destiny | mgc

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Skyler er en udadvendt pige på 17. En dag skal Skyler og hendes veninde Alaska til koncert med deres største idoler 5 Seconds of Summer i deres hjemby Sydney. De to piger er så heldige at vinde meet and greet billetter, men hvad sker der når Skyler møder sit store celebrity crush Michael Clifford? Hvordan udvikler deres forhold både Skyler og Michaels men også drengenes? Vil alt blive som før eller vil alt ændre sig?

23Likes
12Kommentarer
3982Visninger
AA

2. I

Hello Michael Clifford | Sky's POV.

”Smiiil!”,  Alaska tog et billede af os, og lagde sin mobil tilbage på bordet. Det var endelig blevet dagen, hvor min bedste veninde Alaska og jeg skulle til den første koncert med vores yndlings band 5 Seconds Of Summer. Jeg havde glædet mig i en evighed. Det bedste ved det hele er at vi har fået meet and greet billetter, og ståpladser på første række. Nu var det endelig dagen, og vi var i gang med at gøre os klar til den bedste aften i vores liv. Jeg havde glattet mit hår og lagt make-up. Jeg tog min lidt gennemsigtig sorte top på, som matchede perfekt til mine hvide jeans.

”Du ser godt ud!” Alaska kiggede på mig med et stort smil og et glimt i øjet. Hun var min bedste veninde, og jeg elskede hende over alt på jorden. Vi har været tætte lige side børnehaven, da vore mødre kender hinanden fra deres arbejde.

”I lige måde!” sagde jeg, og gav hende et skævt smil.

”Sky i skal køre nu!” Det var min mor der kaldte på os neden under. Vi skyndte at gøre os færdige, og løb af trappen, så jeg var tæt på at vælte forover, men Alaska fik heldigvis fat i mig. Ellers ville jeg være trillet hele vejen ned ad trappen. Min mor stod for enden af trappen, og holdte vores jakker. Vi tog dem hurtigt, og skyndte os ud af døren. Vi satte os ind i bilen. Alaska satte sig ind på førersædet og jeg på passagersædet, da jeg ikke havde fået kørekort endnu. Jeg rullede vinduet ned, for at vinke til min mor, som stod i døren. Jeg rullede vinduet op igen, og vi kørte mod koncerten.

Det var en ret kold aften i Sydney, men det var også midt i oktober, så det var godt at jeg havde fået min jakke med. Vi kom hen til det sted hvor koncerten skulle holdes. Alaska og jeg skyndte os ind, for det var bidende koldt udenfor. Da vi kom ind, viste vi vores billetter til sikkerhedsvagten, og han sagde at vi skulle følge med ham, så vi kunne møde drengene inden koncerten. Vi var så spændte. Det var nu vi skulle møde vores største idoler selveste 5 Seconds Of Summer. Vi kom ind i et lille lyst rum, hvor der kun var en sofa og et lille bord. Vi blev bedt om at sætte os i sofaen, og så ville drengene komme ind til os. Vi ventede i cirka femten minutter. Pudselig gik døren op, og Luke trådte først ind i det lille rum, dernæst Calum, så Ashton og til sidst Michael. Alaska og jeg rejste os nervøst op fra sofaen, og gik drengene i møde med et stort smil.

”Hej, jeg er Ashton” Ashton smilede stort, og rakte sin hånd hen i mod mig.

”Jeg er Skyler, men alle kalder mig for Sky” svarede jeg ham hurtigt. Jeg var rigtig nervøs, men samtidig spændt. Jeg tog i mod hans hånd, og han trak mig ind i et kram. Luke og Calum præsenterede sig efter Ashton, og vi præsenterede os for dem. Michael var allerede væk. Måske havde han en dårlig dag? Vi fem stod og snakkede, da Michael pludselig trådte ind af døren med en sikkerhedsvagt bag sig. Michael var åbenbart blevet bedt om at være hos os.

”Jamen jeg har det ad helvedes til!” Råbte Michael næsten af sikkerhedsvagten.

”Slap nu bare lidt af, så du er klar til koncerten!” Svarede sikkerhedsvagten irriteret. Jeg tror seriøst at Michael var syg, han så vildt træt ud, og så var han helt bleg i ansigtet. Hans pinke hår lyste op, fordi han så så bleg ud i ansigtet. Jeg havde så ondt af ham. Ikke mindst fordi han var mit største idol, men også fordi han om en time, skulle optræde foran flere tusinde skrigende fans.

Michael gik hen i sofaen, og smed sig ned på ryggen. Han lagde sin håndryg på hans pande. Han så virkelig ikke for godt ud. Vi andre kiggede lidt på ham, men så begyndte Alaska, Luke, Ashton og Calum at snakke igen. Jeg overvejede kraftigt, at gå hen til Michael, men jeg var nervøs. Jeg tog mig sammen, og gik stille hen til Michael, og satte mig på sofaen. Michael satte sig op, og kiggede lidt på mig.

”Hey, er du okay?” Spurgte jeg ham, og lagde min hånd på hans skulder.

”Nej, egentlig ikke… Jeg har været syg hele ugen, og den dumme sikkerhedsvagt, ville have at jeg skulle være her sammen med jer.” Svarede han vredt men med lidt gråd i stemmen. Jeg kunne se på ham, at han skulle til at græde.

”Det er jeg ked af at høre…” Sagde jeg. Michael svarede mig ikke. Nu var det rigtig akavet. Lige da jeg skulle til at rejse mig, tog han fat om mit håndled, og sagde: ”Ej, det må du undskylde… Jeg har det bare ikke så godt! Jeg er Michael.” Han rakte hånden venligt frem, og jeg tog den stille, og gav den et lille klem. Jeg kiggede på ham, og han smilede sødt til mig.

”Skyler, men bare kald mig for Sky, det gør alle alligevel!” Sagde jeg. Han kiggede på mig. ”Skyler...” Sagde han. Jeg kunne mærke at jeg blev rød i hovedet. Han grinede lavt af mig, for han kunne tydelig se, at jeg rødmede.

”Skyler hvad?” Spurgte han, og kiggede på mig.

”Turner” Svarede jeg.

”Skyler Turner, det er ikke dårligt” Konstaterede han, med sit søde smil på læben. Jeg kiggede ned på gulvet, for at undgå at rødme. Michael smilede for sig selv, og kiggede så også ned på gulvet mellem hans ben. De andre stod stadig og snakkede. Alaska havde det i hvert fald sjovt, ikke at jeg ikke havde det sjovt, men det var bare lidt akavet. Michael var blevet mere bleg i ansigtet.

”Er du sikker på at du kan gennemføre koncerten?” Spurgte jeg.

”Jeg ved det ikke… Men jeg vil gøre alt for vores fa-” Så nåede han ikke længere, får han fik fat omkring mit håndled, og hævet mig op af sofaen, hvor han hurtigt trak mig med ud ad døren. Han løb hurtigt ind ad døren ved siden af, hvor der var hang et toiletskilt, og løb over til toilettet. Han knækkede sig, sådan ret meget. Da han var færdig, satte han sig ned på gulvet ved siden af toilettet. Jeg gik hen til ham, og satte mig ved siden af ham.

”Undskyld, jeg trak dig med her ud. Det var ikke meningen. Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre…” Michael kiggede ned på gulvet. Han havde trukket hans ben op omkring hans hage. Et par tåre trillede ned ad hans kinder. Han tørrede dem hurtigt væk. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham.

”Det er okay. Du er syg, og kunne jo ikke gøre for det.”

”Tak.”

Så var der stille igen. Han lagde stille sit hoved på min skulder, og lukkede øjnene et par sekunder. Han løftede sit hoved igen, og kiggede på mig med et skævt smil. Det kan godt være at han var syg, men hold nu op, han var flot. Jeg havde haft et crush på Michael i et års tid. Men han kendte mig jo ikke. 

”Nå, vi må nok se at komme ind til de andre. Vi skal på scenen om tredive minutter.”
”Ja” Jeg rejste mig op, og rakte ud efter Michaels hånd. Han tog min hånd, og kom hurtigt på benene igen.

”Er du sikker på at du er okay?” Spurgte jeg, mens jeg kiggede op på ham. Michael var lidt højere end mig, så jeg skulle kigge lidt op, før jeg kunne få ordentlig øjenkontakt med ham.

”Ja, jeg har det okay nu. Tak fordi du tænker på mig” Han smilte til mig. Han trak mig ind i et varmt kram. Det var dejligt at kramme med Michael. Han giver nogle gode kram. Ej, okay det var lidt mærkeligt. Men det gjorde han altså.

Der stod vi så. Jeg trak mig ud af krammet, og skævede over mod døren, mens vi kiggede smilende på hinanden. En lille tot af Michaels pinke hår, røg ned i panden på ham. Han tog sin hånd, og kørte den over til siden igen. Gud, han var ikke bare flot. Han var dissideret lækker! Vi gik hen til døren. Lige da vi kom ud, stod Alaska og de tre andre drenge, og kiggede mærkeligt på os. Jeg kiggede på Alaska, som sendte et stort smil til mig. Jeg sendte et lidt mere diskret smil tilbage til hende. Drengenes maneger kom, og bad dem om at gå ud for at få ordnet det sidste de skulle. Michael gav mig et kram, og kiggede smilende på mig.

”Held og lykke med koncerten!” Hviskede jeg, og kiggede op på ham.

”Tak.” Svarede han med et lille smil. Han klemte mig lidt hårdere. Han gav slip på mig, så jeg kunne sige farvel til de andre drenge. Vi fik lige hurtigt taget et par billeder sammen, da jeg helt havde glemt at få taget billeder med dem, fordi jeg var sammen med Michael ude på toilettet. Ej okay, det kunne godt misforstås… Men det var jo det vi var.

Så gik drengene. De vendte sig om for at vinke til os, lige inden vi blev trukken til side af en sikkerhedsvagt. 

 

hello guys!

det var så det første kapitel i destiny! jeg håber at i kunne lide det. det er min første fanfic, så jeg prøver at gøre den så god som muligt!

see ya

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...