crush Michael Clifford? Hvordan udvikler deres forhold både Skyler og Michaels men også drengenes? Vil alt blive som før eller vil alt ændre sig?

23Likes
12Kommentarer
3982Visninger
AA

8. VII

Jealous? No, never! | Sky's POV.

Vi ankom til drengenes lejlighed igen. Det havde virkelig været sjovt, at være sammen med drengene til interviewet, og se hvordan de håndtere deres fans. Michael havde virket lidt nervøs omkring mig og hans fans. Men jeg fortalte ham, at han bare skulle gå over til dem. Han var virkelig skøn. Men det er alle drengene jo... Der er bare noget over Michael, jeg er faldet for. Hæh ups... Ej. Men han sagde at han elskede mig. Jeg blev så glad, da jeg hørte det. Meget mere end jeg viste. Jeg elsker ham virkelig. Han er den sødeste person jeg nogensinde har mødt. Han var så sød, at han tænkte på mig frem for sine fans. Åh, jeg elskede ham så højt. Ja, det kan godt være at vi kun har kendt hinanden nogle dage. Men vores forhold er bare udviklet sig vildt hurtigt. Det er mine forhold til de andre drenge også.

Vi gik ind i receptionen, og hen til elevatoren. Vi steg alle seks drengene, Adam og jeg ind i den, og kørte op på fjerde sal. Michael tog blidt min hånd, og flettede sine fingre ind i mine. Jeg smilede for mig selv. Elevatoren stoppede, og dørene åbnede langsomt. Vi gik hen til deres lejlighed, og sagde farvel til Adam. Han ville komme igen om et par timer, og hente os, så drengene kunne komme hen til koncerten. Klokken var nu tre, og drengene skulle starte deres koncert klokken syv. Luke og jeg gik ud i køkkenet for at lave noget mad. De andre drenge gik ind i stuen.

”Hvad vil du lave?” Spurgte jeg Luke med et skævt smil.

”Skal vi ikke bare lave nogle toast? Jeg kan alligevel ikke finde ud af andet!” Svarede han med et grin. Den dreng var seriøst sød. Han grinte af alt. Han var ligesom en storebror for mig. Men det var de jo alle sammen. Luke var bare speciel. Han kunne altid få mig til at grine.

”Jo, okay” Grinede jeg.

Vi satte toastene over, og satte os ned ved bordet, for at snakke.

”Var du egentlig ikke blevet færdig med skolen?” Spurgte han mig pludselig.

”Jo, jeg er lige blevet færdig her i sommers, så jeg tager et sabbatår.” Smilede jeg til ham.

”Fedt.” Svarede han med et smil.

Der kom et ”pling”, og toastene var færdige. Vi rejste os op, og gik hen til brødristeren. Jeg lagde toastene op i en kurv. Luke tog en masse tallerkner, og alt det andet man skal bruge til toast. Jeg hjalp ham med at bære nogle af tingene ind i stuen til de andre drenge. Vi satte tingene på sofabordet, og drengene kastede sig over maden. De var virkelig sultne. Jeg smilede for mig selv over drengenes opførelse. Michael tog mig i at smile, og kiggede underligt på mig.

”Hvad er der?” Spurgte han, og puffede til mig.

”Ikke noget...” Svarede jeg stille, og smilede til ham. Jeg kunne ikke lade være med, at slippe et lille grin ud af min mund. De andre drenge kiggede bare på mig, som om jeg var en eller anden idiot. Men jeg grinede bare for mig selv, og rakte ud efter en toast.

Der sad vi så os fem, og spiste toast. Fedt, jeg ved det. Men det var faktisk rigtig hyggeligt.

Alle toastene forsvandt lyn hurtigt. De drenge spiste ikke maden, de åd maden. Men det var nu meget sjovt alligevel. Klokken blev hurtigt fem, og der blev banket på døren.

”Jeg åbner!” Sagde jeg hurtigt til drengene, og smilede til dem. Jeg gik ud i gangen, og hen til døren.

”Hej Adam!” Sagde jeg, og gav ham et kram.

”Hej Skyler! Er i klar?” Spurgte han mig.

”Ja, det tror jeg.” Svarede jeg.

”Drenge, vi skal køre nu!” Råbte jeg ind til dem. De kom hurtigt ud i gangen, og tog deres overtøj og sko på. Efter et par minutter sad vi igen ude i bilen. Det var den samme chauffør, der skulle køre os. Men vi skulle ikke køre mere end fem minutter, før vi var ved koncertstedet. Vi kørte forbi indgangen, hvor der stod en masse skrigende fans. De begyndte at løbe efter bilen, og tog billeder, og råbte efter drengene.

”Wow...” Sagde jeg stille for mig selv.

”Er du okay?” Spurgte Calum.

”Ja, ja jeg har det fint.” Konstaterede jeg, og smilede til ham. Han smilede igen.

”Ja, man vender sig hurtigt, til alle de skrigende fans!” Han grinede lidt.

Chaufføren kørte om bagved koncertstedet, så drengene kunne komme ind, uden at blive overfaldet af deres fans. Da vi åbnede bildøren stod drengenes tre bodyguards ude foran. De præsenterede sig for mig. Trevon, Daniel og Stephan. De var meget høje og pumpede. De virkede lidt skræmmende, men de var faktisk utrolig venlige. De førte os indenfor backstage. Drengene og jeg gik ind i deres omklædningsrum. Der kom et par piger ind. Jeg skyder på at de var midt i tyverne. De var smukke. Virkelig smukke faktisk. Jeg kunne mærke at jeg blev lidt irriteret, da de skulle sige hej til drengene. Mest da de krammede Michael. Okay, jeg er jaloux. Don’t judge me.

For ikke at starte noget drama, gik jeg hen i sofaen der stod i hjørnet, og satte mig. Jeg fandt min mobil frem, og kiggede på Twitter. Michael opdagede mig ikke. Han var i fuld gang, med at finde ud af hvad han skulle have på. Ash, Cal og Luke var inde at klæde om. Var Michael altid så langsom, om at vælge sit tøj? Jeg blev lidt mere irriteret ved tanken om at han stod sammen med de to smukke piger, og skulle vælge hans tøj. Men jeg kiggede ikke op fra min mobil.

”Skal det være den sorte T-shirt eller den grønne skjorte?” Jeg kiggede overraskende op fra min mobil. Michael stod med en bøjle i hver hånd, med en sort T-shirt på den ene, og en blå skjorte på den anden.

”Sky?” Han kiggede nervøst på mig. Han satte sig ned i sofaen, og smed tøjet ved siden af sig.

”Er der noget galt?” Spurgte han.

”Nej overhovedet ikke.” Løj jeg.

”Tag skjorten!” Insisterede jeg.

”Okay...” Svarede han stille. Han rejste sig, og begyndte at gå. Han vendte sig hurtigt om. Jeg blev lidt forskrækket, da hans læber pludselig ramte mine. Jeg smilede kort, og kyssede derefter med. Jeg åbnede min mund langsomt, og lod hans tunge glide ind til min. Michael stod i en underlig akavet stilling. Jeg rejste mig op, og lagde mine hænder op omkring hans nakke. Hans hænder blev placeret på mine hofter, og kørte stille ned over min røv. Okay, nu vil jeg gerne sige, at jeg havde det bedre. Jeg håbede virkelig at de to piger så os. Men til min store ærgrelse var de gået ud af rummet. Jeg smilede under kysset, og jeg kunne mærke at Michael også smilede. Jeg åbnede stille mine øjne, og blev mødt af et par smukke grønne. Jeg smilede igen. Michael trak mig lidt mere ind til ham, og fniste blidt.

Vi blev afbrudt, da der blev hostet lidt væk fra os. Vi kiggede over på Luke, Calum og Ashton, der stod med et stort smil på deres læber, og var ved at flække af grin.

”Du må hellere gå ind, og skifte!” Sagde jeg stille til Michael med et smil.

”Ja... Skjorte?” Han kiggede på mig med sit charmerende smil.

”Ja.” Jeg tog min hånd op på hans venstre kind, og kyssede ham hurtigt men blidt på munden, inden han gik ind i rummet ved siden af, for at klæde om.

Jeg begyndte at rødme, da jeg mærkede drengenes blik på mig. Jeg kiggede op. De stod bare, og kiggede på mig, med et smørret smil. De kom tættere hen til mig. Jeg må indrømme, at jeg blev en smule bange, da de pludselig satte i løb, og overfaldede mig. Altså selvfølgelig ikke ”overfalde” på en ond måde, men på den søde måde. De trak mig hen i sofaen, og lagde sig alle ovenpå mig.

”Drenge!” Råbte jeg, men ikke så højt, da jeg nærmest ikke kunne få luft. Luke lå på mig, Calum ovenpå Luke, og Ashton ovenpå os alle sammen. De drenge var virkelig tunge.

”Smut, så væk!” Insisterede jeg, med et stort grin. Drengene grinte bare... Hold kæft de var dumme.

”Hey, jeg vil være med!” Michael var kommet ind i rummet igen, efter at have klædet om. Han løb over mod os, og smed sig oven på Ashton. Jeg stønnede højt. Nej, ikke på den måde. Men at der lige pludselig lå fire drenge ovenpå en, er faktisk ret tungt.

”Michael, skrid med dig!” Råbte jeg, men jeg kunne ikke tage mig selv seriøst, da jeg flækkede af grin.

”Aldrig!” Råbte han tilbage, og begyndte at grine. Michael lå så uroligt at han faldt ned. Klods. Det samme gjorde Ashton og Calum. Så til sidste var det kun Luke, der lå på mig. Hvor de andre drenge rullede rundt på gulvet. Luke blev liggende på mig, og grinede af drengene. Vi grinede alle sammen, da Calum råbte højt ”av!” Ash og Michael havde lagt sig ovenpå ham, så han ikke kunne komme fri. De rullede videre rundt på gulvet, så det endte med at Mike lå nederst med Cal og Ash siddende ovenpå hans mave. Han lå, og beklagede sig over, at han ikke kunne få luft. Han begyndte faktisk at blive lidt blå i ansigtet. Men jeg grinede bare videre.

Døren gik op, og Adam kom ind, for at sige at de skulle gøre sig færdige. Luke rejste sig op, og hjalp mig med at komme op. Jeg smilede til ham som et tak. Calum og Ashton havde rejst sig, men Michael lå stadig på gulvet. Jeg gik et skridt hen til ham, og rakte min hånd ned til ham. Han tog i mod den, og jeg hjalp ham op at stå.

”Er du okay?” Spurgte jeg bekymrende, da han stadig var lidt blå i ansigtet.

”Ja, jeg har det fint!” Konstaterede han. Jeg smilede til ham. Han bukkede sig lidt, og lagde sine læber mod mine. Vores kys var kort. Men jeg var glad alligevel. Han trak mig ind i et kram, og kyssede mig blidt i håret.

”Mike, kommer du?” Ash stod i døren, og kiggede på os med et smil.

”Jeg bliver nød til at gå, vi skal lave vores ritualer inden koncerten!” Sagde han stille, og smilede sødt til mig.

”Det er helt i orden. Jeg går ud, og venter ved indgangen til scenen.” Sagde jeg lidt højere. Jeg kyssede ham på kinden, inden vi gik over til Ash. Michael og Ashton forsvandt hurtigt, så jeg var overladt til mig selv. Stedet var virkelig stort, så jeg håbede at jeg ikke ville fare vild. To be honest så havde jeg den værste stedsans nogensinde. Engang var jeg faret vild i et vænge lidt væk fra mit hus. Ja, jeg kunne ikke finde hjem. Det var en lorte dag.

Nå, men jeg fandt indgangen til scenen. Der stod en sofa ved siden af, så jeg valgte at smide mig i den. Nej, jeg er ikke doven. Jeg vidste bare ikke hvad, jeg ellers skulle give mig til. Jeg fandt min mobil frem, og gik ind på Twitter. Der var ikke sket det store. Så jeg låste min mobil igen. Der var nok gået et kvarter, siden drengene var gået, og jeg var ved at dø af kedsomhed.

Klokken var ti minutter i syv, og man kunne høre alle de skrigende fans, der ventede på at se deres største idoler. Efter et par minutter kom drengene tilbage. De så godt ud. Deres hår var blevet stylet. Jeg græder hvis det er de to piger, der havde gjort det.

Michael satte sig ved siden af mig. Mens de andre drenge kiggede sig i nogle spejle, og lavede som sædvanlig grin med hinanden. De var nu meget søde.

”Er du klar?” Spurgte jeg med et skævt smil.

”Hunderede! Denne gang er jeg jo ikke syg.” Han grinede lidt, da han sagde det sidste. Jeg smilede til ham, og kiggede på hans hår. Det var stadig pink, men var falmet lidt i farven.

”Hvad?” Spurgte han med et smil.

”Har du overvejet at farve dit hår igen?” Spurgte jeg. Han udstødte et lille grin.

”Ja, men kan ikke finde ud af hvad farve, det skal være?”

”Blond?” Spurgte jeg med et bedende smil. Jeg ved ikke hvorfor, men den blonde hårfarve klædte ham sindssyg godt. Ikke fordi de andre gjorde det. Men jeg havde noget med den blonde farve.

”Er det ikke lidt kedeligt?” Spurgte han.

”Nej, det er flot!” Konstaterede jeg. De andre drenge var kommet tilbage til os. Adam kom, og sagde at de skulle på om et minut. Michael og jeg rejste os fra sofaen. Han tog min hånd, og vi gik over til deres instrumenter. Calum tog sin bas og Luke tog sin guitar. Michael slap min hånd igen, så han kunne tage sin guitar.

”Held og lykke!” Sagde jeg til dem.

”Tak” Svarede de i kor. Jeg gav dem alle et kram. Da jeg skulle kramme Michael, kyssede han mig hurtigt på læberne inden vi krammede. Jeg smilede, og bed mig blidt i min underlæbe.

Drengene vendte rundt, og gik ind på scenen. Jeg vinkede til dem, og de vinkede diskret tilbage. Ashton gik hen til sine trommer, og startede med at tælle op til den første sang ”Don’t stop”.

Under hele koncerten, stod jeg, og kiggede på fra indgangen. De var virkelig gode. Men det var de jo også sidst. Jeg stod bare der, helt stille, og kiggede på dem. Pludselig var der en hånd, der landede på min venstre skulder.

”God koncert?” Jeg vendte mig om, og så at det var en af de piger, som hjalp drengene med deres tøj.

”Ja, de er vildt gode!” Svarede jeg hende lidt overrasket men stadig koldt.

”Hva’ har du noget med Clifford?” Spurgte hun mig med et skævt smil.

Clifford? Er de også på kælenavne? Kælling. Ej, jeg må ikke snakke sådan. Jo, kælling.

”Nej, vi er bare gode venner.” Fik jeg stammet frem. Jo, jeg har noget med Michael, men det er ikke noget, jeg går og råber ud over hele verden. Vi havde jo sagt at vi elskede hinanden, men det var jo kun en gang, og vi var jo ikke ”officielt” kærester. Men jeg var virkelig overrasket over at hun bare kom her, og skulle spørge mig om alt muligt. Okay, måske ikke ”alt”, men ja... Jeg skulle vel også passe lidt på, med at udtale mig for meget omkring drengene, til personer jeg kun lige har mødt.

”Okay. Men han er virkelig sød, og så er han vildt flot. Hvis jeg ikke var så meget ældre end ham, kunne jeg ham godt!” Konstaterede hun og grinede irriterende. Wow, slap lige lidt af. Kælling. Ups.

”Okay.” Svarede jeg ligegyldigt. Lige nu måtte hun godt skride, inden jeg ville flippe ud.

Lige da jeg havde svaret hende pigen, jeg ikke vidste hvad hed, kom drengene ud. Koncerten var åbenbart allerede slut. Jeg kiggede hurtigt på min mobil. Klokken var også ni. Så de havde været i gang i et par timer.

Drengene kom hen til mig. Ashton skulle til at kramme mig, da jeg opdagede hvor svedig han var.

”Ash! Du gør det ikke!” Råbte jeg af ham.

”Det skal du ikke bestemme!” Sagde han med et smørret smil. Han gik tættere i mod mig. Jeg prøvede at løbe væk, men det var for sent. Han nåede at tage fat i mit håndled, og hævet mig ind til sig. Han var virkelig stærk. Dumme muskler. Både dem han har, og dem jeg ikke har. Snøft.

”Ad, hvor er du klam Ash.” Grinede jeg.

”Tak, jeg elsker også dig Sky!” Svarede han med et grin. Han trak sig ud af krammet. De andre drengene kom hen til os, og jeg gav dem et kram vær. Først Calum, så Luke og til sidst Michael. Michaels hånd fandt hurtigt min, og jeg flettede mine fingre ind i hans. Vi stod helt tæt, så jeg støttede mig op af ham. Calum og Luke forsvandt lige pludselig, jeg tror at de skulle snakke med Adam om noget. Så Michael, Ash og jeg smed os i sofaen. Vi begyndte at snakke om koncerten.

Efter et par minutter kom Luke og Calum tilbage med et stort smil.

”Vil i med til fest?” Spurgte Calum os.

”Hvor?” Spurgte Ash og Michael ivrigt i kor. De begyndte at grine lidt, da de fandt ud af hvor ivrige de lød.

”Kan i huske Jack? Altså ikke Lukes bror, men Jack fra skolen!” Spurgte Calum, Ash og Michael.

”Ja, det tror jeg.” Svarede Michael.

”Han har inviteret os hjem til ham, hvor han holder en fest, for nogle af vores gamle venner.”

”Fedt.” Svarede Ashton.

”Vil du med?” Michael kiggede på mig.

”Det vil jeg da gerne, hvis i vil have mig med?” Jeg kiggede lidt på drengene.

”Nej, Sky. Vi vil ikke have dig med.” Svarede Calum hårdt. Jeg kiggede på ham med et trist ansigt.

”Ej, det er gas, du kan tage det!” Drillede Luke, og daskede lidt til min overarm. Jeg grinede falsk til ham. Ahah, hvor var han sjov!

”Okay.” Svarede jeg med et stort smil. Jeg havde et par sorte stramme jeans på, sammen med en hvid top, og mine hvide Converse. Så det kunne jeg sagtens have på til en fest.

”Skal vi smutte?” Spurgte Ash, han kiggede på os.

”Ja!” Svarede vi alle i kor. Vi tog vores overtøj, og gik ud til bilen. Det var Adam der skulle køre os over til festen, og han ville også hente os igen. Sikkert så han var sikker på at vi kom helskindet hjem.

Vi ankom hurtigt til stedet, hvor festen blev holdt. Da vi steg ud af bilen, kunne man tydelig høre musikken banke igennem huset. Jeg var virkelig spændt på den her aften.

 

hey

undskyld, at der ikke er kommet nogen kapitler i weekenden, men har simpelthen ikke haft tid.

men håber at I stadig følger med. der kommer nok et nyt kapitel op i morgen! :))

see ya

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...