destiny | mgc

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Skyler er en udadvendt pige på 17. En dag skal Skyler og hendes veninde Alaska til koncert med deres største idoler 5 Seconds of Summer i deres hjemby Sydney. De to piger er så heldige at vinde meet and greet billetter, men hvad sker der når Skyler møder sit store celebrity crush Michael Clifford? Hvordan udvikler deres forhold både Skyler og Michaels men også drengenes? Vil alt blive som før eller vil alt ændre sig?

23Likes
12Kommentarer
4002Visninger
AA

3. II

Well, hello again Michael Clifford | Sky's POV.

Vi stod helt oppe foran scenen. Når drengene kom på, ville vi ikke være mere en fem meter fra dem. Men nu havde vi jo både krammet og snakket med dem, men alligevel var det det fedeste at stå helt oppe foran. Alle fansene råbte og skreg. Jeg lænede mig ind mod Alaska, og kiggede over mod højre side, hvor drenge skulle komme fra, når de skulle ind på scenen.  

”Se, nu kommer de!” Råbte jeg til hende.

”Omg! De er så vidunderlige!” Råbte Alaska til mig. Alaska og jeg var rigtig ens. Men når det kommer til kendte mennesker, er hun altid meget mere oppe at køre. Hvor jeg er lidt mere tilbageholdene, og tænker at de kendte er ligesom os ”ikke-kendte” mennesker. Alaska var selvfølgelig helt oppe at køre. Lige i dag var jeg også oppe at køre, men ikke på samme måde. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Michaels smil, de gange han kiggede på mig. Han havde det flotteste smil, og de smukkeste grønne øjne. Men jeg havde så ondt af ham, at han havde det så dårligt.

Drengene startede koncerten med sangen ”Don’t Stop”, og alle os fans, stod og råbte, skreg og sang med. Michael så ud til at have fået det bedre. Jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg syntes at vi fik øjenkontakt flere gange. Vær gang jeg kiggede på ham, kilede det i min mave. Han var virkelig flot. Efter en del sange takkede drengene, og Luke sagde at de nu skulle til den sidste sang ”She Looks So Perfect”, og at vi havde været et fantastisk publikum. Der var allerede gået en halvanden time. Ashton startede sangen, med at tælle til fire, som han gør i næsten alle af deres sange. Vi sang højere og højere, for det var nu den sidste sang, og den skulle virkelig nydes. Da sangene sluttede og drengene forlod scenen, gik vi mod udgangen. Der var rigtig mange mennesker, så det var svært at komme ud. Alle prøvede at mase sig frem, men det var svært når alle skulle mase sig frem på en gang. Men da vi havde ståpladser, fik vi lov til at komme ud som nogen af de første.

Lige da vi kom udenfor, fandt vi en bænk, så vi kunne slappe lidt af, inden vi skulle hjem. Jeg fandt min mobil frem. Jeg havde fået en notifikation fra Twitter for to timer siden.

”Michael5SOS følger dig nu”

”Alaska!” Råbte jeg ihærdigt til hende.

”Wow Sky! Du er vildt heldig!” Jeg smilede stort til hende. Hun spurgte mig, hvorfor jeg var alene med Michael på toilettet. Jeg fortalte hende selvfølelig det hele, da hun er min bedste veninde, og ikke vil fortælle det til nogen.

”Seriøst?” Spurgte hun mig med et stort smil.

Jeg kiggede smilende ned på jorden. Mine føder legede med nogle af de blade, der var faldet ned fra træerne. Det var stadig ret koldt. Jeg tog mine hænder ned i lommerne i min sorte læderjakke.

”Ja.” Svarede jeg stille.

”Jeg tror at han kan lide dig!” Sagde Alaska drillende til mig.

”Ej, det tror jeg så ikke.” Svarede jeg hende hurtigt.

”Jamen, så du ikke hvor mange gange han kiggede på dig under koncerten?” Jeg kiggede overraskende på hende. Måske havde han faktisk kigget på mig. Måske havde vi haft øjenkontakt flere gange.

”Jo” Sagde jeg nervøst.

”Men det behøver jo ikke have være mig, han kiggede på. Vi stod jo omringet af en masse andre, skrigende fans!” Konstaterede jeg.

”Ej, Sky. Hold nu op med at være så negativ. Hvorfor skulle han ikke kigge på dig? Du er jo gude smuk!”

”Det er derfor du er min bedste veninde!” Smilede jeg, og trak Alaska ind i et varmt kram.

Efter vi havde krammet, rejste jeg mig op. Jeg tog fat om Alaskas arm, og trak hende op og stå.

”Nå, det er ved at være sent. Skal vi ikke tage hjem?” Jeg kiggede bedene på Alaska. Jeg frøs helt vildt. Alaska kiggede på mig med et stort smil. Men hun svarede mig ikke. Pludselig begyndte alle at skrige. Jeg kiggede mig forvirret rundt.

”Alas-” Jeg nåede ikke at sige mere, da et lille pep kom fra hende, og hun pegede efter mig. Jeg vendte mig om, og der stod han så. Ham som jeg sad, og snakkede med i en sofa. Ham som trak mig med ud på et toilet, så han kunne knække sig. Ham som lagde sit hoved på min skulder. Ham som kiggede på mig under koncerten. Michael Gordon Clifford mine damer og herre.

”Hey Sky, må jeg lige snakke med dig?” Spurgte han lidt nervøst, og kiggede på mig med et diskret smil.

”Jo, selvfølgelig” Svarede jeg lidt stille. Han tog fat om min arm.

”To sekunder.” Sagde jeg. Jeg kiggede over på Alaska. Som stadig havde et stort smil på læben.

”Jeg sætter mig over i bilen, bare tag dig god tid!” Råbte hun til mig. Jeg fik kun lige mimet et tak til hende, inden Michael trak mig med indenfor.

”Av!” Sagde jeg. Han kiggede undskyldende på mig.

”Det må du undskylde. Jeg skulle bare lige væk, fra alle de skrigende fans. Vi har de bedste fans i hele verden. Men nogen gange kan det godt blive lidt for meget.” Et smil kom frem på hans læber igen. Jeg kunne kigge på det smil hele dagen.

”Det er okay.” Svarede jeg ham, og smilede tilbage. Der var stille igen. Jeg bed mig nervøst i underlæben, hvad ville han sige til mig? Jeg var sikker på at jeg snart ville bide min underlæbe af, hvis han ikke snart begyndte at snakke.

”Jeg ville bare lige sige tak, fordi du hjalp mig. Du ved, der da vi var ude på toilettet.” Han kiggede lidt nervøst på mig. Ligesom han var bange for hvad jeg ville svare.

”Det var da så lidt, skulle det være en anden gang!” Smilede jeg til ham, og puffede min albue ind mod han arm. Michael trak mig ind i et kram. Det føltes som det kram, han gav mig inden koncerten. Dejligt, lunt og trygt. Jeg kiggede op på ham. Vi fik øjenkontakt. Jeg kunne mærke at jeg fik en varm følelse i maven. Det kilede i hele kroppen. Jeg kunne mærke, at mit ansigt blev varmt. Michael grinende sødt af mig. Jeg tog mine hænder op til mit ansigt, så han ikke kunne se at jeg rødmede. Han tog mine hænder, og grinede ad mig igen. Jeg grinede også. Der stod vi så, og grinede af ingenting. Eller vi grinede jo af noget, men at grine af at jeg rødmer, er vel at grine af næsten ingen ting? Men det var rart at grine sammen med Michael. Han var vildt sød!

”Nå, men du må nok se at komme ud til din veninde igen.” Sagde han betænksom til mig.
”Ja, det må jeg nok.” Jeg kiggede på ham. Lige da jeg skulle til at gå, tog han fat i min arm, og trak mig tættere på ham. Jeg kunne mærke hans dybe åndedræt mod min hals.

”Må jeg ikke få dit nummer?” Spurgte han mig lavt.

”Jo, selvfølgelig.” Vi udvekslede numre, og jeg lovede ham ikke at give det til nogen. For ellers ville de andre fans, gå fuldstændig amok, og sende ham tusindvis af beskeder. Vi sagde farvel, og han krammede mig en sidste gang, inden jeg gik hen til den dør vi kom ind af. Jeg vinkede en sidste gang til Michael, og han vinkede tilbage, med et stort smil på læben.

Jeg gik ud i kulden, og satte kurs mod bilen. Jeg gik med hurtige skridt, da det var blevet endnu koldere. Jeg åbnede bildøren, og satte mig ind på passagersædet, ved siden af Alaska, som sad på førersædet. Hun kiggede smilende på mig.
”Nå, fortæl så!” Beordrede hun. Jeg kiggede ud ad vinduet.

”Han sagde bare tak for hjælpen, ikke andet!” Jeg vendte hovedet over mod hende, og smilede.

”Er du sikker?” Spurgte hun mig, og prikkede til min arm.

”Ja, jeg er! Kan vi køre nu?” Alaska grinede ad mig, da hun startede bilen.

Alaska satte mig af der hjemme. Jeg fandt min nøgle frem, da mine forældre var gået i seng. Jeg gik indenfor, tog mine sko af, og listede op ad trappen. Jeg åbnede døren til mit værelse, og smed mig på min store dobbeltseng. Jeg fandt min mobil frem, og kiggede først på Instagram, men der var ikke sket noget spændende. Så jeg kiggede på Twitter. 5SOS drengene havde tweeted en masse ting, om deres fans, koncerten, nogle billeder af dem selv osv. Pludselig fik jeg en besked. Den var fra Michael.

”Hey” Stod der.  Tænk at jeg har fået en besked fra selveste Michael Clifford.

Jeg svarede hurtigt tilbage: ”Hey Michael. Hva’ så?”

Jeg kunne mærke at smil blev større, da jeg trykkede på send. Men mine øjne blev tungere og tungere. Jeg kiggede på mit ur, som hang på væggen over mit skrivebord. Klokken var også kvart over tre. Mine øjne glæd langsomt i, og jeg faldt hurtigt i søvn. 

 

hey guys!

det var så andet kapitel af destiny! jeg håber at i stadig kan lide den, da jeg har brugt lang tid på at skrive den.

nå, men i må have en dejlig efterårsferie! btw der kommer nok et kapitel mere i løbet af ugen. 

bye

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...